Annonce
Moderne videnskab - et demokratisk problem?
Jeg er demokrat. Jeg går ind for, at mennesker skal have indflydelse på deres eget liv. Alle mennesker. Man skal have mulighed for at præge sin egen hverdag og udøve politisk indflydelse på de fællesskaber, man indgår i. Jeg vil i denne blog gøre klart, hvordan jeg anser den seneste videnskabelige udvikling som en udfordring for demokratiet – eller rettere, hvordan den kan blive det.
For mig hænger demokrati og socialisme uløseligt sammen. Vores projekt er en udbredelse af magten – en grundlæggende udvidelse af demokratiet. Jeg går selv og tænker over en række udfordringer for demokratiet, og denne blog er et bud på en udfordring for demokratiet.
Videnskab er ikke i sit væsen godt eller ondt. Ny viden kan bruges på mange forskellige måder – gode og dårlige.
Videnskaben er i dag blevet så forgrenet og så udviklet, at det er svært at ”følge med” i hvad der foregår over hele linjen. Det skal man ikke stræbe efter, men jeg vil i den sammenhæng pointere, at følgerne af den udprægede arbejdsdeling på det videnskabelige område medfører, at man som videnskabsmand fordyber sig meget i sit eget område, og ikke nødvendigvis forstår så mange andres.
Den viden, det forudsætter at overskue konsekvenserne af ny teknologi, er forbeholdt eksperterne på de forskellige områder. De ved måske ikke engang, hvad konsekvenserne af deres viden er, men kun hvordan teknologien virker, og så er det svært at have en pålidelig kontrolinstans. Derfor kræver moderne videnskab en vis ydmyghed og omtanke, der ikke ligefrem er latent i den kapitalistiske markedsøkonomi.
Dette kan forekomme abstrakt, men bliver relevant, når økonomiens indretning har et profitskabelsesmotiv som sit grundelement. Hvis det kan skabe kortsigtet profit at genmodificere fødevarer eller lign., vil det efter markedets logik være en god forretning. Et eksempel på hvor galt dette kan gå er DDT-insektudryddelsesmidlet, der nu er forbudt, og som er blevet sporet i modermælken hos kvinder på Grønland. DDT er diabetes- og måske også kræftfremkaldende.
Dette er altså et eksempel på markedshensyn, der er kommet før hensyntagen til menneskers vel. DDT var bedst og billigst i sin tid og gav derfor mening at masseproducere. Man havde ikke undersøgt de menneskelige konsekvenser for brugen af stoffet tilstrækkeligt. Det understreger, at der forud for anvendelse af ny teknologi må ligge visse etiske overvejelser.
Dette betyder dog ikke, at man aldrig skal tage ny teknologi i brug – slet ikke. Man kan eksempelvis forestille sig, at man formår at fremstille genmodificerede fødevarer, som ikke belaster hverken mennesker eller miljø, og som kan bruges til at bekæmpe fødevarekrise og løse fattigdomsproblemet i Den tredje verden. Mange videnskabelige gennembrud har sikret menneskers velstand og muligheder for at realisere det gode liv – så problemet er ikke videnskaben i sig selv, men snarere bagvedliggende årsager til den skitserede udvikling.
Så længe vi har en mere eller mindre ureguleret kapitalistisk markedsøkonomi kan vi ikke rigtig forvente hensyntagen til mennesker eller for den sags skyld miljø i økonomien. Dette understreger blot, at videnskaben ikke i sig selv er ond, men at den i samspil med vores nuværende økonomiske system kan være en udfordring for demokratiet – for folkets styre og suverænitet.
Man er snart så langt i modificeringen af gener og grundlæggende ændring af vores DNA, at man kan få modificeret eksempelvis sine børn eller sig selv til at blive en slags ”supermennesker”. Man kan sørge for, at ens børn bliver bedre disponerede for at gå i skole, dyrke sport, blive smukke mennesker og lignende. Dette er et problem, da det vil være en mulighed, som er forbeholdt de allerrigeste.
Sociologen Zygmunt Bauman identificerer den følge af globaliseringen, at verdens rigeste får en rigtig fed tilværelse, mens verdens fattigste bliver fastholdt i kummerlige livsvilkår. Dette hænger nøje sammen med de bedst stilledes anvendelse af den nyeste teknologi, det kun er dem, der har råd til, og som hele tiden kan sikre dem det relative forspring. De kan betale sig til superkroppe, superhjerner, supertilværelser.
Almindelige mennesker – i Danmark, Kina og Uganda – vil være sejlet agterud i den globale tilværelse, hvor den rigeste procent af verdens befolkning får mulighed for at designe sig selv og deres tilværelse. Resten af os vil have rigtig dårlige forudsætninger for at konkurrere på kunnen med folk, der har betalt sig til en ekstra høj indlæringsevne, vildere kreativitet, en superkrop osv.
På mange måder er det klassesamfundet i en ekstrem instans – med den moderne videnskab muliggøres mere vidtgående manipulation af kroppen og som følge heraf mulighederne i livet. Alt sammen betinget af størrelsen på ens bankkonto. Alt sammen hamrende ulige fordelt og meget udemokratisk i sin grundform.
Nå, indlægget her har egentlig ikke til formål at male fanden på væggen – og slet ikke at plædere for et forskningsstop, selvom jeg måske kunne lyde sådan. Det er nærmere for at ridse de demokratiske, etiske implikationer en løbsk markedsøkonomi kan have i samspil med den nyeste teknologi, såfremt vi ikke på en eller anden måde sikrer en demokratisk sikring og regulering heraf.
Vi skal blive bedre til at stille krav til virksomhederne om gennemtestning af deres produkter. I dag er der frigivet en masse nanoteknologi, som vi endnu ikke rigtig kender virkningerne af. Den er blevet til ud fra profithensyn. Ikke ud fra hensyn til, hvordan menneskers liv forbedres. Denne tendens ses blandt andet i besparelserne på uafhængig grundforskning og øgningen i erhvervsfinansieret forskningen, hvilket blandt andre Danske studerendes fællesråd advarer imod.
Det grundlæggende problem ved den moderne videnskab i dag er således, at den er købt og betalt af erhvervslivet og derfor har sit udgangspunkt i profitmaksimering. Det er naturligvis ikke så sort/hvidt, at firmaer per definition kun vil mennesker det værste – ofte kommer virksomheders forskning i eksempelvis medicin mennesker til gode, idet man med ny teknologi kan bekæmpe eller begrænse sygdomme, man ellers hidtil ikke kunne. Men der er forskel på, om man i sin forskning har fokus på at forbedre menneskers vilkår eller tjene penge.
Er moderne videnskab så et demokratisk problem? Nej, ikke i sig selv. Problemet er, at det er et begrænset antal af mennesker, der har muligheden for at anvende den nyeste teknologi, og medmindre vi får sat nogle klarere retningslinjer op for ny teknologi og dets anvendelse, risikerer vi en yderligere polarisering mellem rig og fattig – i Danmark, men også globalt. Det er et problem, hvis man som jeg har en vision om et samfund, alle kan have indflydelse på – og som ikke skal være styret af de med de mest bugnende bankkonti.
- Christian Østergaard's blog
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Annonce
Top debatter
Christian Østergaard
Jeg er 23 år gammel, medlem af SFU's landsledelse og folketingskandidat for SF. Til daglig studerer jeg sociologi og bor på Nørrebro.
Politik er en kamp om fordeling af magten i samfundet. Som demokratisk socialist er min grundlæggende vision at brede magten ud til flere, og det må være udgangspunktet for alt vores arbejde.
Den primære udfordring for venstrefløjen i dag er at formulere en relevans af vores samfundsforandrende projekt for folk, som de er flest. Det betyder, at vi skal være knivskarpe på at konkretisere vores visioner og være pragmatiske i vores tilgang til politik.
Annonce
Kommentarer
Rr du nik og jay fan( det er et rigtigt spørgsmål, grundet din 21 år- drengesind)?
Problemet med SF/SFU er at deres såkaldte visioner (eller mangel på samme) minder så slående om rigide borgerlige illusioner. Jeg syntes det er befriende at der er unge mennesker der er drevet af ægte social indignation fremfor småborgerlig asocial ambition, derfor er jeg glad for at der findes en ungdom for hvem Verden endnu ung må være og som nægter den nye reaktion at bære, denne ungdom syntes ikke eller kun perifert at være til stede i SFU...
@ Kiki: Nik og Jay er vel ikke i sig selv et problem? Jeg mindes den her udmærkede blog og tænker positivt på N&J: http://modkraft.dk/spip.php?article9241
@Rofus: Måske kunne du forholde dig til hans indlæg, i stedet for at flyve til tasterne i en anti-SF-automat reaktion? Jeg er ikke selv SF’er, men man skal diskutere fair.
PS Nik & Jay er okay..
Hej Christian
Som jeg læser det, får du sagt at videnskaben ikke er et demokratisk problem, men nærmere at teknologiske fremskridt kan blive brugt på destruktiv eller ulige vis, hvis implementeringen udelukkende sker på kapitalismens rationale. At kapitalismens indskrænkede logik er blind for andet end sig selv. Altså handler dit indlæg vel om kapitalismens etiske (demokratiske) ’shortcomings’ og ikke om videnskabens.
Så langt er jeg enig. Men jeg synes du skyder forbi mål i din kritik. Du får problemet med den kapitalistiske logik til i sidste ende at handle om økonomisk ulighed, at det demokratiske (og for dig derfor afgørende) problem ligger i at nogle mennesker bliver snydt for indflydelse på deres eget liv. Jeg synes det er tydeligst i din super-menneske diskussion.
Er problemet virkelig at kun nogle vil kunne købe sig til smoking-hotte Mozart-børn? Hvad så hvis vi om 40 år alle kan? Og hvad med alle os der ikke er født som smoking-hotte Mozart-børn, skulle vi starte med at udbyde teknologien til dem med de dårligste gener, for at udjævne uligheden på dette område? Den tøjlede kapitalisme har historisk trods alt højnet den materielle velstand. Logikken i argumentet svarer til at man for 100 år siden reducerede kapitalismens problem til at kun nogle kunne køre bil, i hvilket tilfælde kapitalismen jo har knust en sådan kritik. Logikken af din argumentation (eller som jeg fremstiller den) bliver ved et argument for ’kapitalisme med et menneskeligt ansigt’, en noget lunken samfundskritik.
Problemet er at selvom du ser den kapitalistiske logiks indskrænkethed, skyder du ikke efter det afgørende ved den. Nemlig det specifikt moderne. Den instrumentelle rationalitet der følger med en maksimeringslogik. Noget netop Bauman jo f.eks. har øje for! Problemet er ikke at kun nogle vil kunne købe sig til smoking-hotte Mozart-børn, men at samfundet er så forhippet på få dette til at ske i det hele taget. Som sådan er der en overhængende fare for at man blot indoptager modernitetens rationale i sin tankegang, og således at kritikken af kapitalismen bliver halvhjertet. I virkeligheden nok netop grunden til at jeg forlod SFU.
Jeg kunne godt uddybe hvorfor denne modernitetens rationale er så afgørende et problem psykologisk set, men jeg stopper altså her.
For mig hænger demokrati og socialisme uløseligt sammen
er det her udsagn en joke , ved u hvorfor socialisiske symboler er forbudt i mange erupæiske lande fordi socialisme er for det meste diktatur og på nær 2 sydamerikanske lande er socialisme og har altid været ondskabsfuld mordriske diktatur ,bare se cuba og nordkorea, vietnam, kina hele ussr som hyggede sig i afganistian som få den nuværende krig til og minde om en søndags skole udflugt og allde de milloner de dræbte i ruslnad , invationen af ungarn og prag med støtte fra vestens humanister "betyder humanisme andreledes tænkende fortjender og blive dræbt,åbenbart!) race renhed og tanke renhed nært beslægtede idioliger foruroligende og snakke om frihed under socialismens røde fane nå man ved det må være de 100 milloner uskyldiges blod der harf gjordt den så blod rød
med god 1 maj og et dejligt gensyn med flagende med billeder af nogle af historiens største masse morderer og onskabsfulde menesker det viserjo lidt om hvad dem der bær flagende stå for
Christian,
Kontrolinstansen i videnskab er peer review, dvs. at ligemænd vurderer hinandens arbejde og denne metode metode har vist sig uhyre effektiv over tid. Videnskab er ikke et demokratisk projekt hvor flertallet bestemmer.
DDT blev brugt til at behandle masser af mennesker mod malaria og tyfus - og senere i landbruget som skadedyrsbekæmpelse. Det er forbudt i dag fordi det er kræftfremkaldende, men på tidspunktet var der intet andet bedre alternativ til at brødføde befolkningen. Hungersnød og dyre fødevarepriser havde ikke været en bedre løsning og netop det kommercielle aspekt kom de fattige til gode.
Mere kontrol, strengere krav og flere tests vil ikke gøre ny videnskab mere tilgængelig for almindelige mennesker, men i stedet hæve prisen og dermed hæmme udviklingen. Med andre ord kan du ikke få mere, hurtigere og billigere ’videnskab’ hvis du samtidigt ønsker at gøre den mere sikker for forbrugerne.
Det er ikke lige en kommentar på denne artikel, men på det du har skrevet om dig selv i spalten:
"Den primære udfordring for venstrefløjen i dag er at formulere en relevans af vores samfundsforandrende projekt for folk, som de er flest. Det betyder, at vi skal være knivskarpe på at konkretisere vores visioner og være pragmatiske i vores tilgang til politik."
Sådan en overbroderet formulering fatter "folk som de er flest" lige præcis nul og niks af. Og dem der fatter den synes bare det er forstilt og latterligt at du ikke bare udtrykker dig med almindelige dagligdags ord.
At kunne omfatte de væsentlige resultater inden for alle grene af videnskaben blev nok umuligt for omkring 3-400 år siden, og det har kun gået hurtigere siden. Idag er det stort set umuligt at have et basalt kendskab til bare de mest basale resultater inden for de fleste grene af videnskaben og samtidig have en dyb specialisering inden for sit eget felt (for slet ikke at glemme at det kan tage årtier at komme så langt at man faktisk har en vis viden inden for et givet felt). Konstruktionen er i sig selv udemokratisk.
Problemet ligger ikke blot i hvem der kan anvende en given teknologi, problemet ligger i høj grad i at blot det at kunne forstå og derfor kunne forme en funderet mening om et emne er så svært at det ligefrem er umuligt, andet end på vage følelsesmæssige grundlag (Mozart børn?)
@Saman: Jeg har ikke som sådan et problem med "det moderne". Jeg vil ikke stille mig bagstræberisk og sige, at vi skal stoppe for al vækst og ny teknologi.
Problemet er ikke for mig at se "det specifikt moderne". Problemet er, at vi pt. har et økonomisk system, der favoriserer det lille fåtal, der sidder på magten. "Det moderne" kan og skal netop bruges til at sikre og skabe et bedre samfund for flertallet af almindelige mennesker. Det giver god mening at forske i eksempelvis forebyggelse af sygdomme, men problemet opstår, når denne forskning kun tilfalder en lille gruppe af samfundet - dét er problemet ved det moderne.
Jeg ved ikke, om en afskaffelse af kapitalismen er vejen, en yderligere "tøjling" af den eller om noget helt tredje er vejen. For mig handler det om, at vi skaber et samfund, hvor mennesker får indflydelse på deres egen hverdag gennem dels øget demokratisering af arbejdslivet og dels øget demokratisering af økonomien.
@Alle: Tak for kommentarer. Indlægget var også i første omgang sat polemisk op, idet videnskab som sådan ikke er et demokratisk problem. Derimod er forskning, som er til for et fåtals interesser og ikke i højere grad fællesskabet af borgere.