Lørdag mistede både ligestillingskampen og det litterære Danmark en stor personlighed da Suzanne Giese døde efter kort tids sygdom.
I fem årtier stod Suzanne bag en lang række udgivelser, der i høj grad har været med til at placere Danmark på listen over verdens mere kønsligestillede lande.
Ikke mindst som idémager, redaktør og initiativtager til feministiske hovedværk Kvinde Kend Din Krop, der udkom første gang i 1975.
Hun var således en hovedkraft bag opgøret med hysteri-stemplet, beslutningen om at tage skammen ud af kønslæberne og visionen om at gøre kvinder i stand til at kræve deres ret - i et dengang ganske mandsdomineret medicinsk system - med guide til selvundersøgelse og gode råd.
Det revolutionerede ganske enkelt den danske kønsdebat. Og som næste generations ligestillingsforkæmpere står vi i dyb gæld til hende.
Takket være Suzanne og hendes seje medkombattanter er vi kommet langt hen imod et samfund, hvor kønnet ikke hæmmer udfoldelsesmulighederne. Selvom debatten om kjoler på smådrenge og borgerlig harme over kussomatens u-retoucherede hverdagskusser viser, at der stadig er meget kamp tilbage at vinde.
Tak fordi du tændte faklen, Suzanne. Vi vil efter bedste evne bære den videre i kampen for et mere ligestillet samfund, hvor udfoldelse af kønnet er en gave, ikke en begrænsning!
På vegne af K. Vinders Fond og Kvinde Kend Din Krop
Kommentarer
Skynd jer ud og få fat på Suzanne Gieses, vist nok seneste bog, "Med Verden i Lommen", hvor hun fortæller om både kvindebevægelses historie, som om sin egen, sin søsters og sin mors liv. Selv om jeg har læst flere af Suzanne Gieses andre bøger, blev jeg anderledes positivt overrasket over denne rigdom i lommen. Den gjorde mig så glad og stolt i låget! Jeg hægter mig på Charlottes "tak for kampen" og ønsker ære for Suzanne Gieses minde.
Der er samlet nogle links om Suzanne Giese på Modkrafts tidslinje 28. juli 2012
http://spip.modkraft.dk/tidsskriftcentret/tidslinje/article/2012#20120728
Har du mulighed for at konkretisere, hvilke udfoldelsesmuligheder der blevet hæmmet for mænd, som følge af kvindefrigørelsen?
Jeg giver dig helt ret i at gruppen af mænd med den lident flatterende betegnelse 'tabermænd' er vokset. Og at det er et stort problem.Jeg har hørt kritikken før, men jeg har svært ved at se at årsagen til dette skulle være feminisme.
At den 'moderne' kvinde skulle være en
@Petrenkovich Nå, så det er kvindernes skyld? Er mænd bare ofre?
@Lillian Simonsen. Uden i øvrigt at være enig med Petrenkovich, men han nævner ikke spørgsmålet om skyld.
@Morten G, ordet "skyld" er ganske rigtig ikke nævnt, men umiddelbart lød det for mig, som om, han mente, at kvindes position hang sammen med mandens (så sjovt, som P nu har beskrevet det), affødt af udviklingen.
Hvad synes du?
@Lillian
Selvom P's indlæg måske umiddelbart kan virke lidt ovre i genren "klynk", har han nu alligevel en pointe. Virkeligheden er, at det er mændene, som køn, der oplever nedgang i levestandart og muligheder, mens kvinder generel befinder sig på en opadgående kurve. Ligestilling er endnu ikke en realitet, men fakta er altså, at kvinder generelt bliver bedre uddannet og indtager flere og flere magtpositioner i samfundet. Mens det for "mandekønnet" er et helt andet billede, hvor stadigt flere bliver marginaliseret. F.eks. viser statistikken os, at over 20% af alle mænd aldrig lykkes med at stifte familie og alt peger på det er fordi de simpelthen bliver valgt fra pga. manglende økonomisk og social status. Derudover bærer kvinder en stor del af "skylden" for den fastlåsthed i de traditionelle kønsroller vi oplever i samfundet. Skåret ud i pap er virkeligheden, at langt størstedelen af de danske kvinder vælger partnere, som tjener flere penge end dem selv og som besidder større magt end dem selv. Set i det lys, er der vel ikke noget at sige til den fuldkomne ligestilling stadigvæk lader vente på sig? Med andre ord "belønner" kvinderne dybest set traditionel maskulin adfærd, mens de selv aktivt fravælger muligheden for ligestilling - en kontroversiel konklusion ja, men ikke desto mindre en konklusion vi bliver nødt til at forholde os til.
Bortset fra det, er det rigtigt trist, at Giese er død - det skal vi jo ikke glemme.
@Lillian. Jeg mener, at det ikke er nogens skyld. Alle prøver vel bare at få det bedste ud af det. At udviklingen - især den teknologiske - skaber nogle rammer, som tilsyneladende passer bedre til en stor del af kvinderne, er bare den vej, det går.
Personligt har jeg ikke problemer med, at flere mænd klarer sig dårligere og at mange kvinder stadig søger en partner, som har styr på økonomien og sig selv. Og jeg kan ærlig talt godt forstå dem. På den anden side er der også mange kvinder, som falder for typen, som kan beskytte.
Det er rigtig indviklet og egentlig surt show for de kvinder, som alene får muligheden for at vælge fra "taber-bunken"
Måske giver udviklingen grund til at drøfte ligestilling på en anden måde. I dag handler det om kvinders adgang til direktionsgangen. Men det vedrører - hvis vi skal være ærlige - kun en lille del af os. Samtidig må det konstateres, at det giver ulig bedre forudsætninger, at være datter af en advokat fra Hellerup end at være søn af en mor uden uddannelse og på bistand fra Brøndby.
Endelig ville det være rart, om vi droppede al snak om skyld og ofre. Det handler nemlig om, hvad der skete og hvorfor man ikke kan komme videre. Lad os tale muligheder og kompetancer i stedet.
@ex-butikansat, Jeg er glad for, du også fornemmer ”klynket” i P’s indlæg, for det var netop det, der fik mig til at reagere.
Ikke at jeg skal gøre mig til ekspert i ligestilling. Jeg lever bare mit kvindeliv, med hvad det nu indebærer af fordele og ulemper, men som grundholdning vil jeg ikke finde mig i uretfærdighed og jeg vil ikke finde mig i offerets rolle uden kamp og stolthed. Hverken for mig selv eller andre.
Du kan være stolt af at være til, det er rigeligt. Hvorfor klynke over noget, du ikke har. Så kæmp, for helvede, hvis du kan – og vil. Og hvis du ikke kan, så vær stolt af det du har.
Spar mig for al den facade som statistikkerne handler om, selvom jeg jo godt ved, at den betyder liv og død for mange ….
@MortenG, Enig, nul skyld! Og jeg kan rigtig godt lide, at du nævner ”at drøfte ligestillingen på en anden måde”; et sted at begynde kunne være at handle ud fra menneskelige værdier, som viser sig tydeligst i de handlinger, vi gør hinanden imellem (du skal bedømme et menneske på dets handlinger og ikke på dets tanker og tale).
Ikke mere snak, jeg vil handling!
(og jeg er sikker på Suzanne Giese ville bifalde disse meningsudvekslinger – i hendes minde)
@ Lillian
Jeg er meget enig i man skal være stolt og kæmpe for ens ret. Men når vi nu skal være helt ærlige, hvor meget "kamp" er der så over ligestillingsarbejdet i dag? Der bliver talt rigtigt meget om uligeløn, kønsmæssig uligevægt i toppen af erhvervslivet osv. Men når nu kvinder beviseligt foretrækker mænd, der tjener mere end dem selv og kvinder i øvrigt beviseligt er dårlige til at bede om lønforhøjelser, er ligestillingsdebatten så ikke også præget af klynk fra kvindernes side?
I min verden er det ihvertfald en kæmpe bjørnetjeneste, at man ikke sætter større krav til kvinderne i ligestillingsdebatten. Fakta er, at kvinder historisk set har været ekstremt ringe til at uddanne sig, så de kan indgå i f.eks. erhvervslivets topledelse. Derudover er fakta, at kvinder generelt vælger partnere, der tjener mere end dem selv og så er kvinder rigtigt dårlige til at forhandle individuel løn. Hvorfor ikke gå ind og støtte kvinderne på de områder, istedet for at fortsætte klynkeriet om hvordan de slemme mænd holder kvinderne nede?