Annonce
Enhedslisten - siger hvad vi mener?
Det er SÅ fedt at være medlem af Enhedslisten i disse dage. Ikke fordi, at regeringen ser ud til at ville samarbejde med os om de helt store reformer, hvorfor vores parlamentariske indflydelse halter en smule. Nej, det er fedt fordi, at der i befolkningen er en så kæmpe respekt – og positiv interesse – for vores parti. Det gør det klart nemmere at diskutere politik med folk, for de lytter mere nu. Vi bliver ikke længere set som nogle tosser – altså lige med undtagelse af Sass og co...
At Enhedslisten bliver set som et rigtigt og seriøst parti, er et altafgørende skridt i kampen for socialisme. Fordi at Enhedslisten er garanten for revolutionen? Fordi at Enhedslisten skal være trop i en sådan omstyrtning af samfundet? Nææh (for det mener jeg ikke vores rolle er). Men fordi, at der ikke er et eneste parti i Folketinget – udover Enhedslisten – der har interesse i at italesætte socialisme og kapitalismekritik.
Derfor er det enormt vigtigt, at vi som parti bruger den situationen vi befinder os i til rent faktisk at tage disse emner op, og derfor ærgrer mig det enormt, når jeg skal læse i medierne, at vores folketingsmedlemmer ikke i tilstrækkelig grad, benytter sig af den situation. I den seneste artikel fra Ekstra Bladet, er det Pernille Skipper der står for skud (og lige et ps til dig Skipper: Det er en politisk kritik jeg kommer med, ikke personlig. Jeg synes faktisk, at du har gjort det vildt godt i de debatter jeg har set dig i), og her er det to punkter der både ærgrer, men også irriterer mig:
Når vi afviser egen politik
For det første afviser Pernille Skipper fuldstændig to af vores gældende (og ja, omdiskutable) principper: a) At politiet og militæret skal nedlægges, og b) at børsen skal lukkes og bankerne nationaliseres. Afvisningen er begrundet i, at ”vores principprogram skal skrives om. Det har vi besluttet (….) for det er skrevet i en gammeldags tone”.
Til det vil jeg sige to ting: Nej, vi har ikke besluttet at skrive vores program om. Det ved jeg godt, at pågældende og andre i vores parti ønskede, men det var ikke det vores årsmøde besluttede. Vi besluttede tværtimod, at programmet skal ”ajourføres” (se under "Afslutning) - og det betyder altså ikke, at vores gældende politiske principper skal skrives ud af programmet, men at det skal omskrives i forhold til datoer og aktuelle politiske kampe. Eksempelvis er det nye program skrevet i en tid med økonomisk opsving.
For det andet vil jeg sige, at når journalister afkræver partiets holdning til disse emner, så er det altså vigtigt, at vi tager emnerne på os. At vi diskuterer dem politisk, i stedet for at afvise spørgsmålet. I Enhedslisten er vi ikke begejstret for vores militære indsats eller den antidemokratiske udvikling i politiet, og vi mener ikke, at bankerne skal styres af få grådige mennesker, der i den grad tjener stort på vores andres lån. Vi vil faktisk et samfund, hvor det er helt andre principper der skal være gældende – og dét er politik. Lad os dog begynde at italesætte vores egen politik.
Hvis vi har nogen som helst visioner om et socialistisk samfund – om en omstyrtning af kapitalismen – så er det enormt vigtigt, at Danmarks revolutionære parti ikke afviser disse idéer, men i stedet fremfører dem og taler for dem. Det betyder ikke, at jeg mener at vores folketingsmedlemmer skal nævne revolutionen hver gang de får 2 minutter i news, men at når vi for en gang skyld ikke kun bliver bedt om at forholde os til højaktuelle, parlamentariske reformer, men derimod til langsigtede ideologiske idéer – til socialisme, revolution og demokratisering af samfundet – at så fortæller vi journalisten og resten af Danmark hvad Enhedslisten faktisk kæmper for.
Jeg ved ikke hvilke strategiske overvejelser der ligger bag vores folketingsmedlemmers udtalelser, men i så fald vil jeg mener, at strategierne skal laves om. Fokus skal ikke kun være på de kortsigtede reformer i Folketinget, men også på den kamp for socialisme som er grunden til, at jeg overhovedet meldte mig ind i Enhedslisten for 6 år siden og stadig er aktiv.
–
Obs! Bloggens diskussionsformål er ikke at tage den politiske debat om militær, politi, børs og banker, men at tage diskussionen om Enhedslistens rolle, revolution og parlamentarisme. Ønsker debattører at tage den politiske debat, bedes det gøres i en mindre grad, og ikke uden også at forholde sig til det egentlige formål med bloggen. Tak :)
- Sarah Viktoria Bruun's blog
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Annonce
Annonce
Top debatter
Sarah Viktoria Bruun
Mit navn er Sarah Bruun, medlem af Enhedslisten siden sommeren 2006 og tidligere SUF’er (nu aktiv i EUN - Enhedslistens UngdomsNetværk).
Århusianer by heart!
Lærerstuderende og derfor naturligvis aktiv i LL. Sidder i den nationale bestyrelse - og det er fedt!
Antiracist og tidligere talsperson for Antiracistisk Netværk (nu var det på tide at give bolden videre, hvorfor jeg trådte af i oktober '12)
Hvis du vil i kontakt med mig, er du velkommen til at kontakte mig på sarahvictoriabruun@gmail.com
Annonce
Kommentarer
Jeg tror at du selv giver svaret indirekte.
"Nej, det er fedt fordi, at der i befolkningen er en så kæmpe respekt – og positiv interesse – for vores parti. Det gør det klart nemmere at diskutere politik med folk, for de lytter mere nu. Vi bliver ikke længere set som nogle tosser."
Den respekt du nævner kommer jo netop af at Enhedslisten endelig har taget faklen op og prøver at føre politik der har en effekt idag og imorgen - ikke om mange år i en fjern fjern galakse.
Den store interesse kan fordufte på et øjeblik hvis man begynder at beskæftige sig med en revolutionslingo der ikke er relevant i dagens Danmark. Hvad jeg hjælper det førtidspensionister, fleksjobbere og almindelige lønmodtagere idag og imorgen?
De revolutioner der er relevante er de parlamentariske: f.eks. ville implementeringen af brugbare udregningsmetoder til at måle ulighed være en kæmpe revolution. De revolutioner man realistisk kan have håb til er ikke dem hvor man med et AK47 svingende vildt over hovedet tvangsnationaliserer bankerne, stormer børsen eller sender hele politietaten for en folkedomstol. Man kan have håb til dem hvor der drikkes meget kaffe, arbejdes hele natten på udkast og hvor man siden sammen med andre finder løsninger på konkrete problemer, så SUF'erne stadig kan få SU, gratis uddannelse og overskud til at fantasere om glorværdige revolutioner i Hello Kitty Wonder Land.
Enhedslistens rolle bør være den demokratisk-parlamentariske. Her bør man skubbe den social-liberale virkelighed i en mere social retning. Det ville være idiotisk at kaste den mulighed fra sig, nu hvor man har et historisk momentum for hvis enhedslisten ikke skubber på er der ingen der gør.
Det hele hænger sammen. Hvis vi ikke tager pengene fra bankerne, så er der heller ikke råd til den velfærd, vi ønsker. Hvis ikke vi har en demokratiseret produktion, så har vi heller jobs nok.
Social-liberalisme er ikke fuld demokratisk, fordi den netop indebærer en accept af at økonomien er udemokratisk styret. Det skal Enhedslisten naturligvis ikke acceptere.
Strategisk, taktisk og politisk skal der være et parti, der vil gå hele vejen, og det skal vi være. Enhedslistens troværdighed bygger netop på, at vi siger, hvad vi mener, og gør hvad vi siger.
Rigtigt god indslag, Sarah. Et seriøst parti er dannet af mennesker, der står for det, de mener, og repræsenterer dem, der valgte dem. Derfor kan man mærke skuffelsen, da man hører, at medlemsdemokratiet - som altid har været styrken hos Enhedslisten - bliver sat over styr, eller når man siger en ting og laver en anden, som det også er sket andre gange. Det er ikke det jeg kalder for seriøs politik.
Seriøs politik skal nødvendigvis have for mig et mål. Ellers sejler samfundet fra et sted til et andet uden retning. At et projekt er ambitiøst, betyder derfor ikke at man skal opgive det, men man skal til gengæld satse alt for at nå målet. Og det gælder i høj grad at tro på, ikke kun at det lykkes, men at det er nødvendigt. Et socialistisk samfund er for mig en nødvendighed. Og historien har påvist, hvor meget ret vi har i kraft af det umenneskelige vold, alle socialistiske kæmpere har måtte lidet på kroppen der, hvor vi for alvor blev en fare for det aktuelle system.
Jeg synes, at vi skal være klar over, hvorfor vi har de principper vi har. Og når man har det, svarer man prompt til spørgsmål, om man så har 2 sekunder til at svare. Vi vil have FRED, og det kan vi ikke få med en politikorps og en hær i den aktuelle form og funktion. At Pernille og for den sags skyld heller ikke andre parlamentarikere i medierne har svaret så klart og tydeligt er et tegn på, at de mangler dette led i kæden. Det vil jeg gerne tro. Hvis det omvendt kun er fordi hun er imod disse principper, vil det ikke være partiet, der er useriøst, men hun selv, der hun er med på et projekt, som hun ikke tror på. Man kommer ikke ind i et parti, hvis man ikke er enig i hvert fald det væsentligste, bl.a., medlemsdemokratiet.
Sarah er tydeligvis ret i, at Pernille Skipper siger noget forkert til EB og at Enhedslistens principprogram indeholder at politi og militær skal nedlægges.
Jeg synes det er vanvittigt, men tror I det skyldes at Ø ikke vil så ved sin egen politik (fordi den vil frastøde vælgerne) eller at Skipper sådan set er enig med mig?
Jeg stemte Enhedslisten, men sgu da ikke fordi de vil nedlægge politiet, hvilket jeg syntes lyder lidt skørt, men det er vel egentlig kun skørt set udfra det system vi har nu.-.
Tror der er rigtig mange der stemmer Ø pga. enkeltsager, jeg stemte Ø fordi det er så langt væk man kan komme fra DF.. nogle gør det pga. miljø og nogle pga. andre ting, tvivler på at flertallet kan stå inde for alle de ting der står i programmet,..
Det tror jeg er Ø´s problem lige nu, hvis alt skal opfyldes skal de kæmpe imod det der for mange er en selvfølgelighed, hvilket resulterer i at de ikke får så mange stemmer. (tror jeg) jeg ville ikke stemme på Ø hvis jeg derved sikrede gennemførelsen af alt der står i programmet... Nu hvor der er lidt reel magt at hente skal der vælges, skal de stå ved det.. eller forsøge at leve i systemet.. Det er interessant, ved ikke hvad der er at foretrække,.. vi får jo 4 år med DF næste gang alligevel!!..
EL vil nok ikke nedlægge politiet blot for, at der skal herske lovløse tilstande.
Tanken er nok at indføre sit eget politi, som det er sket i alle socialistiske lande. Så fænglerne vil hurtigt blive fyldt med politiske fanger.
Amery: Jeg siger ikke, at Enhedslisten ikke også skal tage de aktuelle kampe som her og nu kan føre til forbedringer, men min kritik går på, at det kun er de kampe vi tager – og hvordan er vi så anderledes end SF, udover at vi ikke vil være med til at skære ned og forringe vilkårene for arbejderklassen? Hvordan gør det Enhedslisten revolutionært – også i praksis?
At være revolutionær har ikke en disse at gøre med AK47'ere. At være revolutionær handler om, at man kæmper for et grundlæggende brud med kapitalismen – og det grundlæggende brud sker altså ikke i parlamentet. Det sker på gaden. På arbejdspladsen. På dit uddannelsessted. I jobcenteret. Der hvor vi alle færdes. Men hvis selv Enhedslisten ikke forsvarer disse idéer, ved fx at nedbetone – eller helt afvise – de revolutionære principper vi har, hvem skal så?
Det er fint nok, at du måske er uenig i de principper Enhedslisten har, men forsvarer dét, at vores folketingsmedlemmer afviser dem?
Det virker som om, at du har en noget forskruet tilgang til revolution – og den passer i hvert fald slet ikke ind på den måde jeg er revolutionær på.
Jean og Mercedes: Præcis!
Jesper G: Tjaah, måske kommer Skipper selv med et svar :)
Morten G: …
Ole: Også til dig vil jeg sige, at det kan da godt være at du mener, at det er skørt at ville nedlægge politiet og militæret – men det er nu engang det der står i Enhedslistens principprogram. Mener du det er i orden, at afvise dette offentligt som repræsentant for partiet?
Jeg er udmærket klar over, at mange stemmer på Enhedslisten på grund af mærkesager, men skal det betyde, at partiet helt skal opgive vores grundlæggende principper? Hvad er vi da for et parti?
I Enhedslisten kæmper vi ikke kun for kortsigtede parlamentariske løsninger. Vi kæmper for et grundlæggende andet samfund, med fred og lighed. I forhold til politi og militær, er min personlige holdning den, at sådan som politiet og militæret er i dag, er det en fjende af folket. Vi ser det især internationalt, og også i disse tider, hvordan politiet og militæret fra Spanien og Grækenland til Egypten og Syrien i den grad bruger vold mod demonstranter. I Danmark så vi det især under COP15, hvor masser af uskyldige mennesker ulovligt blev holdt tilbage og derved fik frataget deres ret til at protestere. Men også i dag ser vi grælle eksempler, hvor politiet tjener staten snarere end folket.
Jeg forestiller mig ikke en verden, hvor der ingen former for ordensmagt er, men jeg forestiller mig, at denne skal være styret af folket selv. Jeg forestiller mig heller ikke en verden, hvor der intet forsvar er, men jeg forestiller mig, at denne skal bruges i naturkatastrofer o.lign, frem for krig og fjendskab.
Det ville være dejligt, hvis vores folketingsmedlemmer brugte et par minutter til at forklare dét, frem for at afvise vores principper. Både fordi at det er udemokratisk og i strid med vores politik, men også fordi, at det er vigtigt at sprede disse idéer, hvis Enhedslisten vil have nogle forhåbninger om, at lave andet end kortsigtede parlamentariske løsninger.
Sarah,
Hvis parlamentet repræsenterer folket, hvorfor skulle de så ikke kunne gennemføre det afgørende brud med kapitalismen? EL står for en udvidelse af demokratiet - ikke en indskrækning. Det eneste der kan gøre op med kapitalismen er et folkeflertal. Et mindretal kan ikke.
Amery må forsvare sig selv, men er du sikker på at dine måde at være revolutionær på er i overensstemmelse med et flertal i EL? Revolutioner sker på to måder - enten gennem et folkeflertal, eller gennemtvunget af et mindretal med våben i hånd.
Adskiller det sig fra det Pernille sagde?
Hvor meget af medvinden, Ø nyder i meningsmålingerne for tiden, skyldes folkelig opbakning omkring deres politiske visioner og hvor meget skyldes desillusion over den siddende regering?
Enhedslisten har 12 mandater fra sidste valg og kan, såvidt man forestiller sig at succesen varer ved, få 22 mandater i et evt. nyvalg i August.(http://politiken.dk/politik/meningsmaaleren/).
Der er altså trods den store succes langt til de 90 mandater det kræver at vedtage forslag om f.eks. nationalisering af bankerne (hvilket måske ville kræve en grundlovsændring - og så skal man have flertal i to på hinanden følgende folketingsforsamlinger og derudover have en folkeafstemning)
Det er min ringe vurdering at det ikke kommer til at ske i min levetid, det kunne tænkes folketingsgruppen har en lignende vurdering.
Det kunne også tænkes at revolutionsdagordenen er direkte kontraproduktiv for hele venstrefløjsprojektet. Hvorfor blotte en blød bug for hele pressekorpset og samtlige politiske modstandere, når ens politiske indflydelse kun rækker til måske at få enkelte indrømmelser på finansloven i 2013?
I sætter alt på spil for en formulering - som ikke er politisk realiserbar i nogen overskuelig fremtid. Og for hvad præcis? Hvad vindes der ved at holde fast på denne retorik? Det tjener blot til at skræmme mennesker væk fra venstrefløjen og lige lukt i armene på hurra-liberalisterne.
Forskellen på SF og Ø, kunne måske være integritet, hæderlighed og medlemsdemokrati i stedet for de tommer paroler om diffus revolution. Enhedslisten skal vel ikke bare være en utopisk socialistfraktion langt under spærregrænsen?
Hej Sarah
Tak for tippet, men nu er det vist afklaret at Skipper tager fejl, mens dig og Sass Larsen har ret ;-)
Se: Enhedslisten: Revolutionen er nær.
Måske netop fordi jeg er uenig med dig om de konkrete politikområder, så synes jeg det er en væsentlig debat du rejser. Det er klart, at ethvert parti har prioriteter, timing og tæft i forhold til politikområder, men man må naturligvis stå ved sit principprogram eller lave det om.
Lønarbejde og kapital.
Spørgsmålet om "revolution", "parlamentarisme" og ELs rolle hænger uløseligt sammen med spørgsmålet om, hvad vort (dvs. arbejderbevægelsen og lønarbejdernes) mål er med den politiske kamp. Præcis det skrev Karl Marx med al ønskelig tydelighed i 1865 (og det er hverken "støvet" eller "gammeldags" skrevet):
I stedet for den konservative parole: "En ærlig dagløn for en ærlig arbejdsdag " skal de på deres fane skrive den revolutionære parole: "Lønsystemets afskaffelse" (Karl Marx).
Marx brugte et helt liv på at forske i, hvordan kapitalismen fungerer og nåede frem til, at hele det kapitalistiske system bygger på udbytningsrelationen mellem kapital og lønarbejde. Hvis vi vil ophæve kapitalismen og opnå skabelsen af et socialistisk samfund, kommer vi ikke uden om, at vi skal tilkæmpe os vor frihed til at afskaffe lønarbejdet, så kapitalen ikke kan udbytte os. - Så enkelt er det faktisk, men uendeligt svært at gennemføre.
De såkaldte "socialistiske" revolutioner, som vi havde i det tyvende århundrede førte kun til depostisk statskapitalisme. Og den socialdemokratiske reformisme førte kun til en blindgyde, der ikke har noget med socialisme at gøre.
Det er muligt at parlamentet kan bruges til at indføre en eller anden form for statskapitalisme som f.eks. statsliggørelse af dele eller hele finanskapitalen gennem oprettelse at statsbanker, men det har bare ikke noget med socialisme at gøre. I bedste fald vil det skabe økonomiske dårlige konjunkturer (og der ved vi godt, hvem regningen bliver sendt til) og i værste fald vil det styrke og effektivisere kapitalismen, så udbytingsrelationen endnu engang reddes, og vor frigørelse fra udbytiungen udsættes atter på ubestemt tid.
På den anden side er det ikke muligt for parlamentet at afskaffe kapitalismen, da parlamentet kun kan rumme konkurrencen mellem kapitalistiske særinteresser. Parlamentet kan derfor fint leve op til den konservative parole om en ordentlig løn, men den kan ikke afskaffe lønarbejdet.
Samtidig er det vel ret indlysende at socialisme ikke kan indføres i ét land, men vil kun kunne gennemføres, hvis opgøret med kapitalismen bliver lige så almen og geografisk udbredt i forhold til kapitalismen, som opgøret med statskapitalismen var i den såkaldt "socialistiske blok" i forrige århundrede.
For EL betyder dette, at partiet må arbejde både nationalt og internationalt med ligesindede for at skabe forudsætningerne for et opgør med kapitalismen.
Samtidig må partiet bruge de kapitalistiske politiske strukturer på, at skabe så gode forhold for lønarbejderne som muligt, hvilket betyder, at det parlamenrarisk hovedsageligt må arbejde på et reformistisk grundlag. Her er det en stor opgave for partiet at sikre, at den reformistiske parlamenrariske praksis ikke kommer i modsætning til det strategiske mål om at få et opgør med kapitalismen både nationalt og internationalt.
Det punkt i vort samfund der knytter sig direkte til forholdet mellem revolution og parlamentarisk reform er bestemmelsen i arbejdsmarkedets Hovedaftale om arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet.
Her kan EL med fordel tale for at lønarbejderne skal have medbestemmelse (og ikke den socialdemokratiske "medindflydelse", som betyder, at man har ret til at blive hørt, men ikke ret til at bestemme).
Francesco,
Det er noget nonsens. Hvis der er et flertal i et parlament for en bestemt politik, så kan den da indføres. Og omvendt hvis et flertal i et parlament er imod et eller andet, og dette parlementsflertal repræsenterer et folkeligt flertal, så kan mindretallet i praksis kun få sin vilje ved vold.
Vejen til en revolution går gennem folket og gennem at skaffe det flertal og den opbakning der gør det muligt at ændre samfundet grundlæggende. At tro at et mindretal kan strejke eller på anden måde gennemtvinge en varig samfundsændring er forældet.
Ordet, "velfærd" hænger mig langt ud af næsen,
kan vi kick-starte et omdefinitivt udgangspunkt
for den finansspekulative kuglerammediskurs?
Økonomisk ansvarlighed, et another buzzword,
som intet parti vil undlade at præsentere på sin
hjemmeside, helt ærligt mand.
Han er en helt igennem pæn mand, og han si'r
de rette ting... gab.
Jeg stemmer på Enhedslisten hver gang FORDI
de skifter politikerne ud.
Indrømmet, det er et kostbart move at kaste de
trænede kæmpere ud så såre de er udlært til at
begå sig i det plumrede spil, men jeg gør sådan,
fordi jeg synes det er sundt for demokratiet. Og
i længden har det vist sig at være sundt også for
det ganske lille, og meget danske parti. Der skal
hele tiden være ressourcer til at forny holdet ik.
Det er et lille bitte parti der ikke kan blive enige
om noget som helst og deres politikere er bærer
af en spøjs odeur af dilettantteater - og alligevel
virker det, den ene gang efter den anden levere
ideer og politik fra liste Ø dét de andre behøver.
Og nej, det er ikke hverken moralisme eller den
åh så internetforapopulære moralist-isme, men
politik med HUMOR, og spejl til den lille verden
vi allesammen lever i. Det er... et nahjs tåtsj.
Om EL mener dét, er jeg egentligt ligeglad med.