Punkere fra nær og fjern trodsede i weekenden regnen og sluttede sig til den traditionsrige K-TOWN punk-festival på Nørrebro, hvor de kunne opleve bike-wars, frådse veganske hotdogs og nyde tidens tunge toner.
Den årlige punk-festival i Ungdomshuset på Dortheavej, i år kaldet »K-TOWN D.I.Y PUNK & HARDCORE FEST«, fandt sted den 22. til 24. juni.
Tre dage med et bredt spekter af lokale og internationale hardcore, punk og crust bands, samt workshops, distroer, DJ's og feststemning.
Besøg festivalens hjemmeside her.
Festivalen åbnede fredag eftermiddag, og gårdhaven blev hurtigt godt fyldt op af en naturligvis sort- og nitteklædt skare af festivalgæster.
I boderne blev der lavet veganske hotdogs, burgere og syrede drinks og fra klokken 20 gik det løs med livemusik fra de i alt otte bands der skulle spille i den store sal denne aften. Det var hurtigt, agressivt og punk'et over hele linjen og som aftenen skred frem blev det også vildere fra publikums side af, i pogo'en foran scenen.
I Dödsmaskinen forløb natten med to sæt DJ's - først et passende udvalg af hardcore punk plader vendt af mænd i bar overkrop, senere erstattet og blødet en tand op af to langhårede gutter der satte gang i dansegulvet med klassisk 70'er rock.
Om lørdagen blev der uden for Ungdomshuset svejset og banket metal dagen lang for at forberede »smaddercykler«, og indenfor var der en række politiske workshops og filmfremvisninger, inden salen igen åbnede for koncerter.
Tyske Ruins lagde ud med et for en gangs skyld lidt mere langsomt og tungt lydbillede, men derfra stod den på traditionel punk og hardcore tråd for resten af pengene. Københavnske Death Token afsluttede koncertrækken med høj energi, og herefter blev der vendt 80'er heavy plader til den lyse morgen.
Søndag formiddag rykkede hele festivalen ned til skatebanen ved Nørrebroparken til Punx Picnic.
Her stod den på vegansk barbecue, mens Artillery Attack, Dårligt Selskab, H1N1 og Scavenger Brats gav koncert foran en demo-vogn.
Dermed var stemningen lagt til weekendens utvivlsomt mest vanvittige arrangement - BIKE WARS - hvor de af festivalgæsterne der havde brugt de foregående dage på at bygge kampcykler af skrot dystede.
I tre forskellige discipliner blev der kørt ind i hinanden indtil kun den sidste cykel var køredygtig.
Trods regn var publikum talstærke og stemningen var i top.
Efter en times tid med smadder-metal fra demovognen var omkring 20 cykler blevet krøllet sammen, den røde plads flød til med skrot og vand, og det hele rykkede tilbage til Ungdomshuset hvor salen atter åbnede op for 5 bands mere, og late-night DJ til de udholdende.
Foto: Mette Kramer Kristensen.
Kommentarer
På billederene: 35 mænd og 4 kvinder, hvorad den ene ser passivt på, mens en mand reparerer, hvad der tilsyneladende er hendes cykel. De præcise tal afhænger af, hvordan man vælger at tælle billedernes hovedsujekter, men uanset hvordan man vender og drejer den, så er det en overvældende tendens.
Sidste år kommenterede jeg at billedserien fra DIY 2011 afspejlede en ret "traditionel" fordeling af kønsroller med mænd i stærke roller (jeg brugte ordet "testosteron").
For at være helt fair vil jeg medgive, at det vel godt kan være, at det bare er fotografen eller den, der udvælger billeder til billedserien, der har et vist kønssyn. Alternativt kan det godt være, at den københavnske punkbevægelse stadig trænger til en ordentlig DIY selvanalyse af kønsrollerne.
Det kan jeg godt huske...
Nu nåede jeg at være nabo til Jagtvej 69 i 11 år og er også kommet der en del - og jeg må sige, at det på billedserierne ser ud som om, de to mest kedelige tendenser fra dengang har vundet ude på Dortheavej.
1) Tendensen til at stivne i traditioner. En borgerlig højtidsdyrkelse, hvor man hvert år på en bestemt tid gør det samme, igen og igen. Ikke særligt revolutionært eller eksperimenterende... Det blev værre som årene gik - og nu ser det ud som om, det er stivnet helt. Jeg venter bare på, at de begynder at holde frokoster til jul og påske...
2) Tendensen til at stivne i kønsroller. Det var faktisk værst i 90'erne, hvor det ikke blot var roller, men decideret kvindeundertrykkelse som stod på programmet. Desværre ser det ud som om den stil, hvor drengene er på scenen og definerer kulturen - og pigerne er reducerede til cheerleader chicks, små hjælpere, staffage, samt køkken-, rengørings- og barpersonale, står helt uimodsagt nu. Jeg håber ikke, at den gamle undertrykkelse også er vent tilbage...
Jeg kommer ikke på Dortheavej (alt for gammel og egentlig heller ikke nysgerrig længere), men det kunne da være interessant at høre fra dem, der svarede i debatten sidste år, hvad de siden har gjort for sagen.
@Vibeke: Jeg ved ikke om der er det i det nye, men i det gamle Ungdomshus var der skam også julefrokoster :)
(Smileyen skal ikke antyde at det med kønsproblematikken er en joke)
Okay, tak for info.
Jamen, så mangler påsken jo bare.... Og midsommervisen... Og sølvbryllupsporten...
Nu var jeg selv til festivallen og jeres kritik rammer helt ved siden af, vil skyde på at ca. 1/3 af gæsterne på festivallen var af hunkøn og de stod ikke bare i køkkenet. Fredag aften var det f.eks. en kvinde der stod for at lave lyd ved alle bandsene, lørdag var der en både en feministisk workshop om kvinder i punkmiljøet samt en anden workshop som bestod af kvindelig aktivist fra island der kom og fortalte om finanskrisen deroppe. Generelt var det ret lige fordelt med de opgaver der nu engang var.
De eneste steder jeg kan pege på en ulige fordeling var ift. bands hvor der kun var et par stykker med kvindelige medlemmer, samt til bike wars hvor der kun var 1 ud af ca. 15 deltagere der var kvinder.
Tror ikke i kan finde en eneste person der deltog på festivalen, som mener det har været i retningen af de indtryk i får via billederne. Det er en skam der ikke rigtigt er nogle billeder fra opholdsområderne til festivallen, da det ville se helt anderledes ud i forhold til fordeling af kønnene.
Forstår desuden ikke kritikken af at have årlig tilbagevende festival??
Det er desuden mit indtryk at folk bag festivallen gør ret meget for at alle skal føle sig velkomne uanset køn. De udsendte f.eks. denne støttemeddelse med feminisitiske grupper i Göteborg der op til festivallen blev chikaneret på facebook: http://diypunkfest61.blogspot.dk/2012/06/announcement.html
ps. har ikke noget med festivallen at gøre, da jeg er fra en helt anden landsdel, men synes lige i skulle have mit indtryk af festivallen med.
@ Jean-François Corbett:
Du skriver præcis det samme som sidste år, uden at komme med nogen som helst form for konstruktiv kritik. Det er nemt at bokke sig og pege fingre, men tomme ord ændre intet.
@ Vibeke:
Så man er borgerlig og reaktionær hvis man følger årets cyklus, og vælger at lægge sin festival om sommeren, så folk kan nyde det gode vejr...spændende observation.
Generelt, så er jeg MEGET enig i Steffen82's indlæg, der indtil videre er det eneste saglige i den her debat. Det er så nemt at sidde og spille hellig og misforstået på internettet, men hvis man nu istedet havde taget sig sammen og rent faktisk besøgt festivallen, eller bare generelt D61, ville man nok få et lidt andet indtryk.
Venlig hilsen en heterosexuel mand, der hverken deltog i bikewars eller spillede koncert, men til gengæld både lavede mad, gjorde rent og vaskede op;)
Jeg hverken skrev eller mente "reaktionær". Jeg mente, at det er lidt selvmodsigende at hægte det hele op på vaner og traditioner, når man angiveligt vil forandring og udvikling. Kan du ikke selv se det?
Jeg vil en anden verden, så jeg gør det samme år ud og år ind.... Overbeviser jeg nu dig om, at jeg vil en anden verden?
Billederne og Steffen82s kommentar taler da deres tydelige sprog om, at pigerne ikke ligefrem fyldte i billedet. Mht. pigerne: 1/3 af deltagerne, en enkelt på lyd, et par stykker på scenen, en på workshop og så lidt feminisme i krogen - det er altså ikke særligt imponerende. Man kunne også vælge at undre sig over, at folk er utroligt blåøjede taget i betragtning af, at festivalen fandt sted i et kvarter, hvor en ganske betragtelig del af de yngste har brune øjne...
Som sagt, nåede jeg at bo ved siden af den gamle Unger i 11 år - og de hvide fyres kulturelle dominans har altid været meget tydelig derovre, i nogle perioder mere end i andre. Det er et faktum. Jeg spørger så, om I er kommet videre derude, det ser ikke sådan ud? Svaret er bagatellisering og andre forsvarsmekanismer af en art, som er Dansk Arbejdsgiverforening værdig. Når man svarer på den måde, virker man som om, man ikke tager problemstillingen seriøst.
@DISWAR
Jeg skriver det samme som (faktisk lidt mere end) sidste år, fordi jeg kan konstatere det samme som sidste år. Det er altså ikke en dybdegående kritik eller analyse: det er en konstatering, som du også selv kunne have gjort.
Det er ganske givet nemt at "pege fingre" hvis man med det mener "at konstatere", men det er sandelig endnu nemmere at lade være med at forholde sig til konstateringen.
Jeg har desværre ikke nogen særlig god konstruktiv kritik eller løsning i baglommen. Så klog er jeg ikke. Eller rettere sagt: så arrogant er jeg ikke. Jeg ved ikke nok om miljøet for at udtrykke mig om meget mere end det, som jeg (og alle andre der kigger her) kan se med egne øjne.
Andre har rent faktisk forholdt sig til konstateringen, f.eks. steffen82, som siger at man ikke "kan finde en eneste person der deltog på festivalen, som mener det har været i retningen af de indtryk i får via billederne". Med andre ord kan han formentlig godt se, hvad jeg mener, men der er ikke noget at komme efter, og problemet er snarere den dårlige fotograf eller fotoredaktør. Jo, altså, det kan vel godt være. Det må punkbevægelsen selv finde ud af.
Ja, du konstaterer at der er en overvægt af mænd på billederne, og det vil jeg absolut heller ikke modsige dig.
Der hvor du stopper med at konstatere, og begynder at kritisere, er når du skriver: "Alternativt kan det godt være, at den københavnske punkbevægelse stadig trænger til en ordentlig DIY selvanalyse af kønsrollerne."
Det er lige præcis dén del jeg reagerer på (og også gjorde sidste år), for det er netop ikke blot en konstatering draget ud fra en billedserie, men en dybere kritik baseret på konstateringen.
Derfor beder jeg dig (igen i år) om at svare på, hvad du mener med "en DIY selvanalyse af kønsrollerne".
Enten er billedserien slet ikke repræsentativ, eller så er den repræsentativ i nogen grad.
Hvis den ér repræsentativ, så synes jeg at det er indlysende, at bevægelsen trænger til at kigge på kønsrollerne i sine events og, hvorfor ikke, sin overordnede praksis. Men hvad betyder nu dét?? Jo, jeg kan altså godt skære det ud i pap, selv om det ikke burde være nødvendigt på en portal, der befinder sig til venstre for Liberal Alliance -- og selv om, jeg ikke er specielt klog eller vidende på området. Min påstand er:
En kultur, hvor næsten alt det spændende, det aktive, det skabende, det opmærksomhedstiltrækkende, ja, kort sagt, det fotograferbare, foretages af drenge, er sexistisk.
En kønsanalyse ville indebære at kigge på alle leddene i den ovenstående påstand, og vurdere: passer de til vores kultur og vores events? Måske en lille smule?
Hvis svaret efter en nøgtern vurering alligevel bliver nej, nej, aldrig, og atter nej, så er der vel slet ikke noget specielt sexistisk ved kulturen. Det er bare fotografen, der er noget galt med, og ham skal man tage en snak med, fordi han (hun?!) afbilder punkbevægelsen som værende i den grad sexistisk.
Hvis svaret, bliver en af "nnjjjooooo... tja, måske lidt", "ja, faktisk, det kan godt passe nogle gange" eller "ja, 90% af tiden, ligesome i billederne på Modkraft", så skal man til at indrømme, at man ikke er fuldstændig immun mod sexisme og at ja, faktisk er sexisme en ret drivende og synlig kraft, selv om man verbalt påstår det modsatte. Det er flovt og ubehageligt, men det er altså ikke unormalt hvis man kigger på resten af ikke-punk-verdenen derude.
Det er i hvert fald et skridt frem. Og så skal man til at finde måder at fjerne sexismen fra kulturen.
Det er ikke min rolle at komme med svar på andres vegne. Det er bevægelsen selv, der må skabe sine egne svar og løsninger. Derfor kalder jeg det en DIY selvanalyse. Man må selv bestemme, hvad man vil med sin bevægelse.
Hej Vibeke
Først et svar angående traditioner:
Måske du ikke decideret anvender ordet "reaktionært", men du benytter altså stadigt begrebet "En borgerlig højtidsdyrkelse". Af det kan jeg kun henlede, at du mener det er borgerligt at lægge en festival på det samme tidspunkt hvert år, især når man tager dine andre eksempler i betragtning (påske, bryllupsport og midsommervisen).
Den eneste grund til at festivallen ligger som den gør, er praktiske årsager. De fleste festivaldeltagere der laver noget så borgerligt som at gå i skole eller på arbejde, er nød til at planlægge deres sommer efter hvornår de har ferie, og dette inkluderer altså både arrangører, gæster, bands osv. Derudover, så består punkscenen i høj grad af "Tordenskjolds Soldater", hvilket betyder at hvis man vil have mulighed for at deltage til koncerter, arrangementer og festivaller i andre lande (og derved udvise solidaritet med andre fristeder rundt i verden), er vi altså nød til at koordinere tingene bare en smule, så alting ikke ligger oven i hinanden.
Dette betyder dog ikke, at der ikke skal være plads til spontanitet, det betyder bare at vi endnu ikke er nået til et strukturløst utopia. Tanken er smuk, men virkeligheden er desværre en helt anden.
Angående kønsroller:
Der skal på ingen måde herske tvivl om, at vi i høj grad tager problematikken seriøst! Tag f.eks den pressemeddelelse Steffen nævner.
Hvad jeg til gengæld personligt ikke kan tage seriøst, er ligegyldig brok og ukonstruktiv kritik. Dette er som sådan ikke rettet imod dig, men derimod trådstarter, der igen i år (borgerlig tradition?) valgte at poste den samme kommentar om kønsfordelingen på billederne, samt opfordre den Københavnske punkscene til at få en "DIY selvanalyse af kønsrollerne". Hvad dette så end skal betyde står stadigt usagt, da trådstarter igen har valgt at bestille en menu, og løbe fra regningen. Dette fænomen kaldes normalt for "trolling" på internettet, og er den mest ukonstruktive debatform der findes.
Jeg er som festivalarrangør, musikker og booker dybt enig i, at der er en skævvridning i kønsfordelingen i punkscenen (ikke kun i Danmark, men generelt). Ligeledes er der, ihvertfald i Europa, en overvægt af "kaukasisk udseende" mennesker (jeg går ud fra det er dét du mener med dit eksempel med øjenfarve).
Denne problematik har siden punkens start været diskuteret, analyseret og reageret på, og jeg vil i høj grad våge at påstå at vi er kommet langt, i forhold til stort set alle andre subkulturer. Bl.a. Ungdomshusets 5 grundregler (ingen racisme, ingen sexisme, ingen heterosexisme, ingen vold og ingen hårde stoffer) er det fundament vi bygger DIY punken på. Ligeledes har vi fra festivallen side et erklæret mål om at skabe en festival hvor alle kan føle sig velkommen, uanset køn, alder, seksualitet eller etnicitet. Du kan læse mere om dette i vores manifest.
Det er utroligt svært for mig at se hvor meget mere vi kan gøre, andet end at skabe rum og rammer for andre end hvide heteroseksuelle mænd, og håbe på at de med tiden vil blive udfyldt at stærke, seje mennesker der tør gå imod strømmen og udfordre det normative. Vi kan ikke booke bands der ikke findes, og vi kan ikke tvinge kvinder til at deltage i eks. bikewars. Det vi som mænd kan, er at hjælpe med at løfte byrden for kvinder ved eks. at deltage i at udføre opgave der normalt regnes for "feminine", hvilket i høj grad også sker i Ungdomshuset. Men de sidste tunge skridt kan desværre kun tages af kvinderne selv, og jeg ser det på ingen måde som min opgave at fortælle kvinder hvad de skal gøre.
Hvis du, trådstarter, eller andre herinde har forslag til hvad man mere kan gøre, er vi selvfølgeligt altid interesserede i at høre fra jer, ikke kun til festivallen, men også generelt i Ungdomshuset.
ja ja og havde der været mange billeder af piger kvinder tøser eller whatever så havde fotografen vel været sexistisk.
@Vibeke
Hvad vil du have vi skal gøre? Udelukke et vist antal mænd så kvoten er i et mere politisk korrekt favør?
Der BLIVER netop taget stilling - modsat så mange andre steder - til sexisme på Dortheavej. Dine indlæg oser af, at du ikke tager del af miljøet derude. Hvis du gjorde ville du vide, at diskussioner om sexisme er daglig praksis, og at grundreglerne bliver tager ret seriøst. Huset er selvfølgelig ikke perfekt, det er klart, men der gøres da et forsøg, hvilket festivalen er mere et bevis på end det modsatte.
Dine oplevelser på 69 er i princippet helt ligegyldige, idét det er et helt andet hus - at jeg så er uenig med dig er en anden sag, og en anden debat som hører fortiden til.
Dit indlæg om traditioner... Say what?!
1. maj er da lige så borgerligt så? Eller hvad? Og hvad med Krystalnatsdemoer, kvindernes internationale kampdag og så videre? Helt ærligt...
Kom ind i kampen, og prøv måske at kigge forbi huset en gang og se, hvordan aktivistfordelingen er.
1. maj er borgerlig, ja. Hvis man med borgerlig forstår en stivnet tradition, som netop er tegn på, at vi ikke er rykket frem, men gået i stå med fadbamser og fællessang uden udsigter til virkelig forandring.
Et er at debattere sexisme. Noget helt andet er at praktisere en antisexistisk livsform. Det første er pærelet. Det andet er meget meget svært. Kvoter er så svenskernes bud på en antisexistisk praksis. Hvad er jeres bud? For jeg har aldrig kunnet se det....
Jeg er enig i din kritik af 1. maj, men absolut ikke enig i præmissen for kritikken. Dagen er blevet "borgerlig" pga. socialdemokratisk reformisme, fagforeningspamperi og generelt en bestukket arbejderklasse. Du undlader at forholde dig til de andre eksempler der bliver nævnt, og går istedet efter den sikre vinder, hvilket lidt får din teori til at falde til jorden.
Hvis ikke du har kunne se "vores" bud på en antisexistisk livsform, har du godt nok heller ikke kigget særligt meget efter det. Jeg nævner tidliger i debatten Ungdomshusets 5 grundregler, samt festivallens manifest og den pressemeddelelse vi udsendte i solidaritet med vores svenske kammeraters kamp mod sexisme i punkscenen.
Derudover, så kan jeg informere dig om, at CPH Queerfestival i år bliver afholdt i Ungdomshuset.