Mindst 150 sortklædte mennesker gik tirsdag den 22. maj i langsomt og tavst begravelsesoptog fra Østre Anlæg til den russiske ambassade på Østerbro i København.
Det skete for at gøre opmærksom på at Rusland leverer våben til Syrien og modsatte sig en FN embargo mod landet, der er præget af blodige statsovergreb mod befolkningen.
Happeningen var arrangeret af menneskerettighedsorganisationen Amnesty International.
Fotos: Mette Kramer Kristensen/Monsun.
Kommentarer
Hvad er tanken mon bag iscenesættelsen som en protestantisk begravelse?
Hej seje Vibeke. Begravelser kan være mange ting for mange mennesker. Vi har brug for ritualer og markeringer når folk dør. Så er det for mig meget mindre vigtigt hvilken religion eller mangel på samme man markerer. Skrev et indlæg om revolutionære begravelser for et stykke tid siden:
http://modkraft.dk/blogindl%C3%A6g/en-revolution%C3%A6r-begravelse
Det er da heller ikke vigtigt for mig personligt, hvilken religion eller mangel på samme, der er på spil, bare folk, der er med og ser det, kan identificere sig med og forstå billedet. Så vidt jeg har forstået organisationen, så er meningen med hele setuppet ikke at henvende sig til danskere, men at filme og fotografere for at sende symbolikken videre dels til russerne, dels til folk i Syrien som via nettet kommunikerer til andre dernede for at få ændret situationen i landet. Derfor undrer det mig lidt, at man har valgt et udpræget protestantisk setup.
Men tak for linket, ellers. Jeg kaster mig straks over mere viden, som altid.
Hvad er det du mener er unikt protestantisk ved setup'et? Begravelsesprocessioner er da relativt almindelig praksis i hele verden, på tværs af de forskellige religioner og for så vidt også tidsperioder.
Det eneste jeg umiddelbart kan se skulle kunne henføres til noget, der vækker specifikke mindelser om en kristen religiøs handling (ikke engang specifikt protestantisk) er brugen af en kiste og typen af kiste. Men mon ikke man har valgt at bruge en kiste, fordi kister trods alt er et utroligt letgendeligt symbol på bergravelsesakten? De fleste, uanset religiøs overbevisning, kan umiddelbart genkende en kiste, mens de færreste nok vil kunne genkende et muslimsk begravelsesklæde....sådan på stående fod ihvertfald :)
Jeg skriver ikke, at det er unikt at gå i et optog. Men begravelser er gennemført symbolske i alle dele af verden, symbolikken og rollerne varierer dog meget - det ved du forhåbentlig. Fx blev demonstranterne bedt om at komme klædt i sort. Men sort er ikke en sørgefarve i den muslimske verden, kun i den kristne.
Jeg ved faktisk ikke, hvem "de fleste", du taler om, er. Billederne skal sendes til Syrien, som jeg allerede har skrevet.
Jeg ønsker ikke at gøre dette til en længere meningsløs debat med dig, X-butiksansat. Jeg undrer mig bare over, at man vælger en udpræget protestantisk symbolik og rollefordeling i et billedligt setup, som først og fremmest er henvendt til folk med helt andre traditioner.
Et konstruktivt svar på spørgsmålet kunne jo være, at meningen med setup'et var, at der først og fremmest skulle komme protestanter til demonstrationen, som så skulle vise deres medfølelse gennem egne ritualer og egen symbolik.
Så har jeg vist sagt, hvad jeg ville sige i denne diskussion.
@ Vibeke
Sort er også en sørgefarve i Japan. Oprindeligt var det hvid, men i dag iklæder man sig sort. Så det er vist stadigvæk en tilsnigelse, at kalde symbolikken unikt protestantisk. Det er ihvertfald direkte usandt, at påstå sort kun er en sørgefarve i den kristne verden. At det ikke er en sørgefarve i den muslimske verden var jeg så ikke klar over og der har du naturligvis ret i det måske ikke giver så meget mening, for den gennemsnitlige syrer. Men mon ikke der bare er tale om arrangørerne ikke har tænkt så langt og mon ikke de fleste mennesker, muslimer eller ej, vil kunne forstå den overordnede symbolik? Jeg tvivler ihvertfald stærkt på man ligefrem har haft til sigte, at opstille en specifikt protestantisk (eller en hvilken som helst anden religiøs) symbolik.
Smukt initiativ.
Og det søges naturligvis kvalt i en diskussion om, hvorvidt det er klart for syrerne, at der er tale om en begravelse.
Men det er naturligvis svært for dele af venstrefløjen at acceptere, at en fjende af den store fjende i virkeligheden er et diktatur. Så hellere lukke øjnene eller køre på med små-racistisk herrefolksævl om, at de ædle vilde ikke forstår, hvad der foregår.
Men syrerne tænker nok det samme, som vi tænker, når vi ser nogle syrere, der bærer rundt på en kiste: En eller anden er død.
Okay, den der er lige grov nok, Morten G!!!!
Om folk fatter, at der er tale om en begravelse, er der ved grød ikke blevet sat spørgsmålstegn ved. Men det religiøse og kulturelt bestemte budskab i en demonstration er der.
Jeg kan så sige dig, at jeg personligt ikke gik med til den demo, da jeg ikke er protestant. Jeg forstår ikke, hvorfor man giver politiske manifestationer en specifik religiøs setting, medmindre man vil udtrykke noget specifikt religiøst. Men min søster, som ellers aldrig har interesseret sig synderligt for Amnesty International - og slet ikke for Syrien - men til gengæld er meget kristen, gav thumbs up og det hele til organisationen, netop i forbindelse med dette optog. Hvorefter hun igen mistede interessen for Amnesty...og Syrien. Det siger lidt om, hvor tykt det religiøse klæde omkring denne begivenhed var, synes jeg.
Hvad der siger endnu mere om, hvem der styrede showet, Syrere eller danske protestanter?, var det optog, som gik ned ad Nørrebrogade i sidste uge. Det havde det samme formål, men var iscenesat af syrere, uden medvirken af Amnesty International. Der blev også båret både kiste og blomster. Men ikke noget med sort tøj. Og så var der for øvrigt noget med, som provokerer mange protestanter, nemlig masser af billeder af lig, båret af demonstranterne. Se, det er faktisk typisk mellemøstligt at vise helt åbenlyst, men noget som protestanter vrængende kalder "følelsesporno".
Gør det noget, at man interesserer sig for, hvordan forskellige iscenesættelser af politiske udtryk og manifestationer har forskellig appel - og får forskellig betydning? Eller skal man kaldes "herrefolk", hvis det har ens interesse?
Jeg ved ikke, hvor grov den er.
Initiativet handlede om at vise sin støtte til det syriske folk. For dig handler det om din egen religionsopfattelse.
Jeg er iøvrigt overrasket over, at initiativet kommer fra Amnesty. Jeg har selv meldt mig ud på grund af foreningens anti-israelske og partiske holdninger. Og naturligvis fordi de konsekvent ligestiller enhver forseelse i Danmark med hvad som helst begået andetsteds. Men det kan jo være, der er kommet andre boller på suppen.
Nej, for mig handler initiativet ikke om min egen religionsopfattelse. Må jeg være fri for stråmænd og anklager om herrefolksmentalitet.
Initiativet handler om at vise støtte på en bestemt måde. Det er valget af måde, jeg inddrager i debatten, ikke selve initiativets højere formål. Det burde være tydeligt for enhver.
Grunden til, at lige denne fotoserie fangede min opmærksomhed, er, at det er højst usædvanligt, at politiske organisationer i Danmark demonsterer med religiøs symbolik. Det plejer faktisk kun at være på den yderste højrefløj, det foregår (hvem har desværre endnu ikke lykkeligt glemt Moses Hansen?) - eller blandt folk med rødder i andre dele af verden.
Hvis der havde været en billedserie om - tjaah, lad os bare sige danskernes symbolske støtte til nordmændene for et år siden i forbindelse med Breivik - ville jeg givetvis også have været inde i debatten. Her blot for at problematisere nationalsymbolet - det norske flag - som symbol på solidaritet med ofrene for....en norsk nationalist... Det er bare ikke ensbetydende med, at jeg ville have ment, at det højere formål var problematisk. Blot måden.
Jeg er for øvrigt meget uenig med dig i din generelle opfattelse af Amnesty, som bygger på hule postulater (flere stråmænd...). Men den debat er i min optik ikke relevant her.