Annonce
Frivillige anlægger fælles byhave
Kom sol, kom regn! Ny fælleshave er skudt op på Nørrebro: Byhaven 2200.
Medlemmer af Københavns Fødevareselskab har taget initiativ til et midlertidigt haveprojekt på Nørrebro, og hos Nørrebro Lokaludvalg har man søgt om støtte til etableringen af haven på kr. 10.000.
Den 3. juni inviterede initiativtagerne til generalforsamling, hvor man sammen med en gruppe borgere stiftede den nye forening "Byhaven 2200".
Og foreningen kom hurtigt i arbejdstøjet. I den forgange uge har en stor gruppe frivillige bestående af både børn og voksne således anlagt en ny fælleshave i Hørsholmparken, der er beliggende på hjørnet af Hørsholmgade og Stefansgade.
Ud over arbejdskraft har de frivillige også bidraget med bl.a. planter og genbrugsmateriale, og haven består nu af flere stort anlagte højbede, som er bygget op af sandsække, og langs cykelstien er haven omkranset af et kreativt og farverigt stakit.
Haven er åben for alle, som har lyst til at deltage; der er stadig plads i højbedene, og de grønsager, der dyrkes, vil blive anvendt til fællesspisninger.
Medlemmer af foreningen vil være til stede i haven hver tirsdag, torsdag, lørdag og søndag i tidsrummet 11-18.
Foreningens hjemmeside, www.byhaven2200.dk, er under udarbejdelse, og indtil da udveksler de frivillige idéer på Facebook-siden Byhaven 2200, der sprudler af entusiasme og begejstring for projektet.
Københavns Kommune har stillet arealet i Hørsholmparken til rådighed i 3 år.
Modkultur ønsker Nørrebro tillykke med den nye have!
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Annonce
Annonce
Annonce
Kommentarer
Nu lyder jeg sikkert som en sur skid, men hold kæft hvor jeg savner de ukultiverede områder, hvor der netop ikke er anlagt og planlagt med foreningsparagraffer og højbede og plankeværker og hvad ved jeg. Jeg savner det der gamle anarki, hvor man bare lader ukrudtet vokse og ser, hvordan det kan udvikle sig, når man slet ikke rør det. Det er fantastisk. Tidsler kan blive kæmpestore og der er intet så smukt som en hel eng af mælkebøtter eller vildtvoksende græsser. Steder, hvor man kan dumpe ned og hænge ud, uden at være bæredygtig eller produktiv eller foreningsmedlem eller iværksætter eller urban-et-eller-andet-cool. De eneste steder, der snart er tilbage for os, som har coolness-faktor nul og elsker det uregerlige, er byens små lossepladser.
Tak for din kommentar, Vibeke.
Så vil dette byprojekt måske i stedet interessere dig: www.vildmedvilje.dk.
Tak for linket. Men vildmedvilje er jo udtryk for præcis den samme planlægnings- og projektkultur som byhaven. Der er sikkert sågar personsammenfald...
Min pointe var netop at komme væk fra den her ekstremt planlagte måde at anskue og forholde sig til naturen på - ikke at erstatte et foreningsdrevet sponsorprojekt med et andet foreningsdrevet sponsorprojekt. Der er nemlig nogle folk og nogle anskuelses-, samværs- og livsformer, som ikke kan rummes og foldes ud i projektuniverset, uanset om det hedder Vildmedvilje eller Byhaven 2200. Rent strukturelt er projekter ligedannede. De er ikke reelle alternativer, men konkurrenter, fx om medieopmærksomhed og kommunale kroner.
At flere ukultiverede områder er gået tabt kan jeg sagtens forstå, at du og helt sikkert også andre oplever som et tabt.
Jeg mener imidlertid ikke, at disse områder i al almindelighed har været et udtryk for, at byboerne har haft et særligt forhold til naturen, måske tværtimod, ligesom jeg heller ikke mener, at valget har stået mellem de ukultiverede områder eller de projekter, der er begyndt at skyde op.
I lyset af en stor del af den byudvikling, der har fundet sted i København, ser jeg derfor anderledes overvejende positivt på, at der er borgere, der er begyndt at byde ind med alternative idéer til, hvordan byen kan udvikle sig. Udvikling behøver selvfølgelig ikke i sig selv at være en god ting, og eksempelvis kuldsejlede et projekt på Østerbro, fordi kvarterets beboere var helt tilfredse med det, der var. Projekter kan således være enten gode eller dårlige, men flere har fx bidraget til at fremhæve værdier ved steder, der ikke ellers er blevet værdsat, og til at skabe en fornyet interesse for natur.
Det synes derfor heller ikke utænkeligt, at nogle af disse projekter kan være medvirkende til, at flere ukultiverede områder med tiden vender tilbage.
Indtil da må vi nyde og værne om dem, vi har. Københavns Kommune har med "Skab din by" fornyligt spurgt borgerne om, hvor man i byen kan få den bedste naturoplevelse, og blandt budene var Amager Fælled, Sydhavns Tippen, Nokken og Kalvebod Fælled.
Jeg tror heller ikke, at de ukultiverede områder er udtryk for valg. De er udtryk for mangel på valg. Man har bare ladet være...
Amager Fælled er faktisk et godt eksempel på, hvor dejligt et naturområde kan blive, hvis man lader være med at vælge og projektplanlægge - og istedet lader naturen gå sin gang. Jeg ser Amager Fælled som et sted, der inkluderer alle mennesker, hvor Byhaven 2200 (og mange andre frugter af projektmagerkulturen) i udpræget grad er for et bestemt segment af borgere. Deraf mine "sure skid"-bemærkninger.