Brug for ultimative Enhedslistekrav

Jeg er helt uenig med Jakob. Der står netop ikke i årsmødevedtagelsen, at vi ikke kan stemme for en finanslov fordi, at regerimngen laver én aftale med regeringen. Der står tvært i mod, at den ikke må opsummere et helt års nedskæringspolitik sammen med højre side i folketinget. Et års nedskæringspolitk, er altså ikke det samme som én dårlig aftale. Det ville også være absurd hvis vores betingelse for at stemme for en finanslov er at regeringen gennemfører al sin politik sammen med os, og ikke en eneste aftale med andre partier. Så kunne vi lige så godt have vedtaget, at vi aldrig stemmer for en finanslov - for resulttatet ville være det samme - og det var i hvert fald ikke meningen med vedtagelsen.

Jeg mener, att vurderingen af finansloven må være en samlet vurdering af både det der er vedtaget i løbet af året, og det vi får i gennem i selve finansloven. Lige nu er summen relativt positiv - vi har lavet aftale om 1 mia. til kollektiv trafik, energiaftale, aftale om irak-kommission mm. Men det er meget bekymrende at regeringen er i forhandlinger om en flex og førtidsreform, og det er meget bekymrende, at de øjensynligt stiler efter reformer af kontanthjælp, SU og skat med højrefløjen, for det vil ændre "summen" alvorligt i negativ retning.

Det er netop derfor, at vi nu sender et meget klart budskab til regeringen, om at den skal tænke sig godt om, før den laver en hel stribe aftaler med højrefløjen, fordi det vil gøre det meget svært/umuligt at lave en aftale om finansloven i efteråret.

Per Clausen
Gruppeformand for Enhedslisten

hej jakob

ikke overraskende en udemærket artikel som dækker mine synspunkter i vidt omfang.

til gengæld er jeg ret rystet over at læse per clausens kommentar.

at kategorisere en mildest talt tynd energiaftale (som per da også selv kritiserede da den blev vedtaget), et trafikforlig der giver køb på et af enhedslistens hovedkrav (betalingsringen) som et relativt positivt resultat giver ingen mening - og jeg går ud fra at årsmødet nok skal slå det forhold fast.

at forestille sig at enhedslisten skal kunne indgå i en finanslovsaftale som indeholder en massakre af flexjob og førtidspensionerne er en absurditet - ligeledes kan enhedslisten heller ikke bære at lægge stemmer til en finanslov der cementere den borgerlige skattereform der lægges op til - uanset hvad i i folketingsgruppen måtte mene og tro om den sag er der INGEN opbakning til den form for pragmatisme - hverken i den årsmødevedtagelse der refereres eller i baglandet i al almindelighed.

derfor skal folketingsgruppen nu - før det er for sent - venligt men bestemt forklare regeringen at den, hvis den indgår fleksjob og pensionsreform med de borgerlige og/eller laver skattereform til samme side -  skal flertallet for en kommende finanslov også findes i den borgerlige lejr.

derfor er tiden kommet til ultimative krav - disse kerneområder i velfærdsstaten skal ikke ødelægges uden at enhedslisten gør hvad der skal til for at forhindre det - og kan folketingsgruppen ikke selv finde ud af at lave den afvejning har jeg fuld tillid til at hovedbestyrelsen med årsmødet i rygge nok skal hjælpe med at udpege den overordnede linie som afspejler medlemmernes ønsker.

Hej Per

Der er meget snak om hvad man vedtog og hvordan man skal forstå det osv. Det går noget hen over mit hoved. Men jeg er enig med Jacob Lindblom i at vi står ved et afgørende punkt i vores parlamentariske arbejde. De varslede politiske signaler fra S og SF om det kommende nedskæringsfeltog på de sociale områder er gift for os. Søvndals udmelding og tilslutning til finanspagten levner heller ikke noget håb om at der er andet end smuler tilbage af Fair løsning. Så løbet er kørt. Vi fik noget igennem men nu er vi parkeret for resten af perioden for nu laves alle afgørende forlig til højre i salen. Hvis vi går med for at mildne luften for de klippede får så ofrer vi flere principper end Enhedslisten kan kapere. Det er tiden til at samle modstanden og vise at Enhedslisten er et anderledes parti. Et parti som man kan stole på og som ikke er til fals. Sådan er det nu og sådan skal det vedblive med at være. Lad denne regering finde sit flertal for kommende finanslov der hvor den henter støtte til sin politik.

Som Jakob antyder giver jeg udtryk for de samme synspunkter i mit svar til ham, som vi indtil nu givet udtryk for over for medierne. Synspunkter, som der har været tilslutning til i HB. Baggrunden for denne linje er den simple, at vi ikke har tænkt os at give regeringen frit lejde til at forsøge at indgå en finanslov med de borgerlige eller udskrive valg med henvisning til, at Enhedslisten ikke en gang vil forsøge at nå frem til en aftale om finansloven. Slet ikke på et tidspunkt, hvor vi ikke kender resultatet af forårets forhandlinger.

Jeg er også enig i den begrundelse som forslagsstillerne til vedtagelsen på årsmødet selv gav:

"Med vores kendskab til S og SF’s politik og med vores viden om den økonomiske krise, er der en stor risiko for, at S og SF vil indføre en række forringelser for forskellige dele af arbejderklassen og folk på overførselsindkomst i løbet af året. Og man kan sagtens forestille sig, at de derefter præsenterer en finanslov, som ikke i sig selv tilføjer nye forringelser. Og at de gentager forløbet det følgende år.
Her må Enhedslisten klart og tydeligt sige, at S og SF ikke skal forvente, at vi hjælper dem igennem med en finanslov som afslutning på et år, hvor de har gennemført nedskæringer og forringelser den ene gang efter den anden sammen med et eller flere af de borgerlige partier – alene fordi de ikke præsenterer en finanslov, der ikke skaber endnu flere problemer.
Hvis de vil samarbejde til højre om de vigtige politiske og økonomiske beslutninger hele året igennem, må de også skaffe sig et finanslovsflertal til den side. Hvis de for alvor vil bryde med de borgerlige partier, står Enhedslisten parat."

Nu har forslagsstillerne ikke patent på at fortolke vedtagelsen, men netop denne begrundelse var årsagen til, at jeg ikke talte imod forslaget på årsmødet. Jeg mente, at begrundelsen sikrede os mod den fortolkning, som Jakob nu kommer med.

 Per Clausen

PS: Jeg kommer gerne til Århus og diskuterer indholdet af energiaftalen med Jakob. Sandheden er, at den endelige aftale ligger meget tæt på det, vi aftalte med SF, SF og RV før valget. LA har undtagelsesvis ret. Venstre og DF løb fra deres politik i denne sag. Til gengæld har de været gode til spin.

Jeg må indrømme, at jeg bliver meget bekymret (eller bliver er måske så meget sagt, for jeg har længe været meget bekymret for, hvilken udvikling enhedslisten er igang med).

For mig at se, er der faktisk ingen realistisk chance for, at vi kan komme til at stemme for en finanslov én eneste gang til (og nu taler jeg ikke om et absolut princip, der nødvendigvis er gældende til alle tider. Jeg taler om virkeligheden i dansk politik anno 2012 og frem). Jeg vil gøre opmærksom på Jacobs udgangspunkt for artiklen, hvor han taler om SFs kurs og den berømte/berygtede kronik skrevet af Villy Søvndal for nogle dage siden.

I den optik kommer vi ikke til at se regeringen indgå ét enkelt forlig til højre, nej vi kommer til at se dem indgå mange, for enhedslisten, helt uspiselige forlig og aftaler.  Og som det står i  årsmødevedtagelsen, kan vi ikke stemme for en finanslov, der indeholder forringelser. Så hvis bare der kommer en reform, der fx skærer i SUen eller i flex-ordningen eller dikterer flere besparelser for det offentlige etc etc. så kan eller bør vi ihvertfald stemme imod.

Per, du skriver. "Det ville også være absurd hvis vores betingelse for at stemme for en finanslov er at regeringen gennemfører al sin politik sammen med os, og ikke en eneste aftale med andre partier." Her tolker du Jacobs indlæg, som du tolker årsmødevedtagelsen og næsten også som som fanden tolker biblen. Jacob taler om at enhedslisten IKKE kan stemme for forringelser, og at vi skal stå ved det, og ikke som johanne melde ud, at hvis der kommer mange forringelser, så må vi jo bare have flere forbedringer. For som det står i årsmødevedtagelsen så kan vi jo slet ikke stemme for en finanslov, der indeholder (nogen) forringelser. Og så er det da netop unfair af hende, at give regeringen det håb, at det kan vi godt.

Den der med at stemme for forringelser gik måske lige akkurat ved sidste finanslov, fordi det var svært at gennemskue, om det var i forhold til den finanslov, VKO havde stillet på benene inden valget, der ikke måtte være forringelser eller i forhold til den, der skulle være forbedringer. Men den går (forhåbentlig) ikke den her gang. For nu har vi da også givet SSFR en ærlig chance for at vise, hvad de kan og vil. Og de får ros, ihvert fald af borgerlige økonomer mv. Der er dog ingen ros til dem herfra eller fra mange af deres tidligere vælgere (der enten er flygtet til os i Enhedslisten eller til venstre og DF)

Men jeg frygter lidt, hvor gode vi i folketinget er til at dreje og gradbøje årsmødebeslutninger. Fx hvor meget skal der til, for at vi kan sige, der er markante forbedringer nok, til at stemme for en finanslov? Jeg vil sige, at vi i den sidste har været i stand til at gøre en mus til en elefant i forhold til at kalde småforbedringer (eller skulle man snarere kalde det små lappeløsninger) for markante forbedringer.

Den største bommert vi lavede og op til de sidste finanslovforhandlinger var, at sælge os selv for billigt og trænge os selv op i en krog. Selv den dårligste kræmmer ved, at han ikke, inden handlen går i gang, skal melde ud, at uanset hvad, så vil han indgå en aftale, men at han da håber at modparten er flink (hvilket han ellers nok skal brokke sig over, når handlen er indgået. Medmindre, selvfølgelig, han herefter vil forsøge at bilde sig selv og alle andre ind, at så dårlig en handel havde, han da heller ikke indgået). Skal man forhandle, så skal man ikke vakle. Og når jeg ser vaklen hos vores MFere, så tror jeg, det handler om at forberede baglandet på at spise det uspiselige, og ikke på at positionere sig i en forhandling.

Jeg tror vi som et socialistisk parti må gøre gøre os klart, at vi ikke kan vinde verden gennem parlamentet. Med mindre vi klart melder ud at vi IKKE accepterer NOGEN forringelser og IKKE stemmer for med mindre, der er MARKANTE forbedringer (og måske skal vi have afklaret, hvad folk mente med markante, da de stemte for årsmødevedtagelsen?), og at i fald der er forringelser og ingen markante forbedringer, så vakler vi ikke i forhold til at stemme imod, uanset, hvilke konsekvenser, det så kan have for regeringen. 

Og vi kan passende positionere os stærkere endnu, ved at melde ud, at hvis det står til os her i Enhedslisten, så bliver det folk på gaden og folk i strejke, der skal forhandles med og at vi har tænkt os, at opfordre folk til at gøre modstand. Det virker desværre bare lidt som om vores MFere glemmer, at vi enhedslisten er et bevægelsernes parti frem for et rent og skært folketingsparti.

Per Clausen beskriver på Modkraft Enhedslistens parlamentariske politik:

”Baggrunden for denne linje er den simple, at vi ikke har tænkt os at give regeringen frit lejde til at forsøge at indgå en finanslov med de borgerlige eller udskrive valg med henvisning til, at Enhedslisten ikke en gang vil forsøge at nå frem til en aftale om finansloven. Slet ikke på et tidspunkt, hvor vi ikke kender resultatet af forårets forhandlinger.Han tilføjer:

”Her må Enhedslisten klart og tydeligt sige, at S og SF ikke skal forvente, at vi hjælper dem igennem med en finanslov som afslutning på et år, hvor de har gennemført nedskæringer og forringelser den ene gang efter den anden sammen med et eller flere af de borgerlige partier – alene fordi de ikke præsenterer en finanslov, der ikke skaber endnu flere problemer.
Hvis de vil samarbejde til højre om de vigtige politiske og økonomiske beslutninger hele året igennem, må de også skaffe sig et finanslovsflertal til den side. Hvis de for alvor vil bryde med de borgerlige partier, står Enhedslisten parat."

Jeg er faktisk enig i ovenævnte betragtninger. Vi giver ikke regeringen frit lejde og vi afventer forårets politiske udspil. Hvis det går som vi frygter lægger vi ikke stemmer til en ny finanslov. Samtidig opfordrer vi regeringen til at benytte sig af muligheden for alliance til venstre og ikke højre i dansk politik. Det var da en klar udmelding fra Per. Tak for det

Vågen til kamp af jer dvale! Den vigtigste grund til at S og SF føre nyliberal politisk, som vil selvfølgelig ikke skal stemme for heller ikke i en finanslov, er at der ikke er et udenomsparlamentarisk pres. Vores folketingspolitiker skal ikke nøjes med at sende signaler om studehandelspolitik, som det Johanne Smith-Nielsen gør i Eksterblandet, men skal først og fremmest fortælle alle at hvis ikke de selv kommer op af sofaen og ud på gaden, hvis ikke der bliver organiseret demonstrationer, strejker og alle mulige andre protester, så får vi brogerlig politik og det stemmer vi imod ligegyldigt om det er S og SF der føre det eller det er VKORL, der føre den.

Jeg vil gerne gøre op mærk som på at Rosa Luxemburg allerede i 1899 forudså at det næste skridt hvis man accepteret den reformistiske teori var. ” ...kompensatonspolitik – for at sige det på godt tysk studehandelspolitik og forsonlig, klog holdning, såkaldt statsmandsværk.”
SF er nået etil statsmandsværk, mens Johanne, Per og Pelle kun er noget til studehandelspolitik, som Jakob gode citat fra Johanne viser.
http://www.marxisme.dk/arkiv/luxembur/1899/ref-rev/srr1-5.htm

Jeg husker også debatterne på Årsmødet 2010 nogenlunde, som Jakob beskriver det, og det var aldrig meningen, at en gruppe skulle kunne rundbarberes og så stemte vi ja, selvom det er med i en finanslov, hvis bare vi får nogle lunser på en anden sag. Jeg synes at Per C er ude i en alvorlig glidebane og højredrejning, når han mener det, så tak til Jakob for at få det frem i lyset, selvom det havde været bedre, hvis der havde været fælles fodslag i vort parti.

Når det så er sagt, så er det også det sidste om den årsmødevedtagelse i dette indlæg. For jeg synes, at det er meget mere spændende, at Jakob har så usigeligt ret!!!!!

SF har ikke blot ændret hvilken station de vil af på, for nu at bruge Gert Pedersens gamle udtryk om at S og SF'ere da kunne følges i toget, også selvom S stod af i Korsør og de ville helt til Jylland, eller hvordan det nu var. SF har ændret retning og vil helt til Sverige. En helt anden retning end Ø.

Derfor har Jakob jo ret i, at tommeskruerne skal på og atselvom årsmødevedtagelsen måske ikke nlævner ordet ultimativt, så er der brug for det. Jakob har jo ret i strategien. Vi skal stemme nej til en finanslov, hvis bare de vælger de borgerlige på halvdelen af de nævnte reformer. Og det skal S-SF da have at vide!

Ellers svækker vi os selv, som jeg er enig med Jakob i, at Per er i fuld gang med, og det er ikke smart.

Jeg er helt enig i, at vi skal lægge et massivt pres på regeringen. Formålet er at presse regeringen til venstre og hvis det ikke lykkes, at gøre det helt klart, at regeringen har valgt at samarbejde med de borgerlige, selv om de havde muligheden for at samarbejde med Enhedslisten. Ingen skal være i tvivl om, at det er regeringen, der selv bærer ansvaret, hvis de ender i valget mellem at gå af eller indgå en finanslovsaftale med et eller flere borgelige partier. Det er min vurdering, at Jakobs taktik vil have den modsatte effekt og gøre det meget nemt for regeringen at tørre ansvaret af på os.

Hej Jakob.

Jeg synes ikke rigtigt at studehandel-argumentet holder. Jeg er imod studehandler. Jeg ville f.eks. aldrig støtte, at Enhedslisten deltog i et forlig om flex og førtid, selvom det blev gjort "lidt mindre slemt" eller selvom vi fik indrømmelser på andre områder. Men jeg mener ikke at vi på nogen måde bliover ansvarlige for det lort de har gennemført med de borgerlige fordi vi stemmer for en finanslov. Der er ingen studehandel her.

Fleks og førtidsrefomen vedtages med stor sandsyndlighed inden sommerferíen i folketingssalen. Den bliver støttet af de borgerlige partier (evt. minus DF). Enhedslisten stemmer selvfølgelig imod ved 1. 2. og 3. behandlingen - ligesom vi fortsætter vores protester sammen med Stop Felksjobreformen, Danske handicaporganisationer, FOA mm.

I efteråret forhandles finanslov. Her er er flex og førtidsreformen slert ikke på bordet, i den offentlige debat mm. Den er jo vedtaget for længst.
Teknisk er det selvfølgelig rigtigt, at fleksjobreformen indgår i finansloven. Ligesom penge til PET, bomber til afghanistan, erhvervstøtte og alle mulige andere ting som vi er imod, og som vi har stemt i mod i folketinget i løbet af året.

Man kan selvfølgelig godt vælge, at se dette som en studehandel. Men jeg tror i så fald, at vi er de eneste i Danmark, der opfatter det sådan. Vi ville vel heller ikke mene at de borgerlige, hvis de stemte for finanslove, pludselig var ansvarlige for den irak-kommission vi netop har afsat penge til sammen med regeringen?

Summa summarum: Alle ved at vi stemte imod fleks og førtid, og kæmpee sammen med bevægelserne mod den. Ingen vil mene at vi er ansvarlige for det. Vi spænder ben for os selv, når I holder fast i at vi er ansvarlige for alt hvad der er vedtaget i lø'bet af året, ved at stemme for en finanslov, eller at der er tale om en studehandel. 
 
Når jeg synes, at SAP´ernes forslag gav mening, og ikke takte imod det dengang,  er det fordi det i den tolkning som Per har - er en fornuftig tilgang, der forhindrer en situation, hvor regeringen i fire år bruger Enhedslisten som gummistempel ved finansloven, men i øvrigt laver al politik med de borgerlige. Der sætter en grænse - som vi kan bruge til at presse regeringen.

Jeg synes vi alle sammen skal passe lidt på, med at gøre os til talsmand for Enhedslistens "sande DNA" og lignende. Der er jo nok ikke nogen af os, der mener, at vores synspunkter er udtryk for udsalg, eller principsvigt. Der er tale om forskellige tolkninger af det vi har vedtaget og forskellige strategier for hvordan vi bedst får presset regeringen til venstre - eller hvis det ikke kan lade sig gøre - håndterer et evt. nyvalg bedst muligt.  Så hold den gode tone kammerater!

Pelle D

Som det står i et af indlæggene i denne debat, har Falle Hjorth og jeg ikke nogen særlig fortolkningsret til det forslag, vi stillede og fik vedtaget på Årsmødet i 2010 om Enhedslistens stilling til finansloven. Men jeg vil godt her forklare, hvad formålet med forslaget var, og dermed hvad jeg mener, at vedtagelsen indebærer. Til sidste vil jeg give min vurdering af den aktuelle situation og den kommende finanslov.

Udgangspunktet var Enhedslistens grundlæggende parlamentariske princip: Enhedslisten stemmer mod selv den mindste forringelse og for selv den mindste forbedring. Men princippet er ikke tilstrækkeligt i forhold til finansloven, fordi det er en helt særlig lov, der rummer det forgangne års regnskab og det kommende års budget mere eller mindre. Derfor var det nødvendigt at udbygge princippet. Det gjorde årsmødet, da det vedtog, at en finanslov skal opfylde tre krav, hvis Enhedslisten skal stemme for.

For det første må en finanslov ikke indeholde forringelser. Dermed mente og mener jeg selvfølgelig, at den ikke må medføre forringelser. Det vil sige forringelser, der ikke allerede er vedtaget i forvejen. Sådan har vi altid fortolket ”ingen forringelser”, når vi stemte for ændringer af love, som vi grundlæggende var imod, men hvor ændringen i sig selv gjorde loven entydigt bedre/mindre slem. Det betyder, at vi ikke stemmer mod en finanslov, alene fordi den indeholder tidligere vedtagne bevillinger, som vi er modstandere af, eller fordi den indbefatter den økonomiske konsekvens af en nedskæring, der er vedtaget i årets løb. Det var også grundlag for, at HB godkendte finansloven for 2012, selv om der i løbet af 2011 var gennemført mange grimme ting, hvis økonomiske konsekvenser kunne aflæses i finansloven. Jeg mindes ikke, at nogen i partiet argumenterede for en Nej-stemme med den begrundelse, at finansloven indeholdt allerede vedtagne nedskæringer eller bevillinger til skadelige formål. (Netop fordi ”ingen forringelse” har den betydning, var det nødvendigt at tilføje pind tre, se senere)

For det andet er det ikke tilstrækkelig, at en finanslov indeholder en enkelt eller et par små forbedringer. Den skal indeholde ”markante” forbedringer. Det er, fordi en finanslov lægger en samlet linje for politikken et år frem. Hvis ikke der afsættes midler til betydelige forbedringer i finansloven, kan det blive svært at skaffe pengene til det i årets løb.

Endelig er der den mest omdiskuterede ”pind”, der fastslår, hvis finansloven opsummerer et års nedskæringspolitik, gennemført med højrefløjen, så stemmer Enhedslisten ikke for. Jeg mener, at Falle og jeg rimelig klart redegjorde for, hvorfor vi syntes, den sætning er vigtig, i begrundelsen for forslaget. Andre har i den aktuelle debat citeret denne begrundelse.

For mig har disse betingelser, der udbygger vores grundlæggende parlamentariske princip, tre formål: Det er en klar udmelding til befolkningen om, hvad de kan regne med fra Enhedslisten. Det gælder til begge sider: At vi ikke deltager i nedskæringspolitik, og at vi ikke er sekteriske og stemmer mod en finanslov, der ellers ville betyde fremskridt for befolkningen. Det er en klar udmelding til regeringspartierne om, hvor vi står – og dermed et redskab for os i den politiske kamp op til finanslovsvedtagelsen. Vi redder ikke deres finanslov, hvis deres reelle alliancepartnere har været de borgerlige partier i årets løb. Dette klare signal betyder også, at de får sværere ved at påstå, at Enhedslisten ”vælter” regeringen. Når vi stemmer, som vi hele tiden har sagt, er det helt tydeligt, at regeringen i så fald vælter sig selv. Endelig er det et sæt retningslinjer for folketingsgruppens og hovedbestyrelsens arbejde.

Men årsmødevedtagelsen er ikke en facitliste, man bare kan slå op i. Der er mange fortolknings- og vurderingsmuligheder:

-          Hvad er en forringelse? Det var tydeligt, at der var uenighed om det i vores egne rækker op til Finanslov 2012 omkring sundhedsafgifter og betalingsring?

-          Hvor markante skal forbedringerne være for at være markante nok?

-          Hvor mange forlig om hvor store og vigtige sager skal regeringen indgå til højre, før de udgør det samlede billede af årets forlig?

Det er alt sammen spørgsmål, som folketingsgruppe og hovedbestyrelse må tage stilling til i den konkrete situation.

Hvad betyder det for næste finanslov? Det kan vi af gode grunde ikke vide, da der ikke er indgået ret mange forlig og aftaler i år endnu, og da vi ikke har set et forslag til finanslov. Men jeg er ikke særlig optimistisk. Jeg ser på fire faktorer:

-          Den økonomiske krise og EU’s krav til en finanslov

-          Regeringspartiernes grundlæggende ønske om ikke at udfordre eller genere kapitalejerne og kapitalismen

-          Regeringspartiernes aktuelle politiske signaler og udmeldinger

-          Det meget begrænsede udenomsparlamentariske pres, der er på regeringen i øjeblikket.

Til sammen betyder det, at jeg har meget svært ved at se en finanslov fra regeringspartierne, som Enhedslisten kan stemme for. Men der er ikke nogen grund til at opgive på forhånd. En kombination af stigende utilfredshed blandt S-SF-vælgerne, flere protester og mobiliseringer og regeringspartiernes elementære overlevelsesdrift kan føre til en situation, hvor regeringen går med til en finanslov, som er værd at stemme for.

Enhedslistens politik og aktiviteter i forhold til finansloven må altså først og fremmest handle om, hvordan vi styrker og opbygger dette pres udefra på regeringen. I det arbejde har folketingsgruppens signaler også betydning, men jeg vil advare mod, at man – f.eks. nogle af debatdeltagerne her på tråden – har for store forventninger til, hvad folketingsgruppen kan opnå alene gennem den bedst mulige forhandlingstaktik.

Michael Voss

Kære alle

Jeg er enig med Michael Voss’ indlæg, herunder i hans fremhævning af, at forslagsstillerne efter vedtagelsen ikke har mere ”fortolkningsret” end alle andre!

Dette skal dog ikke forhindre mig i at give mit besyv med:

På det helt konkrete fortolkningsplan er det min opfattelse, at Jakob Lindblom m.fl. overfortolker (beklager, hvis du så føler dig snydt, Jakob – det var ikke hensigten!). Min forståelse var og er, som jeg også synes, det fremgik af begrundelsen for forslaget, at vedtagelsens tre punkter i udgangspunktet står hver for sig.

De tre punkter var, at vi skal stemme imod en finanslov:
- som indeholder forringelser
- som ikke indeholder markante forbedringer
- som opsummerer et års nedskæringspolitik, gennemført sammen med partier til højre i salen

Når der i den sidste pind ikke står: ”som indeholder nogen form for forringelser, gennemført sammen med...” , så har det jo en grund. Nemlig at tanken var, at mens EL ultimativt ikke selv går ind i at stemme for forringelser – så kan vi godt vil undlade at nedstemme en S-SF regerings finanslov, selv om de har lavet nogle dumheder med andre i årets løb. At vi altså lader FTG og i sidste ende HB få mulighed for at foretage en politisk vurdering af dette – ud fra det samlede billede.
Dvs. at det ikke er ”ultimativt”, at enhver forringelse, der i finansårets løb er aftalt med de borgerlige og som sætter sig spor i finansloven, skal fjernes igen, før vi kan stemme for. Her har Pelle m.fl. altså efter min mening ret.

Jeg deler helt Jakobs bekymring for, at vi løbende foretager og råber op om denne politiske vurdering - og konkret: om signalerne lige nu er tydelige nok. For det er jo i den grad rigtigt, hvad Jakob fremhæver: at hvis det skal være tydeligt, at ”regeringen vælter sig selv”, skal vi være ude med de store overskrifter i god tid!
Jeg synes dog faktisk, at FTG har været ude med en hel del fornuftig sabelraslen på det sidste. Pelles formulering om, at ”lige nu er summen relativt positiv”, som også optræder i denne debat, gør mig imidlertid lidt utryg…
Situationen lige nu er jo, at selv om der (endnu) ikke er indgået mange nye forlig med de borgerlige, er der i regerings-årets løb allerede gennemført/stadfæstet/varslet en stribe grove angreb på arbejderklassen (højere efterløns- og pensionsalder, kortere dagpengeperioder, masser af nedskæringer og fyringer i kommuner, regioner og stat). De ”stammer fra” den tidligere folketingsperiode – men SRSF har jo valgt at gennemføre dem, selv om de kunne have stoppet dem sammen med os! Kombineret med den manglende gennemførelse af valgløfterne og de horrible verbale udfald mod velfærdssamfundet er der altså gode grunde til, at frustrationerne over regeringen lige nu er enorme.

Derfor kan jeg tilslutte mig Jakobs ide om, at vi allerede NU skal sige klart, at hvis billedet ser ud, som det i øjeblikket tegner sig, og der gennemføres en milliardnedskæring på fleksjobs og efterløn, fulgt op af en skattereform med topskattelettelser og med overførselsindkomsterne som sorteper - så er vores tredje betingelse klart overtrådt, og de kan godt glemme os som finanslovspartnere, hvis de ikke nærmest krone for krone giver pengene tilbage til dem, de har taget dem fra. Men den trussel har altså afsæt i en samlet politisk vurdering. Og vi skal med denne trussel ikke lægge op til, at sagen er definitivt afgjort, før finansloven er færdigforhandlet og stemt om – for så afskærer vi os jo fra muligheden for at bruge vores trussel i samspil med en (hvilken som helst) mulig udenomsparlamentarisk mobilisering helt op til finanslovsvedtagelsen.

Jeg er så heller ikke enig i Pelles formulering om, at ”vi skal gøre alt, hvad vi kan,” for at regeringen ikke vælter: Vi skal lige præcis ikke gøre ”alt”!
Nå, det mener Pelle nok heller ikke så bogstaveligt! Men lad mig så i stedet formulere, hvad jeg selv mener:

Hvis ”den røde regering” gennemfører/fortsætter en katastrofal borgerlig krisepolitik, der indeholder grove angreb på velfærdsordningerne (hvilket den er i fuld gang med) – og EL æder bare små kameler for at holde hånden under dem – vil det være dybt skadeligt. Dels for mulighederne for et nyt ”rødt” flertal i mange år fremover, dels for Enhedslistens troværdighed, men frem for alt for opbygningen af en udenomsparlamentarisk modstand. Kort sagt vil det være katastrofalt for styrkeforholdene i klassekampen!
Det vil være langt bedre end dette, at EL siger så klart fra, at regeringen enten 1)retter sig, 2)overlever med støtte fra de borgerlige eller 3)falder.
Alle tre udfald vil nemlig – trods alle beklagelige omkostninger ved de to sidste - sikre, at der stadig eksisterer en klar opposition i Folketinget mod den borgerlige krisepolitik, som kan arbejde for (og sammen med) en udenomsparlamentarisk mobilisering mod denne.
Og dette må være helt afgørende for vores parlamentariske arbejde.

Mkh Falle

Enhedslistens parlamentariske princip om altid at stemme for den mindste forbedring og imod den mindste forringelse, er en meget svær ting. For i princippet er det ikke forklaret hvad man skal stille op hvis et forslag, som feks en finanslov, både indeholder forbedringer og forringelser. Man kan jo ikke stemme for og imod på samme tid. Et naturligt svar på dette dilemma, er at man skal se på "summen". Men det giver også problemer. For det første tvinges man til at skulle sammenligne ting der ikke umiddelbart er sammenlignelige, altså svare på "hvad er højst, et grisehyl eller rundetårn". For det andet kommer man let i konflikt med et andet Enhedslisteprincip, nemlig det om ikke at indgå studehandler. Lad os prøve med et par eksempler.

Hvad nu hvis regeringen sammen med de borgerlige gennemfører en skattereform og flex+pensionsreform. Kan vi så acceptere det hvis vi i finansloven får et tilstrækkeligt stort beløb til skabelse af grønne job? Jeg mener nej, for hvis ikke det er en studehandel, hvad er en studehandel så? De to nævnte reformer overfører penge fra folk udenfor arbejdsmarkedet til folk på arbejdsmarkedet, så kravet til en finanslov må være som minimum at tilbageføre samme beløb til samme gruppe, altså folk udenfor arbejdsmarkedet. Ellers er det en studehandel.

Et eksempel på vanskeligheden ved at sammenligne et grisehyl med rundetårn er det med at vælte regeringen. Man kan anlægge den vurdering at det at få Lars Løkke tilbage i statsministeriet er en større forringelse end den der kommer til at ligge i finansloven, selv med skattereform og flex+pensionsreform. Men her skal vi overveje om ikke Enhedslistens støtte til en dårlig finanslov for at redde regeringen, vil være en massiv skuffelse for rigtig mange mennesker, såvel i vores parti som udenfor. Så det vil muligvis styrke vores position på Borgen, men svække den udenfor. Så det vi sammenligner her, er betydningen af det parlamentariske med betydningen af det udenomsparlamentariske. Og da vi står i en situation hvor vi er det eneste parti på Borgen der ser andre muligheder end nyliberalismen, mener jeg klart at det udenomsparlamentariske vejer tungest.

Så derfor må jeg som Falle konkludere, "at hvis billedet ser ud, som det i øjeblikket tegner sig, og der gennemføres en milliardnedskæring på fleksjobs og efterløn, fulgt op af en skattereform med topskattelettelser og med overførselsindkomsterne som sorteper - så er vores tredje betingelse klart overtrådt, og de kan godt glemme os som finanslovspartnere, hvis de ikke nærmest krone for krone giver pengene tilbage til dem, de har taget dem fra."

Og det skal meldes klart ud NU!

Pelle skriver at studehandel-argumentet ikke holder. Hans argument er at reformerne er vedtaget inden finansloven og at Enhedslisten vil stemme imod dem, hvorfor kan man skille reformerne og finansloven helt ad og fralægge sig ansvaret for reformerne. Men som jeg læser årsmødevedtagelsen, er det præcis det den har taget stilling til at vi IKKE vil gøre. Der stå jo "En finanslov er både en opsamling på det foregående års politik og et budget for det kommende." Bemærk ordet opsamling. Og videre står der at vi under ingen omstændigheder stemmer for en finanslov "som opsummerer et års nedskæringspolitik, gennemført sammen med partier til højre i salen." Bemærk ordet opsummerer. Så årsmødevedtagelsen udtrykker netop at vi ikke kan stemme for en finanslov blot fordi årets grimme nedskæringen er vedtaget i forlig inden finansloven fremlægges.

Bliver der indgået så grimme forlig som der er lagt op til i øjeblikket, skal de berørte grupper kompenseres fuldt ud i finansloven før vi bør stemme for. Det vil selvfølgelig ikke ske da det ville gøre forligene meningsløse. Derfor betyder forligene, hvis de bliver gennemført som der er lagt op til, at vi ikke kan stemme for en finanslov. Og det mener jeg bør skæres ud i pap og bukkes i neon så befolkningen og måske endda Magnus Heunicke forstår det. Dermed bliver det tydeligt at regeringen med indgåelse af forligene har valgt side og derfor vælter sig selv.