12. april 2012 - 19:38

At føre politik som om det betød noget

Bølgerne går højt i SF. Partiet bløder i meningsmålingerne, og med et landsmøde præget af principprogram og personvalg, er der lagt i kakkelovnen til en livlig debat af partiets kurs. Selv har jeg været mere tøvende til at bidrage i den bredere offentlighed. Det skyldes dels, at uenighederne hurtigt reduceres til personspørgsmål og dels, at jeg har haft så rigeligt at se til i den sidste tid.

Den diskussion, der i starten prægede debatten var spørgsmålet om folkeparti versus arbejderparti. Den synes nu at være faldet lidt til ro. Alle debattens parter har tilsyneladende konkluderet, at der nok alligevel ikke er nogen, der vil udelukke bestemte grupper fra at blive medlemmer af SF. Så langt så godt, men ikke så langt (eller så godt) at de har fanget den på Politiken. Jeg tror og håber dog, at vi på weekendens landsmøde kan slippe for, at nogen antyder at de ikke fremover skulle være velkomne i SF, blot fordi de (som landsmødedeltagere er flest) ikke er rigtige arbejdere.

I stedet kan vi forhåbentligt bruge weekendens landsmøde på at overveje og diskutere, om vi som parti er tilfredse med medlemssammensætningen. Det har været et problem al den tid jeg husker, at SF ikke afspejler den brede befolkning. At det stadig er et problem fremgår af landsledelsens beretning. Hverken når det gælder medlemmer, vælgere, parlamentarikere eller ledelse er SF et parti af folket. Det mener jeg er et helt reelt problem. I stedet for den håbløse diskussion om arbejderparti versus folkeparti skulle vi hellere diskutere, hvad det vil sige at tage ideen om et folkeparti seriøst. Den diskussion er mere end velkommen. Hvordan bliver SF et parti af folket? Hvordan bliver vi et parti, hvis ledelse og parlamentarikere afspejler den brede befolkning?

Det kræver i første omgang at vi gør os til et parti for folket. At SF bliver dét parti, der tør levere svar på de samfundsproblemer, der kan mærkes i maven og diskuteres over frokostbordet. Når vi som parti arbejder for nye produktionsjob, efteruddannelse, grøn omstilling, offentlig velfærd og bekæmper social dumping på arbejdsmarkedet, så gør vi det af en bestemt grund. Vi gør det fordi dem der rammes hårdest af de forsvundne arbejdspladser og den stigende ulighed, det er samfundsgrupper vi bekymrer os særligt om.

Som jeg ser det er der ingen vej udenom denne diskussion. Som den amerikanske samfundsforsker Harold Lasswell skrev:  “Politics is who gets what, when, and how.” Ethvert politisk tilvalg indeholder fravalg. Nogle er lette, nogle er svære. Når der er mange penge i (stats)kassen er øvelsen lettere, fordi fleres ønsker kan imødekommes. Når riget fattes penge presser prioriteringsdiskussionen sig for alvor på. Det er derfor der snakkes så meget om at betale regninger i disse år – og det er derfor SF er endt i en diskussion af, hvem vi er parti for. Vi deltager i en interessekamp og vi bør som parti agere politisk for at varetage bestemte interesser. Det synspunkt er nu i snart 14 dage søgt latterliggjort som et ønske om at romantisere over en svunden arbejderklasse. Som kamp for snævre 3F-interesser.


Men hvis man ikke anerkender interessemodsætningerne, og tager dem seriøst. Så frygter jeg, at man fejler både i sin analyse og i sin politiske praksis. Banen er pilskæv, der er brede grupper i samfundet, der taber i folkeskolen, mister gode leveår og trues af et arbejdsmarked, der bliver mere og mere råt. De har afgørende brug for et SF, der bekymrer sig om dem, og om deres behov for en stærk offentlig sektor.

Betyder det så, at de helt marginaliserede - de hjemløse, narkomanerne og andre socialt udsatte, skal glemmes i SF projektet. Selvfølgelig ikke. Vi skal slås for et samfund, hvor alle får chancen. Vi skal hjælpe både de, der mister deres hjem og de der mister deres arbejde. Først og fremmest ved at forhindre at det sker - men selvfølgelig også ved at være der når uheldet er ude og skaden er sket. Opbygningen er sundt samfund, med ordentlige boliger, et rummeligt arbejdsmarked og en stærk offentlig sektor er ikke at glemme alle de, der i da marginaliseres og udstødes. Det er faktisk at tage deres skæbner ganske alvorligt. 

Jeg håber det kommende landsmøde vil give samling og afklaring. Der er behov for begge dele.

 



 

 

 

 

 

Kommentarer

riget fattes ikke penge andreas - riget fattes politikere med mod og mandhjerte nok til at sikre en retfærdig fordeling af samfundets goder og en gennemgribende demokratisering af de fælles institutioner.

hvis du ikke ønsker et opgør med uligheden og kapitalismens svøbe, synes jeg du skal skrive det (og sf ligeså). personligt er jeg ikke i tvivl om at sf betaler prisen for sin organisation som fremavler politikere der ikke kan andet end at møve sig fremad i en uoverskuelig og udemokratisk organisation som sf - bevares der findes kompetente og dygtige folk i sf - men af en eller anden grund er de alle som en marginaliserede og/eller kørt ud på et sidespor af SFU-kadrerne der oversvømmer jeres lille parti.

jeres landsmøde kommer uheldigvis kun til at cementere jeres aktuelle tilstand - i får det svært når der skal afholdes valg til efteråret (forhåbenligt...)

 

Hej Danny

Der er mange dygtige folk i SF; med fortid mange forskellige steder. Nogen i fagbevægelsen, nogen i SFU, nogen i interesseorganisationer. Jeg synes ikke der er belæg for at sige, hverken at de kompetente og dygtige er marginaliseret, eller at de folk, med fortid ét betstemt sted, over en kam, ikke er kompetente og dygtige.

Så jeg er uenig i din analyse af organisationen, og af hvilke muligheder man har for at få indflydelse. Du kan jo kigge ledelsesfeltet igennem. Det er skam en ganske broget flok mht. hvor de har trådt deres politiske barnesko.

Som eks-SF'er er det ærlig talt frustrerende at være vidne til SF's dødsdans pt. Jeg har stadig stor sympati for jer, men i gør det så dælens svært for mig atstemme på jer igen.

Først og fremmest er det begrebslige arbejde i SF for upræcist. Hvem er lønmodtagerne, hvilken rolle spiller uddannelsen. Er en folkeskolelærer en arbejder? Det er en lønmodtager som tit tjener mindre end flere grupper af faglærte håndværkere uagtet uddannelsesniveau.

Som mange andre var jeg egentlig glad dengang flere folk i SFU/SF begyndte at orientere politikken mod lønmodtagerne, og resultatet kom prompte med vækst i meningsmålingerne. I fik faktisk flere modtagere til at stemme på jer. Men her er det vigtigt at slå fast HVILKEN gruppe lønmodtagere vi taler om. Det var primært offentligt ansatte med MVU.

Derfor er den nuværende fetichering af faglærte på det private arbejdsmarked med til at jage hele det hårdt tilkæmpede vælgersegment i armene på Enhedslisten. Problemet er, at det opleves som (korreks mig endeligt hvis jeg tager fejl) at det primært er den faglærte håmdværker og Metal arbejderen som nu er det nye sort i SF, men de grupper tjener ret mange penge. Dansk Metal har netop argumenteret for topskattelettelser fordi det er i deres medlemmers interesse! Der har historisk været en klar modstrid internt i fagbevægelsen mellem "smedelinjen" dvs. metalområdet og fx SID (nu 3F) fordi smedene ville opsige den solidariske overenskomst, så de kunne tjene flere penge. Den konflikt består den dag i dag. Derfor kan i ikke bare tale om "lønmodtagere" eller "arbejdere" det er IKKE en homogen gruppe med samme interesser.

Lige nu er i i en regering med de Radikale. Det betyder, at i de facto vil lave "reformer" som skader dele af arbejderklassen, men som er godt for andre dele af arbejderklassen. Metalarbejderen i det private og de ressourcestærke håndværkere vil blive glade for skattereformen og de tiltag, der øger konkurrenceevnen. Taberne bliver til gengæld FOA's folk  som kommer til at rende stærkere og 3F'erne som oftest er mest eksponeret for ledighed og dermed grundet skattereformen vil mærke et pres på deres levestandard.

Dem i fører politik for er de såkaldt blå lænmodtager grupper. De har stemt borgerligt i mange år, og jeg har seriøse vanskeligheder ved at se dem springe over til SF i hobetal. Til gengæld jager i de andre lønmodtager grupper væk. Nogle vil tage turen til Enhedslisten, mens andre bliver så frustreret at de stemmer borgerligt næste gang. Hmmm...Alt i alt er jeg ikke imponeret over SF's analyse arbejde. Dem i vil have i tale er meget svære at få på jeres side, og i forsøget skræmmer i alle andre væk.

Mvh Jonas 

   

 

 

Annonce