2. april 2012 - 16:27

Sejr i Århus, nederlag i medierne?

Først og fremmest: Tillykke med sejren i Århus i lørdags! Respekt og klap på skulderen til alle jer, der organiserede, mobiliserede til og deltog i kampen mod fascismen. Dette var ikke en lokal begivenhed, men en europæisk sejr.

Nyfascistisk nederlag

Den engelske nyfascistiske bevægelse EDL havde arbejdet i månedsvis på at mobilisere dens lokale satellit-afdelinger rundt om i Europa samt den bredere racistiske og ekstrem-nationalistiske bevægelse generelt. Deres demonstration i Århus skulle vise at de er så godt organiserede og har så bred opbakning, at de kunne stable et internationalt antimuslimsk arrangement på benene, og blive taget seriøst som en paneuropæisk politisk organisation, der skulle bane vejen for yderligere racistisk og topstyret organisering i Europa med England som kommandocentral. Til dette formål havde de valgt den danske ”nazi-hovedstad”, Århus, da de troede, at de her var på sikker grund og havde lokal opbakning.

Det blev mildt sagt en dundrende fiasko!

Hvad der skulle have været en kæmpe mobilisering med tilrejsende had-grupper fra hele Europa (og USA), og et bevis på bevægelsens stærke organisering, blev til et ynkeligt arrangement, der blot samlede omkring 200 fascister i en park til et arrangement, der blev stærkt forsinket på grund af elendig organisering. Adskillige af de bebudede internationale talere havde meldt afbud eller erklæret at de aldrig var blevet inviteret og ikke var interesserede, og de, der endte med at holde taler, måtte råbe i megafon, da organisatørerne ikke kunne find ud af at organisere et lydanlæg.

EDL fik altså kun bevist, at de ikke har organiseringsevner, at de ikke har bred opbakning, at de ikke udgør nogen egentlig pan-europæisk bevægelse, og at de hverken har evnerne eller medlemmerne til at blive den slagkraftige, europæiske, politiske organisation, som de håbede kunne blive resultatet af demonstrationen i Århus.

Antiracistisk sejr

Samtidig viste venstrefløjen, fagforeningerne, antiracistiske foreninger og mange andre, at modstanden mod fascisme og racisme er langt stærkere og samler langt flere, end hadet gør. Mediernes vurderinger af hvor mange, der deltog i den antiracistiske moddemonstration, ’Aarhus for Mangfoldighed’ varierer meget, men der har vidst været mindst været en 4-5000 - altså mange gange flere antiracister end den lille forsamling af internationale fascister, der var forsamlet i parken i nærheden. Ikke alene var der langt flere til den denne demonstration - den var også bedre organiseret og havde både lydanlæg og scene, så tilhørerne faktisk kunne høre talerne.

Det blev altså vist, at modstanden mod racisme og fascisme er langt bedre organiseret, har langt større folkelig forankring, og samler langt flere end den islamofobiske nyfascisme. Det var altså en dobbelt sejr!

Efter den vellykkede antiracistiske demonstration var der så nogle, der bevægede sig hen til den del af byen, hvor fascisterne var forsamlet, for at lægge yderligere pres på dem. De råbte antiracistiske slagord og forsøgte at komme tættere på fascisterne. Da politiet ville holde antiracistiske demonstranter ude af parken kom det til lidt håndgemæng, og politiet benyttede deres mulighed for at tilbageholde folk uden at sigte dem for lovovertrædelser.

Dette var ikke planlagt af arrangørerne af den antiracistiske demonstration, som bevidst havde lagt den i en rute, der gik udenom den fascistiske forsamling, men det er på den anden side heller ikke mere end, hvad alle kunne forvente, og det var ikke noget, der forstyrrede den fredelige demonstration, som jo forløb som planlagt.

Det endte med, at fascisterne måtte få politieskorte ud af byen, mens folk gjorde det klart, at de ikke er velkomne. Blandt andet blev der kastet ting efter deres busser, da de kørte ud af byen. Det var i øvrigt første gang i årevis, at et større venstreorienteret eller antiracistisk arrangement i Århus ikke blev fulgt op af fascistiske overfald i løbet af aftenen og natten efter.

Der er efter min mening ingen tvivl om, at dette var en sejr for den antifascistiske bevægelse og et nederlag for EDL og deres racistiske mobiliseringsforsøg - uanset om der skete ting, som arrangørerne ikke havde planlagt, og som de måske er ærgerlige over.

Klap jer selv på skulderen

Alt dette har jeg udelukkende kendskab til fra medierne - både danske og internationale - og fra personlige kontakter. Jeg var der nemlig ikke, så det kan sagtens være, at der er ting, jeg ikke har fået med, eller som jeg har fået beskrevet forkert. Det beklager jeg, og egentlig bør det jo slet ikke være mig, der skriver denne opsummering her.

Det føler jeg dog alligevel, at jeg må gøre, for der er ingen andre, som har gjort det. Når man har arbejdet i månedsvis og vundet en sådan sejr, så er det helt på sin plads at klappe sig selv på skulderen, men når arrangørerne ikke vil rose sig selv, så må jeg jo sige det: ”Godt gået! I har vundet et slag mod fascisme, som ikke bare er relevant for jer selv, men for hele Europa. Det har i sgu fortjent ros for!

I de internationale medier er der ingen tvivl om at dette var en sejr. Se overskrifterne: European far-right groups seek unity in Denmark meet massive protest, European anti-Islamic rally in Denmark flops, EDL summit in Denmark humiliated by low attendance, Far right militants fail to strike blow against Islam on their Danish awayday, Großkundgebung schrumpft zu Zwergenaufstand... Udenfor Danmarks grænser er der altså ingen tvivl om, at dette var en succes for antifascisterne og et nederlag for EDL og deres ligesindede.

Jeg synes derfor det er lidt trist, at så snart det var overstået, så har folk, der ellers var sympatisører og medarrangører, haft travlt med at løbe til medierne og nedvurdere den antifascistiske sejr. I stedet for at fokusere på sejren og den vellykkede antiracistiske demonstration har nogle debattører konkurreret om at tage afstand fra begivenhederne og dreje fokus væk fra den sejr, det ellers var.

Dette blot fordi der var en lille ting, som var udenfor arrangørernes kontrol, ikke forløb efter arrangørernes plan. Men alt andet forløb jo fint, og det bør ikke tage noget væk fra arrangørerne, at der var folk, som - efter det fredelige arrangement - gik hen og råbte af fascisterne der, hvor de var.

Kampen om historiefortællingen

Jovist, man kan selvfølgelig (med en vis ret) mene, at det ”stjæler fokus” fra den brede antiracistiske demonstration, når der også foregik noget andet i byen. Men man er jo selv med til at stjæle fokus, når man selv aktivt vælger at fokusere på de uplanlagte begivenheder, i stedet for at rose sig selv for det, man faktisk havde kontrol over.

Ja, medierne elsker uroligheder, og selvfølgelig vil de fokusere på den mindste smule ”ballade”, frem for at tusindvis af mennesker var samlet for at vise sin foragt for fascisme. Medierne er ikke interesserede i fredelige demonstrationer. Sådan er det jo. Det ved vi jo godt. Det gælder både i demokratiske lande som Danmark og i diktaturer, hvor de statskontrollerede medier altid vil forsøge at fremstille demonstranter som voldelige ballademagere, mens de ignorerer alt, der ikke passer ind i denne propaganda-fortælling.

En anden ting, der ikke adskiller demokratier fra diktaturer, er at de politiske magthavere altid vil forsøge at bilde folk ind, at det drejer sig om ”udefrakommende”, ”tilrejsende”, ”professionelle” ballademagere, for derved at skabe en beretning om, at ingen gode lokale og patriotiske borgere, kunne finde på den slags. På det punkt er Århus’ borgmester er ikke på forskellig fra for eksempel Gadaffi eller andre, der benytter (lokal)nationalistisk retorik til at fordreje virkeligheden. 

Også her på Modkraft har debattører travl med at opdigte historier, der passer ind i deres politiske forestillingsverden, men som snarere viser at de ved lige så lidt om hvad der foregik, som jeg, der slet ikke var til stede: "Det var autonome fra København", "Det var AFA", "Det var den sorte blok" (det var det per definition ikke), "det var småborgerlige individualister" (WTF?), og så videre. I andre medier lyder kommentarerne lige så forsimplet og fordummende at "det var indvandrere og muslimer".

Refleksion er ikke nødvendigt, hvis man bare ønsker at fastholde sine egne forestillinger. Og de forestillinger inkluderer åbenbart ikke, at mange forskellige folk bliver vrede, når racister forsamles og forsøger at sprede sit had i deres nabolag. For sandheden er vel, at det var vidt forskellige folk - og mange af dem lokale - som gik ned til Møllerparken for at konfrontere fascisterne (og i øvrigt var ingen af de anholdte fra København).

At medierne vil fokusere på ballade, og at magthavere vil forsøge at splitte demonstranter op i ”gode” og ”onde, hvor de ”onde” altid er de ”fremmede”, der kommer ”udefra”, er ikke noget nyt. Det ved vi alle godt, hvis vi har nogen erfaring med det her. Det er virkeligheden. Det kan vi ikke kontrollere.

Det vi til gengæld godt kan kontrollere, er hvordan vi selv håndterer og forholder os til denne virkelighed. Om vi vil bidrage til den eller forsøge at begrænse den. Og der synes jeg desværre, at efterspillet har været præget af en elendig medie-håndtering fra nogle af medarrangørernes side.

Elendig medie-håndtering

Jeg er ikke ekspert i spin og kommunikation, men jeg gætter på, at et af de første bud i en guide til effektiv medie-håndtering, er ”Stay on topic” eller ”Hold dig til det emne, du gerne vil fokusere på”.

Som sagt er jeg ikke kommunikationsekspert, men det siger da sig selv, at hvis du ikke ønsker, at en anden begivenhed skal ”stjæle fokus” fra dit arrangement, så henvender du dig ikke til pressen for at fortælle dem om, hvad du mener om den anden begivenhed. Så er du jo selv med til at fjerne fokus fra dit arrangement, og er dermed - mediestrategisk - en lige så stor ”idiot”, som dem, du kritiserer.

Hvis man virkelig ønsker at fastholde fokus på den vellykkede antiracistiske demonstration og kampen mod fascisme, så er det naturligvis det, man taler om, når man får en henvendelse fra en journalist. Man kan ikke styre hvad der er sket, men man kan godt styre, hvad man selv siger, og hvilket fokus man selv lægger. Dermed kan man også til en vis grad styre hvordan medie-dækningen bliver. Hvis man selv aktivt bidrager til at dreje mediernes fokus væk fra den vellykkede demonstration, så er man selv medskyldig i at det ikke er den, medierne fokuserer på.

Man kan være ærgerlig over noget af det, der foregik, men hvis man vil undgå at det bliver hovedfokus i medierne, så har man selv en mulighed for at styre sine egne handlinger.

Det bør altså være logik for ubegavede burhøns, at man ikke selv henvender sig til medierne og udsender en pressemeddelelse, hvor man tager afstand fra begivenhederne og drejer fokus væk fra den vellykkede demonstration, man selv har arrangeret. Så mister man i hvert fald troværdighed, når man siger at man er sur over at nogen har fjernet fokus fra ens demonstration. Måske er man i så fald bare selv sur over, at man ikke selv som person er i medierne s fokus?

For det er jo klart, at hvis en række professionelle politikere og organisationer, flokkes til mediernes mikrofoner for at snakke om et bestemt emne, mens de helt undlader at snakke om et andet emne, så har de selv valgt, hvilket emne, der skal fylde mest i pressen. Dummere er de jo ikke, politikerne. De burde alle vide noget om medie-håndtering og ”spin”.

Spørgsmålet er så hvorfor i alverden de har valgt at være en aktiv part i mediernes skævvridning af begivenhederne? Det er jo politikere, der efter sigende skulle være have en fælles interesse i at mediedækningen fokuserede på den vellykkede demonstration.

Politikernes Dilemma

Jeg kan godt få den tanke, at politikere befinder sig i en slags ’Fangernes Dilemma’. Fangernes Dilemma er et rent teoretisk eksperiment, hvor man forestiller sig en situation, hvor de involverede parter umuligt kan samarbejde, selvom det er til deres fælles bedste, fordi de alle blot forfølger sine egne kortsigtede interesser. Hvis den ene part vælger at samarbejde, så risikerer han nemlig at den anden udnytter situationen og meler sin egen kage, og hvis de alle tænker sådan, så ødelægger de det hele for hinanden, og ingen får det, der ellers er i alles interesse.

I denne situation ville det jo klart være i alles interesse, hvis alle havde holdt sig til en udtalelse om, hvor glade de var for at så mange mødte op for at vise at de går ind for mangfoldighed, og at det var en sejr for Århus og for Europa. Hvis det - eller noget lignende - havde været svaret fra alle organisatørerne, når en journalist bad dem om en udtalelse, så kunne medierne ikke blive fyldt med den ene historie efter den anden om, hvor forfærdeligt det hele var.

Men hver enkelt ville også løbe den risiko, at de ikke selv kom i medierne, fordi medierne jo stadig leder efter en person, som er villig til at bryde med dette ”kodeks” og give dem en bedre historie. Da alle politikere gerne vil have taletid i medierne, og ingen vil stå tilbage som dem, der ikke får det, så er de altså alle fristet til at forråde de andre og forfølge sine personlige kortsigtede interesser. Da ingen kan stole på de andre holder sig til den aftalte historie, så vil alle henvende sig til medierne med en anden historie. Det er altså umuligt at opnå samarbejde om det resultat, der ville have været i alles interesse - at alle fastholder fokus på det vellykkede antiracistiske arrangement.

I virkelighedens verden, med almindelige mennesker, fungerer ’Fangernes Dilemma’ ikke som i teorien. I virkeligheden har folk det nemlig med at samarbejde, også selvom det ikke er i deres umiddelbare interesse. Der er dog visse undtagelser. Folk der har en baggrund i uddannelser, kulturer eller professioner, hvor egoistisk konkurrence bliver hyldet som en dyd eller nødvendighed, er mindre tilbøjelige til at samarbejde i sociale eksperimenter, end andre folk.

Det gælder for eksempel økonomer, der i eksperimenter har haft sværere ved at samarbejde om det fælles bedste, fordi de i stedet forfølger egne kortsigtede interesser, sådan som de jo har lært at mennesker i teorien bør opføre sig. Mon ikke den parlamentariske virkelighed også fremmer en sådan opførsel? Som parlamentarisk parti er det jo vigtigt, at man profilerer sig selv og konkurrerer om stemmerne og opmærksomheden, hvilket vel sagtens kan være en struktur, der gør det sværere fastholde fokus på det, der egentlig er i alles fælles interesse.

Hvis den enkelte for eksempel kan få flere politiske point ved at snakke om et bestemt emne, mens det generelt vil være godt for alle, hvis alle fokuserer på noget andet, så vil den enkelte være fristet til at få disse hurtige point til sig selv, før nogen anden får dem. Da alle tænker sådan, så kan ingen fastholde fokus på emnet, og dermed er der ingen der får det, som er i alles interesse.

Ingen mediestrategisk planlægning?

Der er strukturer, der forbedrer tendensen til samarbejde i ’Fangernes Dilemma’. Hvis folk har jævnlig kontakt, kender hinanden, hvis de ved at de skal mødes igen, eller hvis de bare har snakket lidt sammen før spillet begynder, så forbedres samarbejdsraten radikalt. Hvis deltagerne i et sådant eksperiment får mulighed for at aftale strategier - også selvom der ikke er nogen kontrol med om de overholder dem - så vil de være tilbøjelige til at stole på hinanden og overholde sine aftaler, uanset at de ellers kunne score flere point ved at bryde dem.

Er der nogle af disse strukturer der har manglet blandt de politiske organisationer, der nu alle løber til medierne for at dreje fokus væk fra det, der ellers er i deres fælles interesse?

Har man slet ikke snakket om den fælles medie-strategi efter begivenhederne blandt arrangør-grupperne? Har man virkelig arbejdet så tæt sammen om at arrangere et fælles projekt, men glemt at aftale rammerne for samarbejde umiddelbart bagefter? Der er i hvert fald noget, der mangler, når alle nu individuelt løber til medierne for at fremme sine egne kortsigtede interesser, selvom det fælles projekt jo sådan set ikke er færdigt endnu.

For ingen kan sige, at det, der skete, ikke var noget, de kunne have forudset. Man kan ikke altid kontrollere hvad andre mennesker foretager sig. Men man kan selv kontrollere sine egne handlinger, og hvilke begivenheder, man selv ønsker at fokusere på. Hvis man virkelig har interesse i at fastholde fokus, så er det første man gør... at fastholde sit eget fokus. Da man godt kunne have forudset, at der kunne ske noget uplanlagt, så kunne man vel for helvede også have taget det med i forberedelsesarbejdet at lægge en fælles strategi for medie-håndtering bagefter, så man var enige om ikke at dreje fokus over på uplanlagte begivenheder. På dette punkt er der efter min mening nogle af arrangørerne, der ikke samarbejder om det fælles projekt, men i stedet forfølger egne interesser.

Det er trist for kampen mod fascismen fortsætter jo.

Hold fokus!

Gentag efter mig: Det var en sejr for Århus, at så mange mennesker deltog i en kæmpe og velorganiseret demonstration for mangfoldighed og mod racisme. Det var en sejr for Europa, at budskabet om mangfoldighed langt overdøvede fascisternes mobilisering. Den fascistiske drøm om etablering af en slagkraft racistisk organisation i Europa led et nederlag, og det var dels takket være en fremragende indsats og mobilisering fra antifascister af alle mulige slags. I har fortjent ros og i har fortjent at klappe jer selv på skulderen!

Dét burde være historien i medierne, og det styrer i altså til dels selv om det bliver. Det er jer selv, der bestemmer hvilke soundbites i vil give journalisterne. Uden soundbites kan de ikke fylde deres aviser. Hvis i holder jer til den gode historie, så kan journalisterne ikke citere jer for andet og vil derfor have svært ved at skrive en masse artikler om det andet. I er selv med til at bestemme, hvad der skal have fokus i medierne. Det ved i jo godt, hvis i har politisk erfaring. Men det kræver jo at i har forberedt jer og kan stole på hinanden, så ingen bryder ud af samarbejdet og går efter de lette point til sig selv. Det kræver at vi faktisk har et fælles projekt og ønsker at fastholde fokus på det.

Jeg ved, at dette indlæg vil være provokerende for mange, men mit formål er altså at rose arrangørerne, og at insistere på, at det jo egentlig gik ret godt. Min kritik er, at der er nogen, som glemmer, at det faktisk gik godt, og i stedet fokuserer på det, der gør dem selv sure. Det er der ingen grund til. Når man står med en kæmpe sejr, så er der ingen grund til at insistere at alt er ad helvede til. Hvorfor være så optaget af at vende sejr til nederlag?

Når man selv har arrangeret noget, som blev en succes, så er det da at skyde sig selv i foden, hvis man kun kan tænke på og snakke om, at nogen andre gjorde noget andet, som man ikke bryder sig om. Demonstrationen og den antifascistiske mobilisering er ikke blevet mindre flot af den grund. Tag dog at værdsæt jer selv lidt højere! I har jo gjort det flot.

Hold fokus! Kampen fortsætter :)

Kommentarer

Ja, vel var det da en sejr!

En stor, bred demonstration der forløb som planlagt, viste DDL at borgerne i Århus ikke bakker deres synspunkter op. At der var forskellige unge, der gik ned og lagde pres på Mølleparken efter demonstrationen (hvilket faktisk lykkedes), devaluerer ikke den folkelige indsats.

Kanon arbejde. Stort tak til Århus for Mangfoldighed!

Tak for det kølige overblik Ole. 

Håber dine blog-kolleger vil følge trop og opgive deres mærkelige individualistiske udfald mod divergerende modstandsformer.

"mærkelige individualistiske udfald" = selvstændig tankegang

"divergerende modstandsformer" = vold som legitimt svar på taler og viften med flag

Forstår jeg dig rigtigt?

 

jeg er fuldstændig enig godt indlæg!!!

 

Tusind tak for reelt indsigt.

Det var en fantastisk dag og en stor sejr for den europæiske antifascisme: Alle gjorde det fantastisk godt i Århus og jeg håber man vil fortsætte kampen mod fascisme og højreekstremisme i Århus som alle andre steder.

Håber at der vil blive læst og lært af denne fremragende analyse og håber at SF ryger ud på røv og albuer snarest, da de om nogen har vist sig slemme til at dæmonisere andre og pege fingre.

Nej Freddy, det er ikke rigtigt at "Alle gjorde det fantastisk godt i Århus..." . 

Antimuslimerne var elendige til at organisere, og der var nogle voldstosser, der i deres rus gjorde skade på andre mennesker. Det er ikke godt. Begge parter gjorde sig selv til grin.

De allerfleste af de mange tusinde gjorde det derimod fantastisk godt: De udtrykte deres overbevisning uden at være til fare for deres omgivelser :-) 

Tusind tak for denne gode beskrivelse. De fleste gange jeg har været til en demo har mediernes historie været 100% modsat af hvordan jeg selv oplevede det. Tror desværre ikke arrangørene kan gøre så meget ved det. Hvis de ikke snakkede om balladen, ville medierne finde nogle andre der ville fordømme den, der er nok at tage af. Det er dog interresant at de udenlandske medier har et helt andet fokus, gad godt vide om det er en generel tendens.

STOR sejr for alle (slags) antifascister i hele Danmark.

Synes EDL er kaldt fascister/racister et par gange for meget, men lader til det er populært at kalde navne. Efter min mening havde det nok været lettere at lade den lille flok i Mølleparken fyre deres luft af, og holde en "antifascistisk" demonstration på et bedre valgt tidspunkt hvor den kunne have meget større slagkraft. Hånden på hjertet. EDL er ligegyldige nu. Forstår ikke hvorfor nogen tager dem alvorligt.

Hvis det bare var noget om hvem der kunne pisse længst var det muligvis "antifascisterne" der sejrede, men i historisk lys er det nok få der bemærkede noget særligt (andet over skuffelse over manglende hooligans og heilende fjolser). Dog fik man bekræftet at de autonome er skamløse.

;-) Anarkisten

Tusinde tak for nogle virkelig vigtige pointer!

Hvad der også glemmes gang på gang er Århus' historie; de mange år med gentagne, umotiverede, ekstremt voldelige og diskreminerende overfald mod lokale mennesker og lokale steder i Århus. Det er en alvorlig situation og reaktionerne på at de selvsamme mennesker får lov til at manifestere, på den lokale skaterplads/lokalt samlingssted Mølleparken,i Århus, gør en reaktion uungåelig og forståelig. 

Dette er så vigtigt at huske og det er arrogant og egoistisk ikke at se det som det alvorlige problem det har været i mange år i Århus.

Der er mange måder at kæmpe på, og det er så vigtigt at vi ikke kritisere hinanden men arbejder sammen og respekterer og forstår hinandens forskellige måder ar reagere på!  Og som du så rigtigt siger; fokuserer og gennemskuer mediernes evige behov for sensationen og splittelsen.  

Hva mener du, Han ??

Dit indlæg står da her i debatten ??

Men hvad mener du om Oles blogindlæg ?

(Jeg syntes han har ret, det ville klæde andre blogfolk at se på hvad der virkelig skete og trække vejret.

Især gør det indtryk på mig, at de anholdte fra Mølleparken, slet ikke er de slemme tilrejsende  autonome kjbenhavnske sortklædte balledemagere!)   

Jeg henviser til mine 2 indlæg, der blev slettet næsten ligeså hurtigt, som jeg kunne skrive dem.

Svar: Racistiske kommentarer og hyldesterklæringer til højreekstremisterne i EDL vil blive slettet. Gå et andet sted hen, hvis du ikke kan holde dig til temaet her.

- Ole Sandberg.

 

 

   Nej , men hylde de brostenkastende venstrefløjs "antifaschister" og "soldiers of Allah"

   det er helt iorden.

Jeg vil aldrig forstå og respektere vold!.. ikke hvis det er ud af frustration eller had.. Selvforsvar er noget helt andet.. Men at kalde konfrontation og VOLD, for "Forskellige aktions former" er uacceptabelt og dumt.. Folk har travlt med Ikke at tage afstand, som om at det er synd for de selvopofrende mennesker der ikke kunne holde sig væk fra mølleparken.. Det er dumt, da EDL ikke var nogen reel trussel mod nogen idet de tossede rundt der.. Hvis man ikke kan holde sig på måtten er man en voldsidiot, om det så er politi, racist, hooligan, eller (af mangel på bedre ord) sorthætteklædte, samt de der palæstinenser gutter; der var hyggelige.. men som også ville ud at gå amok..
Det er sumt og hjælper intet!!

Jeg var til stede under hele demonstrationen i Århus (bortset fra håndgemæng i Mølleparken). Jeg er helt enig i din forståelse af situationen, og det er glædeligt, at der endeligt kommer en stemme på Modkraft, der kan se tingene i deres rette sammenhæng.

Har være inde og diskutere på Elizabeht Jaspers rædselfulde og stærkt nedslående indlæg på Modkraft. Efter at have delatget i Århus var det i den grad, at få en våd karklud i hovedet, at læse om hendes småborgerlige frygt og hendes hetz mod meddemonstrater.

Hun har om nogen hældt vand på borgerpressens og fascisternes mølle. At hun kan forestille at være "venstreorienteret" er et mysterium.

   

De sidste par døgn har indimellem virket som Rokokoposten på syre. Tak for at bringe lidt fornuft ind i debatten igen, Ole Sandberg. Jeg er 110% enig.

Jeg har nu været vidne til at flere indlæg bliver fjernet. Det forekommer mig besynderligt, at vi her på modkraft ikke har plads til divergerende synspunkter?

 

 

Hej Mogens
Der er faktisk "plads til divergerende synspunkter", som du kan se både i den her blog-debat og ikke mindre i  Elizabeths om samme emne, Århus 31. marts.

Men Modkraft.dks blogdebat er ikke åben for alle standpunkter, når som helst - og på hvilken som helst måde.

Blogredaktionen har mulighed for at moderere, - og sletter indlæg, som er for langt væk fra emnet, som ikke stuerene nok (og begge dele er gummiformuleringer, indrømmet, som skal ses sammen med pointen i et indlæg) og endelig sletter vi indlæg som bringer racistiske el. fascistiske standpunkter.

Nogle bloggere benytter sig også at muligheden for at slette indlæg i debatten af deres blogindlæg.

Kh Jørgen (en af dem fra debatredaktionen)

 

Problemet er vel bare, at når enkeltpersoner som dig, gør sig til dommer over hvad der er "gummiformuleringer" udvandes autenciteten.

De indlæg jeg så slettet, fandt jeg personligt ikke anstødelige. Men det gjørde du, Jørgen. Og du gjorde dig til dommer over hvad folk må mene. Ærligt talt, jeg har svært ved at finde ud af hvad modkraft kan bruges til, hvis der kun er plads til fisk der svømmer med strømmen.

En oversensitiv finmasket censur kan næppe ikke gavne nogen. Kan man ikke udveksle meninger, er der jo netop kun volden tilbage. Personligt har jeg ingen respekt for personer, som kun kan rumme egne holdninger.

Som antifacist bilder jeg mig ind, at vi er bedre end det?

 

Ganske enig. Og det som du nævner med at høre bla. borgmesteren udtale sig om at det var flok ballademagere fra KBH; viser tilstadighed hvor primitiv retorikken er i dette land, med fjenden udefra og os og dem. Jeg trak selv lidt på smilebåndet over hans udtalelse. Måske var der sågar også nogle fra topmødet i mølleparken, der var med i urolighederne mod politiet, bare forklædt. Det sjove var også at de 4 ud af 5 som medierne gav opmærksomhed, var folk fra EDL og politiet. Så ja man kunne sige at hvis der mere er nogle der er dumpet, så var det mainstream-pressen, med et langt mindre fokus fra den flotte og farverige demo. Stor sejr mange år frem til mangfoldighedsdemoen, uanset hvor meget man vil vende og dreje sandheden fre en ensidig presse:-)

Præcis. Det er også sigende, at ud af de 5 personer der blev fremstillet i grundlovsforhør efterfølgende, var ingen af dem fra København. Borgmesteren har vist lige lovlig travlt.

Meget typisk retorik fra venstreorienterede sider som Modkraft:
"Hvis du ikke er enig med os, tager du fejl". Sagt på en anden måde... Vi sletter dine indlæg, fordi vi ikke kan lide det du står for.

Hvad hvis jeg skriver at antiracister/antfascister bedrev vold mod dem fra EDL? Bliver det også slettet?
Hvis jeg skulle finde faktuelt bevis for at somaliere er mere kriminelle end andre folkeslag, bliver det så også slettet?

Jeg støtter ikke EDL, eller andre nationalistiske/racistiske bevægelser/foreninger/organisationer. Jeg er selv liberal, og går ind for at alle mennesker, der ellers følger loven, skal have ret til at være sig selv og ellers udtrykke sig som de ønsker. Det gælder for alle, ikke kun for dem jeg er enige med. Det er netop problemet på venstrefløjen, hvis du bare går en smule længere ud mod venstre fra midten: der er kun plads til dem som er enige med dem. Problemet er, at I nærmer jer jo netop den modsatte side, som mener præcist det samme - det er bare nogle andre personer. Hvordan kan I dømme at I er bedre end dem? I vil udelukke nogen, de vil udelukke nogen.

Hykleri... Det er venstrefløjens største problem.

Plads til alle der giver plads til alle!

Dette er vigtigt at huske på i denne debat og i historien der viser utallige overfald imod  mennesker i Århus: racistiske overfald, politiske overfald og angreb på alternative steder og huse. De facistiske tilstrøminger er meget alvorlige og hele situationen er meget komplex og handler også i den grad og fattigdom og u-uddannelse; mangel på en egentlig forståelse af helheden og den historiske sammenhæng, men, desværre, ud fra uvidenheden og uforståelse, skabelse af fjendebilleder som man kan kritisere og udøve vold overfor. Giv mig eksempler på at venstrefløjen gør dette..?!

Venstrefløjen har i modsætning til dette altid arbejdet for at hjælpe andre, vise solidaritet både internt og internationalt, lavet alternative huse, steder og rum og kæmpet for de svageste i samfundet. Venstrefløjen og selvfølgelig mange mange mennesker vil gerne give plads til alle, men det er meget plads at give plads til nogen der ikke giver plads til alle, men udøver vold imod mennesker de ikke bryder sig om pga. af deres politiske overbevisning og/eller deres fysiske udseende. 

 

Min blog indeholder en beskrivelse af det forløb inden demoen - frygten for om alt ville ende i slåskamp. Denne frygt for udbredt.

Dernæst beskriver min blog glæden over demoen - den store og brede tilslutning, entusiasmen over de strålende taler - og ikke mindst bevidstheden om at, forlød det, sølle 75 stod i Mølleparken.

Der er så nogle der ikke kan nøjes med det - om dem skriver jeg:

"Disse sortklædte er småborgere -småborgere fordi de ikke forstår betydningen af at mobilisere bredt, betydningen af at organisere arbejderklassen - i al dens magfoldighed."

Jeg kan forstå, at heller ikke du, Ole er bekendt med den opfattelse af forskellen på den organiserede arbejderklasses vigtige erfaring - kun ved organisering af den brede masse opnås reel ændring og småborgerens individualisme.

Det er på ingen måde et tilfældigt indfald fra min side, at benytte mig af den formulering.

Småborgeren derimod tror, pga sin stilling, at 

Du søger at tage patent på ikke bare den antifascistiske kamp, men også på hele samfundsomvæltningen?

Dét er da om noget ekskluderende og elitært.

Kære Elizabeth

Det er en skam at dit blog-indlæg skaber splittelse på trods af at jeg godt forstår din ærgrelse over at forløbet skred ud af arrangørernes hænder.

Men den brede mobilisering indeholder også typer (i al mangfoldighed) der har en anden opfattelse af passende modstandsformer overfor fascisme end arrangørernes ditto.

I den bedste af alle verdener, hvor løven græsser ved siden af lammet, kunne man sikkert give de her fascister et kram og så var alt godt igen. De europæiske erfaringer er meget anderledes! Og selvom EDL viste sig at være amatører, så er Europa i en historisk økonomisk krise og især øst-Europa går til højre. Det i sig selv burde give alle europæere kuldegysninger.

Der er kræfter på spil, der vil forfølge mindretal og som drømmer om  etnicitetsborgerkrige og endelige løsninger. De kræfter skal tages i opløbet og ikke efter de har vokset sig store - det arbejde er også udemokratisk, voldeligt og overhovedet ikke et kønt syn, men det er nødvendigt.

Og selvom vi (på tværs af grupperinger) sikkert ikke er enige om modstandsformen - så er vi enige om behovet for modstand. Kan vi ikke i stedet samle bevægelsen om det og lade formen være op til de forskellige grupperinger.

Sagen er at EDL nok vil overveje to gange inden de prøver en ny tur til Århus, det er en god foreløbig sejr til både Århus og Europa.

Tosseanstalten var tilstede i Mølleparken i flere timer. Når moddemonstranter trængte ind, så var der en del fra DDL, der i springgalop løb mod dem og råbte noget i retning af: "nu skal de fanme få". Nogle af dem var i decideret håndgemæng, men det gik ikke ret mange sekunder før politiet fik lagt dem ned.

For dem der er interesseret,  så kan tosseanstaltens rapport over begivenheden findes her:

http://tosseanstalten.wordpress.com/2012/04/02/rapport-fra-antimuslimsk-...

Hej Ole.
Tak for en fantastisk artikel.
Efter, at havde læst Karens afskyelige og tåbelige udbrud, havde jeg ellers besluttet, at Modkraft var for borgerligt til mig.
Men da jeg så din overskrift, blev jeg alligevel nysgerrig.
Din holdning går meget godt i spænd, med hvad jeg og mange andre tænkte og følte efter visse politikker og skribenters travlhed ved håndvasken.
Jeg håber, at du kan være med til at bringe folk tilbage, samlet og på rette kurs.
Knus her fra skal du have.

Undskyld Karen..
Jeg mente selvfølgeligt Elizabeth og hendes blog.

Kæmpe ros til Ole for så klart at beskrive det som jeg selv og alle jeg har talt med, tænker omkring dagen. Man skulle næsten tro du var der selv (ligeudover du ikke nævnte noget om Århus Politis mildest talt amatøragtige arbejde, der ikke er at finde noget om på nettet, men helt sikkert har været medvirkende til at skabe nogle langt farligere situationer end hvad der var nødvendigt), og har ikke ædt den borgerlige presses forsøg på manipulation, som visse andre venstreorienterede desværre har.

Var selv afsted på dagen og nede i Mølleparken (og nej - jeg er ikke nogen voldstosse!), og hvad jeg her så var protester af lokale og tilrejsende, danskere og udlændinge, unge, gamle, hippier, hip-hop'ere, grupper fra gellerup - en bredte og mangfoldighed, som var alt andet end 75 (hvor i al verden kommer dette usandsynligt urimeligt lave tal fra) småborgerlige individualister. Alle os der var til stede ved Mølleparken har set at Elizabeths gengivelse af dagens begivenhed er direkte forkert (hvilket hun måske ikke helt kan gøre for da hun ikke selv var forbi mølleparken, og måske kun ved hvad tv2-news så evigt sandfærdigt beretter). Så hvis Elizabeth og andre her på sitet er færdig med at kaste med mudder og slå antifascister i hartkorn med højreekstremister i bedste jp stil - "DE ER ALLE EKSREMISTER!!!" - vil jeg sige kæmpe tak til alle jer der var med til at gøre dagen til en fantastisk antifascistisk sejr i Århus!

 

Hold fokus. Kampen fortsætter!

Flot indlæg! Du har nogle gode pointer som helt sikkert er værd at tænke over. Tak.

Og så er det tydeligt, at du har læst "Det generøse menneske". Det skulle i hvert fald undre mig meget, hvis jeg tager fejl :) 

Ane, jeg har faktisk ikke læst Det generøse menneske, men efter at have slået den op, kan jeg sige, at du ikke behøver at undre dig så meget, for jeg har læst en hel del af de værker, som den bygger på, og som har nogenlunde de samme konklusioner  :)

 

Hej Ole M.fl.

Helt enig i at fastholde, at dagen i lørdags er en sejr. Men også at den alligevel vækker til nødvendig debat og at den debat er vigtig, hvis ikke vi skal ende i en endnu større permanent splittelse, og at dette ikke bare handler om metodefrihed eller mediehåndtering.

Jeg skrev dette indlæg før din blog, men har samtidig også forholdt mig til dit efterfølgende og netop publiceret det. http://www.modkraft.dk/blogindl%C3%A6g/sejr-i-%C3%A5rhus-%E2%80%93-splittelse-i-bev%C3%A6gelsen

Med håb om en god debat både her og der :-)

Jakob

Tak for en flot opsamling; den holder meget præcist fokus. Efter at have været helt lamslået over debatten i den anden tråd, som endte i så tåbelige og mudderkastende udfald at jeg slet ikke kunne overskue hvor mine kommentarer skulle starte, er humøret og overblikket nu tilbage. Tak for det!

kampen fortsætter - racismen skal knuses!

Alexander