Bogen »Veggieness« om veganisme stikker i for mange retninger, men er velegnet som opslagsbog
Den nyligt udgivne bog »Veggieness« er skrevet af Oliver Rumle Hovmand og præsenteres af forfatteren som en »guide til vegansk, vegetarisk og pescetarisk livsstil«. Bogen er inddelt i underafsnit, der spænder bredt over veganisme-relaterede emner som sundhed, dyreret, landbrugsdyrs forhold, miljø og hungersnød.
Jeg må lægge ud med at slå fast, at jeg var meget begejstret for ideen om en dansk bog om veganisme, da jeg mener, at fokus på dyreret bør opprioriteres kraftigt på venstrefløjen og i Danmark generelt. Dog må jeg også erkende, at jeg desværre ikke er synderligt begejstret for denne udgivelse, da den fremstår noget halvfærdig med meget overflødig info og manglende korrekturlæsning som største ankepunkter. Forfatteren skriver dog selv i begyndelsen, at bogen er et udkast, som enhver har ret til at redigere og forbedre, men man kunne dog godt have ønsket sig en grundig korrekturlæsning inden udgivelsen.
Første afsnit er en slags startguide til »at springe ud som veggie«, som forfatteren beskriver det, men det stikker i mange retninger og forekommer noget rodet.
Derudover forudsætter afsnittet generelt, at læseren har viden om emnet i forvejen og deler forfatterens holdninger, hvorfor det måske burde placeres i slutningen af bogen efter en argumentation for dyreret og veganisme.
Jeg undrer mig over, at bogen starter med en disclaimer: »Førend man vælger at følge noget af det er det centralt at rådføre sig med sin egen læge eller andet kvalificeret sundhedspersonel«, da der teksten igennem præsenteres en overbevisende mængde fakta, som underbygger at veganisme ikke blot er en sund livsstil, men oven i købet forebygger en lang række livsstilssygdomme, som indtag af animalske produkter fører med sig. Denne diskussion burde for længst være overstået, da selv American Dietetic Association, verdens største ernæringsorganisation, beskriver veganisme som en sund levevis hele livet igennem.
I virkeligheden fungerer bogen bedre som et opslagsværk end som en egentlig guide til vegansk livsstil, da beskrivelserne især i afsnittene om ernæring og dyrenes forhold er meget lange og detaljerige.
Trods for megen, i mine øjne, ligegyldig info om f.eks. dyrenes fodersammensætning og forskellige griseracer, fandt jeg alligevel store dele af afsnittet om landbrugsdyrene både lærerigt og hjerteskærende. Selvom jeg godt er klar over, hvor brutalt dyr behandles i industrien, vækker det alligevel afsky at læse, hvordan køer, ophængt i jernkæder med hovedet nedad, får skåret halsen over og bløder til døde.
Udtalelser fra brancheorganisationer, der legitimerer grov vanrøgt som f.eks. amoniaksvidninger af næsten 10% af kyllingernes fødder - »Den svidningsstatistik, vi har herhjemme, kan vi i den grad være stolte af« - understreger blot den forråelse og kynisme, som må gennemsyre en industri, der baserer sin profit på følende væseners lidelse og død.
Det er positivt, at forfatteren ikke forfalder til dyrevelfærdsretorik, såsom anbefalinger af økologiske æg eller kød fra frilandsgrise, men i stedet blot beskriver dyrenes forhold i de forskellige grene af industrien. Dog kunne jeg godt have tænkt mig, at det blev slået fast, at udnyttelse af dyr altid vil være slaveri og overgreb, idet de ikke er i stand til at give et informeret samtykke. Problemet er efter min mening ikke, hvordan dyr behandles, men at de overhovedet bruges som menneskelig ejendom.
Dyreretsafsnittet er en interessant historisk gennemgang af vigtige begivenheder og personer indenfor dyreret. Jeg savner dog en mere dybdegående præsentation af egentlig dyreretsfilosofi og argumentation for etikken bag dyreret, da jeg anser det som essensen af veganisme. Efter min vurdering burde dyreretsafsnittet udvides og rykkes frem til starten af bogen. Særligt kunne jeg godt tænke mig en indledende argumentation med udgangspunkt i det, der for mig at se, er det mest grundlæggende spørgsmål indenfor dyreret:
Hvordan adskiller mennesket sig fra alle andre dyr, og på hvilken måde giver det os ret til at udnytte dem? Med andre ord - hvad er et rationelt og logisk argument, der kan forklare, hvorfor menneskers vold mod andre mennesker er forkert, mens menneskers vold mod andre dyr er i orden?
Derefter kunne følge en slavisk gennemgang og dementering af de klassiske argumenter for menneskets ret til diskrimination af andre arter – altså speciesisme.
En sådan systematisk argumentationsgennemgang ser jeg som essentiel for enhver bog om emnet, da veganere ofte mødes med skepsis, og derfor bør være i stand til at forsvare deres synspunkt på et velfunderet grundlag. Jeg savner generelt en lidt skarpere holdning fra forfatteren, da jeg personligt mener, at argumenterne er stærke nok til at sidestille speciesisme med andre diskriminationsformer baseret på irrelevante kriterier såsom race, køn og seksualitet.
Jeg vil pointere, at jeg altid er skeptisk, når jeg ser veganisme beskrevet i sammenhæng med vegetarisme og pescetarisme, da veganisme er den eneste livsstil, der tager antispeciesisme alvorligt og opstiller et reelt alternativ til dyremishandling. For mig at se kan pescetarisme og vegetarisme kun fungere som skridt på vejen mod veganisme, og forfatteren skal også have ros for ikke at sidestille de tre, da mælke –og æggeindustrierne netop har samme negative konsekvenser som kødindustrien.
Samlet set fremstår »Veggieness« som et velmenende og omfangsrigt projekt, der helt sikkert har været tidskrævende, men stadig virker ufærdigt.
Bogen kan som sagt fungere som et opslagsværk, men jeg vil i højere grad anbefale, at man læser nogle tekster af Gary L. Francione, der efter min vurdering er verdens mest progressive dyreretsfilosof, og som desværre kun nævnes kort i »Veggieness«.
Trods manglerne får bogen dog overordnet slået fast, at forbrug af animalske produkter er en katastrofe for menneskelig sundhed, miljøet og selvfølgelig de milliarder af dyr, der tortureres og tingsliggøres som produktionsmidler til menneskelig fornøjelse.
Oliver Rumle Hovmand: »Veggieness - Guide til vegansk, vegetarisk og pescetarisk livsstil«. (Eget forlag)

Bogen forefindes både i en gratis online version og i en trykt version som kan lånes på biblioteket og bestilles hos boghandleren.
Bogen kan downloades på www.kosmetikkirurgi.dk/diverse/Veggieness.zip og har følgende ISBN-nummer: 9788771144154.
Kommentarer
Følgende kommentar er ikke supervigtig, men jeg må alligevel lige ud med den: Jeg synes også det er fremragende, at der er udgivet en dansk bog om veganisme, men det undrer mig at den ikke har fået en dansk titel. "Veggieness" er godt nok et mærkeligt ord (også på engelsk) og et underligt valg af titel (skulle man bruge fjolle-ord, så ville "grøntsageri" efter min mening være både sjovere og mere mundret). Som sagt: det er ikke vigtigt.
En af dine store kritikpunkter er at forfatteren ikke er lige så fanatisk som dig?
Antispeciesisme er en skadelig ide for venstrefløjen. Bevares der er mange gode grunde til ikke at spise kød, eller mindre af det, men kampen for socialisme og menneskeret kan ikke andet en tage skade af sidestilling af mennesker og dyr. Hvis en nazistisk gruppe vælger at overfalde og dræbe 10 unge indvandrere, samtidig med at et slagteri vanrøgter og dræber 500 svin. Hvor vil en antispeciesist så prioritere at kæmpe?
Nu har jeg ikke læst bogen, men at den ikke "tager antispeciesisme alvorligt" kan kun være en positiv ting!
"men kampen for socialisme og menneskeret kan ikke andet en tage skade af sidestilling af mennesker og dyr."
Det er jeg lodret uenig i, og jeg mener at accepten og eksistensen af een diskriminationsform skader kampen mod alle andre, og at ingen er frie før alle er frie, og heri indregner jeg andre dyrearters frihed for menneskelig fascisme, som der er tale om når frihedsberøvelsen, smertepåførelsen, undertrykkelsen og mordene på ingen måde kan retfærdiggøres som nødvendige.
"Hvis en nazistisk gruppe vælger at overfalde og dræbe 10 unge indvandrere, samtidig med at et slagteri vanrøgter og dræber 500 svin. Hvor vil en antispeciesist så prioritere at kæmpe?"
Altså jeg vil mene at nazisternes synspunkt er endnu mere primitivt og derved trækker udviklingen i en mere negativ retning end speciesisme, som i verden i dag stadig anses for normalt, så ud fra den synsvinkel (antallet ikke taget i betragtning) er der større grund til at stoppe den nazistiske gruppe, men jeg mener ikke at menneskers ret til liv og frihed er vigtigere end andre dyrearters, og derfor mener jeg bestemt også man skal bekæmpe slagteriet og især den mentalitet (speciesisme) der ligger bag. Og det handler mindst lige så meget om mælk, æg, honning, silke mm. som det handler om kød.
Generelt mener jeg ikke man får noget særlig positivt resultat ud af at forsøge objektivt at prioritere og derved degradere nogle af kampene ift. hinanden, såsom om kampen mod heterosexisme er mindre betydningsfuld end kampen mod sexisme eller hvad man nu ville påstå. Se dem som ét fænomen og bekæmp dem ud fra den optik.
Du har fuldstændigt ret i at det ikke er særligt gavnligt at prøve at prioritere kampene objektivt. Min pointe er blot at kampen for en ligestilling af mennesker og dyr ikke er en kamp der skal tages!
Jeg er socialist, inspireret af marx, og jeg vil aldig acceptere at min og mine artsfællers liv bliver sidestillet med et dyrs. Socialisme og speciesisme hænger uløseligt sammen. Hvordan vil I indrette et samfund hvor man ikke forskelsbehandler mennesker og dyr? Antispeciesisme er usolidarisk og kan har kun opbakning fordi vi er så relativt priviligerede her i vesten; Et menneskes liv og frihed er fandme vigtigere end et svins!
"Socialisme og speciesisme hænger uløseligt sammen."
Hvordan?
"Hvordan vil I indrette et samfund hvor man ikke forskelsbehandler mennesker og dyr?"
Ift. hvad tænker du på?
Ud fra min optik kan vi starte med at stoppe med intentionelt at dræbe og undertrykke andre dyrearter, herunder al udnyttelse.
100% vegansk mad til alle, ingen cirkusdyr, ingen politihunde, ingen blindehunde (frivillig/lønnet menneskehjælp/computerhjælp i stedet) osv.
Alene i realisationen deraf har vi nok en del at arbejde med de næste mange år, for at sige det mildt.
Dernæst ser jeg det personligt som ideelt at menneskeheden vælger at begrænse sig til en vis del af jorden, i stedet for at fortsætte vores nuværende, nærmest
imperialistiske (og yderst destruktive såvel over for andre mennesker som alt andet) tilgang og behandling af resten af jorden og dens livsformer, og at resten benyttes til en art reservater til andre dyrearter. (Vi er kun 1 art ud af milliarder, hvorfor har vi mere ret til at være her end andre?!)
Inden for det område hvor mennesker så bor, lever vi permakulturelt, bæredygtigt, anarkistisk, egalitært.
Hvis din pointe er hvordan vi undgår at cykle over biller og den slags må vi retfærdiggøre hvor grænsen går ift. at vi kan leve og udfolde vores liv og vi hensynet til andre arter. Den slags hypotetiske problemstillinger bliver først aktuelle når vi har taget os af al den intentionelle skade, så det ved jeg ikke hvor relevant jeg mener er at besvare, men nogle dyr (om ikke andet insekter) vil med sikkerhed komme til at dø som resultat af vores eksistens, som vi så bare må arbejde på at minimere samtidig med at vi stadig kan være her.
"Antispeciesisme er usolidarisk"
Hvorfor? Jeg mener det er mere solidarisk, givet at vedkommende også er imod andre diskriminationsformer. (Man kan godt være antispeciesist og nazist eks., ligesom man kan være antiracist og speciesist.) Hvis du udelukkende mener solidarisk som i med mennesker, ser jeg det på samme måde som jeg ser en afgrænset solidaritet over for eks. ens egen nation. Og hvis man stiller spørgsmål til begge vil man typisk finde frem til lige irrationelle/ignorante argumenter, er min opfattelse.
"Jeg er socialist, inspireret af marx, og jeg vil aldig acceptere at min og mine artsfællers liv bliver sidestillet med et dyrs.
Min pointe er blot at kampen for en ligestilling af mennesker og dyr ikke er en kamp der skal tages!
Et menneskes liv og frihed er fandme vigtigere end et svins!"
Til det er der vel ikke så meget andet at sige end at jeg som anarkist er uenig. Så må vi vel mødes over for hinanden ved barrikaderne engang. ;)
Mht. din parallel ml. menneske og gris synes jeg let det bliver identisk med et scenarie ml. et såkaldt "raskt" menneske og en person der er mentalt handicappet (hjernen er mere udviklet ved mennesker, dét er den eneste betydningsfulde forskel). Hvorfor dog vælge når man kan tage hensyns til begges vilkår samtidig? Imidlertid behøver man ikke opfatte grise og andre dyrearter 100% ligeligt med mennesker, bare for at stoppe med at undertrykke, dræbe og udnytte dem som vi gør i dag. Prioriteringen af interesser i dag er fuldstændig forskudt, ikke bare lidt og hele mit ovenstående scenarie er fint kompatibelt selv med det synspunkt at mennesker er mere værd end andre dyrearter.
Fnis...
Det er helt utroligt, så godt religion og sekterisk fanatisme egentlig trives på den venstrefløj, som burde have afsagt sig at lade sig hensynke i den form for åndelig og kulturel formørkelse.
Hvis man vil have et informeret sidestykke, så kik op fra bøgerne og tag ud på landet (i ved.. Udkantsdanmark!) og besøg et økologisk/biodynamisk landbrug. Er kødæder og stolt af det. Mne jeg kunne aldrig drømme om at købe kemikalineinficeret kapital-kødslam fra industrigiganternes dødsfabrikker. Til gengæld har jeg fryseren fyldt med bæredygtigt produceret kød fra dyr, der har haft det godt. Eller dyr, jeg selv har skudt, som det store kredsløb fint kan undvære (Ja, jagt ER bæredygtigt hvis det bliver bedrevet af mennesker med respekt for naturen). Eller fisk jeg selv har fanget.
De passer fint til de grøntsager jeg selv har dyrket, og skulle jeg løbe tør vinteren over eller bruge noget jeg ikke har, er det godt at der findes biodynamiske gartnerier. Og min lokale tyrkiske grønthandler i den nærmeste større by støtter jeg hellere end gerne. Det er meget muligt at det ikke er biodynamisk. Men han er et fint alternativ til at putte penge i Hr. Møllers lommer, selvom Bilka ynder at fortælle historier til de naive om deres åååh-så-etiske grøntafdeling.
Og hvor mange af disse frelste veganere gider egentlig selv dyrke deres grøntsager? Hmmm?
Fri mig for al dette forplumrede religiøse nonsens.
Mads Holscher: Jeg henviser til Marcus' argumentation, som jeg generelt tilslutter mig.
Mads Henriksen: Hvordan du ligefrem kan være stolt af, intentionelt at påføre følende væsener unødvendig lidelse og død er mig en gåde. Det undrer mig også, hvis du reelt tror, at en malkeko i et økologisk landbrug er blevet informeret om sin status som ejendom og produktionsmiddel og herefter har sagt ja til at blive holdt i fangenskab, få frataget sine kalve kort efter deres fødsel (alle tyrekalvene slås i øvrigt ihjel, da de jo ikke producerer mælk, og det er uprofitabelt at holde dem i live) og selv blive slagtet efter et par års udnyttelse.