Folkeskolen skal radikalisere!

Hej Sarah

Jeg elsker at lære og lammes af lære i uniform. Harmonien og flowet forstyrres. Indlæring er multiform, individet variant parat og total aspekteret og situationsorienteret - og så med eget valg som kriterie. Herunder fravalg, hvilket er lige så vigtig. Folkeskolen inklusive hjemmeskoling er lovens tvangsforanstaltning og statens opdræt - i min option "det sociale fængsel".

Da du er ung, og jeg ser, du allerede stiller alvorlige spørgsmål ved skolen, ser jeg også, at du, som heldigvis en del unge, lader bevidstheden råde dig. Dette er sund adfærd. Dertil må føjes at bevidshedsåbning er et globalt fænomen, hvor mange uanset alder nu præsenterer denne åbenhed ved at formidle deres indsigt via nettet. En bevægelse der lammer det globalsociale fængsel. Den fælles bevidsthed udmanøvrerer den klassiske kultur, hvor den nye kultur ikke lærer viden, men søger og bruger viden spontant.

Vi er en "soulgroup", hvor bevidshedsåbning interagerer og starter den nye kultur, der ikke kender til lærere og skoler, men ’all know by intuitive dialog’. Den klassiske verden er invalide folk med skolens stok, der lever i et gennem skole og samfund tildannet selvbedrag, hvor, som du har bemærket, fællesheden er brudt.

Jeg kunne uddybe dette her meget mere, men lader det stå kort, så det nemmere kan læses.

Din analyse er meget plet ved at du antager at konkurence er lige med indivudalisme. Konkurence er "adskillelse" og faktisk det modsätte af indiviualisme: det er altruisme paa grund ar narcissisme. I konkurencen opgiver individet sig selv. Naar du läse i psykologien under narciscisme finder du det som der sker at individer. Disse opgiver(eller har adrig) dere egen "jeg", fordi det er et "spejlbiellet" i medierne ogsaa som forbruger med med til at skabe og det kan du ogsaa finde i klasse-lokalerne folk laver op til de idelaer som smafundet siger de skal lave op til og ikke deres egne interesse eller behove.

I kapitalismen opdrager lärer, medierne, politiker og familien mennesker til at have en funktion og at identificere sig med denne funktion. Det handler ikke om at väre selvbevidst. Indivudalitet betyder egentlig mennesker som er bevidst over naar deres interesser bliver kränket og at väre bevidst over hvilke interesse disse dele med andre. (bla. at väre solidarisk) Hvis folk var individualister vil disse ogsaa til en vis grad väre egoistisk og ikke smadre og ofre deres liv for en fremtid som udnyttede lönmodtager og en öddelägt natur(mange siger ogsaa fra saa). jeg ved ikke hvad du opfatter som solidaritet, men sansynligivis ogsaa at väre antikapitalstisk og at väre kritisk overfor dem som man er solidarisk med. En ren "altruisme" er religion, og ideologier som liberalismen, marxismen, og i dag den DIY succes ideolologier er ogsaa en värdslige-relgioner. I dag op ofrer sig folk ikke for "sagen", men ofrer sig for et "selv" for at faa succes og anerkendelse af netop for at faa anerkendelse af et fällesskab ved at folk pröver at visse at de er mere "indivudalistisk" end andre.

Naar du vil have solidaritet og elever som stötter hinanden saa er det vigtig dig er "indivudalister", fordi kun folk som kan siger fra og til ud fra deres egen vilje fungere kritisk i et fällesskab. Det vil sige mennekser som ikke vil ofre deres "selv" for en abstrakt idee som markedet ,nation, Gud, klasse, ... osv. Disse mennesker vil ogsaa afskaffelsen af konkurencen maaske ender i livet.

Du bruger meget dogmatiske sprogbrug dom 1960’erne bevägelser bliv smadre fra indefra.

Jeg ved ikke om frigörelse er noget som kan lade sig göre i skolen, men naar du vil have sammarbejde og kritisk debater tänk over hvordan du kan indspirer at elvere kan bruger hinanden til som feks. det de kan lige uden for skolen. Elever er isloleret i skolen fra samfundet. Elever lever i en "ideel" prallel-verden fra de voksende i skoletiden. Du kan brug skole tiden til at forklare at der er en verden börn/unge kan leve i nu uden for skolen ved at leverne deltager i samfundet ved at have en avis, radio, blogg, folkekökken, genbrug, byggeprojekt, haver, börne-cafer, musik(festivaler), lokalhistorie, digte, grafitty. du kan läre at disse har indfydelse, recuser, meninger som er lige saa vigtig som alle andre og hvordan man kan leve dette sammen med andre ude de store konflikter ved at konflikter er vigtig og lörrigt. Alle fag kan bruges som feks.: historie, matematik, biologi, dansk. Disse fage bliver levende naar individet ud fra sine egene emne med andre og tage ansvar uden for skolen og skabe sit prage paa fälleskaberne ved at deltage i det store samnfund. Börn i dag er bland dem som er neders i smafunds hierakiet og at disse har en meing og kan deltage i smafundet og har en indfydelse i er ikke accepteret den dag i dag.

@Sarah: Hvordan vil du forklare, at unge mennesker kommer ud af folkeskolen som "egoistiske, borgerligt hjernevasket og så pokkers individualiserede", når nu så mange lærere ligger til venstre for midten? Du bliver åbenbart selv en af disse lærere.

Jeg er sgu lidt nervøs ved den der med at lade arbejderklassen bestemme over samfundet.

Dels er arbejderklassen blå.

Dels bryder jeg mig ikke om, at en bestemt gruppe pr. definition skal bestemme over alle andre, hvad enten det er hvide mænd over 50 eller en bestemt religiøs gruppe. I forhold til arbejderklassen i Danmark er der endda tale om en minoritet.

Men det går jo nok, som det plejer: Magten ender hos dem, som er bedst til at skaffe sig den.

Hej Sarah, Jeg er ikke uenig med dig, men du kritiserer nogle ting uden at naevne hvad og hvordan du vil aendre folke skolen. Det giver et lidt billigt blog indlaeg. Giv os et blog indlaeg hvor du goer det konkredt hvilke forandringer du gerne vil se. Saa er der jo ligesom noget at debatere om.

hej sarah -  kampen for socialisme skal vindes ved styrken af vores ideer ikke gennem indoktrinering og ensretning. skolens formål er bl.a. at give børnene mulighed for at udvikle sig til selvstændige og frit tænkende individer. subsidiært skal børnene tilegne sig nogle redskaber som gør det muligt for dem frit at orientere sig og tage personlig stilling i deres liv - her i indgår de formelle kompetencer (som prioriteres højt i dagens folkeskole) samt informelle kompetencer (håndarbejde, kunst og kulturfag) som ikke prioriteres overhovedet i folkskolen. som kommende folkeskolelærer synes jeg at du skulle bruge dit faglige krudt på at løse den ovenstående opgave bedst muligt - når de unge menneske så har redskaberne til frit at tage stilling, stoler jeg så meget på det socialistiske tankegods, at jeg er sikker på at revolutionen vil vokse frem - uden tvang og indoktrinering. vedrørende psudodiskussionen mellem individualisme contra fællesskabet ser jeg ingen modsætning mellem individdet og fællesskabet - pointen er netop at individdet må erkende at dets frihed kun kan skabes gennem fællesskabet på samme måde som fællesskabet kun kan være stærkt og retfærdigt hvis det baserer sig på frivillighed - hvilket jeg også mener er kernebudskabet i al socialistisk tænkning.

Elis Vejvad: Jeg beklager meget, men jeg forstår simpelthen ikke det du skriver. Hvad er din pointe? :)

Stephan: Jeg forstår ikke din antagelse om, at individualisme er lig adskillelse. Det jeg mener med er, at når der er så stor fokus på individet, opstår der en konkurrence blandt eleverne om hvem der er bedst. Og det er min kritik. Jeg ønsker i stedet fokus på fællesskabet, hvorved der opstår en lyst til at hjælpe hinanden.

Du skriver også, at individualitet er, når mennesket bliver bevidst om at deres interesser bliver krænket. Hvor har du denne definition fra?

Jeg er til gengæld meget enig med dit sidste afsnit. I dag er eleverne isoleret fra det omgivende samfund, og det kunne man jo godt tænke i at bryde. Få eleverne ud af skolemurene, så at sige. Dette vil jeg uddybe i mit svar til Simon J.

Adam: Det vil jeg forklare ved, at de fleste lærere er så presset i tid, at de ikke har tid til at forberede undervisningen ordentligt. Og så bliver det hurtigt en løsning med, at eleverne "bare" læser i de bøger man finder i bogdepotet med tilhørende opgaver.

Jeg vil også forklare det ved, at mange lærere sandsynligvis ikke tænker over det. Ikke tænker over hvad der egentlig står i bøgerne og ikke tænker over, hvilken slags institution skolen faktisk er.

Endelig vil jeg forklare det med, at bare fordi at mange lærere stemmer på SF, betyder det jo ikke, at de er revolutionære, og derfor ikke tænker undervisningens funktion som at frigøre eleverne og gøre dem kritisktænkende.

Jeg giver ikke kun lærerne skylden. Jeg giver politikerne skylden for ikke at tage debatten, men i stedet kun fokuserer på rammerne.

Og nej, jeg håber bestemt ikke, at jeg bliver én af de lærere. Det tror jeg nu heller ikke at jeg gør. Jeg mener tværtimod, at denne blog viser, at jeg faktisk er bevidst om det.

Morten G: Hvis ikke arbejderklassen skal bestemme, hvem skal så? Og med hvilket belæg har du for at påstå, at arbejderklassen udgør en minoritet? Er det fordi at du ikke anser fx offentlige ansatte som en del af arbejderklassen? Nå, synes nu heller ikke, at det er denne debat der skal fylde mest - men derimod indholdet i folkeskolen ;)

Simon J: Tjaaah, der er da 6 andre der har kunne finde ud af at komme med et debatindlæg - så et eller andet lægger jeg vel op til ;)

Men vil da gerne konkretisere: 1) Hvis vi fx kigger på folkeskoleparagrafferne gennem tiderne, må man sige, at de er blevet ændret radikalt en del gange.

Fra 1993 til 2006 stod der eksempelvis, at Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens undervisning og hele dagligdag må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

I 2006 blev dette ændret til, at Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Jeg har markeret ændringerne med fed. 2006-ændringen mener jeg er med til at arbejde imod kampen for socialisme, fordi at skolens opgave nu ikke længere er at give eleverne medbestemmelse. Demokrati-delen er gjort svagere. I stedet skal eleverne bare gøre hvad der bliver sagt.

Jeg mener, at de "røde" politikere bør kigge på formålsparagraffen og lave den om, således at den gør det klart, at skolen er et dannelsessted, hvor eleverne skal lære at være demokratiske, solidariske, frigørende og kritiske medborgere. Dette skal undervisningen og kulturen på skolen naturligvis afspejle.

2) I forhold til kulturen på skolen, mener jeg som sagt at den skal afspejle en sådan ny formålsparagraf. Det vil sige, at elevrådene skal udvides, og man kunne sagtens lade sig inspirere af Det Fri Gymnasium. Dog er det naturligvis vigtigt, at skolerne selv bestemmer, hvordan de i praksis vil gøre det. Det jeg taler for er ikke en øget centralisering, men faktisk øget selvstyre.

3) I forhold til indholdet af undervisningen, der ville mit bud være, at vi gør timerne mere verdensnære, altså at vi i højere grad tager udgangspunkt i den omgivende verden. Det kunne eksempelvis betyde, at man i dansk også underviste i hvorledes kommunikationen faktisk manipulerer med os i forhold til reklamer, medierne, politikerne etc.

Jeg vil ikke gå i dybden med konkrete eksempler i alle fag, men min pointe er, at undervisningen i alle fag skal frigøre eleverne og lære dem at være solidariske. Har du selv nogle bud? For det ville da være spændende for mig at høre.

Kurt Bertelsen: Kurt, jeg gentager lige en del fra mit blogindlæg: "Jeg negligerer ikke disse problemstillinger. Det er klart, at rammerne skal være i orden for at vi kan føre en god folkeskole - og det er de ikke, skulle jeg hilse at sige.”

Og nej tak, jeg vil ikke arbejde på en friskole. Som socialist mener jeg faktisk, at jeg har pligt til at tage del i fællesskabet og være der, hvor arbejderklassebørnene er: i folkeskolen!

Resten af mit svar til dig, kan findes i næste afsnit, som også er et svar til Danny.

Kurt og Danny Jensen: Jeg taler ikke om, at eleverne i skolen skal indoktrineres i socialisme. Hvor i mit blogindlæg kan I finde det?

Det jeg taler om er, at lige nu ville jeg faktisk mene, at de indoktrineres til at fungere i en kapitalistisk verden, hvor det handler om mig, mig, mig. Og at jeg mener, at folkeskolen i stedet skal gøre elevene "kritiske, frigørende og solidariske". Er det at indoktrinere i socialisme?

Og Danny, når du nu skriver at "ingen modsætning er mellem individdet og fællesskabet", mener du så at jeg har påstået dette? Det jeg kritiserer er den øget individualisme, det vil sige det store fokus på individets egen læring på bekostning af fællesskabet. Jeg er fuldstændig enig med dig i, at individet skal erkende, at deres frihed kun kan skabes i fællesskabet. Men du blander rundt i begreberne "individ" og "individualisme".

@Sarah: Det er ikke et problem, det er ikke negativt, at der opstår konkurrence blandt eleverne om hvem der er bedst. Sådan er livet også, og når eleverne bliver voksne skal de ikke først der opleve, at der i alle af livets facetter er konkurrence(kamp) om at være bedst. Det behøver ikke vendes til noget negativt. Det udelukker ikke fællesskab og solidaritet. Børn lærer også at hjælpe hinanden igennem konkurrence. Du vil vel forhåbentlig også selv gerne være den bedste lærer? Det er der da intet forkert i at have som mål. Det betyder jo ikke at du bliver ulidelig at være sammen med på lærerværelset, vel?

Apropos ”arbejderklassen”, som du mener skal bestemme, er det så ikke efterhånden en udvandet kliche? Hvorfor skal en gruppe gøre sig klog på, hvad en anden gruppe skal, og her mener jeg at du åbenbart ser dig selv som den, der ved bedre. Arbejderklassen kan du ikke bare opgøre til én masse. Hvert enkelt individ i den såkaldte arbejderklasse har sine egne værdier, idealer og er kritisk tænkende og frigjort. I øvrigt har du også et problem med at definere arbejderklassen, for hvem er med og hvem er ikke?

Til sidst vil jeg sige, at hvis undervisningens funktion er at frigøre eleverne og gøre dem kritisk tænkende, så må deri også ligge friheden til at tænke på mig, mig, mig. Til din glæde kan så siges, at som menneske vil barnet selvregulere sig til også at kunne indgå i et fællesskab, samtidig med at det tænker på sig selv. Du er da selv et godt eksempel på at du er kommet igennem folkeskolen med en kritisk sans, så helt skidt står det da ikke til.

Sir Ken Robinson: School Kills Creativity http://www.youtube.com/watch?v=zDZF...

Grundskolen er i det kapitalistiske samfund ikke tilpasset den enkelte eller fællesskabets behov, men kapitalismens og profitmaksimeringens behov. Derfor er den undervisning man får i skolen, tilpasset markedet og industrien ("i industriens billede"), med den lavpraktiske viden der er nødvendig for at få hjulet til at løbe rundt. Skolen er i sig selv en industri, en intellektuel fabrik, hvor eleverne helst ses passive og ukritiske, så de kan fyldes med den pågældende viden, som var det konservesdåser på et samlebånd.

Skolen (og opdragelse i det hele taget) burde ikke bare være en indoktrineringsmaskine, hvor man bliver fyldt med ukritisk og overfladisk viden. Man burde i stedet lære børn nogle redskaber, der kan bruges til at de kan udvikle sig selv i den retning hvor de trives bedst. Og når nu det nuværende samfund er så forskruet, burde man lære hvordan man i det mindste klare sig bedst (eller nærmere mindst dårligt), og modstår de negative påvirkninger samfundet har på den enkelte. Idag fylder dette alt for lidt i undervisningen. Børn burde lære om deres rettigheder, deres historiske oprindelse, og om hvordan samfundet er skruet sammen og hvordan de bedst muligt forholder sig til dette. Så snart unge flytter fra mor og far, står de på bar bund, og kan ikke finde hoved og hale i noget som helst, fx når det kommer til alt det fandens masse papirarbejde. Men kapitalen er bedst tjent med at man bare skriver under, uden at læse teksten...

Folkeskolen er idag (ligesom alle andre aspekter af samfundet) tilbagestående og ineffektiv. I psykologi på HF, så vi en interessant dokumentar om en folkeskole der begyndte at benytte sig af en ny form for undervisning, der bygger på 4 forskellige læringstile: den teoretiske, den reflekterende, den pragmatiske og den aktivistiske. Skolen gik fra at være blandt landets 100 dårligste til en af de 100 bedste på en måned! Metoden tager højde for, at vi er forskellige individer med forskellig intellegens og måder at lære på. F.eks. trives den teoretiske fint med at sidde i et lokale og lytte til læren ved tavlen. Men det er idag den eneste gruppe som undervisningsformen passer til. Fx den aktivistiske har brug for at bevæge sig for at lære bedst. Eller for den sag skyld, at lære noget overhovedet(!): I dokumentaren var en "aktivistisk" pige, som var på helt bar bund når det kom til matematik. Men ved at lave en simpel opstilling med et antal bolde, hvor "den ukendte" var overdækket med en kop, lærte hun at forstå x og y.

Det er helt utrolig, at skolen bruger så mange ressourcer på at prøve at lære visse børn det samme igen og igen, velvidende at de bare ikke kan forstå det, fordi de har en medfødt anden måde at se tingene på! Det bevidner om at det kapitalistiske samfund lever på tilbageståenhed, ineffektivitet og ensporethed. Kapitalismen har brug for "tabere", der ikke har mulighed for at benytte deres indre potientiale. Den har brug for folk til at rense lokummer og gå i krig. Den har ikke brug for intelligente, skabende, kreative og bevidste borgere, men folk der bare tænder for "Friends" og synes den nye is fra Nestlé smager godt. Derfor tror jeg kun at der kan laves små forbedringer og lappeløsninger i undervisningssystemet indenfor kapitalismens rammer. For at mennesker kan udvikle sig til deres maksimale potientiale, er en revolutionær omvæltning af samfundet nødvendig. Og det er utroligt at tænke på hvilket potientiale der ligger i os alle, men som ikke får lov til at komme ud, fordi vi i virkeligheden bare er dåser på et samlebånd...

@Erik: Siger du, at der i et socialistisk samfund ikke er brug for folk til at rense lokummer?

Det er jo en gammel traver fra slut 1960erne, og en del eksperimenter i 70erne viste, at en socialistisk undervisning ikke nødvendigvis gav det resultat man håbede på.

Men mere lavpraktisk, så kunne et skridt i den rigtige retning være at se på fagene. I samfundsfag kunne det være en god ide at gøre det obligatorisk at præsentere forskellige former for økonomi og faglige rettigheder. Specielt det sidste er en nødvendighed, da mange unge og deres forældre ikke aner en skid om deres rettigheder på arbejdsmarkedet.

Et mere langsigtet mål er indførslen af en polyteknisk enhedsskole, hvor eleverne opnår kendskab til de nyeste teknologier. Det vil i det lange køb være en nødvendighed for arbejderklassen at være fortrolig med det nyeste af det nye.

@Sarah. Selvfølgelig er offentligt ansatte ikke en del af arbejderklassen..

I forhold til resten af indlægget. Jeg genkender tonen fra 70-erne, hvor jeg selv gik i skole og jeg kan koge min erfaring sammen til følgende: Jeg er glad for, at mine børn ikke skal igennem det samme.

Den holder simpelthen ikke. Man skaber ikke et demokrati ved at forklare børn, at nogle er bedre ned andre bare fordi de tilhører en bestemt gruppe. Børnene vokser op og finder ud af, at det ikke passer og at alle mennesker er forskellige.

Børn bliver ikke bedre mennesker af at blive påduttet fordomme.

Og igen: Offentligt ansatte er ikke en del af arbejderklassen.

@Morten G: Den gængse definition af ordet "arbejderklasse", som det lader til, at Sarah også abonnerer på, er, at arbejderklassen består af de folk, der hverken ejer eller kontrollerer produktionsmidlerne, hvorfor de er nødt til at sælge deres arbejdskraft mod betaling. Ifølge denne definition af ordet tilhører lærere (såvel som offentligt ansatte generelt) arbejderklassen.

Du kan have sat dig for at bruge ordet anderledes, men det er i så fald din egen sag og udgør ikke et problem for Sarahs indlæg.

@En libertær socialist: Så du mener også at aktiehandleren i Saxo Bank hører til arbejderklassen?

Og diskussionen om arbejderklassen er også grunden til, at blogindlægget ikke hænger helt sammen.

For "arbejderklassen" har allerede "magten". Den er bare overvejende borgerlig.

Og grunden til det kan så meget vel hænge sammen med en individualistisk tænkning i samfundet generelt og også i folkeskolen.

Men der er altså ikke tilnærmelsesvis basis for at "arbejderklassen" skulle være interesserede i at ændre på tingenes tilstand i folkeskolen eller andre steder. Der er måske 10% af befolkningen, der er interesserede i et andet samfund, end det vi har nu (et borgerligt kapitalistisk samfund).

Så hvis man er demokratisk sindet, så er folkeskolen nok en kampplads, som er tabt på forhånd. Derfor er det også lidt pudsigt med den dogmatiske afvisning af friskole-tanken, for selvom det måske ikke lige skal være den model i klassisk forstand, så er undervisning udenfor systemets skoler den eneste mulighed, hvis man vil have folk til at tænke selv. Så kan man kalde det, hvad man vil - mine evt børn kommer i hvert fald ikke i nærheden af en statsskole. Hjemmeundervisning er nok det bedste alternativ, som situationen er i dag - meget gerne nogle lokale fællesskaber, som sammen underviser i forskellige relevante emner/håndværk.

@Adam: Hvis han ikke selv ejer de penge, han handler for, men blot er ansat af banken som enhver anden til at varetage en bestemt opgave (in casu: at handle med bankens penge og aktier) til gengæld for løn, ja.

@En libertær socialist: I så fald ved du jo godt, at langt de fleste mennesker i Danmark tilhører det du kalder arbejderklassen.

@Adam .

Det er off-topic, men traditionelt defineres arbejderklassen ud fra placeringen i forhold til ejerskab af produktionsmidlerne. Forsimplet kan man sige, at arbejderklassen er den klasse der via deres arbejde (som er det eneste værdiskabende), skaber merværdi.

En mere moderne måde at definere på, at at behandle arbejderklassen som et social-moralsk miljø.

@En libertær socialist: Når nu arbejderklassen består af alle, som ikke er selvstændige og som ikke er på overførselsindkomst, så er det jo allerede nu arbejderklassen, som har flertallet i Folketinget og dermed i sidste ende bestemmer indholdet af undervisningen i Folkeskolen.

Hvad er så problemet ?

@morten g: tillad mig at citere mig selv:

"For "arbejderklassen" har allerede "magten". Den er bare overvejende borgerlig."

@e lykke: Ser du det som et problem, at "arbejderklassen" er borgerlig? Har en bestemt ideologi patent på at repræsentere en klasse, og i det her tilfælde den meget store arbejdeklasse(for stort set alle danskere tilhører jo arbejderklassen)?

@Adam.

At et flertal af arbejderklassen er borgerlig, er mere et udtryk for falsk bevidsthed, end for at de har samstemmende interesser med kapitalen.

Hvis man ser en mere retfærdig verden som et mål, så er det et problem, at arbejderklassen er borgerlig (egoistisk). For det umuliggør en grundlæggende ændring af (verdens)samfundet.

Og problemet set fra en progressiv synsvinkel er, at der ikke er tale om "falsk bevidsthed". Hvis det bare var så let, så var en revolution jo mulig.

Men for de fleste mennesker vil en opgivelse af den borgerlige livsstil være en så drastisk ting, at de aldrig har tænkt tanken. Og hvis de tænkte den, ville de sandsynligvis hurtigt skyde den fra sig igen.

@e lykke.

Den må du lige uddybe. Du mener at kunne tilskrive borgerligheden i arbejderklassen til et så diffust begreb som egoisme? Begrebet falsk bevidsthed knytter jo ikke an til, at den enkelte har et individuelt vrangbillede. Det er et kollektivt vrangbillede som er forankret i den herskende ideologi.

Vi kan også kalde det arbejderaristokrati - det er i mine øjne en ligeså lødig forklaring på tilstandene i dag.

Kære alle! Lad mig lige slå én ting fast én gang for alle: Jeg går IKKE ind for at indoktrinere eleverne i socialisme. Det er IKKE det der står i mit blogindlæg.

Tværtimod skriver jeg: Hvis vi har en vision om, at lave dette samfund grundlæggende om, så skal vi have stoppet individualiseringen og i stedet stille os selv følgende spørgsmål: Hvordan sørger vi for, at de unge mennesker der kommer ud af folkeskolen, er kritiske, frigørende og solidariske?

Og det er altså dét jeg gerne vil debattere. Jeg er da HELT enig i, at vi ikke skal indoktrinere i socialisme. Jeg er helt enig i, at eleverne skal sættes godt ind i alle ideologier, men ikke kun på redegørelsesniveau. De skal kritisk kunne forholde sig til det omgivende samfund i relation til ideologierne. De skal frigøre sig fra de undertrykkende normer. De skal være solidariske med deres klassekammerater. Er det at indoktrinere i socialisme??

Jeg synes, at Eriks analyse er meget rigtig og at Jonas kommer med nogle spændende bud på hvorledes vi kan ændre indholdet i folkeskolen. Samfundsfag og historie mener jeg skal fuldstændig retænkes. Det er sådanne bud jeg gerne vil diskutere.

Og Kurt, jeg er faktisk dybt uenig med dig i, at det er elevernes skole. Mener faktisk, at folkeskolen er samfundets skole. Men når du nu skriver, at det er elevernes skole, hvad betyder det så i praksis for dig?

Men hvilke midler mener du så, at vi skal bruge? Og mener du ikke, at folkeskolen i forvejen bliver brugt som en politisk kampplads - i hvert fald af den daværende VK-regering?

I forhold til debatten om arbejderklassen, vil jeg egentlig ikke gå yderligere ind i dén debat, da den ikke rigtig hører til her. Omvendt vil jeg lade jeres indlæg stå, da de jo kan bruges som eksterne inputs.

@e lykke: Du sætter altså borgerlig = egoisme? hmm... den kobling er altså tynd og præget af at være snæversynet. Har du slet ingen venner, der kan betegnes som "borgerlig"?

@Jonas: Du siger, at når arbejderklassen er borgerlig, så er det udtryk for falsk bevidsthed. Sagt på en anden måde: du mener folk er dumme! Dumme fordi de ikke ligesom dig og en lille gruppe af socialister ved bedre og har set lyset. Men Jonas, den såkaldte arbejdeklasse er måske netop bevidst om, hvad den vil og ikke vil. Har du tænkt tanken, at det rent faktisk kunne være, at et stort flertal af befolkningen ikke ønsker den form for samfundsindretning, som venstrefløjen vil med socialisme?

Og i forhold til indlægget fra Sarah, så udvikler man ikke børn og unges kritiske sans ved at stopfodre dem med socialistiske idealer, som jeg forstår Sarah gerne vil, om ikke andet så indirekte. Og hvis man alligevel prøver vil resultatet være det modsatte af det ønskede. Tryk avler som bekendt modtryk.

@Adam.

Jeg burde næsten have set den komme, men troede du var bare lidt velbevandret i marxismen, selvom du tydeligvis ikke hører til herinde.

Falsk bevidsthed er ikke synonym med dumhed. Falsk bevidsthed er når man er foregøglet til at tro, at man har samme interesser som bourgeoisiet. Det er ikke nogen konstans, f.eks var bevidstheden i 70erne under de vilde strejker og uroen på arbejdsmarkedet væsentligt højere, fordi krisen afslørede de reelle modsætninger i samfundet. Så mon ikke ændrer sig inden for en overskuelig fremtid.

Men hvis man tror på en form for folkefællesskab, så kan jeg godt se at min kommentar kunne virke nedsættende.

@Jonas: Hvor mange danskere tror du egentlig er velbevandret i marxismen? Man kan da sagtens være progressiv uden at lægge sit lod i Karl Marx’ gamle tankegods.

Og hvis du absolut vil have danskere til at interessere sig for en gammel ideologi som marxisme, kunne du måske starte med at luge lidt ud i de støvede ord. Du får nok ikke gennemsnitsdanskeren med på vognen, når du taler om "bourgeoisiet".

I øvrigt var det ikke mig, der satte falsk bevidsthed lig med dumhed, men sådan læste jeg dit indlæg. Og selv om du forsøger at omformulere dig, så lyder du stadig som en, der mener, at arbejderklassen ikke har set lyset endnu. Du mener jo folk er foregøglet. Men så spørger jeg bare igen, om ikke du har tænkt tanken, at folk måske har valgt bevidst og faktisk ser sig selv have samme interesser som "bourgeoisiet"?

@ Adam.

Jeg har ikke den fjerneste ide om, hvor mange der kender til marxismen, men det er vel også underordnet i denne sammenhæng? Du vil jo gerne debattere begreber og blander dig lystigt, så jeg troede bare du havde stiftet bekendtskab med visse begreber.

Jeg har ikke tænkt mig at ændre mit sprogbrug for din skyld.

Jeg tvivler ikke et øjeblik på, at folk stemmer ud fra hvad de tror der gavner dem mest på kort sigt. Men samtidig kan man ikke underkende mediernes rolle og den generelle konsensus der hersker i samfundsdebatten. Jeg tror omvendt ikke på, at særligt mange overvejer hvad deres valg i den lange ende betyder.

Jeg forventer ikke at arbejderklassen skal "se lyset" (for at bruger dit messianske billede), dertil er krisen ikke dyb nok endnu.

Jeg beklager at du opfatter mine indlæg som et udtryk for, at arbejdere er dumme. De er hverken dummere eller klogere end så mange andre.

@adam (og jonas)

jo, jeg har borgerlige venner. Og ordet "egoisme" var nok dårligt valgt. Naturligvis er vi alle egoistiske i en vis forstand.

Det, jeg mener med begrebet her, er, "uvillige til at gå ned i (materiel) levestandard for klodens og de fattiges skyld".

Et bedre ord er måske "usolidariske".

Forøvrigt er jeg da enig i, at folk er forført af underholdningsindustrien og medierne og dermed passiviseret i forhold til revolution (og et mere meningsfuldt liv).

Adam: Det var nu mere for metaforens skyld jeg valgte at snakke om at rense lokummer. Men siden kapitalen lever på teknologisk tilbageståenhed og begrænsninger, vil et socialistisk/anarkistisk ressourcebaseret samfund befri alt menneskeligt potientiale, deriblandt også teknologi og videnskab. Og jeg er sikker på at der allerede findes en teknologi, der gør lokumsrenseren overflødig...