20. januar 2012 - 19:42

Hvor er solidaritets-<br />følelsen blevet af?

I DR2 Deadline har vores nye skatteminister og politikere talt for at arbejde må kunne betale sig. Derfor skal de hårdt arbejdende have skattelettelser.

Men det er et hån mod alle lønmodtagere som uforskyldt er blevet arbejdsløse, for eksempel mange tidligere arbejdere fra Lindøværftet eller fra Vestas virksomheder i Danmark. Det ville være fint, hvis der var arbejde til dem.

Efter de nye bestemmelser vil de efter to års ledighed højst få kontanthjælp. De må også bære de psykiske omkostninger ved at stå uden for arbejdsmarkedet.

Nu siger undervisningsminister Morten Østergaard så, at alle
studenter skal afslutte deres studier hurtigere end tidligere. Det vil være da være
fint, hvis der var arbejde til dem. Men det er ikke virkeligheden.

Mange nyuddannede, som har afsluttet deres studier inden for de sidste år, er stadig arbejdsløse og befinder sig i en
håbløs situation.

Arbejdsløse akademikere er tegn på åndelig armod af samfundet og det kan vi ikke være bekendt.

Før i tiden har Journalistforbundet forbudt deres medlemmer at påtage sig overarbejde, så længe mange af deres kolleger var arbejdsløse. Det var solidaritet med arbejdsløse journalister.

Hvor er den solidaritetsånd i dag?

Har vi også glemt, hvad andelsbevægelsen har betydet for landbrug
og byggeri i landet? Vi har igen brug for solidaritet med alle lønmodtagere
i samfundet. Vi skal leve af deres arbejdsindsats, det er i hele samfundets interesse.

Kommentarer

Fint indlæg og forfattet af en aktivist der kendte DK dengang alt var meget anderledes. Vi er nok mange der tænker tilbage herpå med et hug i det røde hjerte.Og ja, solidariteten er røget ud, samtidig med, at der er gået ejerbolig-mentalitet og profitsøgning i de danske sjæle og hoveder. Og her er bl.a. socialdemokraterne mega-skyldige, idet partiet har deltaget i privatiseringen af befolkningens boligbehov, herunder stop af opførsel af almene familieboliger mv.

Dette er fortsat under VKOs terrorregime fra 2001. Desværre har "ejerboligmentaliteten" overskygget alt, men også "selvpensionering", aktiespekulation af amatører mv.også gjort, at mange her i landet har svigtet den solidariske tænkning når de har siddet i parcelhusdrømmen og troet, at de var de store spekulanter og "havde deres på det tørre". Med de mange bankkrak har amatørspekulanterne fundet ud af, at kapitalismen er nådesløs, særligt når parcelhusdrømmen er røget "på tvang"!

Mange af de yngre generationer mærker nu kapitalens jernnæve for dem der har korrumperet danske politikere: Helle, Sven, Fogh, Løkke, Vestager, Pia K. m.fl. sørger nu for, at deres proselytter gør det beskidte arbejde mht. at forsøge, at få kapitalismen og dens klassesamfund til at bestå.

Prisen herfor ses i finanslovene der fyrer off ansatte i tusinder, nedlægger off stillinger og som også rammer de privatansatte. Helle T er bare trådt ind i stedet for en anden kapitalven forvalter: Lars Løkke, hun er ligeså borger, monarkist mv. som hendes forgænger. Også i forhold til bl.a. Finanspagten er hun på EU og kapitalens side.

Den danske arbejderklasse, brede befolkning på selv gøre noget inden, at Helle & Co. helt afskaffer resterne af "velfærdsstaten".

Den nye skatteminister er helt klart en stærk retoriker, men han har desværre ikke nogen anelse om hvordan den virkelige verden ser ud.

Er selv arbejdsløs efter jeg for 1½ år siden færdiggjorde mit studium på normineret tid + studieophold i udlandet. Det har vi jo hørt så meget om skulle være fantastisk, både fra den forrige og den nuværende regering, men det har hidtil ikke ført til jobs.

Det klinger sgu hult at hører om at jeg bare skal tage en uddannelse eller efteruddanne mig når der står cand.mag. på cv’et og jeg lige er blevet færdig med en uddannelse. Så kunne man skifte branche, men jeg har hidtil ikke kunne identificerer den branche der så vil have mig.

Det siges også at vi skal arbejde os ud af krisen, og at det skal kunne betale sig at arbejde. Ja goddag jeg har prøvet det der løntilskud, følte ikke at det bragte mig nærmere et job, og selvom jeg reelt arbejdede 7 måneder uden at få en krone for det, er krisen blot blevet endnu værre.

Nu er jeg så gået på jagt efter noget i udlandet, men det er svært at få tid til at gøre mere end man plejer når man skal tvinges i ligegyldige jobsøgningskurser, og det er sværere og sværere at være motiveret når man gennem så lang en periode kun får afslag og skuffelser.

Men jeg er sikker på at politikerne har en masse ikke-svar og politisk retorik stillet overfor virkelige eksempler, jeg syntes faktisk på nogle punkter at denne regering gør det værre end den forgående, og det selvom jeg er rød.

Hvad kan den nuværende regering gøre anderledes? - De kunne jo stoppe med deres skattelettelsesbavl... og i stedet give en lettelse i bunden, for her går alle penge til forbrug, hvorfor det kan komme til at virke som en multiplikator; lettes der i topskatten og hos dem, der allerede har (vel)betalt arbejde, sendes pengene ud af DK og videre ud i verden til multinassere og andet skidt. - Brandbeskat Mærsk på grund af forurening fra skibene. Og hent minimum 50 % ind på fortjenesten af Nordsøolien. - Nationaliser landbruget; der er i forvejen ikke ret mange brug, der ikke er ejet af staten, da bankerne har losset bønderne over til Finansiel Stabilitet. Dette træk skal følges af en tvangsøkologisering... - Hæv boligskatten og invester pengene i forskellige sektorer, herunder kultur- og socialforskning, da der er meget i dette land, der skal tilbage på sporet efter rigtigt mange års åndeligt tørke og socialt misvækst. - Indfør Tobin-skat og statsbanker/sparekasser ejet af folket og ikke af aktionærer - Forbyd spekulation i fødevarer og andre basale ting såsom energipriserne og energiselskaber; de skal i øvrigt drives kollektivt og ikke med profit for øje. Og forbyd fossile brændstoffer fra dag 1! - DSB og andre etater skal på folkets hænder. - Garanter alle et job, indfør borgerløn og arbejdsdeling/fordeling... Så kan man arbejde, hvis man kan og gerne indfor brancher, der passer til ens uddannelse eller interesser. Men ellers må man jo tage det, der er, så samfundet kan løftes.

Men gør man det og går man i denne retning, så er man jo utopist, Stalin-elsker eller blot en idiot; det gider "rigtige" politikere jo ikke høre på i længden, så så er det jo nemmere at falde til patten og bare gøre som alle de andre har gjort! "Nytænkning forbudt" kunne der jo passende stå over døren ind til Folketingssalen!

Hvorfor sparker S/SF nedad ?

Siden S/SF er kommet i regering med de Radikale, så har de stort set ikke bestilt andet end at sparke til alle de mennesker der er arbejdsløse.

Hver gang de toner frem på skærmen så kommer der udtalelser som:

Gør din pligt og kræv din ret. Nu skal vi gøre op med krævementaliteten. De ledige skal betale mere i skat end dem der arbejder.

Alt sammen budskaber der sparker nedad i samfundet, og jeg sidder og tænker, hvad får to forhenværende arbejderpartier ud af denne retorik.

Nu har jeg søgt nettet tyndt for oplysninger, for at finde belæg for denne krævementalitet. Men der er ikke et eneste sted der beviser denne påstand. Sandheden er at inflationen i 2011 var 2.7 % og overførselsindkomsterne steg 1.9 %, så den gruppe som de sparker på er blevet fattigere i 2011. Hvilke jeg også tror de er blevet de sidste mange år. Problemet er at ingen ønsker at offentliggøre disse oplysninger.

Udover at de bliver fattigere og fattigere så betale de verdens højeste skat. Det gør de fordi de skal finansierer hele satspuljen. Overførselsindkomsterne stiger mindre end den almindelige gennemsnitlig lønudvikling med 0.3 % som bliver sat ind i en statspulje, derudover den almindelige skat af deres overførselsindkomst. Og det betyder sammenlagt, at de betaler verdens højeste skat, af deres lille indtægt, samtidig med at deres købekraft bliver udhulet.

Så jeg har meget svært ved at finde denne krævementalitet. Derfor må S/SF have en særlig bagtanke med deres retorik. Hvad den går ud på, står hen i det uvisse, da de ikke vil ud med sandheden.

Nu var der en særlig debat op til jul hvor man udråbte en enlig mor som var psykisk syg som ikke fattig. Hun bliver den dag i dag brugt på tv2news, hvor de påstår at hun har 16000 kr. om mdr. til sig selv, men en løgn bliver ikke til sandhed bare fordi man gentager den længe nok. For det kan nemlig ikke lade sig gøre. For den højeste kontanthjælp er på 13.300 kr. og ud af dem skal hun betale skat. Ja, men hvad med hendes børnetilskud er der nogle der siger, men selv millionærer får udbetalt børnetilskud i Danmark. Så det er jo ingen særordning for kontanthjælpsmodtagere.

Man skal nok lede efter sandheden et helt andet sted, som ikke har noget at gøre med den stakkels syge kvinde/mor på kontanthjælp. Og derfor bliver sagen endnu mere usmagelig når man bruge “svage” mennesker der ikke kan forsvare sig i en kamp for lavere lønninger.

For når man begynder at tale om overførselsindkomsterne, så skal man huske at de er bunden på lønniveauet, man har to muligheder for at sætte det niveau ned. Enten kan man sætte overførselsindkomsterne ned eller også kan man sætte skatten ned på de laveste lønninger, uden at overførselsindkomsterne får skattelettelser. Begge dele vil betyde at lønnen enten bliver sat ned, eller bliver holdt på det samme niveau i en årrække.

Hvorfor denne lønnedgang i Danmark, hvor eksporten stiger. Fordi vi har skrevet under på en finanspagt med EU. Europlus-pagten/ six- pack og nu også den nye finanspagt de er i gang med, som vil betyde at de danske lønninger skal harmoniseres med resten af Europa. Og det ville klæde S/SF at gå ud og fortælle de danske lønmodtager, hvorfor de skal i gang med en skattereform, hvor man er nød til at lave en model der skal tilgodese erhvervslivet med enten en mindre lønudbetaling eller den samme over en årrække. Frem for at prøve, at bilde de arbejdende lønmodtager ind, at de er deres talerør og frelser, hvilke de under ingen omstændigheder er, alt er aftalt med erhvervslivet og EU aftaler. Og hvis der noget de danske lønmodtager kan se frem til i fremtiden, så er det, at de bliver fattigere med den udvikling.

En udvikling der også kan betyde at det velfærdssystem vi kender i dag, kommer under pres. Hvis man gentagende gange bliver nød til at sænke skatten på arbejde, for at erhvervslivet kan beholde den lønudgift de har i dag, så bliver der ingen penge til velfærd til sidst. Det har S/SF bare glemt at fortælle de samme lønmodtager. Ja men så kommer der flere i arbejde er der så nogle der vil sige, ja men til hvilken løn og arbejdsforhold vil de blive ansat i fremover. Bliver det til samme vilkår som i mange andre EU-lande hvor de hverken kan leve eller dø af deres løn. Mange lande har opsagt overenskomsterne og sat lønningerne ned osv.

Når man ser hvad der foregår i det danske samfund hvor mennesker der har arbejdet hele sit liv, i dag bliver misbrugt til gratis arbejdskraft, fordi de har mistet deres arbejde, uden at fagbevægelsen har sagt fra, så kan man frygt det værste i fremtiden. Og jeg tror det er der vi skal finde sandheden. Og når man tænker på at S/SF/ fagbevægelsen burde være lønmodtagernes advokat. Så kan jeg kun sige en ting. De skulle dyppes i tjære og rulles i fjer.

Over Halvdelen af Befolkningen står uden for Arbejdsmarkedet. Denne indlysende sandhed bliver af både Finansfolk og Blå og ”Røde” Politikere, konsekvent med Goebbels-agtig præcision, banket igennem alle Medier igen og igen, for at vi skal få opfattelsen af at de der står uden for Arbejdsmarkedet, er en samling Parasitter på de øvrige hårdtarbejdende Danskere.

Jeg blev så træt af at høre denne sang, at jeg skrev til Detektor på DR og bad dem om at redegøre for om det nu også kunne være rigtigt, at det halve af befolkningen nassede på den anden halvdel. Og minsandten om ikke de søde Ansatte på Detektor bragte en sådan redegørelse d. 24. januar 2012.

Som jeg på forhånd var klar over, var dette selvfølgelig ikke korrekt, men hvor er det skønt at bliver bekræftet i at jeg selvfølgelig havde ret i at det ikke kunne passe. og at samtlige Politikere i Folketinget (bortset fra EL) er smækfulde af Bull-Shit. Jeg vedlægger link til Detektor DR. Og omtalte redegørelse starter ca. 19 min. Inde i udsendelsen.

http://www.dr.dk/P1/Detektor/201011...

PS: Spred ordet. Og for lige henkastet at nævne det mest indlysende: Der er 1 million Børn under 15 år og 800 000 Gamle, der står uden for arbejdsmarkedet. B. Hansen

Annonce