19. januar 2012 - 15:13

Flotte piger man ikke kender

Om at være en hvid heteroseksuel mand og hvorfor det nok ikke er smart at have dårlig samvittighed over det.

Nogle gange er det bare meget rart at cykle bag en flot pige man ikke kender. Også selvom det betyder at man skal cykle lidt langsommere end man egentlig havde tænkt sig.

Der var en gang hvor kønskampen var simpel. Det var mændene og kapitalismen der i en alliance undertrykte kvinderne for at bevare deres adgang til sex, magt og penge. Kønsstereotyper var per definition onde og legetime mål var porno, kønsbestemte reklamer og prostitution. Alle repræsentationer af ulighed mellem kønnene skulle bekæmpes.

Roden til alle problemerne var hvide heteroseksuelle mænd der stod på toppen af en pyramide af undertrykkelse. Til møder og politiske fester skulle vi derfor passe meget mere på hvad vi sagde og gjorde for ikke at komme til at undertrykke nogen. Det var en synd at snakke om eller se på piger på en objektificerende måde og straffen kom prompte i form af et udtalt sexist-stempel eller subtilt i form af bagtalerier eller rygtespredning. Vi var syndere og skulle helst have dårlig samvittighed over vores blotte tilstedeværelse i rum med kvinder.

Siden 90’ernes venstreradikale feminisme er der sket meget. De fleste radikale feminister er i dag for en legalisering af prostitution, der findes progressiv porno og queer bølgen forsøger at eksperimentere med kønsopfattelserne på en ret positiv og inkluderende måde som selv de mest garvede og moderigtige hipstere kan være med på.

Overordnet lader det til at der er kommet en forståelse af at virkeligheden er mere kompleks end simple fjendebilleder i form af kapitalisme og mænd. Det er mere progressivt og positivt at udviske grænsen mellem kønnene gennem en kulturrevolution der stiller spørgsmålet om hvad køn egentlig er end det er at angribe repræsentationer af undertrykkelse de fleste danskere ikke forstår alligevel.

Til gengæld findes der stadig meget undertrykkelse forbundet til køn og kønsroller. Desværre må jeg nok også konstatere at det meste af den stadig rammer kvinder og seksuelle minoriteter mere end det rammer heteroseksuelle mænd. Derfor er der nok stadig grund til at se lidt indad på vores adfærd og prøve at danne os et overblik over hvornår vi undertrykker kvinder.

Da jeg i sin tid bloggede på Urban identificerede jeg en meget direkte undertrykkelsesform der umidelbart kun undertrykker en vej mellem kønnene. Det er når drenge udtrykker utilfredshed ved at være nød til at bruge kondomer. Biologiens indbyggede uretfærdighed gør det ret direkte til at tage og føle på. Kvinder kan blive sterile af Klamydia hvorimod mænd kan have det uden symptomer. Aids smitter lettere fra mænd til kvinder end omvendt og graviditet er alt andet lige biologisk set et større problem for kvinden end manden.

På trods af det åbenlyst uretfærdige er der stadig masser af mænd der insisterer på at det er kvindens opgave at beskytte sig selv. I ungdomsprogrammer om sex på TV er det helt legetimt for drenge at sige de helst vil undvære dem uden at nogen siger dem imod. Når sex mellem teenagere desværre er et ret usikkert rum hvor forventninger og normer betyder rigtig meget kan mænds insisteren på at kondomer er ubehagelige dagligt tvinge massevis af piger til at udsætte deres krop for en uretfærdig og unødvendig risiko.

Dermed har jeg fundet et klokkeklart eksempel på hvordan de heteroseksuelle mænd stadig formår at være øverst på undertrykkelsespyramiden. Derfor kan alle antisexister med god samvittighed losse samtlige mænd i skridtet hvis de udtrykker sig negativt om kondomer. Antisexismen er blevet simpel igen!

Men måske det ikke forholder sig så simpelt alligevel. Fordi der må jo være nogle grunde til at mange drenge er så bange for kondomer i første omgang. Svaret skal nok findes i en anden samfundsnorm der kan være næsten lige så seksuelt undertrykkende som kravet om at kvinder skal have store bryster. Nemlig kravet om mandens erektion.

Sex mellem især unge mennesker sker ofte i et ret usikkert rum hvilket gør mandens erektion til en tvivlsom konstant. Det er et et kæmpe tabubelagt problem for rigtig mange mænd selvom det er noget de færreste snakker om. Kondomer er altså endnu en hindring på vejen til at gennemføre det samleje der i medierne, musikken og i populærkulturen bliver præsenteret som noget nær meningen med mandens liv.

Det er altså heller ikke altid nemt at leve op til de idealer og normer produceres og reproduceres hos mænd. Når dumme drenge sidder med en Cult flaske i hånden og grinende siger at kondomer altså ikke ’lige er dem’ er det meget sandsynligt at deres virkelige agenda er at beskytte deres rejsning mod en usikker, skamfuld og tabubelagt seksualarena.

Det betyder ikke at det bliver mere okay hvilket egentlig heller ikke er hensigten med kondomeksemplet. Jeg finder det meget sandsynligt at unge kvinder stadig bliver mere undertrykt af forventningspresset omkring deres seksualitet end mænd. Mit mål er blot at slå fast at antisexismen ikke er blevet mindre kompleks eller simpel selvom der er sket en masse de senere år.

En konstant der dog lader til at gøre sig gældende i alle eksempler jeg kan forestille mig er at intet kan være mere undertrykkende end en seksuelt undertrykt mand.

Derfor håber jeg det kan lade sig gøre at udvikle en antisexisme der ikke giver mænd mere dårlig samvittighed over deres seksualitet. Nogen gange er det nemlig okay, at cykle lidt langsommere end man ellers havde tænkt sig, hvis man cykler bag en flot pige.

Kommentarer

jeg forstår ikke hvorfor du taler om rum når det er faktisk tale om relationer som skaber et rum, og selv om de overordnede betingelser er ikke er bestemt af unge, men af opportunistisk marekdsøkonmi. Jeg syns det du siger er rigtig at det er et kæmpe problem, men ikke alt på venstrefløjen var ikke så firkantet, fordi i 1990’erne vil have det have været det mere almindeligt at brug kondomer i dette miljø - netop fordi AIDS var et storte emne. Det er sket ændring i løbet af 00’erne som jeg tror skyldes en ny tabuisering af alt som ikke laver op til idealet og ikke opfattes derfor som normalt.

"Når dumme drenge sidder med en Cult flaske i hånden og grinende siger at kondomer altså ikke ’lige er dem’" ... så tager man det ulækre stads ud af hånden på dem, og hælder det i deres voksbefængte hår.

»De fleste radikale feminister er i dag for en legalisering af prostitution«. Det var ellers noget af et postulat - men radikal feminist er selvfølgelig ingen klart defineret størrelse. Jeg er ked af at sige det, men at reducere undertrykkelse af kvinder til et spørgsmål om heteroseksuelle teenagedrenges modvilje mod at bruge kondom vidner desværre om en temmelig ringe forståelse af hvide, heteroseksuelle mænds forsatte privilegering og af den kønsbetingede undertrykkelse, der forsat finder sted også i det danske samfund.

Mht. til udsagnet om at ingen »kan være mere undertrykkende end en seksuelt undertrykt mand« er jeg slet og ret mystificeret. Hvad mener du?

Erik? Tricket er at bruge et kondom der er en smule for lille om roden, så skal din rejsning nok holde. Du kunne bare have spurgt.

Modigt indlæg (Y).

En kommentar til det sidste: "intet kan være mere undertrykkende end en seksuelt undertrykt mand." Skal det forstås som en mand der er seksuelt frustreret/utilfredsstillet/ensom eller en mand der lider under seksuel moralisering? Den første kan samfundet ikke rigtig gøre noget ved. Det andet scenario er problematisk, men vel ikke den største form for undertrykkelse der kan finde sted?

For nu ikke kun at være mavesur, synes jeg faktisk at det er superfedt med en blog, der beskriver hvordan (i dette tilfælde seksuelle) kønsstereotyper i høj grad også virker undertrykkende på mænd. Og naturligvis skal mænd ikke have dårlig samvittighed over deres seksualitet eller over at være »hvide, heteroseksuelle mænd« i det hele taget; det er ingen skam. Det er heteronormativiteten og alle dens rigide stereotyper, der priviligerer en bestemt kønsstereotyp adfærd og seksualitet og ét bestemt kropstegn den er gal med.

@Erik, fed nok blog. Men enig med Caroline. Det er altså fortsat flertallet af feminister m/k, er min vurdering, som er for prostitutionsforbud. Alt andet havde da også været sindsygt og dette ændres ikke af liberal alliances røde heppekor her på modkraft...

De fleste radikale feminister er i dag for prostitution???!!!

Du må godt nok befinde dig i en meget lille afkrog af det samlede univers af feminister, for det er lodret løgn, medmindre man afgrænser mængden til en meget lille københavnergrupper på lad os sige max 50 q. Og omdefinerer den radikale feminisme til at betyde noget helt andet end den gør, når man laver et ordbogsopslag på den.

Skulle der ikke have stået: "De fleste kvinder, jeg privatpersonligt kender og som har udtalt sig om prostitution, er ikke modstandere af prostitution"?

"Intet er mere undertrykkende end en seksuelt undertrykt mand!"

Meningen med indlægget generelt er at der finder overdrevet meget undertrykkelse sted i forhold til køn og seksualitet. Den er uhyre kompleks og der farer undertrykkelse frem og tilbage imellem køn, identiteter, individer osv osv. Heri er det svært at bestemme at kvinder er mere undertrykt end mænd fordi du kan gå ind i et supermarked og finde en kvinde der i den grad undertrykker sin ’uduelige mand’ og ydmyger ham hele vejen hjem. I stedet er det vigtigt at finde representationer af undertrykkelse, isolere dem og bekæmpe dem (som med kondomeksemplet).

Til gengæld har mænd stadig størst potentiale for at være undertrykkende fordi vi har de mest ubehagelige magt magtmidler når vi bliver undertrykt selv i kraft af vores position og struktur.

Det skal i øvrigt nok passe hvad i siger om feminister og prostitution. Jeg har ikke lavet demografiske undersøgelser og det er egentlig lidt irrelevant for resten. Pointen er at der sker ting jeg ikke troede kunne ske for 10 år siden.

Jeg kan anbefale den her blog http://noseriouslywhatabouttehmenz.... som omhandler hvordan mænd også lider under en undertrykkende kønsopfattelse.

For øvrigt er jeg enig i, at de hegemoniske idealer, som hersker i resten af samfundet, i den grad har sneget sig ind på venstrefløjen i dag. Jeg har været rimelig chokeret over de yngste venstreorienterede, jeg har mødt de sidste 5 år. De har præcis de samme kropsidealer, som hersker på diskotekerne. Og så kalder de sig queer samtidig. Jeg aner ikke, hvordan de kan få det til at hænge sammen inde i deres egne hoveder.

Jeg ser ikke udviklingen de seneste år som et fremskridt, men nærmere som udtryk for, at der har været et backlash imod feminismen på venstrefløjen. Den der ensidige fokus på hvide heteroseksuelle mænd er blind for så mange undertrykkelsesformer.

Lad mig bare nævne et eksempel. Hvem er det, der dør meget tidligt og har et trist og kort liv, ude på Nørrebro, hvor jeg bor? Statistikken siger hvide heteroseksuelle mænd. Men det er vel at mærke de hvide heteroseksuelle mænd, som tilhører den fattige og enlige kategori. Queer har i den grad en tendens til at gøre blind for økonomiske og sociale forskelle, som ikke direkte kan aflæses i de forsimplede kategoriseringer: socialt køn, hudfarve og seksuel orientering. Der bliver fokuseret rigtig meget på sprog og rigtig lidt på sociale, økonomiske, materielle og, for den sags skyld, kropslige problemstillinger - medmindre de da lige relaterer sig til transer. At queer så aktivt har været inde og bekæmpe de andre feminister gør bare sagen endnu værre.

Ind i alle de sprækker og blinde vinkler, som findes imellem de kategoriseringer har sneget sig alle de trælse gammeldags former for undertrykkelse - også af kønnet.

Jeg må give Vibeke ret. Hvor queer-teori fx. højtbesungne Butler med sin befriende anti-essentialisme i dén grad har været med til at udvide min horisont og give mig nye perspektiver på køn, identitet og seksualitet, forekommer det mig desværre at den nutidige danske, hyper-akademiske queeraktivisme smider barnet ud med badevandet og i sin dekonstruktivistiske iver ikke blot afviser køn og seksuelt begær som essentielle kategorier, men også afviser den magt henholdsvis afmagt og undertrykkelse, der er knyttet til konkrete sociale positioner. At køn er socialt konstrueret betyder ikke, at det er en konsekvensløs abstraktion.

Når magt bliver en ubestemmelig, fritsvævende størrelse og kønsbaseret undertrykkelse, som i Eriks eksempel ovenfor »farer frem og tilbage imellem køn, identiteter, individer osv osv.« og derfor fx kan inkludere »en kvinde der i den grad undertrykker sin ’uduelige mand’ og ydmyger ham hele vejen hjem« overser man fuldstændig den strukturelle ulighed, der knytter sig til forskellige sociale og kønnede positioner. Mænd og kvinder er ikke lige gode om »det der undertrykkelse«, blot fordi begge parter skælder hinanden ud offentligt. Det svarer omtrent til at mene at der nu er racial lighed i USA fordi både hvide og (en) sort(e) har beklædt præsidentembedet.

@ Vibeke. Tak fordi du husker os på at samværet mellem kvinder og mænd stadig har en økonomisk dimension. Ligeløn er lige så vigtig som condomer. Vigtig i min optik er også, at drenge lige før de når deres seksuelle højdepunkt tit bruger mange timer dagligt på skydespil. Hvorfor sidde ved et tastatur, og lege nazisoldat, når der er lige så mange piger i verden som drenge?

Dejligt. Jeg glæder mig til foråret.

@Caroline, det er jo sådan set det jeg forsøger at gøre op med.

Det problematiske ved din ’strukturelle’ ulighed mellem mænd og kvinder at den ikke tillader mænd at være mere undertrykte end kvinder. Det mener jeg man kan observere at de er nogle situationer.

Det problematiske ved Butlers (og min) mere løse og svævende opfattelse undertrykkelsesmekanismer (poststrukturalisme) er at den ikke tager højde for den indbyggede ulighed mellem kønnene, deres muligheder. Den påstår jeg også findes...

Jeg tror vi som venstrefløj kommer længst hvis vi kombinerer forståelserne lidt. Anderkender at undertrykkelse ER et flydende begreb der finder sted i mange relationer og kan gå begge veje. Men samtidig ER der er nogle faste strukturer der gør det meget lettere for hvide heteromænd at undertrykke kvinder samtidig med at vores undertrykkelse kan blive nazty’ere fordi vi har nogle mere primitive magtmidler at falde tilbage når vi bliver frustrede..

Nice blog, Erik. Jeg synes virkelig, at du rammer noget rigtigt og vigtigt. Den dårlige samvittighed ved, at være arvtageren til topundertrykkeren; den hvide, heteroseksuelle mand.

Jeg har det svært ved feminisme af flere grunde, men forstår fænomenets historiske relevans. Den har dog i vid udstrækning været selvudslettende, da den gjorde sig selv til den nye undertrykker ved at benægte "feminine" værdier og evner, til fordel for en "maskulin" og aggressiv mandehaderdagsorden XD At man som hvid mand, navnligt i et venstrefløjsmiljø, tør sige at man sagtens kan betragte en kvinde som seksualobjekt og at kondomer dræner fornøjelsen ved sex, mener jeg er vigtigt. Seksual- og kønsdebatten har været afsporet af puritanske, selvretfærdige feminister. Det må være på tide med en mandekamp, som for Guds skyld ikke bør kaldes "feminisme", men som ønsker, at udforske mandens seksualitet uden gamle dogmer og de frustrationer de afføder. Jeg kigger også efter pigerne, men bryder mig ikke om den nedværdigende karakter dette ofte forveksles med :)

@Erik

Jeg opfatter faktisk ikke Butler som løs og svævende, men pyt med det! Ej heller har jeg noget særligt behov for at udnævne kvinder som absolutte og evige ofre - tværtimod, er det det hele kampen går ud på at gøre op med. Men jeg efterlyser en forståelse af magt (her i forhold til køn), der er mere nuanceret, end at det er noget vi alle sammen kan bruge som led i undertrykkelsen af hinanden, som når fx kvinder skælder deres ’uduelige’ mænd ud i supermarkeder eller mænd vægrer sig så meget mod at bruge kondom at prævention i realiteten er kvindens ansvar. Det er dit ønske om at gøre op med forståelsen af en grundlæggende (dog ikke essentialistisk eller determineret) strukturel ulighed, jeg angriber. Altså at hævde at mænd og kvinder i udgangspunktet er ligestillede og har lige muligheder og blot skiftes til at ’undertrykke’ hinanden på kryds og tværs. At du afviser at der er et mønster i undertrykkelsen. Isoleret set har jeg faktisk ret svært ved at acceptere brok i supermarkedet eller afvisning af kondomer, som undertrykkelse. Usympatisk opførsel, bevares, men undertrykkelse? Hvis opførslen er en del af et større mønster og modparten fx i kraft af sit køn ikke har mulighed for at sige fra og handle i overensstemmelse med egne ønsker, og måske er i en økonomisk el. følelsesmæssig klemme, så begynder vi måske at kunne tale om undertrykkelse. Pointen er, at kønnet undertrykkelse udgør et mønster, hvor kvinder ikke konsekvent, men overvejende underordnes mænd og at der derfor er tale om undertrykkende sociale strukturer. Der er således ikke tale om individuelle fænomener, der kan isoleres til omgangen partnerne imellem i heteroseksuelle parforhold. (Du ville næppe heller beskrive racisme som et forhold, der kan gå begge veje: a la nogle råber ’perkersvin’, andre ’hvide luder’, men pege på eksistensen af en strukturel ulighed, der privilegerer bestemte mennesker frem for andre. Du vil, antager jeg, fx fremhæve den økonomiske ulighed, den ulige demokratiske deltagelse, forskelle i uddannelsesniveau og repræsentation i indflydelsesrige stillinger, som eksempler på at parterne faktisk ikke har et lige udgangspunkt, der giver dem lige mulighed for at udøve magt.)

Om en ti-tolv år, vil du formentlig (desværre) se det mønster i din omgangskreds, at mændene (samlet set, ikke hver enkelt mand) tjener mere end kvinderne og har mere magtfulde stillinger. De får også højere pensionsopsparinger, større anerkendelse og flere muligheder. Til gengæld holder de kortere barsel og færre barns 1. sygedage. Det taler al statistik for. Men det afspejler som de borgerlige hævder nok bare individuelle valg og ikke at mænd som gruppefortsat indtager en privilegeret social position?

. Det skulle da lige være en seksuelt undertrykt kvinde :?

@Caroline: Uha nu bliver den indviklet og ret nørdet. Jeg har faktisk ikke så godt styr på butler at det gør noget. Bruner og Foucault er mine humaniorenørder of choice..

Men jeg tror faktisk der er en idé i at sige at hverken kvinder og etniske minoriteter per definition er undertrykte. For etniske minoriteter er der et klart tab af muligheder for at klare sig på lige fod med majoriteten. Der er mange magtmidler tilgængelige for folk der vil undertrykke dem og få anerkendte muligheder for modstand. Altså en kropslig stempling der manifesterer sig i for af undertrykkelse for de fleste placeret i en etnisk minoretskategori. Til gengæld ville Naser Khader til hver en tid påstå han ikke var undertrykt i Danmark fordi han opfører sig så demokratisk. Overfor en idiot som ham kommer den klassiske strukturelle undertrykkelsesmodel til kort fordi man ikke rigtig kan andet end råbe "Forræder! Jo du er så!" På samme måde kommer feminister af den gamle skole også til kort overfor sexarbejderkoret her på modkraft. Det er pokkers svært at overbevise nogen om at de er undertrykte hvis de ikke selv synes det.

Den fleksible processorienterede undertrykkelsesmodel jeg argumentere for løser det problem ved at gøre undertrykkelse til en masse processer der foregår mellem mennesker i stedet for nogle pyramidekasser folk er placeret i.

Med den fleksible model i hånden (og hvis man bruger den rigtigt) kan man for eksempel meget lettere sparke Naser Khader ned fra sin pind ved at finde alle de undertrykkelsesprocesser han er med til reproducere. Det bliver dermed muligt at kalde ham en indvander der er bedre til at undertrykke indvandrerne end mange danskere hvilket han nok også er.

Poststrukturalisme går jo ikke ud på at udviske afvise alle kasser og kategorier. Det handler om at se hvilke generelle processer vi kan identificerer der giver eller tager muligheder fra folk. Tror sådan set også det er muligt at finde ret mange poststrukturalistiske argumenter for at sexarbejdere generelt er rigtig undertrykte...

Som hvid hetero-mand er det beskæmmende at være vidne til ovenstående forsøg på at gøre netop hvide hetero-mænd til ofre.

Lad os slå det fast én gang for alle: Vi er ikke ofre.

Så drop det. En gang for alle.

For os gælder det om at vinde. Og vi ved det.

Offerrollen er uværdig for os og vi forstår dybest set ikke dem, som identificerer sig som ofre.

Nogen ville måske sige, at en direktør-datter fra Hellerup har et bedre udgangspunkt end en søn af en enlig bistandsmodtager fra Brøndby Strand. Eller at en arkitekt-datter fra Kartoffelrækkerne har bedre forudsætninger for at klare sig i uddannelsessystemet end en søn af en alkoholiseret specialarbejder fra Hirtshals.

Det ændrer imidlertid ikke ved grundforudsætningen: Hvide hetero-mænd er den mest magtfulde minoritet i verden og vi står som gruppe stærkere i udgangspunktet end alle andre.

Hm, problemet her er nok, at de fleste her i landet ikke ved en dyt om, hvad Butler egentlig står for. Og så det lille hold af akademikere, som har påtaget sig særdeles selektivt at formidle hendes tanker her i landet. Ikke mindst er problemet, at det folk ser, er hipstermode, hipsterporno og hipsterfestivaller, som virkelig ikke har meget med Butler (eller feminisme og afvigelse) at gøre, men som kalder sig"queer". Jeg er ret sikker på, at hvis hun mødte op lørdag aften i Kødbyen, ville hun få problemer med bagtalelse alene på grund af sit ydre....

De fleste danskere, der har læst hende, har pluklæst lidt i hendes første bog, som i den grad blev misforstået. Hun viede hele sin næste bog til at mane de letbenede misforståelser i jorden. Men den kan man jo springe over, hvis den ikke passer i ens kram. Hun er væsentlig mere deterministisk i sit syn på magtrelationer mellem køn, end de glade hvide hipsterfyre i Kødbyen nogensinde ville bryde sig om at vide....og især ikke lørdag aften. Men når det er dem, du henviser til i din blog, Erik, så tror man jo, at det er deres form for "performance" "queerness" (eller hvad man nu skal kalde det...selviscenesættelse?), du tror på. Og den er virkelig ikke alternativ til en skid.

@Erik

INGEN er per definition altid og for evigt dømt til at indtage en underordnet position i noget som helst samfund, med mindre altså at man tror på biologisk determinisme. Ønsket om og troen på at frigørelse er mulig, er det, der driver stort set alle frigørelsesbevægelser fra kvinder, homoer og sorte til indfødte folk, etniske minoriteter og ’urørlige’ - for slet ikke at nævne den tidlige klassekamps arbejdere og proletarer.

Den enkelte kvinde er altså ikke per definition undertrykt, lige så lidt som den enkelte homo, trans, sorte, ’urørlige’ (fortsæt selv listen). Feminisme handler altså i dén grad om at gøre op med undertrykkelsen: ikke om at udråbe sig selv til offer, men om at tiltage sig magt! (Helt grundlæggende har jeg i øvrigt et problem med udtrykket ’undertrykt’ som en generel beskrivelse: hvilken undertrykkelse taler vi om? Økonomisk, psykologisk, seksuelt, socialt? Det er jo fx snildt muligt både at være økonomisk oven på og voldsoffer (uanset køn). Og hvem siger i øvrigt at Naser Khader ikke også har haft sin identitet imod sig? )

Men der skal en helt særlig vilje - foruden en meget selektiv læsning af statistikkerne - til at hævde at samfundet grundlæggende er ligestillet, og at ingen grupper (eller identiteter om du vil) indtager en position som henholdsvis socialt underordnet og at ingen grupper/identiteter indtager nogen særlig privilegeret position.

Problemet ved din argumentation er, at du konsekvent bevæger dig på individniveau og derfra kan uddrage utallige eksempler på personer (mænd, kvinder, etniske minoriteter, whatever ), der enten undertrykker andre, er undertrykte eller i hvert fald ikke er undertrykte. Eksemplerne er slet ikke forkerte. Der er masser af kvinder med magt og ligeledes utallige eksempler på (hvide, heteroseksuelle) mænd, der på alle punkter er faldet fuldstændig igennem. Det er indlysende, om end det ikke er indlysende, at det har noget med deres køn at gøre.

Individ-eksempler forklarer blot ikke det faktum at magten (ikke mindst den økonomiske) i samfundet stadig overvejende er koncentreret hos gruppen af hvide, heteroseksuelle mænd. Dertil kommer alle eksemplerne på systematisk nedvurdering af de ikke-hvide, heteroseksuelle......., det som er så meget sværere at føre bevis for. (Ydmygelsen over at tilhøre en gruppe (et køn), hvis kroppe og seksuelle ’ydelser’ er at betragte som legitime handelsvarer fx, hvad tror du selv det gør ved en yngre kvindes seksualitet, når tanken om et lille stykke latex kan tage pippet fra mange mænd?)

Det kan overraske at yngre queer- og venstrefløjsaktivister i stigende grad fremfører så reaktionære synspunkter. Misforståelsen opstår, skønner jeg, når den teoretiske dekonstruktion af identitetskategorier (altså erkendelsen af at kvinde/sort/indfødt/homo ikke er knyttet til biologisk essens, men er et produkt af menneskers handlinger og fælles forståelser) fører til den fejlslutning af identitetskategorierne i virkeligheden slet ikke eksisterer og derfor ikke har nogen social konsekvens. En forståelse, der faktisk ligger snublende nær på superliberalisters forestilling om at alle uanset køn, klasse, etnicitet, ... har frit valg på alle hylder.

Jeg tror så ikke, at årsagen er, at man ikke længere vil arbejde med identitetskategorier. Hvid heteroseksuel mand er stadig noget, der tales om i queerkredse og unge venstrefløjskredse. Lige som man gerne taler om forskellige former for fobi imod forskellige identiteter.

Jeg tror dybest set ikke, at det har meget at gøre med den krise, som opstod i 80’ernes og 90’ernes feminisme, da grupper begyndte at røre på sig, som ikke kunne identificere sig med den radikale feminismes essentialistiske syn på kvindekøn og køn i det hele taget, For de debatter nåede aldrig den brede venstrefløj i Danmark.

Hvis man ser på queerkraft på nærværende site er man heller ikke kede af at generalisere, så det er ikke blot identiteterne, som består, også den generaliserende kassetænkning - det er blot nogle lidt andre kasser, man sætter etiketter på.

Mit syn på, hvor det hele smuttede, er mere sort. Hvis man endelig skal sætte teori på, så er et meget væsentligt problem netop manglen på analyse af økonomiske og materielle forskelle indenfor queerteori. Butler er ikke socialforsker, men retoriker og filosof.

Manglen på stillingtagen til økonomiske og materielle forskelle kritiseres også hos hende, men det forekommer blot endnu mere absurd, når det er den erklærede yderste venstrefløj i Danmark, som helt ignorerer økonomiske og sociale forhold, så snart talen falder på køn. Solidariteten går helt fløjten. Og derfor kan man så pludselig høre folk på venstrefløjen udtale, at de da ikke på forhånd kan sige, at der ikke er nogen kvinder, som har lyst til at gå i seng med 10 mænd hver dag for at tjene til føden. De taler nemlig som nogen, der tilhører en helt anden social klasse end de kvinder, som er i en social situation, hvor de er nødt til at gøre dette. Det er ikke deres søstre, det handler om, men de fremmede.... De identificerer sig mere med kunderne og med dem, som tjener penge på de kvinder.

Så jeg mener at det skred, da vi holdt op med at tale om økonomi og sociale forskelle og i stedet satte såkaldte kønsoverskridelser og diverse individuelle identitetsspørgsmål og seksualiteter i fokus.