2. august 2011 - 17:03

Kunstværkets autonomi vs. autonom kunstkritik

Shepard Fairey har med sit gavlmaleri ved tomten på Jagtvej 69 skabt et værk hvis betydning uforvarende er blevet en aktiv del af sin lokalpolitiske kontekst.

Det er ikke til at tage fejl af budskabet i Shepard Faireys gavlmaleri ud til en af Københavns mest betydningsbærende adresser. Det er ikke forsøgt pakket ind eller afleveret under dække af at sige noget andet. Værket har nogenlunde samme subtilitet som en molotov cocktail der rammer en af Københavns Politis hollændervogne.

Duen har været brugt som fredssymbol siden kristendommens fødsel, hvor den med en olivengren i næbbet har repræsenteret helligånden og den kristne salighed og sjælefred. Dens politiske betydning fik imidlertid først sin popularitet, da Picassos litografi Duen blev valgt som emblem for det kommunistiske Verdensfredsråds kongres i 1949. Faireys due er ligesom Picassos ikke tynget af en kristen olivengren.

Hvis de kunsthistoriske og geopolitiske referencer passerer hen over hovedet på beskueren, som en af Københavns forhadte storbyduer eller som en brosten over et sammenstød mellem politi og demonstranter, kan man nøjes med at læse skriften på væggen i en typografisk stil der henviser til oprindelsen af moderne europæisk reklameæstetik, art nouveau.

Netop den reklameæstetiske metode, at gentage sine budskaber i en uafbrudt strøm, er central i Faireys værker der iklæder reklamens symbolske vold et autoritært og totalitaristisk formsprog.

Ofte akkompagneret af en ordre om at adlyde, tvinger Faireys billeder beskuereren ind i et alternativt perspektiv på sine omgivelser, der alle steder er mættet med kravet om at adlyde den sociale orden gennem forbrug.

Den samme æstetiske metode blev taget i brug under konflikten om Ungdomshuset. Det var i flere år umuligt at bevæge sig nogen steder i København uden at se tallet 69 overalt i form af grafitti, klistermærker, stencils, på t-shirts, hættetrøjer, som håndtegn osv.

Ungdomshuset blev efter sin rydning et brand der i genkendelse lokalt kunne måle sig med hvad Fairey globalt har opnået med Obey.

Hvor fredsduen er et velkendt symbol der udtrykker kravet om besindelse hos verdens krigsførende magter, er betydningen af tallet 69, der figurerer som en slags signatur i Faireys værk, imidlertid udtryk for en kamp for et fristed, en kamp hvor Københavns Kommune og de kristne ekstremister i Faderhuset blev anset som hovedmodstandere.

Placeringen af et værk der forlanger fred i verden (og tilmed med en moderne version af gammelt kristent symbol) ved en grund som står som et omvendt monument over så mange knægtede følelser kolliderer disse to betydninger.

At værket derudover er sponsoreret af kommunen som et led i en strategi om at brande København som en progressiv og “cool” by leverer ny brændsel til et bål hvor Ungdomshusets aktivisters følelser stadig ulmer.

Der gik ikke lang tid før værket blev vandaliseret med klatter af maling og graffititeksten “NO PEACE!” og “GO HOME YANKEE HIPSTER”.

At værket kunne blive opfattet som en hån med kommunen som afsender er ikke overraskende.

At tro Fairey har ageret nyttig idiot i et forsøg på at håne Ungdomshusbevægelsen er derimod overraskende selvcentreret og en smule paranoidt.

Dansk Folkeparti stillede faktisk krav i Borgerrepræsentationen om at Faireys værker skulle forhåndsgodkendes for at få støtte, men dette blev stemt ned. Fairey har så vidt vides haft fuldstændig kunstnerisk frihed.

Fredsmotivet på gavlen ved Jagtvej 69 er omgivet af endnu et symbol, en cirkel af lotusblade, hvis oprindelse er indisk og hvis spidser peger alle andre steder hen i verden end Nørrebro.

Der er ingen tvivl om at Fairey ingen ide havde om den symbolske betydning af det 69 han signerede sit vægmaleri med. Reaktionen på placeringen af værket ved tomten på Jagtvej er imidlertid udtryk for en provinsiel og navlebeskuende læsning af værkets betydning.

Banaliteten i den reaktion understreger, at kunstkritik (også i form af vandalisme), for at være relevant, skal kunne måle sig med det værk den beskæftiger sig med, for i sig selv være socialt, kulturelt og politisk relevant.

Kommentarer

Der er tre ting, der morer mig ved, at det maleri er blevet smadret. Det er ikke fordi jeg synes maleriet er malplaceret eller jeg ikke bryder mig om budskabet. Jeg synes tværtimod at det er fedt, at Fairey har lavet det. Lige som hans maleri på det hedengangne Ungdomshus sad godt placeret, så synes jeg også at det nye maleri sidder godt placeret på gavlen til tomten. Det første jeg synes er morsomt, er folkenes bagved’s reaktion. V1 og Fairey er jo forargede over nogen har malet på deres kunst. Undskyld, men hvor er det lige at disse mennesker kommer fra? Det er i graffitimiljøet, at disse mennesker har udlevet deres vilde ungdom. Havde de ikke brugt hele deres ungdom på at male på andre folks ting, ja så ville de aldrig have været en verdenskendt stjerne eller galleriejere den dag i dag. Kære V1 og Fairey, se det som et kompliment at de unge har taget stilling og sat deres præg på gavlmaleriet. Den anden ting der er morsom, er nok ungernes fejltolkning af budskabet på gavlen. Pga af deres ekstreme modstand mod alt, ender de med endnu en gang med gi’ fingeren til nogen som prøver at vise sympati med dem. Men det er jo det, som kendetegner unger-bevægelsen og det som gør den til et underholdende nødvendigt indspark i Danmark. Den tredje og sidste morsomme ting er Pia Allerslevs (V) holdning til maleriet. Hun har lige støttet graffitimiljøet med 250.000,- og rost det til skyerne. Jeg frydes over at Københavns Kommune endelig har lagt Søren Pinds ordnung-muss-sein-tyranni så meget bag sig, at selv en venstrekvinde kan se det fornuftige i graffiti, som en del af bybilledet.

Nikolaj: Hvori opfordringen til at tage en slapper efter at huset er blevet revet ned ligger sympati?

Det er (var) et flot maleri, men svært at bedømme det alene som et kunstværk, og så relatere kritikken og hærværket/berigelsen/tilføjelsen alene til genstanden. Det er jo to verdner der clasher. Den politisk konflikt vs. Faireys vægmaleri. Maleriet er i mine øjne flot nok, men det afgørende her er væggen bag det, den historie og konfrontation der ligger til grund for, at der overhovedet er en væg at male på. Hans maleri ved Kgs. Nytorv får jo nok lv til at stå i fred. Og på den vis er Henrik Chulus "læsning af værket som provinsiel og navlebeskuende" forkert. Den kritikken kan bedre rettes mod Faireys og V1’s manglende fornemmelse for tomtens betydning. Enten var/er de (primært V1) selvfede nok til at tro, at alle ville takke pænt og neje for verdenskunstneren, eller også er den forudsigelig ballade bare en beregnende del af promoveringen.

Simon: Hvis man tolker det som du gør, ja så er der heller ikke meget sympati, men nu er det jo kunst og kunst kan jo tolkes på mange måder :) ..og sort blok har det med at tolke alt negativt. Det kunne jo også ses som en stor gravsten, der symboliserer sorg. En gravsten vil jo oftest indeholde navnet på den døde, noget med "hvil i fred" og så en fredsdue. Jeg kritiserer ikke at de unge har kastet med malingbomber, tværtimod. Hvis de ikke havde gjort det, så havde de jo accepteret at nogen i dette samfund kan lide dem, og så er man jo ikke så meget udskud mere. :)

Borgerskabets børn, de leger, de leger, leger elendighed

Borgerskabets børn, de leger, de leger, de leger det hårde liv

Borgerskabets børn, de leger, de leger, leger oprør

(oversat fra "Les enfant de bourgeois" af Guy Beart)

og altimens ødelægger de nogle ringe i vores kæder!

Mega godt værk!

Helt bevidst placeret - helt bevidst med en provokerende tvist.

Jeg synes det er ærgeligt der er blevet malet på værket - for det var præcis hvad folkene bag har ønsket og håbet på - værsgo, omtalen er reddet for vores projekt.

En dygtig kunster formår netop at skabe denne debat, og er ikke bange for at smide sine budskaber netop der hvor de gør ondt.

Tak Shepard F for at udstille hvor forudsigelige og lette at provokere venstrefløjen er, når det kommer til kampen om ungdomshuset. Det burde lede til selvransagelse.

@UKA - Hørt! Hvor forudsigeligt og ligegyldigt. Barnligt endda.

Syntes også at det maleri er malplaceret. Jer der syntes at reaktionen er så og så barnlig? So what! I fatter ikke de følelser der ligger i det?

Jeg synes det virker som om de har forsøgt at lave grunden om til en reklameplads for deres kunst, som jeg ikke engang synes er særlig flot.

Var det bedre med den kran-reklame, der var på gavlen før? Der kan man da tale om økonomisk gevinst af det manglende ungdomshus. Anyway, så synes jeg faktisk maleriet ser meget federe og autentisk ud nu. Før malingbomberne, var det lidt for stilrent til det sted.

Det er en usmagelig måde at v1 har valgt at gøre reklame for deres smarte hipster galleri. De har på ingen måde ret til at komme og trumfe fredserklæringer ned over hovedet på folk. Der er ingen fred og det bliver der ikke før det er blevet besluttet på et mandagsmøde. Krig er grimt men sådan er det, så tør øjnene og kom videre, nu har i vist også fået medieomtale nok.

@Emil Elvheden, nu har du ikke patent på ungdomshuset. Vi er nogen der har været med til at forsvare ungdomshuset ret til at eksistere hele vejen lige siden 80’erne. Så drop det med om vi ikke forstå os på følelserne omkring tabet af ungdomshuset.

Så det er ikke det denne diskussion handler om. Men om den åndsvage hærværksaktion mod OBEY’s gavlmaleri, forklædt som politisk aktion med en bagvedliggende motivforskning som gør Pia K rangen stridig. Jeres pseudo kritik af hipsterne, er lige så primitiv som kritikken af f.eks djøfisering. 100% apolitisk og uden analytisk dybde.

@ Orla Hoooold nuuu kæææft..... V1 har været et lille uafhængigt galleri i mange mange år, uden kapital til at holde åben eller blive anderkendt de første mange år. De eksponerede en niche og har gjort meget godt for den lovlige graffiti i DK. - At ’de smart i en fart’ eller hipsterne, som du kalder dem, har taget V1 til sig er jo hverken os der maler graffiti eller V1’s skyld..! Jeg er selv graffitimaler og må bare trække på skulderne, af idioter der går over et flot værk. Men at værket skal analyseres som Pia Allerslevs forsøg på at lægge låg på en debat og V1’s forsøg på selvpromovering, er så lagt ude at man næsten kun kan smile overbærende!

For kære Orla, for alle os der ikke er en frøsnapper, er det ganske åbenlyst ikke et reklamestunt at håbe på at Faireys værk bliver desekreret. Men blot et resultat af en snæver gruppe af uoplyste, infantile x-ungdomshusbrugere. Jeg har selv kommet i ungdomshuset. Men hvis man er så blind i sit had, at man tilsviner en verdensanderkendt og dygtig kunster og ikke mindst allieret, så er kampen sgu tabt på forhånd og man slås mod sig selv! Som en klog mand sagde: Peace!!

@Jan Hoby. Bla bla bla, det bliver vi vist ikke enige om.

Er nødt til at trække debatten ned på et lavere plan end modkraft og resten måske ønsker, men citere en kommentar jeg læste tidligere på facebook ‘’Agurketid i kollektiverne!‘’

Når det så er citeret så vil jeg poste noget som jeg skrev tidligere på min egen facebook-væg “Tja jeg synes et eller andet sted at det er det uundgåelige der er sket med det maleri, det måtte ske og er sket og jo jo da så kan vi sagtens komme videre i dagsordenen.

"Åh nej, der er nogen der maler street art over! I har misforstået street art!"

Jeg synes overmalingen gør det federe, ikke ringere. Det passer lissom bare bedre nu.

"Hærværk er kunst" ? Nej det er det ikke. For kunsten er vel en bevidst proces og forarbejdning, som når gamle malerier - som regel uden den store kunstneriske (og økonomiske!) værdi bliver overmalet/viderebearbejdet til et nyt værk. Hærværk er jo ikke bare kunst, men derfor kan det jo godt være smukt og gi det oprindelige værk en ny betydning. Et gavlmaleri blir måske ikke "pænere" ved at få fx tags, men det blir da mere autentisk. Og selv om Sherpard Faireys gavlmaleri med "Peace 69" får mig til til at tænke på gravsten "REST IN Peace 69" - måske netop et formål med værket? - så er det da blevet bedre af hærværket, se lige på det:
Tallet 69 skrevet med grimme "army-tal", der ligner noget fra en kampvogn, magtens sprog råber ned fra muren hen over tomten. - Det er nu blevet forstyrret!.
Og væk er den ro og symmetri, og det gravstenslook, væggen havde i et par dage.

Jeg tror, at det kan være Sherpard Fairey himself, der har foretaget malerbomber og påmaling af udsagn natten til tirsdag som PART II af værket, og lige nu som PART III sidder og klipper aviser, lydoptagelser og skærmdump af debatten på Modkraft.dk - for at at udstillet det som et planlagt samlet værk på Museum Of Modern Art i New York til efteråret under titlen "War & Peace in Copenhagen - Revival of Resistance"

Det er fedt, at Shepard Fairey har taget sig tid til at komme og male på vores by. Tak for det!

Jeg ser gavlmaleriet som et dynamisk værk og "tilføjelsen" understreger blot dette, og at der er tale om et konfliktfyldt sted. Det er da spændende at værket bliver tolket forskelligt, og at der er nogen der har givet deres besyv med, så det nu har et nyt udtryk.

Det minder mig lidt om dengang Marco Everisttis guldfisk-i-blender-udstilling blev "videreudviklet" af nogle aktivister, der mente det var synd for de indbefattede fisk. Her reagerede ME (så vidt jeg husker) med at tage en masse billeder af aktivisternes hærgen og brugte disse i andre udstillinger, for det understregede jo pointen om, at folk går amok over fisk i en blender mens de er pisse ligeglade med alt muligt andet, som er langt vigtigere.

Banksy har også fotograferet, hvordan hans værker i tidens løb er blevet "videreudviklet" og har fået justeret sine budskaber.

Derfor synes jeg også at V1’s reaktion er lidt underlig - hvorfor denne negative tilgang, når man nu også kan se det som en berigelse eller videreudvikling? Det er vel i sagens natur lidt naivt at tro, at street art forbliver uberørt:-)

Nu har jeg læst hele indlægget og alle kommentarene. Men så kom jeg i tanker om, at 12 mio. mennesker sulter, klimaforandringerne og Palæstina. Hermed en opfordring til alle på venstrefløjen om at komme videre, koncentrere sig om større problemer og evt. at se på verdenen uden for Nørrebro.

Jeg blev sku’ ret ked af det da jeg så at Sherpard Fairey maleri var blevet hærget. Det er fandeme så trist altid at skulle sige "Sorry I’m from Denmark"

@

Interaktiv kunst.. smart.

Duer er ikke velvalgt som fredssymbol.

Det er det mest hidsige stridbare og hysterisk territoriebevidste kræ.

Har-har, så den passer fint lige dér.

:-D

Jeg synes det er arrogant at han ikke sætter sig ind i hvad han maler på . At han bare vælter ind i byen og regner med at kunne lave lige hvad han vil uden hensyn. Han påstår at lave politisk kunst, men når han konfronteres med jagtvejsproblematikken depolitiserer han med det samme og siger "jeg går ikke ud fra at de er for krig". Det er først og fremmest usammenhængende i forhold til hans postulerede politiske budskaber og for det andet udtryk for en ekstrem arrogance, som mange støtter ham i, han er jo en stor kunstner og derfor skal han have lov til at gøre hvad han har lyst til, men vi vil have medbestemmelse over vores by og vores monumenter.

@ peace 69: jeg synes det er synd at du er nødt til at kaste med mudder for at overbevise dig selv om dit budskab. der er ikke noget klog ved ordet PEACE i denne verden og slet ikke på ground 69. ingen gravsten hører hjemme der, da intet fred hviler over grunden og forhåbentlig heller ikke over bevægelsen. fred er sådan noget du kan prøve at snakke politikerne til og dem der har magten. og der for du nok heller ikke meget ud af det. der skal kæmpes, ikke nødvendigvis med våben som sten og flasker, men kæmpes skal der fanme.

Den generalle dansker der har hørt om, eller set, dette maleri, kan vel få mange tanker omkring maleriet. Men gider de? Det er vigtigt at forstå, at den generalle dansker, er de mennesker der var ligeglade med ungdomshusets fald og som ikke kæmpede med alle deres kræfter for at stoppe eller hævne det. Der er ret stor change for, når de ser PEACE med kæmpe skrift på tomtens væg, at de tænker at der må være noget om det og sikkert tænker at grunden vel snart kan bruges ”til noget ordenligt”. Det er vigtigt at have med i sine overvejelser at dem, der lod huset forsvinde, samt sked på alt det huset og bevægelsen stod for, nok heller ikke giver noget for bevægelsen idag, og derfor skal de ikke have lov til at læse orden fred på grunden 69. De skal stadig mindes om at ingen fred hviler på jagtvej 69 eller i ånden.

En anden ting er at skrive ”PEACE” på en væg, der intet har med fred at gøre. Politikerne, kommunen og deres tilhængere valgte i stor stil at erklære krig med huset, grunden og de mennesker der finder andre ting vigtigere end dem selv og deres kapital. Lige meget hvem der valgte at der skulle stå PEACE på den væg, valgte også at stille sig og pisse på grunden. Hvis kunstneren havde bygget et nyt hus på grunden til folket, kunne han måske have tilladt sig at skrive fred ved siden af, men da grunden stadig står tom er det en provokation uden lige. Derfor er det forhåbentlig ikke uforståeligt, at folk har valgt at pisse på hans kunst og valgt at provokerer kunstnerens og galleriets ”fred”.

Jeg synes personligt at det eneste ærgelige er at gå i personlig krig mod kunstneren, som det jo er at skrive yankee hipster. jeg ville nu også kalde ham en hipster, da det fanme er dum kunst han har gang i, men yankee er virkelig ærgeligt. det får folk til at tro at bevægelsen er intolerant og måske lettere stupide. men det er sgu svært for mig at sige at det direkte er forkert, når der er så mange følelser involveret.

(undskyld hvis jeg gentager mig selv, men alt dette er skrevet over flre omgange.)

ps.

jeg synes også det er en skam at de folk der nåede muren først, ikke lagde en seddel ved stedet, eller udsendte en pressemeddelelse. For vi skal jo alle huske at pressen, den generalle dansker og dem, der føler sig som ofre, gerne misforstår så meget som muligt. Og derfor er det jo rigtig, rigtig farligt at gøre noget som helst politisk uden at fortælle dem, hvorfor man handler som man gør og hvilke motiver man selv ligger inde med.

@NEVER PEACE 69: You are the master race.

Kram.

Generel dansker. Tror jeg nok.

Nu er værket restaureret...

Jeg håber de næste der vælger at male videre på det kan løfte niveauet (både æstetisk og politisk) bare lidt over det forrige forsøg, der mest af alt mindede om den måde hestepiger diskuterer Bjørn Nørgaards Hesteofringen: http://www.heste-nettet.dk/forum/1/...

peace out

Den her begivenhed handler allerede om langt mere end den gavl. Fx handler den om graffiti, om gadekunst(nere) generelt, om hvem der har "ret" til byen og alt det der og selvfølgelig om ungdomshuset.

Om noget kan en sådan her begivenhed endnu engang tydeliggøre hvad ungdomhuskonflikten (stadig) handler om, nemlig langt mere om hvorvidt kommunen kunne få fred ved at give et hus ude i Nordvest til en del af dem der deltog i kampen. Kampen om ungdomshuset var en kamp for flere fristeder ("fristeder alle steder" husker I nok), en konflikt der stadig lever, omend mere latent eller ved at have flydt ud i en masse andre sammenhænge.

Anyway, værket er blevet genskabt. Hvordan vil andet forsøg se ud?

En ting med den beskidte slags graffiti er jo at den ikke tager så lang tid, kræver helt vildt lidt plus at den ikke gør sig ambitioner om at please alle de "street-art"-interesserede borgere der går ture på jagtvej 69.

Man kunne gentage den samme gestus, med fuldstændigt samme sætninger. Tørt.

Men for sjov ... Hvis nu nogen kommer med en level-up til malingbomberne + "NO PEACE!" og "GO HOME YANKEE HIPSTER" skrevet på 10 sekunder. Hvad med noget endnu mere nonchalant, der går endnu hurtigere og kræver endnu mindre af den der gider tage derned (altså under 10 sekunder eller hvor lang tid det sidste nu tog). Det kunne også være noget mere krævende og pædagogisk – for at nu imødekomme alle dem der insisterer på at graffitmalere skal udføre et hårdt arbejde – en kæmpe slangebøsse over logoet og med store bogstaver nedenunder: "SKYD DUEN!"

Eller vent, hvad med Mars Attacks!? http://youtu.be/x-2VmohG_Pk

Dårlig idé straks at finde på vittigheder om at slå dyr ihjel. Hvad fanden er der galt med jer?

I kunne jo skrive ’Min pik, min pik, min pik’, som der også allerede står i forvejen, overfor. Det er tydeligvis et langt bedre budskab end ’peace’.

Knuz til jer, tosser.

"Kulturmur 96" ..?

Røv doch den Mauer ned.

Det at kaste en malerbombe på et vægmaleri kan måske med meget god vilje i sig selv betragtes som en kunstnerisk handling eftersom det omformer det oprindelige værk, om end det ikke er voldsomt kreativt og hvad originalitet og perspektiv angår er nogenlunde på niveau med at male skæg på billedet af Peter Skaarup i den lille DF-reklame, som altid befinder sig irriterende anmasende i hjørnet af kryds og tværsen i Ud og se med DSB.

Men den forståelse af kunst som demonstreres i debatten om gavlmaleriet på ejendommen Jagtvej 71(!), som har resulteret i at kunstneren har censureret sit eget værk (og i øvrigt vil erstatte det af et andet) og som lige nu udfolder sig her på to blogindlæg på Modkraft er noget ganske andet – og åbner nogle langt mere alvorlige perspektiver. Det er hvad man dårligt kan karakterisere som andet end en ”Folkedemokratisk” forståelse af kunst, den må ikke såre folks følelser eller udtrykke sig tvetydigt (hverken i sit form eller billedsprog), tværtimod skal den udtrykke sig umiddelbart forståeligt og afspejle holdning hos … ja hos hvem egentlig? Pt. en eller anden selvbestaltet gruppe med rødder i det tidligere ungdomshus, som nu vil føre kunstnerens hånd, så han kan skabe et passende og ikke anstødeligt værk. Det udnævnes så til at være særlig ’demokratisk’ og kunstværker skal i øvrigt være ”demokratiske”.

Men hov lad os lige stoppe op et øjeblik. Hvem udøver den ’demokratiske’ kunstcensur her? Det er faktisk en lille selvbestaltet gruppe, som udøver det i hele Nørrebros navn – og i det hele taget enhver tidligere bruger af ungdomshusets navn (og jeg har da også været ’bruger’ af huset i 1990’erne og demonstrerede da det blev ryddet). Det minder i uhyggelig grad om, hvordan skiftet i kunstforståelse blev sat igennem da staliniseringen af den sovjetiske kunst for alvor satte sig igennem – og avantgardismen udtørrede og den umiddelbart forståelige og moralsk opbyggelige traktorromantik i form af socialistisk realisme trådte til i stedet. Her var det så partitoppen, som udøvede den demokratiske kunstcensur i arbejderklassens og folkets navn (samme historie udspillede sig som bekendt i Kina, da kulturrevolutionen blev løbet i gang). Det der for alvor er tankevækkende (og bekymrende for mig i hvert fald) er, at denne kunstforståelse nu demonstreres af nogle folk, som nok i egen selvforståelse er ”libertære socialister”, for ikke engang i DKP i den allermest forfrosne stalinistiske periode i 1950’erne kunne denne kunstforståelse ellers blive knæsat for alvor. DKPs gamle chef-ideolog Ib Nørlund forsøgte ellers ihærdigt at få gennemtrumfet en folkedemokratisk kunstforståelse, men da Hans Scherfig m.fl. satte hælene i, og fastslog at partiet ikke skulle diktere, hvad kunstnere skulle male, så faldt det til jorden.

En anden side af sagen er så den ’dødekult’, som har udviklet sig omkring byggetomten. Holdningen om, at ”Intet må bygges, uanset hvad det så måtte være, for til evig tid skal det stå som en art mindesmærke af hensyn til ’vores’ følelser”. Dels er det for mig at se en grundlæggende disrespekt overfor de mennesker, som faktisk bor på Nørrebro, at deres behov ikke må danne afsæt for udviklingen af deres egen bydel (og der er mange lokale behov som kunne dækkes på den byggetomte). Men en anden ting er de mere vidtrækkende politiske perspektiver. En velkendt side af den folkedemokratiske stalinisme var som bekendt en udbredt dødekult med nærmest religiøse træk, som dels gav sig udslag i, at de sovjetiske ledere i bogstaveligste forstand stod ovenpå liget af Lenin under paraderne på den Røde Plads (den der trekantede tribune de altid stod og strittede på, er faktisk Lenins grav), men som også efter 1945 blev udbredt til hele resten af Øst- og Centraleuropa, så vestlige kommunister i en uendelighed skulle stå og stritte med blomster ved mausolæer af balsamerede kommunistiske koryfæer, gravpladser og jeg ved ikke hvad når de blev slæbt igennem den arrangerede virkelighed af ”imaginær kommunisme”.

Man skal ikke glemme, men man skal saftsuseme også koncentrere sig om at se fremad og ikke blot bagud i lyserøde nostalgiske tåger, hvor man i øvrigt fuldstændig bortretoucherer alle de problematiske ting og sociale praktikker, som også kendetegnede det gamle ungdomshus. Bevidsthed og sin egen (og sin egen bevægelses) historie forudsætter nemlig i allerhøjeste grad kritisk selvrefleksion, og den er fuldstændigt sat ud af spil her.

Næh hvis man ville sætte et værdigt mindesmærke over stedet – uanset om det drejer sig om gamle ungdomshus eller det gamle folkets hus – så skulle man hellere gå til kamp for bygningen af en børnehave eller en ungdomsklub på stedet (det mangler man ved gud på Nørrebro), eller måske udslusningsboliger for misbrugere, fixe- og sundhedsrum eller måske bofællesskaber for udviklingshæmmede, så ville man i hvert fald omsider substantielt have modarbejdet den fremvoksende pænhed i København og givet en konkret støtte til nogle mennesker som der bliver mindre og mindre plads til i byen. Og så kunne der da i gården for min skyld gerne være en statue af en sovende punker – det ville i det mindste være morsomt - eller måske af en kæmpe politiknippel, hvorved det ikke bare ville være en kommentar til rydningen af Ungeren men såmænd også til rydningen af Byggeren i sin tid (hvis konsekvenser for Nørrebro var af en ganske anden og langt mere vidtrækkende karakter og skabte grundlaget for de problemer, som man slås med den dag i dag).

Det er selvsagt DEBATTEN i forlængelse af de to blogindlæg på Modkraft, som jeg sigter til. Jeg mener ikke, at Henrik demonstrerer en kunstforståelse af ’folkedemokratisk’ karakter. Faktisk det stik modsatte. Bare for lige at forebygge evt. misforståelser

Fantastisk nuanceret blog af Chulu. og Dejlig kommentar af Knud :) Tak for jeres kloge ord, der sætter tingene lidt på plads.

Dit ønske om kritisk selvrefleksion har jeg fuld forståelse for. Hvis du kom i Ungdomshuset i 90’erne og hverken før eller siden, kan jeg sådan set også godt forstå, at du rynker lidt på næsen. Det var nedgangsperioden. Men andre har oplevet andet end dig, fordi de har holdt fast, så se lige ud over dine egne private erfaringer et øjeblik. Og lad os så tage diskussionen om, hvad der gik galt i 90’erne og hvordan det hele kunne komme til at gå godt igen, et andet sted. Jeg mener helt klart, at den debat er vigtig.

Men din analogi til Sovjet er ret langt ude. Hvis du tror, at Fairey har kunstnerisk frihed og bare gør, hvad der passer ham, så længe folk på Modkraft og på gaden lukker numserne, er din analyse af kunstens præmisser i den socialliberalistiske version af det kapitalistiske samfund godt nok uskarp. Ligheden mellem en gruppe sommerforkølede nørrebroere og så ledende folkedemokratiske stalinister, der regerer en stor imperialistisk stat, jamen, hvor ser du den? Hvor er ligheden i situationen og magten?

Du efterlyser en børnehave. Hvis du havde været forbi adressen indenfor de sidste fem-syv år, ville du have vidst, at der ligger en stor fleretages børnehave med en stor indendørs legeplads klods op ad tomten. At du ikke er klar over det, siger noget om, at du er meget langt væk fra det hus og det kvarter, du taler om. Men sådan kan man da også udsmykke og planlægge byen. Lige som Fairey, Københavns Kommune og V1. Sidde i et kontor, fjernt fra de mennesker, hvis hverdag og liv man vil præge, og tegne skitser og fortælle folk, hvad de i virkeligheden har behov for. Helt sikkert bedre end at spørge dem selv....

Ovenstående indlæg var rettet til Knud, undskyld roddet.

@Nielsen: Jeg ved godt der ligger en børnehave i nærheden af den gamle grund, men jeg formoder, at du er klar over, at der er akut pladsmangel i Københavns Kommune både hvad angår daginstitutioner, fritidshjem og ungdomsklubber. Jeg ved ikke om du selv har børn - så ville du i hvert fald vide det - men her er ihvert fald lidt baggrund om forholdene:http://politiken.dk/cci/article1318...

Nu er jeg selvsagt farvet af at have været engageret i Københavns Forældreorganisation ikke mindst i forbindelse med nedskæringsprotesterne samme år som ungeren blev ryddet (men jeg gik skam også ud og demonstrerede mod rydningen af ungeren og flere af mine venner og bekendte røg ind ved politiets masseanholdelser, da hele Nørrebro blev omdannet til en art politistat efterfølgende) og jeg synes derfor sådan noget er vigtigt, men andre ville måske mere pege på fixerum, væresteder for psykisk syge, bofællesskaber for udviklingshæmmede eller måske noget helt femte, som jeg også foreslår i mit indlæg

Iøvrigt er det tankesættet og kunstforståelsen, jeg sigter til, det kan du vist dårlig være i tvivl over, og det skulle folk måske begynde at reflektere lidt over.

Og jeg synes måske, at du skulle begynde at reflektere lidt over, hvor få reelle fristeder, der er tilbage i København - og i Danmark - og hvilke konsekvenser det har, for politikudvikling og for de mennesker, du angiveligt gerne vil hjælpe. Mere institutionalisering er åbenbart dit svar.

Og så synes jeg, at du skulle reflektere lidt over din egen kunst- og demokratiforståelse. Altså svaret reelt på mit indlæg. I stedet for blot at fortælle mig, at du er bevidst om, at der ligger en børnehave bag Jagtvej 69 og at du gerne vil have flere institutioner.

Nå, men debatten har lagt sagt og gavlen er nu igen blev beriget med ny graffiti. Og nu er det da meget federe, end det var da Shepard først havde været i gang. Så det viser sig, at det kunne betale sig at brokke sig og sympatisere med dem, der lavede graffiti p førsteugaven, slevom det måske var lidt uhjælpeligt. Det er bedre nu, for vi de gjorde det. God lærestreg, som man vist har set før :-)

Og så har kunstneren også fået en rigtig Jagtvej 69 hilsen. Ligesom dengang Weidekamp overlod brugsretten til Jagtvej 69 til de autonome kender de kun en måde at reagere på: voldeligt overfald.

I deres voldelige opførsel og deres syn på mennesker med en anden mening end dem selv adskiller ungdomshusets tilhængere sig på ingen måde fra nazisterne.

Sorry I am not a naitive Danish speaker, so I may have missed someone else writting about this. Isn’t the worst thing about this mural the fact that is essentially and advertisement for Shepard Fairey and OBEY. It has an OBEY logo clearly displayed. All of the murals he did around town are OBEY advertismnets, some of them almost entirely made from OBEY logos. So he used 250,000kr of state money to pay for paint to put up ads for his shitty clothing company. Great use of limited art funding money Copenhagen Commune. Please someone paint over these bloody commune funded advertisements.

A "street" artist from the highly prestigious Rhode Island Art School uses graffitti to promote a brand and people actually support him? He describes the work as being about war and peace with a dove in the center of a target? All I see is a dull and empty advertisement for OBEY.

Annonce