Den 28. januar 2014 oprettede Eventministeriet Skuespilhuset facebook-begivenheden Boys Don’t Cry, hvilket skulle afføde nogle markant andre reaktioner end dem, arrangørerne formodentlig havde regnet med. Begivenheden var en teateropsætning af den tragiske historie om transkønnede Brandon Teena, som blev voldtaget og myrdet i Humboldt, Nebraska, i 1993 – en tragedie, som også den amerikanske film (1999) af samme navn tematiserer.

En næse til heteronormativitet og ideen om, at kvinder skal stå til rådighed for mænd i nattelivet.

Selvom jeg ikke følte mig som en pige, valgte jeg alligevel at definere mig som lesbisk.

De råbte til paven, at han skulle holde sin kæft.

Folk, der bruger ord som narrefisse og narrepik, er idioter og dårlige i sengen.

Nogen skal kaste den første sten mod kristendommen. Og jeg melder mig gerne.

Det er vreden, der skaber forandring. Som benzin, der brænder heterosexismen.

Whitney Houston har hjulpet mig igennem mange ting.

Jeg sætter seks nye VHS-bånd med porno i maskinerne og tænder tv-apparaterne ovenpå.

Kim er ikke sprunget ud, men Xander har altid vidst, at Kim var til mænd.