For rigtig mange år siden var jeg vurderingsmand i Århus. Min makker og jeg vurderede alle husene i et distrikt i Hasle. Vi gjorde det manuelt, kiggede på huset, målte op fra kælder til kvist, lagde til for herlighedsværdier og trak fra for dårlig vedligeholdelse. Vi ramte da forkert i forhold til markedsværdien, for vi kunne jo ikke ane, hvilken pris en køber ville betale. Det afhang af køberen...