Annonce

21. august 2011 - 3:46

Bevismateriale fra anklager i ROJ TV-sagen er bestilt arbejde

RETSMØDE NUMMER 3
torsdag 18. august 2011
Københavns Byret, Domhuset

Ved simpel surfing på internettet har politiets/PET’ eget analyseinstitut, Center for Terroranalyse (CTA), udarbejdet den rapport, der skal overbevise dommere og domsmænd om, at PKK og nøglepersoner skulle have forbindelse til ROJ TV. Og at ROJ TV dermed skulle være marionetstyret til at drive propaganda for Det Kurdiske Arbejderparti.

Rapporten og en redegørelse om nøglepersoner i PKK er en mundtlig bestilt opgave mellem vicestatsadvokat og anklager Anders Riisager og Jacob Buch-Jepsen og CTA. Der foreligger ingen skriftlig aftale om bestilling af rapporten, afslørede forsvarer Bjørn Elmquist gennem afhøring af anklagers anonyme vidne.

JPEG - 78.6 kb
Forsvarsadvokat Bjørn Elmquist i samtale med Mehmud Önder, journalist og nyhedsoplæser på ROJ TV. foto:lilsim

Internettet er kilde til bevismaterialet

Repræsentant for de to tiltalte danske tv-selskaber, administrerende direktør for ROJ TV, Imdat Yilmaz, og resten af tilhørerne, journalister fra ind- og udland, jurastuderende, tyrkiske diplomater og andre, måtte fra det tilstødende for-rum til retslokale 27, kun lytte til vidnet fra højttaleren.

Vidnet, der præsenterede sig som kandidat i statskundskab og taler flydende tyrkisk, dansk, engelsk og fransk, fortalte hvordan han via internettet har fundet forskellige beskrivelser og informationer, fra såkaldte ”åbne kilder” for at kunne skrive rapporten til anklageren, der skulle leve op til sigtelsen om at PKK skulle være en international terrororganisation.

Lige som mennesker verden over finder informationer på hjemmesider om fx højreekstremisme, selvmordbombere og andre både rabiate og seriøst informative sites, er rapporten fra CTA blevet til.

Med anvisning fra anklager har CTA skræddersyet en rapport til det formål at fremstille PKK, det kurdiske arbejderparti, som den terrororganisation sigtelsen lyder på.

Sådan forstod man som tilhører både præsentation af bevismaterialet fra anklager og den efterfølgende afhøring af vidnet, der som ansat på CTA har udarbejdet både rapport og personbeskrivelser.

Sammenhæng med virkeligheden ”ligger udenfor opgaven”
Det stod i al fald klart og tydeligt, at vidnet, der tidligere har været ansat i PET og Forsvaret og adskillige gange har assisteret anklager med analyser i forbindelse med andre retssager, igen og igen måtte svare på forsvarerens spørgsmål om rapportens ordlyd, at ”det lå udenfor den opgave, han var blevet bedt om at lave”.

Og nej, vidnet havde ikke undersøgt alle kilder til bunds. Og nej, han havde heller ikke krydstjekket de informationer, han havde fundet på websitet for The National Counterterrorism Center (NCTC) = en amerikansk statslig organisation, der også involverer CIA og det amerikanske justitsministerium, med andre kilder, fordi han ”anså kilden for at være troværdig”.

Og nej, han var ikke vidende om, at PKK i det seneste årti har arbejdet for et lokalt kurdisk styre, en slags føderalisme, som man har på Færøerne, i Grønland og som fx baskerne har. Eller at PKK dermed ikke længere går ind for væbnet kamp for egen national stat, som de gjorde i 90’erne.

JPEG - 153.9 kb
Foto: Mette Kramer Kristensen

Vidnet kunne ikke fortælle, hvad UNHCR stod for, på trods af, at han har skrevet De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR) ind i rapporten som kritikere af PKK for i 1990érne at involvere børn i den interne kurdiske krig mellem forskellige kurdiske partier. Ej heller at PKK har lyttet og efterkommet kritikken, var vidnet klar over.

Vidnet var heller ikke bekendt med at PKK i dag kæmper for kurdernes basale rettigheder med demokratiske og parlamentariske midler.

Eller at PKK, både via Öcalan og andre fra partiet, har forsøgt at række hånden frem til forhandling gang på gang, men at den tyrkiske stat aldrig har villet tage imod deres forhandlingsvilje.
Den slags oplysninger findes der ellers også rigelige af på internettet.

Læs også ”Öcalan og PKK er symboler for FRIHED - ikke kamp!” i tidligere blogindlæg

Nyhedsbureauer som Firat News og Bianet er bare få nævnt her, som er fulde af informationer, fakta, interviews og rapporter om kurdernes kamp for at opnå basale rettigheder som sprog, etnicitet og parlamentarisk deltagelse i det demokratiske styre den tyrkiske stat påberåber sig.

Den slags oplysninger ”ligger udenfor opgaven”, svarede vidnet oftest, når forsvareren spurgte ind til den sammenhæng oplysningerne i rapporten vedrørte.

JPEG - 184.2 kb
Foto: Mette Kramer Kristensen

Ingen absolutte sandheder men mange skøn og formodninger

Bjørn Elmquist gravede videre ned i formuleringerne i rapporten og spurgte til de mange forekommende udsagnsord i sætninger med information om fx drabstal, ansvar for handlinger, eller beskrivelser af personer, hvor vidnet havde anvendt ”antages”, ”skønnes”, ”menes” og formodes”.

Alle verbums betyder som bekendt, at afsender af informationerne ikke kender sandheden om det beskrevne, men tror, at tingene forholder sig således.

Det er den slags ord, som hyppigt anvendes i det sprog embedsmænd ofte bruger for ikke at blive ”hængt op udsagnet”. Det såkaldte kanselisprog, eller som det populært hed i 70’erne på Københavns Universitet, ping- og pampersprog.

Loyal overfor sine kilder

Vidnet gentog også ofte, at han var ”loyal overfor sine kilder”, når forsvareren spurgte ind til oprindelsen af et udsagn.

Forsvareren ville også vide, hvilke metoder vidnet og CTA benytter sig af, når de udarbejder rapporter.

Til det kunne vidnet fortælle, at centret har metoder, de altid bruger, og at de oftest arbejder med lukkede kilder, om trusler og forskellige hemmelige opgaver.

Da vidnet arbejdede med opgaven for anklageren om PKK, havde han ”særligt fået at vide, at de skulle skrive den til anklager”.

Han havde brugt åbne kilder, tidsskrifter, tænketanke, statslige organisationer og medier, både tyrkiske og amerikanske.

Forsvarer spurgte til, om vidnet havde krydstjekket informationerne med kurdiske websider og medier og kendte til sine kilders finasieringforhold. Dette afviste vidnet med at ”dette lå udenfor opgaven”.

Omkring såkaldte ”nøglepersoner” i PKK var der under nogle af personerne anført narkobeskyldninger.

Da forsvarer spurgte vidnet om, hvorvidt disse informationer var anholdelser, sigtelser eller en intern liste fra den pågældende kilde NCTC, svarede vidnet:

- Vi har kun beskæftiget os med angreb og aktiviteter.

Læs også ”Et anslag mod kurdernes ytringsfrihed” på Modkraft

JPEG - 132.4 kb
Foto: Mette Kramer Kristensen

Annonce