Whose Games? Whose City?

Efter lang tids stilhed og eftertanke har jeg besluttet mig for at genaktivere min blog paa Modkraft. Ikke at der ikke har vaeret nok ondskab i verden at skrive om eller nok smukke oplevelser fra de selvorganiserede alternativer og modstand - jeg har blot vaeret et andet og mere praktisk fokus det sidste halvandet aar.

Men nu er jeg tilbage og vil laegge ud med et par indlaeg fra de netop aabnede Olympiske Lege 2012 i London, som jeg haaber kan supplere den dygtige, kritiske daekning paa Kontradoxa og i linksamlingen. I det foerste indlaeg vil jeg saette fokus paa erhvervsdominansen og de giftige sponsorer af London 2012.

"Whose Games? Whose City?"

... Er spoergsmaal, der maa dukke op i hovedet paa de fleste londonere siden den olympiske galskab ramte byen i 2005, hvor London blev udraabt til den "heldige" vaertsby. Legene i 2012 er blevet udnaevn til at skulle vaere de mest baeredygtige og aabne nogensinde.

Jeg ankom til byen - jeg efterhaanden har besoegt en snes gange - dagen foer den officielle aabning og blev naermest blaest omkuld af OL stormen.

Den neoliberale logik om, at alt er et produkt, der skal markedsfoeres og saelges, er tilsyneladende blevet antaget som officiel logik for disse lege. Bygninger, busser og besoegende er draperede med Union Jack, OLs officielle lilla reklamer og reklamer for de officielle sponsorer. Overalt opfordres du koebe en bid af OL til dig selv, dine venner og din familie; olympiske sko, olympiske sandwiches og olympisk aand paa flaske.

Det skal dog vaere de certificerede sandwiches, sko og aander, da den intellektuelle copyright og branding har naaet hidtil ukendte niveauer af vanvid:

En saerlig politienhed er dedikeret til at forhindre og slaa ned paa "uretmaessig" brug af det olympiske logo, ordene "summer", "medals", "sponsor", "silver", "gold", "bronze", "2012" og "London 2012". En stribe forretninger og spisesteder overalt i Storbritanien har saaledes haft uventet politibesoeg. (1)

Jeg har personligt vaeret heldig nok til at opleve det selv, da jeg blev passet op af tre "Bobbies", da jeg var paa vej igennem byen ifoert en "official protester" t-shirt, der er blevet printet og uddelt af den politiske kunstgruppe Space Hijackers.

Det kommercielle spiller tydeligvis en dominerende rolle i de olympiske lege. Ligesom "uretmaessig" brug af ovennaevnte ord og logoer kan medfoere chikane og straf, er det kun lovligt at vaere ifoert eller medbringe ting med logoer, der er officielle London 2012 sponsorer, paa det olympiske omraade. De sponsorer, der kom igennem London Organizing Committee of the Olympic and Paralympic Games - LOCOGs - naaleoeje, hoerer til den absolutte top af multinationale selskaber og har opnaaet absolut monopol paa den massive maengde OL reklamer, der dominerer baade den "Olympiske landsby" og resten af byen.

Giftige sponsorer

Paa listen over London 2012 sponsorer finder man bl.a. Rio Tinto, Dow Chemicals, British Petroleum og Coca Cola.

Rio Tinto er verdens stoerste mineselskab, der blandt andet har staaet for driften af datidens stoerste kobbermine paa ooen Bouganville, Papua Ny Guinea, indtil dens lukning i 1989. Mens minen var aktiv, blev en fjerdedel af oeen saa forurenet, at den nu er ubeboelig. Beboerne koerer en retssag mod mineselskab for i samarbejde med Papua Ny Guineas regering at staa bag en blokade af oeen - efter beboerne satte sig til modvaerge mod udnyttelse af deres oe - der kostede over 10000 mennesker livet og for at holde beboerne i slavelignende arbejdsforhold. (2)

Dow Chemicals er verdens stoerste kemivirksomhed. Firmaet ejer af Bhopal vaerket, hvor der for 27 aar siden var et giftudslip, der draebte 20000 mennesker og har forgiftet over en halv million mennesker. Dow har endnu hverken paataget sig ansvaret, kompenseret de mange forgiftede eller ryddet op efter ulykken. (3)

British Petroleum - den nationale stolthed for vaertslandet - blev verdenskendte og fik et endnu mere plettet ry, da dybhavsboreplatformen Deep Water Horizon i april 2010 eksploderede i den Mexikanske Golf med 11 doede arbejdere til foelge og senere sank, hvilket medfoerte det stoerste olieudslip i USAs historie. Derefter har BP udmaerket sig ved at begynde at udvinde tjaeresand i Canada og fortsaette dybhavsboringerne i de skroebelige arktiske omraader.

De olympiske lege i London 2012 udmaerker sig, som vi kan se, ved at saette nye standarder for baeredygtighed og favorisering af den multinationale oekonomiske elite. Det er en milepael for, hvordan internationale sportsbegivenheder domineres af multinationale, kommercielle interesser, og hvor taet samarbejdet mellem regeringer og enorme selskaber i den moderne kapitalisme er.

I naeste indlaeg vil jeg rapportere fra nogle af de alternative og modarrangementer, der forsoeger at bryde den oversimplificerede og apolitiserede fremstilling af moderne olympiader.

(1) http://www.theglobeandmail.com/news/world/brand-police-keep-olympic-spir...

(2) http://www.abc.net.au/news/2011-10-26/us-court-revives-rio-tinto-lawsuit...

(3) http://www.bhopal.org/