Villys afgang – og refleksioner over hvem der skal afløse

Uden at kende det præcise rationale bag Villy Søvndals beslutning, om at gå af som formand for SF, så kan jeg ikke overraskende kun tilslutte mig. Jeg krævede således hans afgang tilbage i februar, hvor jeg bl.a. skrev:

Hverken Villy eller Helle har nogensinde udvist talenter eller opnået resultater, der kvalificerer dem til at stå i spidsen for den venstreorienterede bevægelse i Danmark. Begge har de opnået deres positioner, fordi de var kompromiskandidater mellem interne fløje i deres partier, og de har, politisk set, ikke bedrevet andet, end at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.

Begges primære kompetence har været, at de trods alt har kunnet lade sig instruere af dem der formulerede strategierne og lagde planerne. Nå, ja og så er de da utvivlsomt flinke mennesker.

Nu er afgangen så en realitet, og kritikerne af beslutningen deler sig overordnet i to grupper:

De der siger, som f.eks. Peter Brüchmann, at det er en fejl, at styrmanden forlader broen, når skibet er i havsnød.

Og de der peger på usikkerheden om hvem der skal tage over.

Til det første er der kun at sige, at det er Villy og hans allierede, der har bragt SF ud i en dødsspiral. Det SF desperat har brug for, for at bryde den negative spiral, er samling, forventningsafstemning og en ny start.

Intet af det kan Villy Søvndal, eller hans sandsynlige kronprinsesse Astrid Krag, levere.

De er en central del af problemet: et parti der aldrig fik den nødvendige tid til at udvikle sig organisk til det samlede, velsmurte, moderne parti, som Villy, Thor Möger m.fl., render rundt og leger, og prøver at bilde os ind, at SF er.

Det er denne illusion der skal punkteres, en gang for alle, for ellers bliver SF aldrig i stand til at kommunikere ægte.

En ny start kræver et brud. Ikke en sommerferie, ikke veldesignede pressemøder, men et brud. Akten skal lukkes, før en ny akt kan åbnes. En dramaturgisk lovmæssighed.

Til de der peger på usikkerheden om, hvem der tager over, så forstår jeg anken. Villy er måske uduelig, men hvad hvis han virkelig er det bedste bud? Det betragter jeg som noget nær en umulighed.

Udover førnævnte Krag, så er partiets grønne fløjs Ida Auken det andet oplagte bud på en afløser. Krag er som nævnt en central del af partiets problem, hvad Auken ikke er, men SF har ikke brug for en kandidat fra partiets traditionelle fløje.

I så fald bliver den nye start, en særdeles stakket frist.

Hvis jeg var kritisk SF’er, så ville kaste al min energi ind i, at få valgt f.eks. en Ninna Thomsen, nuværende sundheds- og omsorgsborgmester i København. Tilsyneladende driftsikker, dygtig og tilsyneladende med en god portion af den realitetssans, der har været så himmelråbende fraværende de sidste par år.

Vigtigst af alt så er hun ikke umiddelbart plettet af den nuværende ledelses uskønne ageren over alt for lang tid..

Men det er jeg ikke. Kritisk SF’er altså.

Anyways. One down, og så mangler vi bare Helle.