Annonce

18. november 2008 - 22:09

Venstres landsmøde

Jeg har undret mig meget over journalist Lars Trier Mogensen, som har
skrevet i Politiken (13.nov.) om Venstres kronprins Lars Løkke Rasmussen:

"Lige nu fremstår han reelt som det bedste bud, der skan skabe en mere
afbalanceret socialliberal regering i kontrast til de sidste 7 års kulturkamp."

Men det var bestemt Lars Løkke Rasmussen som har været med i frontlinien
af kulturkampen. Som sundhedsminister har han udsultet de offentlige
sygehuse til gavn for privathospitaler og han har altid forsvaret oprettelsen
af private sygeforsikringer. Udgifterne kan virksomheder trække fra skatten.

Som indenrigsminister har han tvunget kommunerne til sammenlægning og de måtte gennemføre store besparelser, som har forringet velfærdsydelser. Derfor kan man kun håbe, at Lars Løkke Rasmussen aldrig bliver statsminister.

Efter dårlige meningsmålinger er Anders Fogh Rasmussen nu sprunget frem
som frelser for klimaforændringer. På Venstres landsmøde har han proklameret en såkaldt "Green New Deal", og han gik så vidt at indrømme at han tog fejl angående klimakatastrofen.

Men regeringen har i den nye finanslov bevilliget klimaskeptiker Bjørn Lomborg ekstra 5 millioner kroner, men det snakkede han ikke om. At han fører en strudsepolitik, kom tydeligt frem, når han talte på landsmødet om hans klimavisioner midt i en eskalerende global finanskrise.

Han sagde ingenting om den nyliberalistiske ideologi, han repræsenterer, som har ført til den økonomiske krise sammen med ufattelig grådighed. Nu oplever vi, at eurolande som Tyskland må indrømme, at finanskrisen har ført til recession i landet. Kæmpe bilfabrikker som Opel må bede om statslig understøttelse for at overleve, og man frygter i Tyskland stigende ledighed,
som også har virkninger på vores eksporthandel med Tyskland og de andre
Eurolande, som er ramt af recessionen.

Anders Fogh Rasmussen gik uden om de økonomiske problemer, taler endnu om manglende arbejdskraft, på trods af at byggefagene allerede mærker krisen og virksomheder som Sterling osv. er gået konkurs. Da hjælper ikke klapsalver på landsmødet. Venstres politik har spillet fallit.

Annonce