Velkommen til verden!

Efter at have læst 4 år på universitetet og arbejdet for en frivillig forening fyldt med universitetsstuderende (eller uddannede) blev jeg ansat som sekretariatsleder for Erhvervsskolernes Elev-Organisation (EEO). Vi organiserer de tekniske skoleelever.

Og ja, det var virkelig: velkommen til verden uden for universitetet!

Det er nu 1½ år efter, og jeg arbejder der stadig – med stor glæde.

Teknisk skolelever er som folk nu engang, meget forskellige på alle måder. Alligevel er der nogle ting, som har overrasket mig. Frem til ansættelsen vidste jeg teoretisk set godt, at der var nogle i Danmark, der havde svært ved at formulere sig på skrift, men det var helt ærligt ikke noget, jeg selv havde stiftet bekendtskab med.

Da jeg så fik den ene mail efter den anden fra folk som var super dygtige politiske, skarpe overvejelse, klare i holdningerne, men nogle gange næsten ulæselige mails. Okay så, det er faktisk et støre problem end jeg var klar over, det her med at formulere sig på skrift.

Når jeg på universitetet bliver undervist i ”medarbejdere” og de udfordringer de kan have, så handler det altid om, at de ældre kan have svært ved det med IT eller at folk kan blive ramt af stress eller tilsvarende – det handler sgu’ da ikke om den gruppe med mennesker, der har svært ved at skrive. Måske er det fordi, at ”den slags mennesker” ikke bliver ansat i såkaldte videns-virksomheder eller måske er det fordi (og det hælder jeg nok selv til) at vi på universitetet er så forbandet forstokkede, at tanken om at folk ikke har en længere videregående uddannelse kun er rent teoretisk.

Jeg tror grundlæggende, at det er godt at få sat nogle ansigter på statistikker. Ikke alene når det handler om skrivefærdigheder, men også når det handler om f.eks. praktikpladser. De fleste folk på venstrefløjen er klar over, at vi har et problem med praktikpladser – der er simpelthen ikke nok, og det betyder at de unge ikke får deres uddannelse, og det er noget skod.

Men det er da noget helt andet at stå med et af vores dygtige bestyrelsesmedlemmer, der helt klart er dygtig, kompetent, nem at snakke med, og som jeg normalt ville give gode chancer til en jobsamtale. Men en lærerplads kan han ikke få. Jeg havde nok, til at starte med, en fordom om, at det primært måtte være de svage elever, som blev ramt af praktikpladsmanglen, men sådan er det faktisk ikke.

Til gengæld er det de svage elever som taber mest, fordi det er svære for dem at ”rejse sig” og finde noget andet at lave.

En ny verden åbner sig; der ikke kun består af universitetsfolk, og jeg må sige, at jeg er grundlæggende taknemmelig for at opleve det, og jeg under alle mine medstuderende samme oplevelse, det giver en meget bedre forståelse for verden, når man kommer lidt ud over universitets-snæverheden…