Valgslogans, (dis)respeskten og alternativet

I går cyklede jeg hjem fra et besøg hos nogen venner på Frederiksberg og blev derfor tvangsindlag for den herskende valgpropaganda fra de konservative. På samtlige busstandere tonede en noget selvfed Jørgen Glenthøj frem sammen med parolen: ”Flere børnehaver kræver flere kvadratmeter”. En temmelig banal pointe at få tyrret i hovedet i forbifarten, når jeg at tænke, inden næste plakat springer i øjnene, denne gang endnu mere simpel: ”Mere Frederiksberg”.

Det begynder så småt at summe i mit hoved, mens jeg sætter de to sætninger sammen. De konservative på Frederiksberg er altså i gang med en veritabel udvidelse af kommunegrænsen.

Men denne konservative frase er ikke helt uden sidestykke. I København gjalder de radikale deres budskaber ud under fællesbetegnelsen ”Mere København”. Deres politik ligner altså de konservatives så meget, at de ikke finder andre udveje end at kopiere deres paroler og indsætte et andet kommunenavn. Det er sgu trist, at det er den eneste måde partiet formår at skelne sig fra de konservative. Mere Frederiksberg eller mere København? Ka’ det i virkeligheden være et fedt og hvad fanden betyder det?

Men det mest interessante er dog: Hvor er det, de manglende kvadratmeter skal komme fra? Skal børnehaverne bygges ud mod Valby? Er det Søndermarken, der skal jævnes med jorden? Hvis det derimod er ind mod Vesterbro findes der flere dyre designerbutikker, Napa og andre liebhaver-boliger, der fint kunne udbygges til børnehaver; om de så skal ligge i København eller på Frederiksberg er vel et fedt. Det kan selvfølgelig også være, at det i virkeligheden er en ny-kolonialistisk politik? Skal vi købe eller berige os Nigerias jord til de frederiksbergske børnehaver? Vi venter svar i åndeløs spænding.

Respekt for hvem?

I København har Frank Jensen kørt sin valgkampagne med et enkelt tema; Respekt. Respekt for København, respekt for i morgen, respekt på gaderne, respekt for ungerne også videre.
Om kampagnen er et forsøg på at score vælgeropbakning blandt blågårdsdrengene og banderne er vist lidt uklart, men hvis der er noget der er sikkert er det, at Frank Jensens street cred er formidabel lav.
Jeg kan huske dengang han som justistsminister ville gennemføre endnu en stramning af overvågningslovgivningen (Hvorfor han da også fik Prosas Big Brother pris samme år.
Nogle friske elever fra Filmskolens dokumentarafdeling greb et kamera og begyndte at overvåge ham. På gaden, i sine børns skole, til møder. Det bedste stuntnummer var, da de hyrede en kran til at løfte dem op, så de kunne filme ham på hans kontor på Christiansborg. Da filmene blev lækket til nyhederne, afsluttedes indslaget med det mest fantastiske interview med Frank Jensen. Arrigt og rasende spyttede han ordene ind i vores stuer, for hvad fanden bildte man sig egentlig ind? Hvem fanden kunne dog finde på noget så sindssygt overgribende, på hans egen person?
Ja hvem? Dig selv Frank.

I direkte forlængelse af den tidligere socialdemokratiske regeringspolitik får vi nu en lømmelpakke. Og hvem ved, måske også den er til for at indgyde respekt? Respekt for loven eller de tæsker dig og giver dig 6000 kr. i bøde for at sidde ned. Er det den respekt du vil ha’ Frank?

Det er selvfølgelig trist, at det ser ud til, at vi får en overborgmester i København, hvis tidligere politik lige så godt kunne være de borgerliges(han er trods alt bedre end Pia Allerslev), og det er ikke kun hos socialdemokraterne, de højreorienterede kræfter står til fremgang.

På Frederiksberg går SF’s spidskandidat, Anne-Mette Wehmüller, til valg efter at have indgået budgetforlig med de borgerlige. Dermed støtter hun indirekte skattestigninger for kommunens børnefamilier og lukningen af dagcentre for hørehæmmede ældre. Men fat mod kære læser, det giver mening, fru Wehmüller har ikke stemt forkert. Nej hun betegner da SF som en del af det ”borgerlige flertal på frederiksberg”

Er SF-frederiksberg blot en borgerlig enklave i et rødt hav eller er det udtryk for en generel tendens fra folkesocialisterne? En ting er sikkert, hvis man som venstreorienteret vil stemme på et parti, der ikke er klart til at sælge at for at drikke champagne med de (borgerlige) dyre drenge er der heldigvis stadig et alternativ!