Annonce

14. maj 2013 - 20:08

Ungdommen nu til dags

Forkælede cafe-studerende, SU ryttere, dovne kontanthjælpsmodtagere, elever der burde finde sig en læreplads, arbejdsløse dimittender, folkeskoleelever uden sans for konkurrenceevne og erhvervsliv, langsomme universitetsstuderende, fordrukne Prag-turister. Det er åbenbart ungdommen nu til dags den er helt gal med.

Hver gang sparekniven skærer en luns af, råber jeg op. Jeg gør min stemme gældende og tager aktiv del i den demokratiske proces, men hver gang bliver jeg kaldt ung, doven og forkælet.
Det er som om at min generation fejler i alt hvad vi gør, og det er vores skyld, hver gang noget går galt. Det er vores egen skyld, at vi er arbejdsløse eller ikke kan finde en læreplads. Det er bare fordi vi har for høje forventninger og ikke gør en ordentlig indsats. Det er fordi vi er forkælede, at vi klarer vores studier for langsomt og får dårligt. Det er fordi vi har en kræve mentalitet, at vi demonstrerer.
Det er derfor vi skal straffes, piskes og have mindre udbetalt om måneden, så vi rigtigt kan lære hvordan livet er og blive voksne. Det er os der får regningen.

Det er simpelthen for dumt.
Det kan da umuligt være vores skyld, at der ikke er arbejde og penge i statskassen. Det kan da umuligt være ungdommens mentale tilstand, der får banker til at krakke og økonomier til at knække. Den økonomiske krise har skabt arbejdsløshed i hele Europa og særligt ungdommen rammes hårdt. Mens arbejdsløsheden blandt folk over 30 år i Danmark er stagneret er den forsat stigende for unge mennesker.  Her betaler unge igen for krisen. En gang i form af arbejdsløshed, og en gang i form af nedskæringer, for at straffe os for arbejdsløsheden.
Da kimen til den økonomiske krise blev lagt, var jeg omkring 10 år gammel. Jeg har aldrig i mit liv spekuleret i aktier, købt eller solgt obskure finansielle produkter, givet skattelettelser i opgangsperioder eller været en del af magtens elite med mulighed for at føre uansvarlig økonomisk politik. Det er der heller ikke mange andre unge, der har. Vi får regningen 2 gange, men har ikke del i skylden.

Det er ikke fair, at unge skal betale for en fest vi ikke har været med til. Det er ikke fair at vi skal kaldes dovne og forkælede fordi vi lever i et land og en verden ramt af arbejdsløshed og krise. Det er ikke fair, at vi kaldes krævende, når vi demonstrerer, for lidt hverdags retfærdighed, for arbejde, su til at leve af og lærepladser.

Jeg er træt af folk, der mener jeg ikke er god nok, fordi der står 1991 på mit sygesikringsbevis. Træt af folk, der mener jeg er ung og naiv og ikke ved noget om politik, når jeg ikke kan se, at unge skal bidrage mere. Jeg kan se noget, som folk på 50 masser af livs- og erhvervserfaring åbenbart ikke kan se. Jeg kan se mine kammeraters problemer, lærepladsmangel, arbejdsløshed og forsinkede studier sker mod deres vilje, og vi får skylden for det, og får mindsket vores levegrundlag.

Alt imens vokser indkomstgrundlaget og formuerne i vores bedsteforældres generation. Tal fra Arbejdernes erhvervsråd viser at personer over 60 år ejer 75% af de samlede nettoformuer i Danmark. De ældre generationer har bil hus og aktier der giver afkast, mens de yngre generationer i stigende grad for gælder sig og studerende ikke har råd til psykologhjælp og en tandlæge regning.  Der er ved at ske et skred i generationerne. I retorikken, i arbejdet og i indkomsten.
Unge der oplever langvarig arbejdsløshed har 50 mindre chance for at få en fast tilknytning til arbejdsmarkedet end unge der ikke har været langtidsledige. Unge der ikke får en uddannelse vil være en udgift for samfundet frem for en indtægt. Unge der ikke får erhvervserfaring tidligt efter endt uddannelse bliver valgt fra. At skabe et skred mellem generationerne er skadeligt for vores samfund.

Annonce