Udkants-Distortion

Hallo helt derude i København. Har I hørt om udkants-Danmark?

Eller hvad med den ”rådne banan”, der ligger som et bælte fra Jammerbugten, der i parentes bemærket ligger i det nordvestligste Jylland, nedover Vestjylland, ind over Syd- og Sønderjylland og helt frem til Lolland-Falster.

Det er der, hvor de socialdemokratiske folketingsmedlemmers unger sgu ikke har andet valg end privatskolen – folkeskolerne er nemlig for længst lukket og flyttet 25-30 kilometer væk.

Det er der, hvor fødende kvinder skal smække ben og kæber sammen på en halvtreds kilometer lang køretur til nærmeste fødeafdeling, mens manden skal have dykkerbriller på for, at sveden ikke skal løbe ham i øjnene og forårsage et trafikuheld af frygt for en babyfødsel på passagersædet.

Det er der, hvor maskinarbejderen helst ikke skal have revet armen af i en arbejdsulykke på en tåget dag, hvor den helikopter, der skal afløse skadestuer og ambulancer ikke kan lette.

Vel og mærke hvis samme maskinarbejder overhovedet er så heldig at have et job og dermed bør frygte tågen – for ikke at tale om nye askeskyer.

Og endelig så er det der, hvor der måske sker en spændende distortion af det politiske Danmarkskort efter næste valg. Og her tænkes ikke på en bette lokalkøbenhavnsk byfest. Derom senere.

100 procent provins eller udkant?

Hvis I ikke har opdaget det, så har der de sidste par måneder kørt en debat i TV og aviser om udkants-Danmark eller det skæve Danmark, som det også er blevet kaldt uden sammenhæng i øvrigt med et vist rusmiddel.

Derimod handler det om skolelukninger, arbejdspladser, der flygter, tomme landsbyer og forfaldne gårde og statslige investeringer og arbejdspladser, der konsekvent lægges i København og omegn – i hvert fald set fra udkanten selv.

Det handler også om følelsen af folkestyre og demokrati.

Om de store reformer som kommunalreformen, der har flyttet Rådhuset helvedes langt væk, for ikke at tale om politireformer, domstolsreformer, sygehusreformer og hvad ved jeg, som i den grad flytter indflydelsen og giver følelsen af, at ens samfund smuldrer væk rundt om en.

Og endelig om tossede, virkelighedsfjerne Venstreborgmestre, der vrider hænder og loyalt forsvarer regeringens makværk, blot de i det mindste får en stump motorvej.

Som om de ikke har fattet, at udviklingen så kan suse endnu hurtigere væk fra deres lokalområde, mens bordelturisterne indtager Låsby-Svendsens rønner den anden vej.

Det får mig til at tænke på endnu et af politikernes tåbelige forsøg på at koble sig på denne dagsorden. Om det var Pia, Lene, Helle eller Margrethe husker jeg ikke, men udsagnet var, at Danmark da var for lille til at have udkantsområder.

Tja, nu kan man jo lidt provokerende spørge, om ikke det er lige modsat.

Om ikke hele Danmark efterhånden er et udkantsområde, når man sætter det i forhold til EU? Bevares, ikke økonomisk og uddannelsesmæssigt, hvor de store bycentre i Danmark sagtens kan følge med de europæiske ditto.

Men derimod netop, når det kommer til demokrati og følelsen af nærhed. I dag er det velkendt, at 80 procent af lovene kommer fra EU, som med flertalsafgørelser kan regere hen over hovedet på folketingsflertallet.

Måske netop folketingsflertallets centraliserings og reformiver hænger sammen med, at de ærede medlemmer på tinge simpelthen keder sig i deres udkantsrolle og vil have noget at rive i, som EU ikke bestemmer?

Måske det er derfor, at de seneste valgkampe kun har handlet om detailstyring af kommunal velfærd, muslimer og sågar halvtredsøre i dankortgebyr?

Anyway, udkant eller ej, provinsielle er vi sgu alle!

Og her er jeg så tilbage til festivalen nævnt ovenfor. Tænk på at denne byfest er markant mindre end Silkeborgs Regattafester, ja selv end Randers Ugen for nu at nævne et par andre provinsfester.

Alligevel rykker en landsdækkende avis ud og rydder hjemmesiden: Breaking News: Der er affald i gaderne.

Hurra, den historie har både Midtjyllands Avis og Århus Stiftstidende sgu skrevet mange gange, når Handelsstandsforeningen brokker sig over weekendoprydningen.

Eller når selvsamme avis skrev langt og inderligt om, at nogle festdeltagere stod op i en båd. Oh skræk og ve!

Og selv de røde på Facebook går amok over, at en eller anden illegal sodavandsbod er blevet bortvist fra festen. Nej vel, fortæl mig da om det!

For slet ikke at tænke på debatten her på Modkraft. Om ”kulturimperialismens” indtog i deres brokvarter frem for det næste, hvilket får ligusterskænderierne i Herning til at blegne.

Bevares, ikke at der er noget galt i at gå op i ens nærmiljø, eller tage debatten om bykultur.

Tværtimod er ”det gode liv” vel afhængigt af ens udfoldelsesmuligheder og det rum, som omgiver en, hvad enten det er på arbejdspladsen eller i og omkring hjemmet. Men prøv alligevel lige at træde et skridt tilbage og kig en ekstra gang

Så blegner skærmydslerne om jeres byfest sgu lidt sammenlignet med problemerne i den rådne banan – også selvom man kan afvise disse med henvisning til, at det er endnu værre i Gaza.

Så gu er Danmark lille nok til at være udkant – hele Danmark sgu og provinsiel tilmed!

Men tilbage til ”den rådne banan”. Det var jo det, det handlede om.

Oprør på vej?

Sidste gang udkants-Danmark rørte på sig, var dengang SOSU’erne i Holstebro og omegn strejkede og startede den velfærdskamp, der førte til de store strejker ved overenskomstfornyelsen i 2008.

Med FOA-formand Dennis Kristensens ord var det et af de tre vigtigste kvindeoprør i historien næst efter stemmeretten og adgangen til arbejdsmarkedet.

Dengang bredte strejkerne sig som ringe i vandet og alle talte velfærd, ligeløn eller rettere mandeløn i kvindefag og nedslidning af den offentlige sektor.

Det er uvist, hvad det ender med denne gang. Om det blot er en præmatur sommeragurk i medierne, eller om oprøret tager ved. Men der er potentiale derude.

Vælgerne strømmer fra især Venstre og et nyt parti, Fælleslisten, kæmper for at blive opstillingsberettiget. Og spørgsmålet er så, om dette kan være tuen oven på den store genopretningsknold, der vælter læsset for regeringen?

Om Venstre frem mod næste valg kan blive så presset fra baglandet, at nye initiativer, et opgør med sundhedscentraliseringen, en udkantspakke under KL-forhandlingerne eller lignende kan være strategien for at vende meningsmålingerne efter genopretningspakken?

Jeg aner det ikke, men uanset hvad, så bliver det spændende at følge og pokkers tiltrængt, at fokus for en gangs skyld rykker mod bananen. Den trænger sgu til det!

PS: Distortion betyder forvrægning, og kendes bl.a. fra guitarforvrængere :)