Annonce

5. maj 2013 - 10:33

Tudekiks og 1. majsucces

Der har været sagt og skrevet meget om buhråb, vold og klammeri i Fælledparken i København 1. maj. Egentligt aner jeg ikke en dyt om det derovre, men selvfølgelig skal man ikke overfalde hinanden. Imidlertid virker det mest af alt om en spinkrig set udefra. Hvem skal have skylden? Var det utilfredshed med regeringen (gud forbyde det) eller voldspsykopater fra de autonome, som man kan skyde skylden på?

Således har jeg på Facebook hørt om truende såvel som truede, slåede såvel som slående SF’ere og Socialdemokrater. Autonome som skubbede, slog og blev slået og faner fra begge lejre, som blev revet i.

Det er bare ikke i orden uanset hvem, som har været værst og så er det blevet sagt og for så vidt relativt selvfølgeligt politisk set. Det har sgu altid været sådan, at når fadbamserne gik ind, så gik Hal Koch ud og så er den (desværre) ikke længere. Men vold, fanekamp og kasteskyts hører ikke hjemme til 1. maj. Slut!

Men det er skide irriterende, at sådanne optrin skal skygge for det virkeligt fede, som skete 1. maj, og det var ikke i København. I år var Fælledparken for bedagede lokalpolitikere uden landspolitisk karrierepotentiale, en vækstminister, som er for ubetydelig til at være inviteret til regeringens vækstplanforhandlinger og efterfølgende pressemøde, samt en højtråbende politisk ordfører med lige så lidt indflydelse som Jacob Haugaard i halvfemserne.

Næ nej, det var i Århus, at den landspolitiske scene var sat og landets statsminister havde sin hovedtale. Og lad mig afsløre det med det samme, hun fik ikke et ord indført. Folk buhede, hujede, piftede og fløjtede, så hun i hvert fald ikke selv kunne høre sin egen tale. Personligt var jeg først tæt på, men gik bagud, da jeg havde min 3-årige datter på skuldrene og hun ikke kunne lide larmen. Bagude kunne man sagtens høre konen bag de vildeste velfærdsforringelser ever, da højtalerne bar lyden ned, men foran kunne man ikke.

Dette har fået Socialdemokrater og borgerlige kommentatorer til at hyle op om udemokratiske metoder, pøbelvælde, manglende respekt for ytringsfriheden osv. Det er noget vås! Allerførst er der ikke noget nyt i, at borgerskabet himler op imod arbejderbevægelsens kampmidler. Fra den første strejke og demonstration har der lydt anklager om pøbelvælde, uhøflige tiltaleformer, manglende dannelse og bla bla. Som Maud siger i Matador, Jamen Hans Christian, sådanne mennesker… Og tænk, hvis Louis Pio først og fremmest skulle have taget hensyn til BT.

Dernæst er der bare at sige, at det derudover er noget sludder. I Århus var der ca. 5-8.000 lærere, folk fra arbejdsløshedsnetværket, andre offentlige ansatte, folk i 3F-jakker osv. som buhede og fløjtede. Det var almindelige mennesker og bestemt ikke Enhedslistens venstreekstremistiske fløjkrigere, som Sass-Larsen det skvat har været ude med. Han tør jo ikke se realiterne i øjnene.

Tvært imod mødte jeg inde foran forældre fra datterens børnehave, som jeg bestemt ikke havde mistænkt for at være røde, et lærerpar, som jeg ved altid har stemt S for hans vedkommende og SF for hendes, to Socialdemokrater, som jeg kender fra arbejdet, som var helt røde i hovedet af at puste i fløjten og sådan kunne man blive ved.

Og stemningen var god. Folk var glade og grinede bagefter. De fire DSU’ere med faner fik smil og et kærligt buh med på vejen, ingen var aggressive. Ja, det vildeste skete vel egentligt bagefter, hvor en ungersvend sprøjtede med en vandpistol på Helle. Uden at ville psykoanalysere det a la Freud, så er det vel mere barnligt end egentlig vold mod en offentligt ansat, som knægten er sigtet for. Ja, det burde da lige være vold mod statsministerens mascara, hvis den ikke var vandfast. Hvad det så end skulle koste i straf?

Fuck det, min pointe er, at det var en bred folkelig og festlig manifestation og hvad kan vi så få ud af det?

Jo, det er bullshit, når borgerlige skvadderhoveder kalder det et angreb på ytringsfriheden og demokratiet. Det er lige tvært imod det modsatte.

Demokrati handler om, at flertallet får sine ønsker igennem og politikerne gør det, som de har lovet. Det er det stik modsatte, som Helle, Villy-Annette og de andre skvadderhoveder har gjort. De lovede velfærd ikke skattelettelser, men har givet historisk høje skattelettelser i toppen og skåret velfærden ned igen og igen. De har udemokratisk bundet fremtidige folketing til en neoliberalistisk økonomisk politik via Finanspagten fra EU uden at spørge vælgerne. De har i den grad angrebet fagbevægelsen og den danske model og senest lavet lockoutovergreb på lærerne.

Vi har med andre ord ikke med en regering at gøre, som vil lytte. De er skide ligeglade og de har pisset på de underforståede præmisser, som ligger i demokrati for at være reelt, nemlig at man faktisk gør, som man har lovet. Har nogen angrebet demokratiet, så er det da dem selv. Og de skal altså ikke komme med fjollede ord om dialog, når det, som der var på spil var en envejskommunikation fra statsministeren til sine undersåtter og hun i øvrigt igen og igen har vist, at hun er ligeglad med dialog og aldrig har lyttet til andre end de borgerlige økonomer og EU.

Derudover er det nonsens at tale om angreb på ytringsfriheden. Ytringsfrihed handler om at sikre undersåtterne, de regerede, de undertrykte (lærere og arbejdsløse fx?) en mulighed for at kritisere magten, regenten, undertrykkeren uden fare for repressalier. Det var dette, som skete i Århus.

Ytringsfrihed handler ikke om retten til at blive hørt. Ingen angreb Helle Thornings ytringsfrihed. Hun kunne have talt i timer og folk havde buhet i timer, men ingen forhindrede hende i at tale. Hun havde sin ytringsfrihed og de regerede, borgerne, havde deres, som de valgte at bruge samtidig. Det er der intet udemokratisk ved. Hvorfor skulle de lade sig begrænse i deres ytringsfrihed af hensyn til hendes?

Når Johanne Schmidt-Nielsen i sin Facebookopdatering taler imod, at de utilfredse borgere må buhe så højt, at man ikke kan høre politikerne, så taler hun i virkeligheden for et indgreb i demonstranternes ytringsfrihed. Hvorfor skulle de, som netop IKKE kunne komme til orde i follow upinterviews på TV2 News og 21.30 TV-Avisen lade sig begrænse? Hvorfor er det deres ytringsfrihed, som skal lide af hensyn til hendes politikerkollegaers, som altid kan komme til orde? Demonstranterne var jo netop IKKE kommet til orde ved at have ventet til bagefter. Budskabet var netop IKKE kommet ud i så fald. Måske Helle havde hørt buhen bagefter, men det var ikke blevet en mediehistorie.

Bevares, jeg har intet ønske om at hænge Johanne ud, men dybest set, så viser det et problem. Hvem holder vi med? Skal vi solidarisere os med de lærere og arbejdsløse, som kæmper eller skal vi solidarisere os med spillereglerne, som de er defineret af de borgerlige – i dette tilfælde BT, Suzuki-Sass og co? Vi kan ikke gøre begge dele og jeg kan love jer for, at mange på 1. maj i Århus var rasende, da det rygtedes, at Johanne havde lagt afstand til larmedemoerne rundt omkring. Er Enhedslisten virkeligt ved at være så pæne, at hensynet til de borgerlige medier vejer tungere, end almindelige menneskers kamp for bedre vilkår? Mon Pio havde handlet lige sådan?

Faktum er, at de kæmpende, almindelige arbejdere og arbejdsløse, sagde fra, og de brugte deres ytringsfrihed til at overdøve en dybt udemokratisk og borgerlig regering. Det havde IKKE været det samme, hvis de havde fulgt Johannes småborgerlige formaninger om kun at buhe bagefter og uden at overdøve, hvorfor pokker hun så skal gøre sig til dommer over det sammen med BT’s politiske kommentator og Suzuki-Sass. Så havde det netop ikke været så virkningsfuldt.

Det at overdøve er jo dybt uhøfligt. I Danmark har vi en konvention eller norm om man vil om, at vi skal lade hinanden tale ud. Det er helt bestemt en god ting, og var den der ikke, så ville det være ulideligt i længden.

MEN, når ting bliver ekstreme, så er det på sin plads at reagere ekstremt. Og vi har en EKSTREMT udemokratisk og borgerlig regering, som i den grad har skidt på sine vælgere og afvist at lytte. Og så synes jeg faktisk, at det er så meget mere på sin plads at tage det ekstreme skridt at bryde høflighedskonventionerne, og sige, at når I ikke vil lytte, så vil vi heller ikke. Netop det aktivt at bryde med normen sender et ekstremt stærkt signal om, at nu er det nok – vi er hinsides borgerlig høflighed. Og det er faktisk hele pointen.

Dette brugte århusianerne med omtanke. De buhede netop ikke af den socialdemokratiske borgmester, som talte lige bagefter Thorning-Schmidt (selvom han også er et borgerligt skvadderhoved og min kammerat i øvrigt). Det viser alt andet lige en refleksion og modenhed i bevægelsen, som dens kritikere skulle anerkende!

Måske københavnerne kunne lære lidt af Århus? Måske en gammel små-anarkistisk tanke om, at det handler om at gøre klassen politisk i sig selv og ikke føre politik på vegne af klassen måske skulle tages seriøst? Jeg er sikker på, at der i København var samme utilfredshed med regeringen, som i Århus. Jeg er sikker på, at dagen derovre kunne have fået samme brede udtryk og givet en masse mennesker deres egen kamperfaring, hvis man havde forsøgt at arrangere det ligesom arbejdsløshedsnetværket og lærerne i Århus. Inddragende og på en facon, hvor alle kunne være med via fløjter, sure smileys osv. fremfor røgbomber.

Jeg er sikker på, at ”almindelige mennesker” også HAR buhet derovre. Desværre var det bare ikke det, som fylder debatten. Her klarede Frank Jensen og Annette Vilhelmsen frisag fordi det var for nemt at afvise protesterne som ”de autonome”. Måske den pointe også bør med i evalueringen hos Helle er blå-folkene?

Og til Socialdemokrater og SF’ere. Stop nu det tuderi. 1. Maj er Arbejdernes Internationale KAMP-dag. Når så arbejdere og arbejdsløse rent faktisk kæmper og agerer politisk, så er det meningen med dagen. At I har valgt at stille jer på den modsatte side freder altså ikke jer. Det er ikke jeres dag!

Men lige for at runde af. Kan vi så for pokker ikke enes om, at ytringsfriheden skal gå nedefra og op, og at stoppe hylekoret og hetzen mod dem, som viste Helle og dermed den blå politik vintervejen i Århus. Kan vi ikke prøve at løfte det politiske åsyn lidt fra de borgerlige kommentatorers popularitetsskalaer?

Faktum er jo, at med de fordømmende udtalelser fra en række EL-topfolk – korrekt citeret eller ej, de er ikke korrigeret – så går en masse almindelige mennesker hjem fra en fed radikaliserende oplevelse, hvor de tog deres egen skæbne i egen hånd og sagde fra overfor statsministeren – for manges vedkommende givetvis for første gang i deres liv. Er det så fair, at det første de ser hjemme i sofaen, når kaffen skal drikkes og dagen fordøjes, at Enhedslisten tager afstand fra dem? WTF?!?

PS: Man kan se en reportage fra Århus-protesten her – inklusiv gubben med vandpistolen:

 

Annonce