Tom Jensen er bagud 2-0

Det er ike kun jer, blog læsere der har kommenteret på læserbrevet i politiken.

Jeg bringer her Tom Jensen fra Berlingske tidendes kommentar og SUFs kommentar

Af TOM JENSEN, chefredaktør

Hun stod på en lille scene på Christianshavns Torv foran en mindre, men dedikeret flok demonstranter. Jeg kom forbi på min stilfærdige, forholdsvis C02-neutrale søndagsløbetur og hørte udfaldet gennem mikrofonerne mod erhvervsledernes klimakonference, som netop var åbnet i Bella Center. »Hvad bilder de sig ind?«, råbte hun til demonstranterne, »at lave et møde for erhvervslederne om at løse klimaproblemerne. Erhvervslivet er jo ikke løsningen på klimaproblemet -det ER problemet«, lød det, fulgt af klapsalver.
Et par dage senere slog jeg op på debatsiderne i Politiken og fandt et indlæg af en Rosa Lund, medlem af ledelsen i Socialistisk Ungdomsfront.

Hun skældte ud på nogle ungdomspolitikerne, der havde gjort op med »bestikkelsessamfundets« krav om velfærd til alle -selv de der ikke har brug for det. Dette huede ikke Rosa Lund, som i stedet fremlagde en vision for venstrefløjen, der vigtigst af alt byggede på »et opgør med Overklassedanmark og et løft af de fattigste danskere«. Det sidste -med de fattige -kan man jo ikke være uenig i, problemet er det første.

For det, som hverken Rosa Lund eller taleren på Christianshavns Torv tilsyneladende har forstået er, at Overklassedanmarks bidrag er forudsætningen for at løfte de fattigste danskere, og at erhvervslivets evne til at få ideer, ingen har overvejet før, sådan set er en fundamental del af løsningen også i klimaspørgsmålet. Det er underligt, at man er ude af stand til at indse det, selv om man måtte være af den anskuel
se, at erhvervslivet også er en del af problemet...

Men sagen er desværre, at denne foragt for skaffedyrene, værdiskaberne og dem, der er i stand til på menneskehedens vegne at erobre nye og vigtige horisonter, langt fra begrænser sig til til taleren fra Christianshavns Torv eller Rosa Lund fra Socialistisk Ungdomsfront . Med finanskrisen som bagtæppe er det en forestilling, der dag for dag opføres med stadig større overbevisning også i mere mainstream-politiske kredse.

Det er, når Mette Frederiksen anklager VKregeringen for at ødelægge velfærdssamfundet og kræver, at nu må det »svineri« stoppes. Det er, når fremtrædende socialdemokrater benægter fakta som viser, at skattelettelser stimulerer vækst mere end offentlige investeringer. Det er, når en skattelettelse bliver fremstillet som om, man giver de rige en stor pose penge -når der i virkeligheden er tale om, at man undlader at fravriste dem midler, de ærligt og redeligt har tjent.

Kriser har det med at tvinge mennesker i defensiven.

Også regeringen er ramt – og har i flere sammenhænge gjort det klart, at man ikke er overdrevent reformlysten, når det gælder arbejdsmarkedet og nye initiativer på skatteområdet, uanset hvad besindige folk måtte mene var klogt at gøre. Problemet er blot, at der i krisetider ikke er brug for fedtspil og tilbagelægninger til målmanden. Det er, når man er bagud 0-2 ved pausen, at angriberne skal sættes ind.

Det er nu, hvor afgørende beslutninger skal sikre jorden mod klimaforandringerne, at der er brug for et erhvervsliv, som tør tænke stort og bæredygtigt og dermed skaber rammerne for en grøn velfærd. Det er nu, hvor krisen kradser, at der er behov for det modsatte af foragt for dem, som finansierer den velfærd, vi vel fortsat skal have råd til? Man får nok aldrig Rosa Lund og taleren fra torvet til at skrive under på dette.
Med burde de ikke stå mere alene?.

Tom Jensen er bagud 2-0

Rosa Lund medlem af ledelsen i Socialistisk Ungdomsfront

Følgende citat kunne godt være fra Manchester Uniteds manager Alex Ferguson, mens han holdt pep-talk for sine million-drenge, der var bagud i finalen mod Barcelona onsdag:

”Problemet er blot, at der i krisetider ikke er brug for fedtspil og tilbagelægninger til målmanden. Det er, når man er bagud 0-2 ved pausen, at angriberne skal sættes ind.”

Men Fergie var kun bagud 1-0 i pausen. Citatet er derimod fra Berlingskes redaktør Tom Jensen, der torsdag skriver, at han er træt af, at jeg og andre mener, at Overklasse-Danmark er en del af problemet, og ikke en del af løsningen på den økonomiske krise.

Skattelettelser til millionærerne og ikke bedre velfærd skal redde os ud af krisen, mener han. Erhvervslivet skal løse klimakrisen. Men han føler sig alene. Derfor skal erhvervslivet og Overklasse-Danmark nu i offensiven og ”tænke stort”.

Jeg kan godt forstå, at Tom Jensen og erhvervslivet føler sig trængt. De varme politiske vinde har ændret retning og blæser i øjeblikket fra Danmark og rundt i resten af verden.

Det danske velfærdssamfund havner i top-tre, når OECD og tidsskriftet The Economist skal kåre landet med det bedste erhvervsklima i verden. Når wild-wild-west-kapitalismen har ført til finansiel og økonomisk krise, så kigger Amerikas førende økonomer mod Norden og Danmark for at finde en udvej for systemet.

Jeg medgiver Tom Jensen, at det er i kriser, at man må holde hovedet koldt. Men hvem skal vi lytte til, når vi skal træffe afgørende beslutninger om fremtidens klima? Den europæiske industri-lobby, der presser EU-landene til at holde igen med kravene til erhvervslivets reduktion af CO2. Eller skal vi lytte til de bønder fra fattige lande verden over, der allerede nu mærker, hvordan forandringer i klimaet truer deres levevilkår?

Hvem skal vi lytte til, når valget står mellem at skaffe flere unge en uddannelse og skattelettelser til millionærerne? For mig at se, virker det rimelig dumt at ofre den velfærd, som lige nu vække misundelige blikke hos alverdens økonomer og statsledere, bare så vi kan følge det politiske korstog til dørs, der har bragt os i denne krise.

Løsningen på både klimakrisen og fremtidens velfærd i Danmark er, at vi satser på samfund, hvor alle får en uddannelse, der giver viden og færdigheder, og har sociale rettigheder, der giver tryghed i hverdagen. Det er ikke Danmarks 50 rigeste familier (der forrige år fik 45 % større formuer), der skal finde løsningen. Det er almindelige mennesker med en uddannelse, der udvikler fremtidens teknologi og bygger fremtidens vindmøller.

Forhåbentlig kan de kloge narre de rige. Som det skete i onsdags da verdens rigeste klub sendte fire angribere i 100 million kroners klassen på banen samtidig, uden at de kunne gøre hverken fra eller til mod et klogt kollektiv.