Annonce

22. november 2009 - 18:32

Tillykke Enhedsliste KBH - skammen, næsten, vasket af.

Takket være Enhedslisten stærke indsats på gadeplan og i TV og Folketing i kampen mod udvisning af Irakerne fra Brorsons Kirke har listen nu, næsten, fået vasket skampletten af sig.

Skampletten er sagen omkring listens håndtering af Asmaa´s kandidatur til folketinget for 2 år siden.
En fremtrædende socialdemokrat (jeg kender privat, og ikke her her vil sige hvem er) sagde dengang, at selv Enhedslisten lægger sig ned for Pia K og hendes parti.
Eller som min søster sagde,da hun så listens hovedbestyrelses beretning det år, hvor ordet Asmaa stod side op og side ned:
"De har ladet sig jage rundt i manegen af de reaktionære"

Men når Enhedslisten, og de radikale, er de eneste der taler for en anstændnig behandling af de irakiske flygtninge der nu så brutalt sendes ud af landet om natten i chartrede fly fra Island, til udvished og et land i opløsning, så viser Enhedslisten sig som et parti,man kun kan være stolt af.

Jeg har allerede hørt folk fra Enhedslisten sige: nej, det var ikke sagen om kirkeasyl, der gav os stemmefremgang i KBH, det var vores indsats mod nedskræringer på daginstitutionerne, der gav pote.

Jeg er 100% mod nedskræringer på børnehaver, eller andre dele af de fælles goder som så usmukt kaldes den offentlige sektor.Ingen tvivl der. Det er bare ikke politisk signifikant på nær det samme plan som udvisningen af irakerne.

For det der virkelig har adskilt Enhedslisten markant fra S og SF i KBH dette år har været kirkeasyl. Sjældent, om aldrig, har jeg oplevet SF rende så stærkt fra så centrale principper. Rende så stærkt og være så undvigende i en sag der om nogen har bragt københavnerne på gaden i år.
En sag der, som den eneste jeg mindes de sidste over 30 år, har ført til beslagæggelse af formue, forslag om forbud af en lovlig forening. Alle de metoder man kender anvendt i udemokratiske stater mod oponnenter og dissidenter.

Derfor er det denne sag, og ikke alle mulige andre prisværdige kampe, der har givet Enhedslisten sin fremgang i KBH. Ikke fremgang i alle de andre byer, fordi det er noget andet når det sker i en anden by - det pårvirker ikke folk fra Ålborg eller Odense eller Odense lige så strærkt som det gør københavnere.

Tilbage står dog stadig en lille tvivl i mit sind om, hvor langt frisindet går i Enhedslisten - kunne vi få Asmaa stillet op på en pæn plads igen, uden at folk helt gik fra koncepterne?

Annonce