Tilflugt i kirken

Asylansøgerens tilflugt i Vor Frue-kirken er en nødråb af unge, afviste asylansøger fra Irak. Mange af dem har været 8 år i lejre og har kun kendt Danmark og føler sig hjemme i landet, selv om forholdene man har budt dem i lejrene var uanstændige.

Nu gælder det om at hjælpe dem til, at de kan blive i landet. Folketingets flertal må føre en anstændig flygtningepolitik. Man må fortage en mere omsorgsfuld vurdering og finde en løsning for irakernes forbliven i Danmark under bedre
forhold.

Økonomer har længe fremhævet, at vi har brug for
flere hænder, så hvorfor skal vi ikke bruge irakerne, sikre
dem en uddannelse til gavn for samfundet?

I England levede under Anden Verdenskrig 100.000 flygtninge
i landet. De var flygtet fra forfølgelse og krig. Nu deltog de i kampen
mod Nazityskland. Efter krigen var forbi, blev ingen af flygtningene
tvungen af England til at forlade landet. Tværtimod. Man tilbød dem
statsborgerskab og chancen for at uddanne sig til gavn for landet.
Mange blev tilbage i England. De havde deres venner der og
nogle havde stiftet familie og følte sig hjemme i landet og
bidrog til Englands rigdom.

Vi har også behandlet flygtninge fra Ungarn, Chile og Polen
efter krigen godt, vi gav dem chancen for at uddanne sig og
deltage i oprettelsen af velfærdssamfundet. Men dengang
havde vi en anden regering. Siden VK har fået magten sammen med
DF, er dansk flygtningepolitik en skamplet og sandelig ikke
til gavn for landet. Måske kan tilflugten i Vor Frue-kirken åbne
øjnene for mange dansker, som ikke ønsker at vores
asylpolitik af verden bliver bedømt som umenneskelig.