Annonce

Blog

Andreas Albertsen

2. oktober 2012 - 22:04

Tanker om et formandsvalg: Om de vigtige spørgsmål

Af Andreas Albertsen

Så til tasterne. Eller rettere - igen til tasterne. Formandsvalget i SF er overalt. I min indbakke, på Facebook og over middagsbordet. Nu skriver jeg så en blog om emnet. SF's medlemmer tager i disse dage stilling til, hvem der skal være vores næste formand. Det er et svært valg, og det er et valg, der skal træffes i en af de sværeste perioder i partiets historie. Vi er i regering. Vi bløder i meningsmålingerne. Og vi er for anden gang på et halvt år ude i en svær diskussion om partiets kurs. Jeg synes både, det er min ret og pligt at bidrage. Men jeg anerkender, at ikke alle mener, det forholder sig sådan.

Jeg skylder selvfølgelig at nævne, at jeg ikke er neutral. De fleste ved, at jeg håber og tror, at Astrid Krag bliver SF's næste formand. Det, der her følger, er derfor et partsindlæg. Jeg forventer selvfølgelig kritik og det, der er værre. Jeg skriver altså ikke, fordi jeg har overset det utal af opfordringer til at holde mund. Jeg skriver, fordi situationen er alvor, og debatten er vigtig. Det har været svært at komme til at få lov til at debattere formandskandidaternes respektive evner og visioner. Jeg vil gerne bidrage her med mine tanker om, hvilke spørgsmål jeg mener, er de vigtigste at stille sig selv.

Er formandskandidaten konsistent?
Jeg vil gerne have, at SF's næste formand bliver en, hvor der ikke er for stor afstand mellem offentlige udmeldinger og det, der siges ude blandt medlemmerne.  Jeg har været dybt imponeret over, at Astrid i sin valgkamp og i sit arbejde som minister har kædet disse ting sammen. Annette er kommet med veltilrettelagte udmeldinger i offentligheden. Særligt de om dagpenge og Palæstina. Godt pressearbejde og vigtige områder at tage fat på. Men også kontroversielle områder, hvor man skal holde tungen lige i munden. Derfor var det med dyb undren, at jeg lyttede til Anette på mødet i Aarhus. Her var der lige pludselig ikke noget krav om dansk enegang i anerkendelse af Palæstina eller et fleksibelt dagpengesystem. I sidstnævnte sag skuffede det ligeledes, at det i stor stil både blev lanceret som noget langsigtet og som en løsning på problemet med de mange, der mister deres forsørgelsesgrundlag. Begge dele kan ikke være rigtigt. Det kan være, det er lige meget i en valgkamp. Men det er ikke lige meget om formanden har boldøje eller slår skæverter. Det er ikke lige meget om formandens holdning er den samme på pol.dk og til et medlemsmøde. SF er presset, og SF har brug for konsistens. Det må jeg rose Astrid for at have udvist. Både som minister og i formandsvalgkampen.

Kan formandskandidaten sin substans?
Jeg har set kandidaterne debattere 3 gange. En gang til kontaktrådsmøde på Christiansborg, en gang i Aarhus og en gang på News. Alle gange blev jeg imponeret over Astrids store politiske viden. Hun ved imponerende meget om en bred vifte af områder. Nogen mener, at viden og substans ikke er vigtig i politik. Jeg mener, det er afgørende som formand. Det er sådan, man er driftsikker. Det har været ærgerligt at se Annette melde ud med, hvad der er decideret forkert både om dagpengeregler (Ekstrabladet i lørdags) og økonomiske regnemodeller. Sådanne offentlige skæverter ved alle koster politisk kapital og gør sværere at lave tingene om.  Ved at vide hvad man snakker om, det er sådan man undgår at komme på glat og/eller tynd is. Jeg kan kun bede jer andre. Tænk ærligt tilbage på debatterne og lyt med på News i morgen.  Tager jeg fejl?

Har formandskandidaten en vision?
Jeg ønsker en visionær formand. En formand der tør kaste sig ud i de store samfundsdebatter. Det har været godt at se Astrid i skarp kritik løndumping eller markedsgørelsen af sundhedvæsnet.Vi har en debat i Danmark, hvor den slags kaldes luftigt. I mine øjne er det værdikamp i ordets egentlige betydning. Jeg vil have en formand, der er tilstede i store og væsentlige samfundsdebatter. Om jobskabelse og grøn omstilling – om ulighed og uretfærdighed. Astrid har både i sin praksis som minister og i denne valgkamp vist, at hun kan levere som debattør. Hun har en vision. Hun står ved den når hun testes og jeg tror det er rigtigt vigtigt. Den vision skal formuleres på en måde, der profilerer SF i regeringssmarbejdet og sikrer SF-politik ved forhandlingsbordet.

En valgkamp uden uskyldige ofre

Det er et tilbagevendende tema, at Annette Vilhelmsen og hendes støtter opfordrer til, at nu må vi tale pænt til hinanden.  Jeg synes ikke, formandsvalgkampen er køn. Men jeg synes slet og ret, det er uhæderligt at lade som om, de grimme ting kun går en vej.  Hvis man mener det er sådan, så er det fordi man ikke vil se det. Så blot til alle jer, der igen føler behov for at bede mig om at stoppe.  Eller de af jer der overvejer igen at kalde mig usaglig, en mudderkaster, uforskammet, uværdig, udemokratisk, dum eller for at gå andres ærinde. Denne blog er ikke til jer. I mener måske jeg er et dårligt menneske. I mener måske også at jeg bare kunne have holdt mig til at tale pænt om Astrid. Og helst på en måde, hvor jeg ikke kommer til at antyde, at det jeg roser Astrid for, er noget hun er dygtigere til end Anette.  Men helt ærligt. Jeg mener ikke, den holder. Man kan ikke ville være formand for SF, hvis man ikke vil have diskuteret sit projekt.

Til alle jer, der fra tid til anden har ment, at jeg havde en fornuftig pointe fra en talerstol eller en barstol. Alle jer der forskellige gange har givet opbakning til mine analyser og mit arbejde. Jeg har ikke en forventning om, at I blindt lægger jeres kræfter bag den kandidat, jeg peger på. Men jeg håber I vil overveje, om ikke det er de rigtige spørgsmål jeg stiller? Og overveje, om ikke der også er noget rigtigt i mine svar.



Med håb om en rimelig debat.

 

Kommentarer

Af bornakke den 2. oktober 2012 - 22:40

Hej Andreas,

Tak for dit spændende indlæg der formåede at præcentere et par nye spændende vinkler.

Et punkt er jeg dog noget kritisk over, nemlig din henvisning omkring ADAM. Jeg er ikke økonom og skal ikke gøre mig til talsmand for om ADAM er neoliberal eller ej, men at påstå at modellen blot viser virkeligheden (som artiklen fremfører) behøver man ikke at have gået mange år i skole for at gennemskue er noget sluder og hvilke modeller vi vælger at regne med vil altid give os et særligt blik på virkeligheden.

Faktisk har jeg en lille smule svært ved at se hvordan man kan være socialist anno 2012 uden at anerkende at modeller som ADAM naturligvis er politisk ladet?

Af Per Henriksen den 3. oktober 2012 - 6:50

Når Jesper Petersen (SF) gør det, er det helt OK for Villy Søvndal – når Annette Vilhjelmsen gør PRÆCIST det samme – så er det nærmest en dødssynd.
Villy prøv nu for en gang skyld at holde hovedet koldt – i stedet for at tabe det – og blive så fremover på den rigtige side af sidelinien, se:

Da Villy Søvndal tabte hovedet


http://roedblog.sfdebat.dk/2012/10/da-villy-sovndal-tabte-hovedet/

Af Per Henriksen den 3. oktober 2012 - 8:01

Det er vigtig at kandidaterne står ved det de har ment og gjort:

Rune Engelbreth Larsen: »Strategien frem mod formandsvalget er tilsyneladende, at SF'erne helst skal glemme, hvem hun (Astrid Krag) er. SF'erne skal glemme, at hun end ikke tog afstand fra det, som Dansk Folkeparti i efteråret 2010 glædesstrålende kaldte »den strammeste indvandringslov i Europa«. SF'erne skal glemme, hvordan hun karakteriserede forslaget om at udvise 14-årige for en bagatelagtig overtrædelse af knivloven som »et fint signal at sende« (Information, 23.6.2011). SF'erne skal i det hele taget glemme, at hun har været en central aktør i den værdipolitiske transformation af SF, der før valget skulle spille lige op med Søren Pind og Pia Kjærsgaard i 95 procent af udlændingepolitikken, og at hun i det årti, hvor indvandrere er blevet rutinemæssigt dæmoniseret, til gengæld valgte at vende sig imod det, hun kaldte en »dæmonisering« af Dansk Folkeparti (Information, 29.3.2010).«

http://www.humanisme.dk/2012/1003-01.php

Af Birgit Hauer den 3. oktober 2012 - 10:43

Hej Andreas.

Der venter en vigtig opgave for SF's nye formand i at styrke partiet på de indre linjer. Også på det område ser jeg frem til at få Annette V. som formand. Jeg har skrevet følgende til Astrid på SF's egen debatside, men vil også gerne høre din holdning. I har formentlig de samme diskussioner om medlemsindflydelse contra effektivitet i den nuværende landsledelse.

Hej Astrid

Du taler om partidemokrati og om at involvere medlemmerne i SF’s udvikling.

Men flere af dine forslag minder om noget, du selv har været med til at afvikle.

Vi sad i hovedbestyrelsen sammen i 2008-2010 i netop den periode, hvor SF’s ledelse og struktur blev ændret. Vi var nogle, der ville bevare de centrale udvalg, der gav ordførerne baggrundsinfo fra kompetente folk indenfor f.eks. internationalt arbejde og den sociale sektor. Vi var også nogle, der ønskede en stor HB med repræsentanter fra alle 10 storkredse for at sikre kontakten ud i baglandet. På landsmøderne fik vi at vide, den nye struktur ville være mere effektiv og lige så demokratisk.

Nu mangler vi i den grad medlemsindflydelse, og nu vil du så pynte lidt på det med netværk og møder rundt omkring i landet.

Man har selvfølgelig lov til at blive klogere, men dengang savnede jeg dig på talerstolen i forsvar for partidemokratiet.

Venlig hilsen Birgit Hauer

Storkredsvalgt medlem af HB 2008-10

Medlem af kommunalbestyrelsen i Albertslund

Af Jonas Gielfeldt den 3. oktober 2012 - 12:01

Problemet lige nu er, at formandsdysten udvikler sig til skyggeboksning. Og det har SF selv et ansvar for. Lige nu bliver det lagt som en præmis, at man skal være tro over for regeringsgrundlaget for at kunne være en seriøs formandskandidat. Hvorfor egentlig? I sidste instans er det jo det, der er problemet. Får SF mere eller mindre ud af at være i regering? Harmonerer regeringens politik med det de fleste SF'ere mener? (retorisk spørgsmål, svaret er selvfølgelig et rungende nej). Hvor stiller det SF om 6 år, når vi igen har en borgerlig regering (for det kommer til at ske), kan SF gå ud og angribe en borgerlig regerings usolidariske politik uden at Venstre politikerne falder omkuld grædende af grin?

Jeg vil så gerne se noget handlekraft fra mit gamle parti, og hvis der reelt var en kandidat, der var klar til at trække stikket, er det sgu lige før jeg ville melde mig ind igen for at stemme på vedkommende. Danmark har brug for et stærkt SF, men ikke et SF der blåstempler De Radikales partiprogram.

Hvis jeg stadig havde været medlem ville jeg ærlig talt ikke vide, hvem jeg skulle stemme på. Astrid Krag er den bedste kandidat ift. at varetage medier m.m., men hun vil på ingen måde kunne ændre den håbløse situation, at SF i sin vej fra vagthund til magthund er blevet regeringens forhutlede lænkehund. Er hun klar til at sætte regeringsdeltagelsen på spil for dagpengene? Hvis ikke så er al snak om "skarpere SF profil" varm luft.

Anette Vilhelmsen har jeg meget svært ved at forholde mig til, og jeg er enig i, at det virker som om hun mener lidt af det hele. Hvis hun dog i det mindste turde stå ved, at ja hun er ikke 100000% bag regeringsgrundlaget så kunne man da i det mindste have respekt, og så havde alle de SF'ere der ønsker den her regering et sted hen hvor peberet gror, sgu da en kandidat at stemme på. Men AV kører akkurat det samme spil, at hun er tro overfor regeringsgrundlaget, jamen så kommer hun jo ikke til at ændre en hujende fis.

Summa summarum. Det gør ingen forskel hvem der vinder. Det eneste der gør en forskel er, at SF forlader den her regering.

Af Per Henriksen den 5. oktober 2012 - 3:00

Arrogance

Möger og Bjering fortsætter sidste citat: “… vi har heller ikke endnu knækket nøden om hvordan vi involverer medlemmernes ressourcer i partiets daglige arbejde.” Igen er det uforståeligt hvad det er for en nød der er svær at knække: I stedet for at involvere medlemmerne har man nedlagt SF’s faglige udvalg hvis formål var at samle medlemmer med særlige kompetancer så disse kunne involveres i skabelsen af nye politikker. Dem kunne man da genoprette. Man har da heller ikke ænset forslaget om at Landledelsen nedsætter udvalg for SF’s ministerområder. Der findes også en lang række elektroniske redskaber der kan bruges til netop sådanne formål – tilmed findes de som fri og gratis software. Endelig er der udviklet en række sociale teknikker såsom høringer til at trække medlemmernes ressourcer ind i det politiske arbejde.

Det ligger altså lige for at involvere medlemmernes ressourcer, og der mangler ikke anvisninger på hvordan det kan gøres. Det er derfor nærliggende at konkludere at kompetente medlemmers involvering er uvelkommen fordi viden og kunnen forpligter og dermed giver en indflydelse som den reelle ledelse ikke ønsker at give medlemmerne.

Til gengæld har SF brillieret ved at udpege et ministerhold hvis politiske erfaring samt viden om deres ministeries ressort er helt i bund, og da SF’s ministre ikke ønsker at trække på medlemmernes kompetancer, har de ofte været udleveret til at videreføre den borgerlige regerings politik som lå klar i ministeriet. I mange tilfælde har denne politik været i direkte strid med SF’s hidtidige politik. Skattereformen er et udmærket eksempel; det samme gælder Pia Olsen Dyhr’s tilslutning til ACTA og Astrid Krags:lukning af skadestuen iSvendborg og indførsel af diagnosegaranti.

Udemokratiske metoder i SF

http://roedblog.sfdebat.dk/2012/10/udemokratiske-metoder-i-sf/

Annonce