Sys Bjerresange og populærfeminine fejlforståelser

Om hvordan en analyse af Sys Bjerres seneste hit kan åbne op for en forståelser af kvinders muligheder og begrænsninger i nattelivet.

Sys Bjerres nyeste hit "Sku’ ha’ gået hjem" er ret interessant at analysere ud fra en kønskonstruktivistisk perspektiv. Det lyder uhyggeligt nørdet men jeg tror jeg kan gøre det sjovt og simpelt.

Jeg vil lave analysen lidt som jeg ville lave en akademisk opgave hvorfor jeg starter med at skrive principperne for min metode og de generelle antagelser jeg arbejder med.

Hvorfor Sys Bjerre?

Selvom det selvfølgelig mest er for sjov at analyser Sys Bjerre tror jeg faktisk man kan bruge det til en del. Som en del af samme populærfeminine strømning som Sex and the City og Nynnes Dagbog er det muligt at finde kulturelle noder som rigtig mange kvinder i vores kultur kan genkende eller reflektere over. Ved at stille spørgsmålstegn til hvilke underliggende betingelser der skal være opfyldt for at Sys Bjerres tekster giver mening kan man altså sige noget bredere om hvad der gør sig gældende i hovedet på rigtig mange kvinder.

Musikvideoen kan ses her hvis nogen skulle have undgået den i deres kulturelle færden

Metode

Hvis man skal afdække sociale konstruktioner der definerer folks sociale virkelighed er opgaven basically at forstå hvorfor og hvordan diverse udsagn giver mening. Analyserer man en tekst som Sys Bjerres sang er kunsten altså at spørge til hvilke regler og normer der skal være gældende før hendes lyrik giver mening. Man spørger altså ikke hvorfor Sys Bjerre synger som hun gør, men hvilke betingelser der er gældende for at hun kan sige som hun gør. Derigennem finder man ud af hvad der er hot og not i hendes verden samt hvilke sociale spilleregler der gør hendes udsagn mulige.

Sys Bjerre har selv udtalt at teksten ikke handler om hende selv men er en fiktiv historie. Det er dog ikke så væsentligt for analysen da vi ikke prøver at afdække en popstjernes drukvaner, men i stedet prøver at analysere hvilken værdier teksten er ladet med for at give mening for dem der lytter til den. Lad os se på første vers:

På bademåtten semi-vågner jeg

Ser min kjole der stadig klistrer til mig

Hoveddøren står åben og jeg får

Pludselig øje på mit hår

Hvad skete der i går?

Verset beskriver den typiske vågnen efter en druktur. Fortælleren har ikke ramt bademåtten i stedet for sengen og hun kan ikke huske hvad der skete aftenen før. I den tilstand er hun bemærkelsesværdigt bevidst om sit udseende eftersom hun får øje på sit hår og ser på sin kjole der klistrer.

Dagen derpå oplevelsen er altså ikke blot den fysiske væmmelse der normalt følger tømmermænd, men bliver tilsat en ekstra væmmelse når hun konstaterer at kjolen klistrer og håret åbenbart ikke er som det bør være. Dette er interessant fordi det ekstra ubehag er hundrede procent konstrueret.

Hvis man vågner alene i sin lejlighed er der ikke andre til at se hvordan man ser ud, men det forhindrer ikke fortælleren i at fokusere forholdsvist meget på det. Oplevelsen af ubehag har dermed udover de fysiske tømmermænd et ekstra ubehag ved tanken hendes udseende.

Oplevelsen af at vågne op og være klam står i kontrast til den energi af tid mange kvinder bruger på at se godt ud før en fest eller en bytur hvilken bringer os til starten af næste vers hvor fortælleren flash-backer til aftenen før:

Det startede godt, jeg var flot, syns jeg selv

Lidt tipsy af to urquell’

Snøvlede og snakkede højer’ og højer’

Bommed’ smøger og fik svinet mit tøj af en halv-lækker DJ der havde læst the game

Synes han var lame men var lige ved at tud’ og

Sku’ ha’ gået hjem

Igen er det vigtigt at være flot. Dog er det med bevistheden om at flotheden er en flygtig og subjektiv størrelse (’syns jeg selv’).

Eftersom sangens flashbackafsnit altid slutter med konklusionen at hun "Sku’ ha’ gået hjem" er det en fair antagelse at fortælleren finder sin opførsel pinlig eller upassende hvorfor sangen faktisk er en lang manual i hvordan det ikke er ønskværdigt at opføre sig i bylivet.

Dermed kan vi direkte aflede, at hun finder det pinligt at bomme smøger og tale for højt.

The game

Slutningen af verset åbner op for et ret tydeligt kønsmæssigt spil. Fortælleren for svinet sit tøj af en DJ der havde læst ’the game’. The Game er en bog og en manual i scorelivet for mænd. En af konklusionerne i den er blandt andet at kvinder bliver nemmere at score hvis de er i tvivl om at man kan lide dem. Derfor gælder det om at devaluere dem og gøre dem usikre før man prøver at score. Dette kan lettere misforstået føre til at mænd i nattelivet åbner op for kontakten med det modsatte køn ved at devaluere dem. For eksempel ved at kritisere (svine) deres tøj.

Selvom fortælleren synes han er ’lame’ er hun lige ved at tude. Dette er igen opførsel der ikke er okay ifølge efterrationaliseringen dagen efter. Hvis man tænker lidt over det er det egentlig ret sært. Hvis en fremmed sviner ens tøj i det offentlige rum normalt bliver det typisk set som en ret grov overtrædelse af sociale normer. Prøv at forestille jer situationen i netto eller en bus. Men i fortællerens oplevede natteliv bliver svineren rationaliseret med at DJ’en har læst The Game. Hendes naturlige reaktion, at blive ked af det, er til gengæld ikke okay da hun jo i stedet sku’ ha’ gået hjem.

Umulig og flygtig flothed

Det tror jeg egentlig rammer nogle ret dybtliggende forestillinger om hvordan kvinder skal være til fester. Det er rigtig vigtigt for dem at være flotte og have selvtillid selvom det er helt tydeligt at flotheden er en ustabil og flygtig størrelse. Den er sårbar når man bliver for fuld og den er sårbar overfor halvlækre mænds angreb. Derudover er det ikke i orden at blive ked af det, når flotheden bliver devalueret.

Andet vers

Børster tænder i mit brusebad

Mine hænder er fyldt af stempler

Men gad vide hvor de fra

Verden er uklar

Var jeg mon på Bobi bar

Jeg husker bar’ jeg var

På vej til at gå, da jeg så en med virklig langt, rødt og uglet hår

Piercinger, tatovering

Hun sagde hun var fra Unicef

Jeg vrikked’ om

og det virkede som en super idé med øl

Skyllede shots og samvittighed ned

og sku’ ha’ gået hjem

Her er det lidt sværere at regne ud hvorfor ovenstående fortælling er pinligt og fører til at hun skulle være gået hjem. Dog synes det en rimelig antagelse at der igen er noget i hendes adfærd der ikke er i orden. Lad os kigge lidt på nogle de folk hun omgås og hvad populære forståelser af dem er.

Hun møder en pige med et hippie aktigt udseende fra Unicef. Jeg gætter på at det pinlige ligger i at der er rigtige og forkerte folk at feste med. Unicef er i manges bevidsthed repræsenteret igennem de lidt irriterende hippier der prøver at hverve medlemmer på strøget. Det er altså i fortællerens verden en type der ikke er okay at feste med i nattelivet.

Dette er egentlig lidt uheldigt da en frigjort hippie nok kunne hjælpe hende med selvværdsproblemerne hun snakker om i første afsnit. På den måde lukkes der af for mulige alternative løsninger der kan bringe hende ud af den dårlige selvtillidsspiral.

Tredie vers

Hvem sku’ tro jeg at jeg godt ku’ sige nej

Men jeg stopper aldrig legen mens den er god

Så se mig

Slingrer afsted med folk der vil med

hver eneste fredag nat

Efter mig ligger der bare et spor af kaos

og jeg skal også

Stop med at bolle med alle de forkerte

Ser det jo bare for sent

Måske jeg skal være mere voksen og lære bare at gå hjem

Sidste vers er lidt et sammenkog der understreger pointer fra de to andre vers. Nemlig at fortælleren bliver fuld og boller med ’de forkerte’. Den sætning om at hun ’slingrer afsted’ giver kun mening hvis der er en underliggende forståelse af at det ikke er okay at bare gå rundt "med folk der vil med".

Igen er antagelsen at det ikke er okay at være spontan og feste med tilfældige mennesker. Den underliggende sociale forståelse lader til at være at man enten skal have mere styr på at man fester med ’de rigtige’ eller bare være voksen og gå hjem.

Relevans

Grunden til at sangen provokerer mig (på den fede måde) er nok at alt der bliver italesat som pinligt og forkert beskriver det fedeste ved fester i min verden. Jeg elsker at være fuld, slingre afsted med tilfældige mennesker og bolle med de ’forkerte’. I hvert fald hvis det er noget man kan grine af sammen med vedkommende.

En god fest er en fest, hvor man ikke tænker for meget på sit udseende og sin sårbarhed, men i stedet taler højt og der er smøger til alle der har brug for det. Sangen er jo nød til at tale til følelser og fænomener der er bredt genkendelige i befolkningen for at blive et hit. Det skræmmer mig derfor at det lader til at der er en bred fundamental forskel i hvad der er en fed fest i min opfattelse og hvad der er en ’rigtig’ opførsel i en populærkulturel feminin underliggende forståelse.

Men det allermest skræmmende er det at kvindens eneste løsning i tekstens univers er at ’gå hjem’. Det er på alle måder en opgivende indstilling overfor tingenes uretfærdige tilstand. Derudover er jeg næsten sikker på at der ikke findes lignende opgivende muligheder i mænds univers af populærkulturelle historiefortællinger. Dermed er analysen af sangteksten et godt eksempel på hvordan kvinder i nattelivet kan have nogle radikalt andre betingelser at feste under end mænd.

Konklusion

Sangen er ikke en faktuel virkelighed. Den er et humoristisk spil på nogle forståelser der sandsynligvis har en bred rodfæstning i nogle kulturelle forståelser. Analysen må derfor ikke forstås som et angreb på Sys Bjerre eller som en kritik af sangen.

Kønsaktivister begår ofte den fejl at angribe repræsentationer af kønslig ulighed i stedet for at angribe uligheden. Kvinders frigørelse fra urimelige kulturelle forestillinger er en kamp der kun kan vindes i hovederne på kvinderne selv.

Løsningen er derimod at bruge sangen som den øjenåbner den kan blive hvis man stiller de rigtige spørgsmål til den. Spørgsmål som "Gad vide om det samme gælder for mænd?" og "Hvorfor er fortællerens eneste mulighed at gå hjem?" er det relevant at få folk til at tænke over hvis der skal finde en positiv forandring sted. Så kan vi forhåbentlig få et bedre fest- og natteliv for alle.