SUFs landsmøde part 2

Nu var det jo meningen at det her skulle være skrevet umiddelbart efter landsmødet, men jeg skulle åbenbart bruge to uge på at sove ud.

Jeg har efter to år i SUFs ledelse valgt ikke at genopstille, men jeg har selvfølgelig nogle holdninger til hvad den nye ledelse skal lave. Det er jo så dejligt nemt at stå på sidelinien og sige hvilke problemer andre skal løse.

Temaet for landsmødet var organisationsudvikling. Måske et lidt kedeligt tema for en politisk ungdomsorganisation, skulle man tro. Men det har faktisk været et tema i SUF det sidste halve år, hvordan vores organisation skal være skruet sammen.
Ironisk er det at vi efter landsmødet står med næsten den samme organisationsstruktur som før landsmødet. Det er blevet vedtaget nogle små justeringer, men overordnet set er det den samme struktur. Dette må ses som et utryk for de mange forskellige holdninger der er SUF.
I SUF er der mange forskellige politiske strømninger, og der kommer i sær til udtryk når der diskuteres struktur. Det skal ikke være nogen hemmelighed at den mest ophedede debat har været om SUF skulle have en daglig ledelse og om SUFs emnegrupper skulle være mere selvstændige i form af selvstændig økonomi. Begge dele faldt. Det skal heller ikke være nogen hemmelighed at jeg personligt gerne havde set at SUF havde fået en daglig ledelse, ligesom at andre gerne havde set at emnegrupperne fik mere magt i organisationen. Anyways er pointen at SUF står tilbage med den samme struktur, som man havde da SUF i sin tid blev stiftet.
Det er ærgerligt at organisations struktur ikke er fulgt med det voksende antal medlemmer. Samtidig kan man jo sige at den struktur vi har i dag er et kompromis mellem de forskellige strømninger. Alligevel er det værd at bemærke at størstedelen af medlemmerne var for daglig ledelse. Jeg synes det er vigtigt at den nye ledelse tænker over hvordan der bliver plads til alle dem der er gerne ser en daglig ledelse og dem der ikke gør.

Selvom SUF har den samme struktur, er der alligevel sket nogle ting siden jeg meldte mig ind i 2007. En ting er at SUF er vokset medlemsmæssigt, at mange nye er kommet til. Men SUF er også blevet bedre til at fastholde medlemmer. Det er heldigvis ikke længere sådan at man stopper med at være aktiv i SUF den dag man fylder 20. Det betyder at SUFerne bliver bedre og bedre til at diskutere politik og at den dybe tallerken ikke skal genopfindes på ny. Hvis det skal blive ved med at være sådan må man fortsat arbejde med at lave arrangementer som både uddanner nye og gamle medlemmer.

Al den tid jeg har været aktiv i SUF har der været mange forskellige projekter i gang i organisationen, det er noget at det der kendetegner SUF. Det gør det nemt at blive aktiv fordi der altid er et nyt projekt man kan kaste sig over, og blive en del af. Det er vigtigt at man holder fast idet. Når det så er sagt så synes jeg det er vigtigt at ledelsen prioriterer i de ting de skal kaste sig over det næste års tid. Dette er nødvendigt hvis SUFs budskab skal gå klart igennem, men allermest er det vigtigt for at ledelsesmedlemmerne ikke kører sig selv ned i et sort hul af stress og derfor ikke kan drive organisationen.

SUF er den eneste landsdækkende revolutionære ungdomsorganisation, efter Offensiv og Rød Ungdom ikke længere eksisterer. Og det forpligter jo.
Det betyder at SUF nu reelt skal være en landsdækkende organisation, og ikke blot være det på papiret. Ikke at SUF indtil nu kun har været en landsdækkende organisation på papiret, men at SUF til tider er dårlig til at løfte i flok. Vi er blevet bedre til det, men de store kampagner bliver tit kun udført i København og en gang i mellem Århus. Jeg håber at den nye ledelse vil tænke i hvordan vi i SUF kan løfte i flok, og sprede de gode budskaber i hele landet

Herfra er der kun at sige god arbejdslyst til den nye ledelse