SU gi´r til de fattige

Da jeg lørdag formiddag samlede min avis op fra dørmåtten sprang overskriften ”SUen tager fra de fattige og giver til de kloge” lige i hovedet på mig – sådan føltes det i hvert fald. Det kan også skyldes tømmermænd, fra ”Bevar SU fest på Sociologi” aftenen før, ironisk nok.

I avisen, som er information, kan man i tillægget Refleks læse en artikel hvor skattekomissionens egne folk og uddannelsessociologer udtaler sig om at 4 års SU er en god ide.
I artiklen bliver man præsenteret for argumenter som; ”som det er nu er SU direkte asocial. Studerende er jo ikke folk der er fattige, men folk der investere i sig selv” og ”Det lykkes alt for ofte at hævde at man lader sig dirigere af økonomiske overvejelser, når man beslutter sig for at vælge studie. Det handler jo om alt andet end penge”

Min påstand er at SUen er en af de eneste sociale ordninger der er tilbage i det danske uddannelsessystem, som ellers er ret asocialt.
Hvis man skære SUen med 2 år vil det bare i endnu højere grad blive de rige og kloges bør som får en lang uddannelse.

Det danske uddannelsessystem bør skabe lighed i samfundet, sådan er det desværre ikke i dag.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Skattekommissionen har jo ret i at der er masser af ulighed i uddannelsessystemet.

Der er ca. 23% af en ungdomsårgang som aldrig får en ungdomsuddannelse, ud af de 23% har 41% ufaglærte forældre. Dem som i dag går på universitet kommer fra hjem, med mange bøger i reolerne og forældre der selv har en lang uddannelse.

Det kaldes social arv.

Vores uddannelsessystem er langt fra perfekt, og er på mange måder med til at producere ulighed.
Men lige præcis SUen er jo med til at give folk, der ikke har rige forældre en bedre chance for at gennemføre en universitetsuddannelse.
Hvis uligheden skal bekæmpes bør SUen være højere, så man reelt ikke skulle være afhængig af sine forældres indkomst, men kunne tage en uddannelse.
Det er klart at der skal flere tiltag end SU til. Som fx mere og bedre vejledning, lektiecafeer, en anderledes sprogbrug osv.

Selvfølgelig handler det at vælge sin uddannelse om økonomi. Det handler også om mange andre ting, men det handler altså om økonomi.
Spørgsmål som; kan jeg betale min husleje?, kan jeg få et lån i banken? Osv.
Om man vil det eller ej, ligger de i ens overvejelser om man kan leve mens man går på universitet.

Studerende i dag er fattige. Mange bruger alt for meget tid på at arbejde og udnyttes groft i studierelevant arbejde. Det kan ikke passe at studerende skal stjæle jobbene fra ufaglærte og lavt uddannede eller agere løntrykkere.
At tage en uddannelse er ikke kun en investering i ens eget liv! Det er en investering i samfundet.
Jeg selv har i hvert fald tænkt at min uddannelse skal bruges til at bidrage med noget til samfundet – det er faktisk de fleste uddannelser der uddanner mennesker der giver noget igen til samfundet.

Det er vigtigt for vores samfund at alle tager en uddannelse. Vi har brug for at flere tager de mellemlange videregående uddannelser, som pædagoger, lærer og sygeplejersker som jo også bliver ramt af skattekommissionens forslag, fordi mange der går på en mellemlang videregående uddannelse har gået på noget andet før. Ja, det kan sågar gå hen og blive gravide og blive et år forsinket.

Det vil altså sige at alle dem som skal sørge for fremtidens velfærd, ikke kan gøre deres uddannelse færdig, fordi de er nød til at arbejde i stedet for. Det holder ingen steder!
Ja, den gode gamle DGS parole: ”vores uddannelse - alles velfærd” holder endnu.