SU’en er ikke politikernes dirigentstok

Pernille Skipper og jeg, har forfattet dette blogindlæg om hvorfor SU’en er en tvingende nødvendighed i vores uddannelsessystem. Dette er en redigeret version af et indlæg som tidligere har været bragt på altinget dk.

Mange politikere tror, at SU’en er et redskab til at styre de studerende. Enten til at true dem, der er for langsomme, til at belønne dem med de højeste karakterer eller til at få de studerende til at vælge bestemte uddannelser. Ligesom at mange meningsdannere og organisationer indenfor uddannelsesområdet også er den opfattelse.

Men bruger vi SU’ en som dirgentstok, risikerer vi at undergrave netop det fundament, der sikrer et højt og bredt uddannelsesniveau i Danmark.

Man kan frygte at der er fordi de har glemt hvorfor vi overhovedet har SUen. Inden regeringen går i gang med forårets forhandlinger om SU, skal de huske på hvorfor vi har SU i danmark

Vi indførte SU’en i Danmark, for at sikre, at alle får en mulighed for at gennemføre en uddannelse. Den skal sørge for, at man bare har en smule at leve for, kan betale lidt husleje og få lidt pasta til aftensmad. Også selvom der ikke er penge at hente hos mor og far.  Vi har også SU’en er for at sikre, at man kan sidde med næsen i bøgerne i hvert fald hovedparten af dagens vågne timer, i stedet for at gå på arbejde. SU’en har ét eneste formål, og skal skabe ét incitament; så mange som muligt, uanset baggrund, skal tage en uddannelse.

I det danske uddannelsessystem er det desværre stadig afgørende hvilken baggrund man som studerende har. Og det er et faktum, at unge fra mindrebemidlede hjem og børn af ufaglærte, har større tendens til ikke at starte på en uddannelse, har det sværere i uddannelsessystemet, og har et større frafald. SU’en har til formål at udviske nogle af de uligheder der er i vores uddannelser og være med til at sikre lige adgang til uddannelse. Ikke mindst betyder den at den sociale arv mindskes, viser en undersøgelse fra 2011.

I det lys er det hamrende problematisk, at politikere fra stort set hele højre-venstreskalaen tror, at SU’en er en slags hattedame-ydelse, som studerende skal bukke og neje for at få lov til at beholde, og en ydelse som de kan bruge til at styre de studerende med. SU’en er et velfærdsgode, og politikere skal ikke bruge den som selvbestaltede diktatorer  til at dirigere de studerende i bestemte retninger, på bestemte måder og i bestemte hastigheder.

Problemet med at bruge SU’en som et værktøj til at styre studerende er, at det vil betyde at SU’ens grundlæggende formål udviskes. Økonomisk straf rammer dem med de ringeste forudsætninger for at komme igennem, og økonomiske belønninger vil gavne dem, der i forvejen har de bedste. Hvis man eksempelvis indfører en bonus for hurtigere gennemførselhttp://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2011/10/13/205612.htm, men ikke tilfører flere penge til den samlede SU-ramme, skal ”bonus-pengene” findes hos dem, der ikke er så hurtige. Og lige meget hvordan man vender og drejer det, så er det blandt de såkaldte ”langsomme”, man finder dem med den tyndeste pengepung og den smalleste bogreol i barndomshjemmet.

På samme måde vil man ved at omlægge SU’en til et lån, der annulleres, hvis man gennemfører hurtigt, ramme dem, der ikke kan få hjælp derhjemme. Unge fra mindre økonomiskbemidlede hjem er nemlig lidet tilbøjelige til at stifte gæld, hvis de er den første i familien der tager en lang uddannelse. En risiko for gæld vil afskrække flere fra at starte – også selvom man døber tiltaget ”positiv incitamentstruktur”.

Det betyder altså at SU’en er vigtig for at alle kan få en uddannelse. Det skal være muligt for både akademiker børn og arbejder børn at tage både en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse. Og uanset hvordan vi vender og drejer det, ja så er SUen med til at sikre at alle unge har den mulighed.

SU’en har til formål at give de studerende mere lige forudsætninger så ”konkurrencen” er mere fair, når startskuddet lyder. Hvis man bruger SU’en som værktøj til andet end at skabe lige muligheder i uddannelsessystemet, modarbejder man selve eksistensberettigelsen af SU-systemet.

SU’en er altså en tvingende nødvendighed for at så mange som muligt kan gennemføre en uddannelse.

Vi er fuldstændig enige med regeringen i, at så mange som muligt skal tage en uddannelse. Det gavner både den enkelte og samfundet. Politikerne skal lægge dirigentstokken på hylden og anerkende, at SU’ens formål er at skabe lighed. Den vigtigste opgave i vores uddannelsessystem er at sikre at ALLE kommer igennem og det skal være udgangspunktet for den kommende SU-reform.