Studerende i oprør!

Hvor har det været dejligt, de sidste par uge at følge med i de mange protester fra mine med-studerende. Jeg synes det har været fedt at se, hvordan truslen mod SU’en virkelig har fået folk af stolene. Det er, for mig, en bekræftelse af, at folk bekymrer sig og går op i hvad der sker – men truslen om nedskæringer i SU’en har naturligvis også været en direkte trussel for mange studerende.

Det bliver spændende at se, om der er skabt så meget en bevægelse, at det ikke går i stå her – der er så mange andre problemer med det skatteudspil, at man kan håbe, at det kan lykkes at få de studerende til at ”blive oppe af stolene”, og deltage i kampen for et bedre samfund.

Men, når man nu er lidt EU-nørd, som jeg må indrømme at være, så er det med endnu større begejstring at jeg kan se, at der er flere studerende, som faktisk formår at koble problemer med uddannelse til et EU-spørgsmål. Der er flere steder i Europa store protester mod nedskæring på uddannelserne, dårlige forhold og generelt forringelser af uddannelser – og det handler faktisk også om EU. Som udgangspunkt har EU godt nok ikke noget at skulle sige omkring uddannelse – det er et såkaldt ”nationalt anlæggende”, men det er bare kun den ene side af sagen.

EU har nemlig vedtaget en Lissabon-strategi og en Bologna-proces, der blandt andet sigter mod, at EU skal have den mest konkurrence dygtige økonomi i verden. I Lissabon-strategien lægges der op til et opgør med den skattefinansierede uddannelse, som i stedet skal finansieres af brugerbetaling. Der fremføres blandt andet det lidt besynderlige argument, at det vil skabe større lighed i samfundet, fordi de mindre bemidlede alligevel ikke tager en uddannelse.

Det er EU-kommissionen som er styrende i forhold til Lissabon-strategien, og her lægges klart op til, at uddannelsesinstitutionerne skal være konkurrencedygtige ligesom almindelige virksomheder.

Det skal også ses i det lys, at man i EU vedtog Servicedirektivet, som handler om serviceydelser af alle mulige arter og derfor skal følge EU’s almindelige konkurrence-regler.
I den forbindelse var der en lang debat om, hvorvidt uddannelser skal ses som en almindelig serviceydelse – det sidste ord er afgjort ikke sagt i den sag: den danske regering siger, at de danske uddannelser ikke vil blive ramt, men i sidste ende er det EF-domstolen der bestemmer. EU-lovgivningen er nemlig blevet lavet så løs, at det skal fortolkes, hvor uddannelse hører til – og fortolkning af EU-lovgivning, ja det hører jo til hos EF-domstolen…

Det er inspirerende og fedt, at studerende over hele Europa er begyndt at protestere over forringelser – og det er ekstra fedt, i det omfang man formår at rette kritikken det rigtige sted: Nemlig ikke kun mod de nationale parlamenter, men også mod EU. Det er jo til at blive helt glad over, og det er afgjort noget, som der skal bakkes op om!

Læs rigtig spændende tema nummer fra Notat her: http://www.notat.dk/images/pdf/TEMA-1204-LOW.pdf