Stigende desperation i Gaza

Marcus Rubin stiller i Politiken (den 27. april) spørgsmålet, "Har Israel lært af Holocaust?"

Det spørgsmål er meget aktuelt i forbindelsen med konflikten Israel-Palæstina.
Marcus Rubin fremhæver, at i Israel bliver læren af Holocaust ofte reduceret til,
at jøderne bliver nødt til at kunne forsvare sig selv.

Det argument benytter Israel hele tiden af som forsvar for den umenneskelige politik, de anvender mod palæstinenserne, specielt nu mod Gaza. De saboterer Gazas genopbygningsprogram med blokaden, som virker som fængsel for befolkningen i Gaza.

Verdenssamfundet med FN i spidsen vil bruge 30 mia. kr. på genopbyggelse af det ødelagde land, men med blokaden bliver det umuligt at genopbygge de 15.000 huse i Gaza og igen at sikre 35.000 mennesker adgang til rent vand og at skoler og sygehuse bliver bygget igen.

Hele infrastrukturen er ødelagt. Det fører til stigende desperation i Gaza og, som FN har advaret imod, kan det føre til en ny bølge af vold, hvis ikke Israel snart åbner grænserne, så genopbygningen kan komme i gang.

Frustrationen er en tikkede bombe, derfor er den umenneskelige israelske politik
ingen sikkerhed for landet. Det bedste sikkerhed for Israel er, at befolkningen i Gaza kan håbe på en bedre fremtid, som Marcus Rubin helt rigtig har skrevet:

"Læren af Holocaust burde være, at alle – uanset race, religion og politiske opfattelse – er mennesker med grundlæggende rettigheder og krav på et anstændigt og værdigt liv."