Statens Uddannelsesstøtte

Alle snakker om ghettoer i disse dage. Det er sådan set klart nok, når både statsministeren og S/SF kommer med vældig provokerende udmeldinger om bulldozere og udgangsforbud. Jeg tror nu alligevel at jeg vil lade andre om at diskutere dette emne eller i hvert ikke behandle det lige nu.
Mens alle snakker om ghetto så er debatten om den hjemmeboende SU døet lidt hen – i medierne. Den lever i hvert fald i bedste velgående blandt unge.
I mandags deltog jeg i en paneldebat på en handelsskole i Ishøj. En handelsskole der i øvrigt har haft nedlagt undervisningen i protest i flere dage!?
De ville selvfølgelig gerne snakke om regeringens planlagte besparelser på deres SU, men de andre paneldebattører fra henholdsvis Radikal Ungdom, Venstres Ungdom og Dansk Folkepartis ungdom gjorde alt hvad de kunne for at undgå at komme til at snakke om det, fordi de som bekendt mener at SUen for de hjemmeboende skal fjernes helt - det er det mest ansvarlige. Det betyder så, at når man mener at den hjemmeboende SU skal bevares bliver man til dels beskyldt for at være uansvarlig, og dels for at mene det, fordi det er populært blandt HHx, Htx og gymnasieelever. Skide irriterende, når man nu engang synes, det er meget vigtigt at de hjemmeboende også får SU.

Hvad der er endnu mere irriterende er, at pressen – ja selv vi-er-åhh-så-politisk-korrekte-Politikken har slugt udtrykket cafe penge råt for usødet. Cafe penge lyder som en luksus, der ikke er strengt nødvendig. Cafe penge er et udtryk der desværre har hængt fast i alt for lang tid – jeg kan huske at det også blev brugt dengang jeg var formand for DGS i 2006 og det går sikkert længere tilbage. Og jo der er da sikkert nogle som er på hjemmeboende SU, der bruger pengene på café latte og tøj – også er der en stor andel der rent faktisk bruger pengene på husleje derhjemme og transport til og fra skole.
Selvom mange af de politikere jeg har diskuteret netop dette emne med ikke tror på det.
Det er muligvis fordi de fleste ”ungdomspolitikere” ikke selv har skullet betale husleje derhjemme og har været så bogligt stærke at det ikke var noget problem for dem at arbejde ved siden af. Men sådan er det bare ikke for alle.

Hvis vi vender tilbage til handelsskolen i Ishøj så lød et af spørgsmålene til panelet: hvordan vil i have jeg skal overleve uden min SU? Jeg har ikke tid til at arbejde hvis jeg skal nå at lave alle mine lektier og jeg betaler altså husleje derhjemme.
Det lyder som et tænkt spørgsmål, eller noget som jeg har fundet på for at underbygge min argumentation – det er det ikke.
Derudover er det åbenbart helt i orden, at man som gymnasieelev har råd til at drikke sig fuld til gymnasiefesterne en gang i mellem, uden at skulle arbejde ved siden af sin skole. Selvom Lene Espersen levede af hvide bønner i sin studie tid, er det jo ikke nødvendigvis det samme som at det absolut skal være sådan.

Og ja, der er helt sikkert nogle der får hjemmeboende SU som ikke har brug for den, men der er nok et større antal der har brug for det.
Jeg synes faktisk, at det er helt i orden, at når man er fyldt 18, og dermed er uafhængige af sine forældre og har valgt at bidrage til samfundet ved at tage en uddannelse, får nogle penge så man kan få det optimale ud af sin uddannelse.

Det argument der slår hårdest i debatten, er at der er krise i Danmark og at staten ikke længere kan dele ud af godteposen. Det er også rigtigt at det er et hul i statskassen, men det sgu ikke elever der skal dække hullet i statskassen.
Jeg synes ærlig talt, at det er meget uansvarligt at tage pengene fra dem der skal opfinde ny teknologi og dem der skal bære fremtidens velfærdssamfund.
Det rigtige at gøre må da være, at tage pengene fra dem der har skabt krisen. Det mest ansvarlige må være at tage pengene fra dem der har flest(læs: dem de 105 rigeste der har fået skattelettelser)!