Annonce

19. november 2011 - 13:31

Socialistisk markedsøkonomi - en selvmodsigelse?

Så raser debatten. Eller raser gør den måske ikke, men den findes i hvert fald og det er kun godt. SF planlægger at vedtage et nyt principprogram i 2012. Som så ofte før, er der mange på venstrefløjen, der følger interesseret og passioneret med i, hvad SF gør (og ikke gør), mener (og ikke mener) og tænker (og, nå ja). Det er kun godt.

Debatten er også her på modkraft, hvor det umiddelbare skudsmål fra Ulrik Kohl er, at det 1. udkast til principprogram ikke er godt nok. Han leverer, ligesom en del medlemmer af SF også gør det i forskellige fora, en række helt legitime pointer, som jeg gerne vil forholde mig til på et senere tidspunk. Jeg vil i denne blogserie (intet mindre!) kun forholde mig til et af de mange væsentlige spørgsmål. Spørgsmålet om begrebet ”socialistisk markedsøkonomi.”

Det fik straks sensationshungrende journalister på information til at skrive at SF nu omfavner markedet. I så fald er det en ret stedmoderlig omfavnelse, der mest har til formål at regulere det.

Først er det væsentligt at få historikken på plads. Er selve termen ”socialistisk markedsøkonomi” et skred for SF? Nej, lad os se lidt på historien. I SF’s første principprogram fra 1963 tales der positivt om socialistisk planøkonomi som et attraktivt ideal. I 1980 er idealet et samfund uden markedsøkonomi, men i programmerne siden, dvs. 1991, 2003 og nu altså udkastet i 2011 taler om enten en socialistisk markedsøkonomi eller et demokratisk reguleret marked. Men bare fordi SF har ment noget længe kan det godt være forkert, eller en dårlig ide.

En oplagt og ofte fremført kritik af ideen om en socialistisk markedsøkonomi, er at det simpelthen er noget sludder. Argumentet går i al sin enkelthed på, at markedet er en økonomisk indretning, der står i direkte modstrid med en anden økonomisk indretning, socialismen. Derfor kan man lige så lidt meningsfyldt tale om en socialistisk markedsøkonomi, som man kan tale om en tør vandpyt eller et tomt glas med vand.

Den helt oplagt måde, at forholde sig til sådan en kritik er i første omgang at diskutere, hvad vi egentligt forstår ved disse ord. En uddybning af diskussionens øvrige aspekter følger senere.
Et marked kan de fleste nok gå med til at definere som et system, hvor prisen på varer afspejler udbud og efterspørgsel. Et sådant marked kan så være mere eller mindre frit (husk: det er prisdannelsen og ikke de enkelte mennesker økonomer refererer til, når de taler om en fri økonomi). Markedsøkonomier varierer dermed efter, i hvor høj grad prisdannelsen (og den deraf følgende allokering af ressourcer) påvirkes af staten.

En økonomi, hvor markedet ikke findes, er en økonomi, hvor staten fastsætter priser og produktionsmængder – måske endda et samfund uden priser. Dette er en planøkonomi, og sådan en kan man i denne sammenhæng selvfølgelig godt være tilhænger af. Men der der findes altså en modsætning mellem markedsøkonomi og planøkonomi. En modsætning hvor man så kan være tilhænger af den ene eller den anden overordnede variant, men hvor det da skal anerkendes, at forskellen ikke i alle tilfælde vil være glasklar. Den principielle forskel er velanerkendt i den økonomiske litteratur og særligt de Østeuropæiske planøkonomier har give økonomer og andet godtfolk lejlighed til at diskutere fordele og ulemper ved planøkonomier. Modsætningen er let at forstå. Jo mere frit marked, des mindre planlægning og jo mere planlægning, des mindre frit marked.

Men er socialisme ensbetydende med, at økonomien er planlagt? Blev Rusland mere socialistisk, da Stalin indsnævrede markedet. Eller var Sovjetrusland hverken socialistisk før og efter disse indgreb, fordi det ikke var et samfund, der afspejlede det vi egentligt mener med socialisme – der er noget større end blot fraværet af et marked. Jeg mener det sidste. Socialisme er ikke ensbetydende med den planlagte økonomi.

Det udelukker selvfølgelig ikke, at man kan mene, at den socialisme man er tilhænger af indebærer en samfundsindretning, hvor der slet ikke er noget marked og hvor samfundsindretningen herudover afspejler bestemte værdier. Værdier som selve tilstedeværelsen af et marked forhindrer os i at realisere. Det vil jeg i den følgende blog delvist medgive, at markedet kan stride mod centrale socialistiske værdier. Nogle af disse er kun et argument for, at markedet skal fungere på et bestemt grundlag, mens andre helt grundlæggende stiller spørgsmålstegn ved et moralske ved menneskelig udveksling af goder i den form det findes på et marked. Men min første, ret simple konklusion er følgende: Markedet har ikke socialismen som sin modsætning –det modsatte af markedet er planøkonomi. Socialisme kan i mine øjne ikke reduceres til at økonomien er planlagt. Konklusionen vil for mange være utilfredsstillende. For den tager ikke fat på den større pointe pointe. At socialismens modsætning er kapitalismen, og at denne kendetegnes af en lang række magt og ejendomsforhold, som socialister ønsker at gøre op med. Men de der er kritiske overfor ideen om en socialistisk markedsøkonomi bør kridte skoene og finde på mere virkningsfulde argumenter. Socialismens modsætning er nemlig ikke markedet, men kapitalismen.

For længden, læsbarheden og debattens skyld stopper jeg her. Og fortsætter debatten med to yderligere blogindlæg henover weekenden:

-  Markedet og socialismens værdier: Hvorfor socialister generelt er skeptiske over for et marked.

-  Elementer af en attraktiv socialistisk markedsøkonomi (Herunder, hvorvidt 1. udkastet til sf’s ny PP lever op her til

PS: I SF vedtager vi nyt PP, fordi et landsmøde i 2010 har besluttet det. Er der nogen der kan opklare om Enhedslisten er i gang i en lignende (men knap så åben) proces? Partiets politiske ordfører annoncerede jo i valgkampen, at alt det støde i programmet skulle ud. Det ville være fedt med en update på, hvordan arbejdet med dette støvsugede program forløber.

Annonce