SOCIALISME OG SEXARBEJDE DEL 2

Artikel er skrevet af :
Bo Jensen, cand.comm., forfatter til SiOs rapport om “Sexarbejdets omfang i Danmark”.

En kort udgave af artiklen har været bragt i Information

SF og Enhedslisten mangler en socialistisk analyse af fænomenet sexarbejde. Denne anden halvdel af artiklen handler om, hvilke politiske konsekvenser det har, at de socialistiske partier har valgt en offer-feministisk frem for en socialistisk linie i forhold til sexarbejde.

En seksuel minoritet

Kapitalismens historie er også historien om disciplinering af kvinders seksualitet. Sexarbejdere som frivilligt begynder at sælge sex - og i Danmark er det næsten alle - gør oprør mod denne disciplinering og kræver ret til selv at bestemme over deres egen krop.

“Jeg nyder, at jeg kan tjene gode penge på noget, som interesserer mig, og som er en stor og vigtig del af mit liv på mange forskellige niveauer - seksualitet! Det bedste valg, jeg har foretaget i mit liv, er fravalget af det monogame, heterosexuelle parforhold, og dermed for mig også en afvisning af den romantiske ide om den eneste ene.”

- Udtalelse fra kvindelig sexarbejder på sexarbejde.dk

Som moderne socialister ved vi, at borgernes individuelle frihed og muligheder for udfoldelse ikke er et krav, som vi skal lade blå stue løbe med. Vores repræsentanter i Folketinget skal medvirke til at skabe vide rammer for borgernes udfoldelse, herunder er det deres opgave at bekæmpe snævertsyn, intolerance og forfølgelse af seksuelle mindretal.

Sexarbejderne og deres kunder udgør en seksuel minoritet. Socialister skal ikke deltage i samfundets undertrykkelse af seksuelle mindretal. Den lære burde vi ikke have glemt, for det er ikke ret længe siden, at det var bøsser og lesbiskes kamp for anerkendelse og lige rettigheder, det drejede sig om. Man græmmes når man tænker på hvordan DKP kaldte homoseksualitet for borgerlig dekadence. Historien gentager sig, men lærer vi noget af den?

Den kampagne mod sexkunderne, som har løbet over landet de sidste 10 år, er en slags hate crime. Det er en skandale, at de socialistiske partier har medvirket til det.

“Skandinavien befinder sig i en periode med stigende seksuel konservatisme og der sker en dæmonisering af mænds seksualitet. Mænd opfattes som perverse, hvis de går til en prostitueret.”

- Professor Don Kulick, USA

Socialister hader moralistisk seksualpolitik og puritanisme. De er imod diskrimination, forargelse, fordømmelse og stigmatisering. De hylder livsglæde, mangfoldighed og tolerance. De støtter queer-bevægelsen og naturligvis også sexarbejderne.

Statslige overgreb

Sexarbejderne behandles som en paria, de bliver omtalt som det værste udskud, stigmatiseres og fordømmes. Især fra rød stue.

Staten fører an i denne undertrykkelse ved at nægte sexarbejderne juridiske rettigheder og samme lighed for loven, som andre borgere. Sexarbejdere bliver umyndiggjort i det sociale system og bliver udsat for sociale sanktioner - f.eks. kan de risikere, at deres børn bliver fjernet, med mindre de stopper med at sælge sex. Sexarbejdere bliver udsat for ulovlige politirazziaer, hvor de almindelige regler for politiets virke er sat ud af kraft.

Både SF og Enhedslisten fastholder, at købesex skal betragtes som et socialt problem, selv om sexarbejderne protesterer. Sexarbejderne kalder sig sexarbejdere for at betone, at de selv opfatter deres fag som et fag. Det styrker deres selvtillid og deres faglige stolthed, det øger deres indbyrdes solidaritet. Men de socialistiske partier giver sexarbejderne en kold skulder og støder dem ud i kulden.

Der var engang, hvor undertrykte grupper, som blev udsat for overgreb fra statsmagtens side, kunne henvende sig til venstrefløjens partier for at få støtte i deres kamp. Sådan er det ikke i dagens Danmark. I forhold til sexarbejderne er venstrefløjens partier blevet en del af establishment, som medvirker til den politik, som undertrykker. Ja de socialistiske partier vil oven i købet kriminalisere erhvervet, hvilket vil fremprovokere flere overgreb og mere politistats-metoder. Hvad er det for et signal at sende?

Signalpolitik

De som vil kriminalisere sexkunderne siger, at de vil sende et signal om hvad der er rigtigt og hvad der er forkert sex. Men vi ved fra Sverige, at kriminalisering får branchen til at gå under jorden, hvor man kan fortsætte uden at kunderne bliver pågrebet. Det vil være et lille problem for de ressourcestærke sexarbejdere, men en katastrofe for de svageste.

Hvis branchen går under jorden, bliver det sværere eller umuligt at nå de svage sexarbejdere med sociale hjælpeprogrammer. Man kan ikke længere regne med kundernes hjælp, hvis der sker forbrydelser i miljøet. Desuden er der en risiko for, at man gør de svage sexarbejdere afhængige af kriminelle kræfter.

Dette er common sense i den danske debat, og alligevel fastholder de socialistiske partier, at de vil kriminalisere - selv om man ved, at der er risiko for, at det vil gøre de udsatte sexarbejdere endnu mere udsatte.

Alene denne risiko burde for en fornuftig socialist være argument nok for ikke at ville kriminalisere branchen. Det er kynisk og asocialt at fastholde en moralistisk signalpolitik som man ved, vil gå ud over en udsat gruppe.

“Selv om det historisk set er venstrefløjen, der er berygtet for forbudsiver og detaillovgivning, så er det venstrefløjens egne vælgere, som tager skarpest afstand fra forbudspolitikken, viser undersøgelsen. Mere end 90 pct. af Enhedslisten og SF’s vælgere mener, at det er bedre med mere debat end flere forbud. På den måde er vælgerne mere tro mod socialismens oprindelige frigørelses- og demokratiprojekt end politikerne er.”

- Jens Jonathan Steen refererer en undersøgelse fra CEVEA marts 2011

Mindre forbuds-Danmark

Det er ikke vores opgave som socialister at kræve mere straf, overvågning, disciplinering og politiindsats mod borgerne. Vi kan tværtimod medvirke til at skabe mindre politistat ved at vores repræsentanter i Folketinget insisterer på, at det er politiets opgave at koncentrere sig om kriminalitet og ikke bruge ressourcer på lovlydige borgere med en anden seksualitet og voksne mennesker, som indgår i en frivillig aftale om seksuelle ydelser for penge.

Hvornår er det blevet socialistisk politik at ville løse hvad man opfatter som sociale problemer med kriminalisering og straf? Jamen er der da blevet vendt op og ned på det politiske spektrum, således at man nu skal gå til blå stue for at finde forståelse for et krav om faglige rettigheder?

“Sexarbejdernes behov er at (-) undgå stigmatisering. En løsning for dem vil være, at prostitution bliver afkriminaliseret, at erhvervet bliver anerkendt og at de får rettigheder som alle andre.”

- Linda Kristiansen, De radikale, tale ved demo 3. marts 2011

På den måde skubber de socialistiske partier sexarbejderne, deres kunder og deres sympatisører fra sig - og over i armene på f.eks. Liberal Alliance, som med glæde støtter sexarbejdernes sag. Derved skades den socialistiske sag uopretteligt.

Hele debatten om forbud mod sexkøb har skadet venstrefløjen i Danmark. Fordi de socialistiske partier og talskvinder i debatten har givet det indtryk, at venstrefløjen er puritansk og formynderisk, at venstrefløjen vil have et forbuds-Danmark og at venstrefløjen ikke længere er et bolværk mod en politistat, men tværtimod vil løse sociale problemer med kriminalisering.

Lyt til den folkelige bevægelse

SF har meddelt, at hvis de får regeringsmagten, vil de gennemføre sociale reformer for sexarbejdere. Enhedslisten har et lignende program. Vi ved ikke, hvordan disse programmer er blevet til eller om de rummer de rigtige tiltag. Måske er de strikket sammen af ansatte i hjælpe-industrien, som skal leve af de statstilskud, som de omfattende programmer koster?

Men vi ved, at hverken SF eller Enhedslisten har spurgt SiO om deres mening. Det er måske for at sende et signal (signalpolitik er jo så moderne) til andre udsatte grupper om, at en socialistisk regering har tænkt sig at styre hen over hovedet på de involverede? Sammen med de udsatte, ikke hen over hovedet på dem, - det plejer ellers at være et godt, socialistisk princip.

Ethvert initiativ i relation til sexarbejde må starte med solidaritet og samtale med SiO. Det er dem der ved, hvor skoen trykker og de har - selv om de kun har eksisteret i 3 år - opbygget den nødvendige ekspertviden. Når socialister tror på de myter, som angiveligt skal legitimere kravet om kriminalisering, kan det være fordi de aldrig har testet disse myter i en dialog med SiO og SiO’s eksperter.

De socialistiske partier har glemt hvorfor de sidder i Folketinget, at det bl.a. er deres opgave at sørge for, at de folkelige bevægelsers synspunkter bliver hørt og taget alvorligt. I stedet er de socialistiske partier - i forhold til sexarbejderne - blevet en del af statsmagten, hvor de deltager i statens disciplinering og undertrykkelse af borgerne.

“They Speak, But Who Listens to (Migrant) Sex Workers?”

- Dr. Laura Agustin

Der er ingen vej udenom. De socialistiske partier må anerkende sexarbejde som et arbejde. Vi må ikke smide Marx ud med badevandet. Som socialister ved vi godt, at vejen frem er organisering, hvis uacceptable forhold skal ændres. Derfor må vi anerkende SiO og derefter lægge pres på fagbevægelsen, så de gør det samme.

Branchens problemer løses ikke, før fagbevægelsen erklærer sexarbejderne deres solidaritet og byder dem indenfor til fælles kamp mod stigmatisering, undertrykkelse og uretfærdigheder og for samme rettigheder som alle andre på det danske arbejdsmarked.

Denne artikel har vist, at SF og Enhedslistens politik i forhold til sexarbejderne ikke er socialistisk. SF og EL er ude af trit med de socialistiske partier ude i verden, med den danske befolkning og med deres egne vælgere. Derfor må de ændre politik nu.

— -
Læs del 1 i forrige indlæg på bloggen!