Annonce

19. februar 2012 - 23:38

Skakmat

Måske med undtagelse af kalveknæ og bumser, så kan skak i skolen kurere stort set alt. Det mener i hvert fald et flertal af EU-parlamentets medlemmer.

EU-parlamentet er på mange måder et mærkeligt sted. På nogle områder har det stor indflydelse og er med til at præge hverdagen for de 500 millioner borgere i EU. På andre områder er det sat fuldstændig udenfor indflydelse og kan alene beskrives som et parlamentarisk cirkus.

Et eksempel på det sidste er det forhold, at EU-parlamentet kun kan træffe bindende beslutninger, hvis det har fået lov af embedsmændene i EU-kommissionen, som har den såkaldte ”initiativret”. Og da Kommissionens opgave er at være ”traktatens vogtere”, så kan man være sikker på, at der er meget snævre grænser for EU-parlamentarikernes handlemuligheder.

Konkret betyder det, at samtlige EU-parlamentarikere kan være enige om at der skal ske noget på et bestemt område, men der sker intet, før Kommissionen vælger at sætte sagen på dagsordenen. Og hvis Kommissionen skulle vælge ikke at sætte sagen på dagsordenen, så sker der intet.

Af samme grund er der også i EU-parlamentet etableret forskellige muligheder for, at MEP’ere mere indirekte kan påvirke især Kommissionen til at tage spørgsmål op. En af disse muligheder er en såkaldt skriftlig erklæring på op til 200 ord.

En sådan skriftlig erklæring kan udarbejdes af op til 5 medlemmer, som derefter har 3 måneder til at forsøge at få andre MEPere til at skrive under.

Hvis det indenfor den periode lykkes at få over halvdelen af de 734 MEPere til at gøre det, så betragtes erklæringen som ”antaget” og bliver derefter sendt til Kommissionen og nogle gange også Rådet og/eller medlemsstaternes regeringer. Hvad der derefter sker, er helt op til dem.

Netop fordi der ikke er tale om bindende lovgivning, men om opfordringer, så bruges disse skriftlige erklæringer da også ind imellem til nogle besynderlige stunt, som kan være svære at tage alvorlige for normalt begavede mennesker.

Et eksempel fra denne valgperiode leverede den italienske højreekstremist, Mario Borghezio, med sin skriftlige erklæring ”om afklassificering af dokumentation om ufoer”. Formålet var angiveligt at få gjort op med ”den systematiske hemmeligholdelse af data” om ufoer. Dette ædle formål formåede dog kun at samle opbakning fra 44 MEPere.

Noget bedre er det gået med en skriftlig erklæring, som på den netop afholdte plenar-session i Strasbourg nåede op på 375 underskrifter og dermed har passeret halvdelen af parlamentets medlemmer. Denne erklæring kræver ”indførelse af programmet ’Skak i skolen’ i Den Europæiske Unions uddannelsessystemer”.

Står det til underskriverne, så er der stort set ikke grænser for de velsignelser, som et sådant skridt vil medføre: ”…hjælpe til social samhørighed … bekæmpelse af forskelsbehandling … mindskelse af kriminaliteten … bekæmpe forskellige former for afhængighed … forbedre børnenes koncentration …udvikle fornemmelse af kreativitet … lærer børn beslutsomhed, motivation og sportsånd”.

Der mangler næsten kun, at skak i skolen også skulle kunne kurere kalveknæ og bumser for at være det rene vidundermiddel.

Nu ligger denne erklæring så på Kommissionens bord. Den vil formentlig bruge de kommende måneder og år på at overveje, om indførelse af skak i skolen er et presserende anliggende, som kræver initiativer fra EU’s side. Måske er der ligefrem brug for en traktat-ændring, hvor skakspil indføjes som en fundamental
rettighed og en umistelig europæisk værdi?

Tillad mig alligevel – med al respekt for spillet skak og de 375 underskrivere – at undre mig over, at de ikke har noget bedre at tage sig til. F.eks. at hoppe ud fra Rundetårn!

Annonce