SF – for Stå Fast.

(Sådan, som jeg håber, at søndagens møde på Marienborg mellem Statsministeren og SFs nye formand er forløbet)

 AV (med den karakteristiske fynske dialekt): Hej Helle. Tak for invitationen. Jeg glæder mig til at komme i gang med samarbejdet.

 HTS (smilende): Hej Anette. Godt du kunne komme. Jeg ser også frem til samarbejdet med dig, og respekterer selvfølgelig fuldstændig SF´ernes valg.  Men jeg kan lige så godt sige det med det samme: SF har trukket store veksler på vores tålmodighed under dette formandsvalg, og vi er ikke parat til at stå model til nye…

 AV (rækker afværgende hånden i vejret): Helle, Undskyld jeg afbryder, men jeg er nødt til lige at stoppe dig før du kommer for godt i gang. Jeg kan selvfølgelig godt forstå, at det har været frustrerende for jer.  Men det var ikke mit valg, at formandsvalget skulle ligge her.
Og jeg vil gerne sige det helt klart. Det er slut med at behandle SF, som en slags tredje hjul i regeringen. Vi er en ligeværdig part i denne her regering. SF var med til at vinde valget. Ja, du havde faktisk aldrig siddet her på Marienborg i dag, hvis ikke det havde været for SF. Vi betalte en høj politisk pris, for at indgå i det tætte samarbejde med jer – det håber jeg ikke du har glemt.  Hvis denne her regering skal være overlevelsesdygtig, så er der nødt til at være en balance, hvor alle tager og giver. Og det synes jeg ikke rigtig har været tilfældet indtil nu. Det skal der laves om på.

 HTS (med lidt skarp stemme): Men, Annette, du har jo været ude at så tvivl om regeringsgrundlaget. Og det går simpelthen ikke. Som leder af et regeringsparti er du nødt til at stå på mål for regeringsgrundlaget.

 AV (Roligt og smilende): Det er jeg rigtig glad for at du siger Helle. Derfor undrer det mig egentlig også, at regeringsgrundlaget er blevet brudt så mange gange. Først var det betalingsringen, som ikke blev til noget. Så var det skatteaftalen, hvor vi brugte fire milliarder, som skulle have været brugt på velfærd, stik imod hvad der var aftalt i regeringsgrundlaget. Skatteaftalen og reformen af fleksjob- og førtidspensionen øger i øvrigt også begge to uligheden – igen i strid med regeringsgrundlagets hensigt om at bekæmpe ulighed.
I alle tilfælde altså brud på regeringsgrundlaget – og i alle tilfælde brud, som med SF-briller trækker i den forkerte retning. Jeg synes faktisk, at SF har strakt sig ualmindeligt langt, når vi har accepteret disse brud på regeringsgrundlaget.

HTS (nu synlig irriteret): Øh, - det er vi ikke helt enige om. Men lad os da så snakke om finansloven. Den skal vi jo i gang med at forhandle i næste uge. Og her vil jeg gerne understrege, at regeringens holdning er at vi laver finanslov med det parti, som vi får mest af vores politik igennem med. Det handler ikke om blå eller rød.

AV (smiler og nikker): Det synes jeg er en god tilgang. Og det trækker så vidt jeg umiddelbart kan se i retning af en finanslov med Enhedslisten. Hvis vi ikke finder en løsning på, de tusindvis af mennesker, der falder ud af dagpengesystemet, så vil det markant øge uligheden i vores samfund. Stik imod hensigterne i regeringsgrundlaget. Så det bør da ikke være så svært.

 HTS (med lidt skinger stemmeføring): Jamen, Annette. Enhedslistens krav om dagpengene er jo fuldstændig i strid med regeringsgrundlaget, hvor vi slår fast, at vi viderefører VKs genopretningspakke.

 AV: Det har du muligvis ret i, selv om Enhedslisten jo faktisk har prøvet at komme med andre løsningsforslag end at forlænge dagpengeperioden. Men som jeg sagde før, så skulle det da ikke være første gang, at vi bevægede os uden for regeringsgrundlaget. Det ville bare være første gang at vi gjorde det på en måde, der trak i en mere solidarisk retning. Hidtil har det været SF, der har tabt, når regeringsgrundlaget er blevet brudt, så jeg synes faktisk, at vi har en del på kontoen.
Og desuden: Venstres finanslovskrav er da mindst i lige så meget i strid med regeringsgrundlaget. De lægger jo op til at bruge flere milliarder på skattereduktioner. Og vi var jo enige om i det sorte tårn, at regeringen ikke skulle reducere skatteindtægterne, men kun omlægge skatterne. Desuden vil de bruge provenuet fra kontanthjælpsreformen på skattereduktioner. Og det strider mod regeringsgrundlagets aftale om, at de skal gå til velfærd og uddannelse. Så det bør da ikke være svært at afvise.

HTS (nu med røde pletter på halsen kinder og lidt flakkende blik): Ja, ja. Men problemet er at Enhedslistens krav vil sænke arbejdsudbuddet. Venstres krav er godt nok umiddelbart meget dyrere, men de lever op til finansministeriets regnemetoder.     

AV (med rolig, men alvorlig stemmeføring): Ja, det der med arbejdsudbuddet – det er vi nok nødt til at snakke lidt mere om, Helle. Som jeg ser det, er jagten på arbejdsudbud i en tid med høj ledighed, en af denne regerings største forklaringsproblemer. Jeg ved godt at det ikke kan ændres fra denne ene dag til den anden. Men vi er nødt til at forrykke denne her balance – så nogle af de andre hensyn i regeringsgrundlaget kommer til at veje tungere. SF er aldrig gået ind på at hensigten om øget arbejdsudbud kunne trumfe alle andre hensyn i regeringsgrundlaget.

HTS: Jamen. Anette. Du må altså forstå at Venstrefløjen tabte valget. Vi har et borgerligt flertal i Danmark. Det nytter det ikke noget at lukke øjnene for.

AV: Nej. Det gør jeg bestemt heller ikke. Men husk nu også på, at de Radikale gik til valg på at støtte en socialdemokratisk regering. Jeg er godt klar over at vi ikke får gennemført hele Fair Forandring. Men det kan ikke være rigtigt, at de radikale skal diktere hele den økonomiske politik. Kan du nævne et eneste tilfælde hvor Vestager har været den der gav sig, når det kommer til den økonomiske politik? Nej vel. Vi er nødt til at finde en anden balance. Ellers vil vælgerflugten fortsætte.

HTS (tydeligt irriteret): Jeg er meget bekymret, for de udmeldinger du kommer med i dag Annette. Du skal vide, at vores tålmodighed ikke er uendelig. Vi kan godt klare os uden SF i regeringen. Så for at sige det lige ud, så har du ikke så meget at true os med.

 AV (med et hårdt blik, men stadig ro i stemmen): Denne der tilgang, vil jeg gerne advare meget kraftigt imod. Vi forlader ikke denne her regering frivilligt. Det betyder, at du skal smide os ud. Jeg tror, at mange mennesker vil opfatte det som både kynisk og uretfærdigt, hvis du smider SF ud af regeringen. Og jeg er også nødt til at sige, at hvis I smider SF ud af regeringen – alene fordi vi kræver samme respekt og indflydelse som de andre to partier, så vil jeg overveje konsekvenserne. Vælgerne gav  sidste år mandat til at danne en regering med SF-deltagelse. Hvis du løber fra det, så vil jeg overveje, om det ikke er på tide at spørge vælgerne om de er enige i dit valg. Du skal selvfølgelig ikke opfatte dette som en trussel, men….

Magtbalancen skal forrykkes

Denne fiktive dialog er selvfølgelig sat lidt på spidsen. Men kun lidt. Hvis den nye SF-formand skal indfri de store og rimelige forventninger som hendes flotte valgsejr er udtryk for, så er hun nødt til at få forrykket den psykologiske og politiske magtbalance mellem partierne i regeringen, som har præget det første regeringsår.

Det har været underligt udefra at opleve, hvordan SF er blevet presset ind i rollen som regeringens underdog. Og hvordan, der har været forskellige regler for forskellige partier. Mens de Radikale igen og igen har markeret sig med særstandpunkter, har SF fået tæsk, hver gang de har tænkt en selvstændig tanke. Og mens det har været muligt at bryde regeringsgrundlaget igen og igen, på måder der trak væk fra SFs synspunkter, så er det helt udelukket hvis bruddet trækker i SFs retning.

 Hvis ikke den nye formand, skal ende i samme politiske blindgyde, og skuffe medlemmerne og vælgernes forventninger om en tydeligere SF-indflydelse, så er hun nødt til at tage slaget med de andre regeringspartiers hårde hunde.  

 Det gælder ikke mindst ifht. de forestående finanslovsforhandlinger. Her trækker S og R tydeligt i retning af en aftale med højrefløjen. Det begrundes i en fortælling om, at Enhedslisten stiller dyre og umulige krav, der er i strid med regeringsgrundlaget, mens Venstres krav er mere spiselige. Denne fortælling bør den nye SF-formand ikke acceptere. For den er falsk og fordrejende:
1) Venstres krav er langt dyrere en Enhedslistens. Venstre stiller krav om skattelettelser for over fire milliarder.
2) Det er i modstrid med regeringsgrundlaget, som ikke åbner for nye skattelettelser, men kun skatteomlægninger.
3) Venstres peger kun på én reel finansiering, nemlig indtægterne fra en kontanthjælpsreform. Dette er dog også i klar modstrid med regeringsgrundlaget, hvor det fremgår klart, at dette provenue skal bruges til velfærd og uddannelse.
4) Venstres forslag vil øge ulighden - mod regeringsgrundlagets hensigter.

SFs nye formand bør slå på det faktum, at uanset, om der skal laves finanslov med Enhedslisten eller Venstre, så vil der skulle leveres indrømmelser, som går ud over regeringsgrundlaget. Dermed bliver det tydeligt at valget mellem rød og blå er et politisk valg.

 Jeg ønsker Annette Vilhelmsen alt mulig held og lykke i de kommende dages forhandlinger med regeringsmakkerne. For et stærkere og mere venstreorienteret SF i regeringen, betyder en stærkere venstrefløj og et bedre Danmark.

Give ’em Hell, Annette! Don’t disappoint us.