Sexarbejdertræf i London!

Jeg har lige været til Sex Workers Open University i London - en 5 dages event for sexarbejdere, sexarbejderaktivister, allierede og akademikere, og en udstilling med portrætter af sexarbejdere fra 12 forskellige lande i europa- "Prostitutes of Europe".

Der var hele weekenden praktiske og mere teoretisk anlagte workshops, debatter, et stort afslutningsplenum "where to go now" om vores fortsatte kamp for sexarbejderes rettigheder, og et brag af en afslutning i form af en stor støttefest med performances af sexarbejdere.

Det hele startede med en red umbrella-aktion foran "Eros Fountain" på Picadilly Circus. Den røde paraply er et international sexarbejdersymbol!
En sexarbejder- rettighedsdemonstration, med taler og hvor trafikken kortvarigt og symbolsk blev blokeret med et stort banner " Sex workers are stopping the traffick":

En bannertext der selvfølgelig udtrykker mange aktivisters holdning om at sexarbejdere er allierede og ikke modstandere i kampen mod trafficking.

På universitetet var der en hel aften med oplæg fra 3 sexarbejdere om situationen i 3 forskellige lande, nogle relevante kortfilm og 3 oplæg fra akademikere, bl.a om forskellige stærke sydamerikanske sexarbejderorganisationer, deres kampe, deres sejre, og deres samarbejde med andre faglige organisationer.

For mig startede lørdagens aktiviteter med en stor personlig udfordring.
Om eftermiddagen skulle jeg deltage i en diskussionworkshop om at tage de feministiske anti-prostitution argumenter seriøst, og tænkte at det så nok ville være en god ide at starte dagen med noget rigtig sjovt.

"Erotic dance" var titlen på workshoppen, og det blev heldigvis lige så sjovt som jeg havde håbet.
Min forførende, blide og sensuelle feminine side er afgjort ikke den mest veludviklede, og udstyret med en fjer-boa blev jeg virkelig udfordret i beherskelsen af forførelsens ædle kunst.

Vores underviser var en kvinde der 6 år tidligere opsagde sit arbejde som journalist, for at realisere en gammel drøm om at strippe. Det var hun så god til at hun, udover at leve godt af det, desuden underviste både i London og i udlandet.

Ja, jeg ville aldrig overleve som stripper, men det var da skide sjovt at prøve,og dejligt at få grinet godt og grundigt igennem af både mig selv og af nogle af de andre.

Praktisk udbytte fik jeg dog også, og stakkels den lille slave jeg næste gang tvangsfemininiserer og tvinger til at lave et stripshow for mig - jeg er ikke blevet mindre kræsen nu :-)))

Den efterfølgende workshop om ændrede ikke ved, at jeg på ingen måde kan tage prostitutionsmodstandernes argumenter alvorligt.

Der var faktisk mødt nogle af dem op for at diskutere, og det enkle faktum, at de faktisk anerkendte os som sexarbejdere, og også som sexarbejdere der var glade for vores arbejde, gjorde at vi kunne diskutere flere ting som ellers altid er helt umuligt, når vi blot anses for at være viljeløse ofre der lider af falsk bevidsthed.

Til trods for at vi aldrig bliver enige om løsningerne på nogle af de problemer vi, på begge fronter, anerkender eksistensen af, så var der alligevel en lille, men markant ændring idet vi var i dialog, og for første gang var jeg i debat med dem, uden at det føltes helt meningsløst.

Om søndagen holdt jeg selv en workshop om anonymitet, og det var dejligt at få vendt et så vigtigt emne med sexarbejderkolleger og aktivister fra forskellige europæiske lande.

Uanset lovgivningen i de forskellige lande, som er meget forskellig, så er social udstødelse og stigmatisering noget vi alle desværre har erfaring med, og en del af diskussionen gik da også på hvordan man som sexarbejder eller rettighedsorganisation kan komme til orde, uden at opgive retten til anonymitet, og hvordan vi skal/kan forholde os til vores modstandere, som først og fremmest bruger vores behov for og krav om anonymitet til at latterliggøre og mistænkeliggøre os og vores arbejde.

De VIL ikke forholde sig til stigmatiseringen på anden måde end at vi fortjener den, eller til det faktum at ca. 70 % af alle sexarbejdere har børn, der vil blive drillet og udstødt hvis de andre elever i skolen fandt ud af at deres mor var luder, og at der af den grund alene, er rigtig god grund til vores krav om anonymitet.

Udover mange og lange interessante diskussioner til selve arrangementet, så brugte jeg mange nætter på at udveksle erfaringer og diskutere med tyske, franske og engelske sexarbejderkolleger.
Min tyske kollega er heldig på den måde, at sexarbejderne i Tyskland har opbakning fra venstrefløjen i kampen for rettigheder, der er modstanden fra højrefløjen - altså stik modsat af hvad det er her i fucking Danmark!!!
Sex workers open university!