Der er forskel på, hvad folk tænker, når drenge siger, de har scoret. Og når piger siger det. Den anden dag snakkede jeg med en af mine veninder. Jeg fortalte, jeg havde scoret en punker til en 90’er fest. Hun fortalte, at hun scorede rigtigt meget for tiden…
Min veninde: Eller… - jeg boller ikke bare rundt med hvem som helst. Jeg er sammen med folk, som jeg har nære relationer med. Sådan har det været i nogle år. Jeg er ikke interesseret i at have noget fast.
Det kan godt være svært for min omgangskreds og min mor at forstå. De har vist nogle andre ideer om, hvordan man er en pige. De tror ikke på, at jeg ”har mit hjerte med.” Men jeg er god til at mærke mig selv og har aldrig fortrudt noget.
Mads: Det lyder dejligt.
Min veninde: Det er det også. Men ind i mellem dukker der alligevel tanker op, sådan… om alting egentlig er i orden med mig. I forhold til at jeg har sex med flere mennesker og ikke gider det der faste kæresteforhold, som det er meningen, jeg skal drømme om.
Altså… - jeg ved godt, jeg ikke gør noget forkert, men der er alligevel ideer i samfundet, som påvirker, hvordan vi tænker om os selv, og de kan gøre det svært at mærke, hvad man egentlig føler.
På den ene side føles det hele fantastisk, og mit liv er bare dejligt og let. Men samtidig føles det, som om det burde føles forkert, og jeg kan tage mig selv i at tænke: ”Vent. Hvis nu jeg tænkte mig rigtig godt om, er der så noget galt med mig? Kan jeg virkelig mærke, hvad jeg har lyst til?”
Jeg er fanget mellem den glæde, jeg faktisk føler, og den skam, som samfundet vil have mig til at føle. Forstår du, hvad jeg mener?
Mads: Ja. Det forstår jeg faktisk rigtigt godt.
Da jeg begyndte at have sex med drenge, havde jeg det på samme måde. På den ene side føltes det helt fantastisk og rigtigt, men samtidig var der en stemme indeni, der prøvede at overbevise mig om, at det var forkert.
Det tog lang tid at få den stemme ud, men det hjalp at arbejde i en bøssesexklub, hvor der kørte bøsseporno hele tiden. Det blev godt nok lidt anstrengende at glo på i længden, men til sidst blev det ligeså naturligt for mig at se to mænd bolle som at se nogen hoste.
Min veninde: Der er sådan en ide om, at sex er noget, piger giver til drenge, men som de ikke selv har nogen interesse i. At sex er noget, mænd vil have, og de skal bare finde en pige at bruge til det. Så hvis en pige siger ja, bliver hun set som billig, dum, svag – en der lader sig bruge. Men jeg kan slet ikke genkende mig selv i den formel.
Jeg er god til at tage initiativ, sige til og fra, mærke mig selv og have kontrol i situationen. Alligevel oplever jeg tit, at hvis jeg fortæller mine drengevenner, at jeg har været sammen med nogen, så synes de, at jeg har misforstået hele spillet, og at jeg er blevet brugt.
Men når mine drengevenner scorer, synes de andre drenge jo, det er sejt. Det passer ind i formlen: ”jo mere man scorer, jo mere mand er man.” Det er ligesom der står i Learning Good Consent:
”Vi arbejdede ud fra den hetero-opskrift, der siger, at fyren er føreren, der skal sørge for at komme så langt med en pige, som han kan, og det er så pigens opgave at være bremsen, altid på vagt overfor mænd, der prøver at få så meget seksuelt fra hende, som de kan, indtil hun stopper dem.
Men den opskrift er en fælde for alle parter. Det er en fælde for drengene, fordi den ikke giver dem plads til at have et helt og fuldt sæt af følelser, til ikke at have lyst til sex eller til at føle sig som noget som helst andet end en sexgalning, altid på jagt efter sex.
Og det er en fælde for pigerne, fordi uanset hvad der sker, er det deres skyld. Enten siger vi ingenting, og vores stilhed bliver tolket som samtykke, eller også siger vi fra, og så bliver vi stemplet som snerpede eller narrefisser.”
Mads: Nu ved jeg jo, du kommer i ”alternative” kredse, og det kan godt være, det lyder lidt sur-mand-agtigt, men jeg synes simpelthen, det er så kikset, at folk, der ser sig selv som alternative/progressive/punk/whatever, dømmer (sig selv og andre) efter gammeldags og patriarkalske standarter, hvor kvinder er en eller anden viljeløs handelsvare mellem mænd.
Hele det der luderstempel er simpelthen så kristent. Hvordan tror du, man kan komme ud af det?
Min veninde: Det handler om at tro mere på sig selv, end på hvad mænd siger om en. Og det hjælper at være omkring mennesker, som ser verden, ligesom man selv gør, så man ikke hele tiden skal forsvare sig eller forklare, hvorfor man gør, som man gør.
For mig handler det om at være omkring folk, der ikke dømmer eller sætter spørgsmålstegn ved min glæde, når jeg har haft en god nat, men bare er glade for, at jeg er glad.
Mads: For mig er det vigtigt at være omkring folk, som ikke syntes, det er frastødende/spændende at se mig kysse andre mænd. Men det er også vigtigt at forstå, hvad homofobi er. At det ikke har så meget med mig at gøre som med samfundet.
Dit problem er jo heller ikke, at du er forvirret, men at samfundet jubler over mænds ”erobringer,” men tror, der er noget galt med piger, hvis de kan tænke selv og godt kan lide sex.
Jeg holder en workshop om, hvordan man helt konkret kan gøre modstand mod Den Heteroseksuelle Verdensorden på tirsdag den 27.9. kl. 20 hos BLUS i Huset i Magstræde, København. Workshoppen varer ca. 2 timer og foregår på engelsk. Det er gratis, og alle er velkomne.
Her er en beskrivelse af workshoppen:
Do you ever feel like you don’t know what to do about oppressive straight society? Like you feel powerless and frustrated? Like making a demonstration or putting up a sticker just isn’t the right answer or doesn’t really help? Like you feel alone and confused? Do you ever feel like you could use some more tools in your toolbox, when you set out to battle the Straight World Order? Then come to an empowering and inspiring workshop about queer resistance and queer activism.
Hvis du er en af dem, der er på Facebook, kan du læse mere her.