Rollespil, finanskrise og Nikesko

I ny og næ passer jeg en dreng på otte år. Det er altid dejligt. Jeg henter ham fra SFO’en, og så cykler vi hjem ad Nørrebrogade. Den gade burde ryddes helt og aldeles for biler, for det er da en forfærdeligt at cykle der med en otteårig, og livet som indsats. Eller man kunne rydde den for otteårige, men det er nok svært at få en politiker til at stille forslaget.

Drengen er ret vild med at spille rollespil. Den slags man laver på papir, med kort og en figur hver. Så er man i et Ringenes Herre lignende univers. Figuren har styrker og svagheder, og terningerne bestemmer spillets gang.

Jeg synes i virkeligheden det er lidt stenet, men det er også meget hyggeligt at gøre det sammen med ham – især fordi han ofte laver reglerne undervejs i spillet…

I torsdags, begyndte han at forklare mig om et nyt rollespil – et der foregår i nutiden.

Her vælger man sin alder og hvor man vil bo. Her går det ikke ud på at slå orker ihjel. I stedet skal man finde et job, købe ind og få venner. Voksenlivet reduceret til et spil.

Først vælger man tøj til sin figur. Jeg lagde roligt ud, bare en trøje, bukser og et par sko – ingen grund til at gå i detaljer tænkte jeg.
Men der fik jeg sgu baghjul! Min modstander valgte jeans, Levis jakke og Nike sko. Efter to minutter er jeg håbløst bagud.

Så skal man ud og skaffe sig et job eller starte på en uddannelse. Her er det så terningerne som bestemmer.
Jeg valgte at søge job. Et klogt valg tænkte jeg, for så kommer der hurtigt penge på den fiktive konto. Han skal ikke ha’ det for let den otteårige.
Men som han forklarede mig, kan det jo være lidt svært at skaffe sig et job, nu hvor der er finanskrise, så han mente det var bedre at finde på noget andet…

Når man har det på plads, skal man så ud i byen og skaffe sig venner, og på sin vej møder man så forskellige udfordringer.

Min figur havde på grund af finanskrisen masser af tid til at gå rundt i byen – meget smart når en del af gamet er at networke (eller skaffe sig venner som det hed engang).

Ude i byens gader er der som sagt ikke orker (i dette rollespil) – men man kan være uheldig at løbe ind i en rocker, og som han sagde; så kan man faktisk godt blive skudt eller man kan få tilbudt noget hash. Så det er bedst at undgå de her rockere, men skal i hvert fald ikke snakke med dem.

Som en sidste finte kunne man, hvis man havde penge nok, købe de offentlige institutioner; skoler, børnehaver og sygehuse. Hvis man altså havde penge nok…
Vi blev dog enige om, at det var en dårlig ide…

Sådan er det åbenbart at være en dreng på otte år, som bor på Nørrebro.