Annonce

17. juli 2012 - 20:27

Revolutionsdrømme i Folketinget

Denne agurketids store tema er åbenbart hvad de forskellige politiske partier lægger i begrebet "revolution". Det er jo en spændende nok debat, men jeg synes den er lidt ensidig for tiden i de danske medier. Det er som om de kun vil fokusere på emnet ud fra præmisset at Enhedslisten måske går ind for "revolution" mens alle andre partier antages at være imod den slags.

Det er jo fastlåst indfaldsvinkel som på ingen måder udvider vores horisont (eller gør os meget klogere på hvad begrebet egentlig indebærer). Og desuden så er det et falsk præmis, for det passer simpelthen ikke at Enhedslisten er det eneste "revolutionære" parti (hvis noget parti da overhovedet kan være revolutionært).

Jeg vil vove den påstand, at alle partier på et eller andet plan går ind for en eller flere revolutioner. Hvem er for eksempel imod landbrugsrevolutionen i stenalderen? Eller den industrielle revolution, som gav os grundlaget for den nuværende teknologi? Og hvor mange folketingsmedlemmer er der mon, som fordømmer fløjsrevolutionen i Tjekkiet?

En "revolution" er en omfattende samfundsforandring - altså noget, der laver grundlæggende om på samfundet på den ene eller den anden måde. Og man skal eddermame være både stokkonservativ og politisk blind, hvis man ikke mener at der bør laves noget grundlæggende om i vort samfund, hvis vi skal undgå flere finanskriser og den eskalerende klimaforandring.

Selvfølgelig skal der revolutioner til ind i mellem. Det er absurd og spild af tid overhovedet at være uenig om det. Det interessante er hvordan samfundet skal forandres.

Men det er ikke det, jeg vil tale om her. Jeg vil blot illustrere min påstand om, at Enhedslisten ikke er det eneste parti i Folketinget som går åbent ind for revolutioner. Der er mindst ét andet parti, hvis politiske ideologi ville indebære en radikal forandring af det nuværende politiske, sociale og økonomiske system. Det parti er naturligvis Liberal Alliance (det andet er Dansk Folkeparti), og man skal ikke have tilbragt lang tid blandt partiets medier og bagland for at lægge mærke til endog ret ekstreme revoutionære holdninger. Det er nu ikke de mest ekstreme dele af baglandet vi skal se på her - vi vil koncentrere os om tilkendegivelser fra partiets mere prominente talsmænd og dets egen hjemmeside.

At Liberal Alliance ikke tager afstand fra enhver form for revolution er åbenbart. På partiets egen hjemmeside kan man finde en pressemeddelelse fra partiets formand til hele den danske presse, hvor han skriver, at vi har brug for en såkaldt "Thyra-revolution" i den offentlige sektor:

Screenshot fra Liberalalliance.dk

 

På partiets hjemmeside finder man også en række såkaldte "testamonials", hvor partiet har fremhævet nogle af sine medlemmer / vælgere. Her kan man bl.a. se Michel Larsson, som også har en profil på det netmedie, som er løst tilknyttet partiet - nemlig 180grader.dk. Michel Larssons profiltekst er "Revolutionen er nær":

Til venstre: Michel Larssons profil på 180grader.dk. Til højre: Screenshot fra Liberalalliance.dk

 

Det relevante er som sagt ikke om et parti går ind for revolution, men hvilken slags revolution. Bliver det en, der indskrænker eller udvider vore muligheder, vor indflydelse på livet og samfundet, og vor velvære? Jeg er ikke sikker på nøjagtigt hvad det er Liberal Alliance har forestillet sig (gid der var nogle medier der ville spørge dem), men sporadiske udmeldinger hist og her giver en slags indblik. Fra partiets formand kan vi bl.a. lære, at politikerne bør spærres inde, indtil de er kommet frem til de løsninger, som formandens "eksperter" i forvejen har foreslået:

Til venstre: Anders Samuelsens Facebook-profil. Til Højre: Et interview på Berlingske Tidende

 

Det lyder ikke særligt "demokratisk", men måske mente Anders Samuelsen det blot som en spøg? Naturligvis går partiet ikke ind for den slags diktatur... men partiet tager nu heller ikke særligt kraftigt afstand fra diktatur. En af de mest fremtrædende politikere i partiet, Ole Birk Olesen har - da han var redaktør for 180grader.dk - skrevet en lederkronik med titlen "Liberalt diktatur virker". Det er en grotesk overskrift, for hvis man ved hvad ordet "liberal" betyder, så vil man få en kortslutning i hjernen hvis man prøvede at kombinere det med ordet "diktatur". Men Ole Birk Olesen har ikke det problem, for han tror tydeligvis, at "liberal" er et bestemt økonomisk system - ikke et politisk - så han kan godt skrive et indlæg, som handler om at så længe det økonomiske system er på plads, så gør det ikke så meget om der nu også er demokrati og den slags (minder det om noget vi kender fra visse autoritære grene af venstrefløjen?):

Til venstre: Screenshot fra 180grader.dk. Til højre: Billede af Ole Birk Olesen, som skrev lederen

 

Nu er Ole Birk Olesen jo kendt for at være noget af en provokatør, og han har selv i andre sammenhænge skelnet mellem, hvad han mener i dag, og hvad han mente før han blev folketingskandidat for LA. Men uanset hvad han mener, så fik hans kronik flere af medlemmerne til at erklære sig enige i det "liberale diktaturs" overlegenhed over den demokratiske velfærdsstat. Her er blot et enkelt eksempel fra en debat, hvor partiets EU-parlamentskandidat erklærer sig selv som en af de "Gale LA-folk med hang til liberale diktaturer":

Øverst til venstre: Screenshot fra Facebook. Nederst til venstre: Screenshot fra debat under en blog. Til højre: Screenshot fra Kristeligt Dagblad

 

Asger Aamund er af samme mening. Jeg ved faktisk ikke om Asger Aamund er medlem af Liberal Alliance, men han er i hvert fald en af de prominente og kendte støtter af partiet, og partiet har da også fremført ham som sådan. Han holdt blandt andet en tale på partiets landsmøde, som handlede om hvor forfærdeligt den politiske situation er i Danmark, hvor politikerne ikke gider at gøre det, Aamund selv mener er "nødvendigt" for at skabe de rigtige økonomiske forhold. Det er et emne han har udtalt sig om før - blandt andet til Berlingske, hvor han har fortalt, at økonomisk vækst er vigtigere end demokrati (det ved jeg altså, at der er partiledere i Kina, der har sagt før ham!), og at demokratiet derfor må "tages op til debat", hvis man vil have gennemført "de nødvendige reformer":

Til venstre: Screenshot fra Liberalalliance.dk. Til højre: Screenshot fra Berlingske.dk

 

Samme grundholdning - men langt mere ekstremistisk formuleret - har vi også hørt fra en anden af partiets store og prominente støttere, nemlig en af parti-ejerne Lars Seier Christensen fra Saxobank, som også fremhæves af partiet selv og også har holdt tale ved partiets landsmøde. Hans tale til partiet var i sig selv revolutionær. Den startede med at fremmane et billede af en katastrofetilstand, hvor der skal handles hurtigt og resolut ("Desværre rinder tiden ud for vores land"), hvorefter han udtrykt sit håb om, at partiet vil "ændre Danmark for alvor" (lave revolution?).

For rigtig at få et indtryk af Lars Seier Christensens revolutionsforestillinger, må vi dog se hvad han har sagt andet steds. Han har bl.a. også holdt en tale til det antimuslimske "Trykkefrihedsselskab", hvor han agiterede for, at det ikke er islam, der udgør "den største trussel mod vores liv", men derimod socialismen. Der har været skrevet en del i medierne de sidste par dage om, at nogle enkelte i Enhedslisten har givet udtryk for at der måske godt kunne komme en revolution indenfor de næste 20 år. Det er de ikke alene om. Overfor Trykkefrihedsselskabet gav Saxobank-direktøren udtryk for følgende lettere paranoide revolutionsfantasi:

"Jeg mener oprigtigt, at om 25- 30 år – måske før – vil den ”danske model” være styrtet sammen og vi vil leve i et benhårdt socialistisk diktatur. Folk som jeg selv vil i sandsynligvis have mistet alt, i værste fald være blevet slået ihjel. Ikke af islamister, men af paniske socialister".

Faktisk mener han, at Danmark muligvis allerede er blevet et "socialitisk diktatur" - måske endda et, der er endnu værre end Sovjetunionen var det. Vi tager lige et citat til:

"Danmark vil udvikle sig til et diktatur, hvis vi tillader denne udvikling at fortsætte – dog ikke til et sharia-diktatur, men til et socialistisk diktatur – og som sagt kan man diskutere, om vi ikke allerede er der. Jeg tror i hvert fald at den del af en lovlydig borgers økonomi, der i dag er underlagt offentlig kontrol er større end tilfældet var selv i Sovjetunionen, hvor sort arbejde holdt det absolutte økonomiske kollaps fra døren i årtier. Vores personlige frihed er selvfølgelig stadig større end i Sovjetunionen, men bevæger sig hastigt i samme retning."

Til venstre: Screenshot fra Liberalalliance.dk. Til højre: Screenshot fra Sappho.dk

 

Denne mand (kan jeg tillade mig at sige "denne galning"?) er måske ikke medlem af LA (det ved jeg ikke), men han er et af partiets største støtter, og de er glade for at promovere hans synspunkter og sætte dem i forbindelse med partiet. Enhedslisten er altså bestemt ikke det eneste parti i Folketinget som har revolutionsfantasiser. Jeg er dog ikke sikker på, at folk i Enhedslisten generelt har lige så blodige og paranoide voldsfantasier, som dem, der understøttes af Saxobank/Liberal Alliance.

Hos Liberal Alliance finder vi både blodige fantasier om vold, diktatur og revolution - bl.a. baseret på en politisk teori, der minder om gammeldags (og efter min mening helt helt forkert) betonkommunisme, hvor man mener, at den økonomiske basis er alt, der er er relevant, og at de politiske friheder er underordnede og må sættes til side til fordel for den korrekte økonomiske politik. Venstrefløjen har i høj grad (ikke fuldt ud endnu) gjort sig fri af den slags farlige og totalitære teorier - men nu til dags er de åbenbart blevet slugt med hud og hår og fremføres uden blusel af såkaldte "liberalister" (der tydeligvis ikke aner hvad ordet "liberal" beyder), der hylder det "liberale diktatur", ligesom visse på venstrefløjen engang hyldte andre former for diktatur.

Som sagt: Om man går ind for revolution eller ej, er ikke interessant. Selvfølgelig skal vi have grundlæggende og omfattende forandringer af det politiske og økonomiske system! Hvis man ikke er enig i dette, så er man efter min mening politisk uinteressant, da man jo ikke kan have nogen fornemmelse for de miljømæssige, økonomiske og sociale udfordringer, verden står overfor.

Spørgsmålet er, om disse grundlæggende forandringer medfører øget indflydelse, selvbestemmelse og demokratisering, øget lighed og velfærd, bedre miljø arbejs- og livsforhold ... Eller om de skal gå i den retning, hvor demokratiet afskaffes til fordel for beton-ideologiske økonomiske doktriner, der kræver, at flertallet må miste indflydelse på sit eget liv, så en elite af "statsmænd og reformatorer", der ifølge de totalitære ideologer ved bedre end alle andre, kan gennemføre de såkaldte "nødvendige forandringer".

Jeg ved godt, hvad jeg foretrækker.

Annonce