Annonce
Revolutionsdrømme i Folketinget
Denne agurketids store tema er åbenbart hvad de forskellige politiske partier lægger i begrebet "revolution". Det er jo en spændende nok debat, men jeg synes den er lidt ensidig for tiden i de danske medier. Det er som om de kun vil fokusere på emnet ud fra præmisset at Enhedslisten måske går ind for "revolution" mens alle andre partier antages at være imod den slags.
Det er jo fastlåst indfaldsvinkel som på ingen måder udvider vores horisont (eller gør os meget klogere på hvad begrebet egentlig indebærer). Og desuden så er det et falsk præmis, for det passer simpelthen ikke at Enhedslisten er det eneste "revolutionære" parti (hvis noget parti da overhovedet kan være revolutionært).
Jeg vil vove den påstand, at alle partier på et eller andet plan går ind for en eller flere revolutioner. Hvem er for eksempel imod landbrugsrevolutionen i stenalderen? Eller den industrielle revolution, som gav os grundlaget for den nuværende teknologi? Og hvor mange folketingsmedlemmer er der mon, som fordømmer fløjsrevolutionen i Tjekkiet?
En "revolution" er en omfattende samfundsforandring - altså noget, der laver grundlæggende om på samfundet på den ene eller den anden måde. Og man skal eddermame være både stokkonservativ og politisk blind, hvis man ikke mener at der bør laves noget grundlæggende om i vort samfund, hvis vi skal undgå flere finanskriser og den eskalerende klimaforandring.
Selvfølgelig skal der revolutioner til ind i mellem. Det er absurd og spild af tid overhovedet at være uenig om det. Det interessante er hvordan samfundet skal forandres.
Men det er ikke det, jeg vil tale om her. Jeg vil blot illustrere min påstand om, at Enhedslisten ikke er det eneste parti i Folketinget som går åbent ind for revolutioner. Der er mindst ét andet parti, hvis politiske ideologi ville indebære en radikal forandring af det nuværende politiske, sociale og økonomiske system. Det parti er naturligvis Liberal Alliance (det andet er Dansk Folkeparti), og man skal ikke have tilbragt lang tid blandt partiets medier og bagland for at lægge mærke til endog ret ekstreme revoutionære holdninger. Det er nu ikke de mest ekstreme dele af baglandet vi skal se på her - vi vil koncentrere os om tilkendegivelser fra partiets mere prominente talsmænd og dets egen hjemmeside.
At Liberal Alliance ikke tager afstand fra enhver form for revolution er åbenbart. På partiets egen hjemmeside kan man finde en pressemeddelelse fra partiets formand til hele den danske presse, hvor han skriver, at vi har brug for en såkaldt "Thyra-revolution" i den offentlige sektor:
På partiets hjemmeside finder man også en række såkaldte "testamonials", hvor partiet har fremhævet nogle af sine medlemmer / vælgere. Her kan man bl.a. se Michel Larsson, som også har en profil på det netmedie, som er løst tilknyttet partiet - nemlig 180grader.dk. Michel Larssons profiltekst er "Revolutionen er nær":
Det relevante er som sagt ikke om et parti går ind for revolution, men hvilken slags revolution. Bliver det en, der indskrænker eller udvider vore muligheder, vor indflydelse på livet og samfundet, og vor velvære? Jeg er ikke sikker på nøjagtigt hvad det er Liberal Alliance har forestillet sig (gid der var nogle medier der ville spørge dem), men sporadiske udmeldinger hist og her giver en slags indblik. Fra partiets formand kan vi bl.a. lære, at politikerne bør spærres inde, indtil de er kommet frem til de løsninger, som formandens "eksperter" i forvejen har foreslået:
Det lyder ikke særligt "demokratisk", men måske mente Anders Samuelsen det blot som en spøg? Naturligvis går partiet ikke ind for den slags diktatur... men partiet tager nu heller ikke særligt kraftigt afstand fra diktatur. En af de mest fremtrædende politikere i partiet, Ole Birk Olesen har - da han var redaktør for 180grader.dk - skrevet en lederkronik med titlen "Liberalt diktatur virker". Det er en grotesk overskrift, for hvis man ved hvad ordet "liberal" betyder, så vil man få en kortslutning i hjernen hvis man prøvede at kombinere det med ordet "diktatur". Men Ole Birk Olesen har ikke det problem, for han tror tydeligvis, at "liberal" er et bestemt økonomisk system - ikke et politisk - så han kan godt skrive et indlæg, som handler om at så længe det økonomiske system er på plads, så gør det ikke så meget om der nu også er demokrati og den slags (minder det om noget vi kender fra visse autoritære grene af venstrefløjen?):
Nu er Ole Birk Olesen jo kendt for at være noget af en provokatør, og han har selv i andre sammenhænge skelnet mellem, hvad han mener i dag, og hvad han mente før han blev folketingskandidat for LA. Men uanset hvad han mener, så fik hans kronik flere af medlemmerne til at erklære sig enige i det "liberale diktaturs" overlegenhed over den demokratiske velfærdsstat. Her er blot et enkelt eksempel fra en debat, hvor partiets EU-parlamentskandidat erklærer sig selv som en af de "Gale LA-folk med hang til liberale diktaturer":
Asger Aamund er af samme mening. Jeg ved faktisk ikke om Asger Aamund er medlem af Liberal Alliance, men han er i hvert fald en af de prominente og kendte støtter af partiet, og partiet har da også fremført ham som sådan. Han holdt blandt andet en tale på partiets landsmøde, som handlede om hvor forfærdeligt den politiske situation er i Danmark, hvor politikerne ikke gider at gøre det, Aamund selv mener er "nødvendigt" for at skabe de rigtige økonomiske forhold. Det er et emne han har udtalt sig om før - blandt andet til Berlingske, hvor han har fortalt, at økonomisk vækst er vigtigere end demokrati (det ved jeg altså, at der er partiledere i Kina, der har sagt før ham!), og at demokratiet derfor må "tages op til debat", hvis man vil have gennemført "de nødvendige reformer":
Samme grundholdning - men langt mere ekstremistisk formuleret - har vi også hørt fra en anden af partiets store og prominente støttere, nemlig en af parti-ejerne Lars Seier Christensen fra Saxobank, som også fremhæves af partiet selv og også har holdt tale ved partiets landsmøde. Hans tale til partiet var i sig selv revolutionær. Den startede med at fremmane et billede af en katastrofetilstand, hvor der skal handles hurtigt og resolut ("Desværre rinder tiden ud for vores land"), hvorefter han udtrykt sit håb om, at partiet vil "ændre Danmark for alvor" (lave revolution?).
For rigtig at få et indtryk af Lars Seier Christensens revolutionsforestillinger, må vi dog se hvad han har sagt andet steds. Han har bl.a. også holdt en tale til det antimuslimske "Trykkefrihedsselskab", hvor han agiterede for, at det ikke er islam, der udgør "den største trussel mod vores liv", men derimod socialismen. Der har været skrevet en del i medierne de sidste par dage om, at nogle enkelte i Enhedslisten har givet udtryk for at der måske godt kunne komme en revolution indenfor de næste 20 år. Det er de ikke alene om. Overfor Trykkefrihedsselskabet gav Saxobank-direktøren udtryk for følgende lettere paranoide revolutionsfantasi:
"Jeg mener oprigtigt, at om 25- 30 år – måske før – vil den ”danske model” være styrtet sammen og vi vil leve i et benhårdt socialistisk diktatur. Folk som jeg selv vil i sandsynligvis have mistet alt, i værste fald være blevet slået ihjel. Ikke af islamister, men af paniske socialister".
Faktisk mener han, at Danmark muligvis allerede er blevet et "socialitisk diktatur" - måske endda et, der er endnu værre end Sovjetunionen var det. Vi tager lige et citat til:
"Danmark vil udvikle sig til et diktatur, hvis vi tillader denne udvikling at fortsætte – dog ikke til et sharia-diktatur, men til et socialistisk diktatur – og som sagt kan man diskutere, om vi ikke allerede er der. Jeg tror i hvert fald at den del af en lovlydig borgers økonomi, der i dag er underlagt offentlig kontrol er større end tilfældet var selv i Sovjetunionen, hvor sort arbejde holdt det absolutte økonomiske kollaps fra døren i årtier. Vores personlige frihed er selvfølgelig stadig større end i Sovjetunionen, men bevæger sig hastigt i samme retning."
Denne mand (kan jeg tillade mig at sige "denne galning"?) er måske ikke medlem af LA (det ved jeg ikke), men han er et af partiets største støtter, og de er glade for at promovere hans synspunkter og sætte dem i forbindelse med partiet. Enhedslisten er altså bestemt ikke det eneste parti i Folketinget som har revolutionsfantasiser. Jeg er dog ikke sikker på, at folk i Enhedslisten generelt har lige så blodige og paranoide voldsfantasier, som dem, der understøttes af Saxobank/Liberal Alliance.
Hos Liberal Alliance finder vi både blodige fantasier om vold, diktatur og revolution - bl.a. baseret på en politisk teori, der minder om gammeldags (og efter min mening helt helt forkert) betonkommunisme, hvor man mener, at den økonomiske basis er alt, der er er relevant, og at de politiske friheder er underordnede og må sættes til side til fordel for den korrekte økonomiske politik. Venstrefløjen har i høj grad (ikke fuldt ud endnu) gjort sig fri af den slags farlige og totalitære teorier - men nu til dags er de åbenbart blevet slugt med hud og hår og fremføres uden blusel af såkaldte "liberalister" (der tydeligvis ikke aner hvad ordet "liberal" beyder), der hylder det "liberale diktatur", ligesom visse på venstrefløjen engang hyldte andre former for diktatur.
Som sagt: Om man går ind for revolution eller ej, er ikke interessant. Selvfølgelig skal vi have grundlæggende og omfattende forandringer af det politiske og økonomiske system! Hvis man ikke er enig i dette, så er man efter min mening politisk uinteressant, da man jo ikke kan have nogen fornemmelse for de miljømæssige, økonomiske og sociale udfordringer, verden står overfor.
Spørgsmålet er, om disse grundlæggende forandringer medfører øget indflydelse, selvbestemmelse og demokratisering, øget lighed og velfærd, bedre miljø arbejs- og livsforhold ... Eller om de skal gå i den retning, hvor demokratiet afskaffes til fordel for beton-ideologiske økonomiske doktriner, der kræver, at flertallet må miste indflydelse på sit eget liv, så en elite af "statsmænd og reformatorer", der ifølge de totalitære ideologer ved bedre end alle andre, kan gennemføre de såkaldte "nødvendige forandringer".
Jeg ved godt, hvad jeg foretrækker.
- Ole Sandberg's blog
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Annonce
Annonce
Top debatter
Ole Sandberg
Jeg har læst filosofi med speciale i politisk filosofi. Er vokset op i Odense, hvor jeg blev aktiv på den udenomsparlamentariske venstrefløj i midten af halvfemserne. Senere har jeg bl.a. beskæftiget mig med flygtninge- og migrationspolitik og lavet en del freelance-journalistik. Jeg har ikke boet i Danmark de seneste år, som jeg bl.a. har tilbragt i Tyskland, USA og Norge, men jeg følger udviklingen på sikker afstand.
Iøvrigt blogger jeg også på vhs1.blogspot.com, hvor det godt kan være lidt mere pjattet.
Annonce
Kommentarer
Tidehvervspræsterne i Dansk Folkeparti ville i dag nok også tage afstand fra den revolution som går under navnet reformationen, man kan da ikke sådan nationaliserer kirkens ejendom.
Det er fedt, at du har fundet brugen af ordet revolution hos de liberale. De liberale kan ikke slippe uden om, at de var de første til at gøre oprør mod kongen og adelens privilegier, og at revolution ligger naturligt i deres tradition. En liberal revolution vil afskaffe en masse love og forbud, som kommer til at ændre Danmark til ukendelighed. Det vil blive rigtig hårdt for de mange, som bliver nødt til at finde arbejde uden for stat og kommuner, hvor der ikke er særlig stor jobsikkerhed. Omvendt vil den socialistiske revolution afskaffe arbejdsløshed. Der er vist ingen tvivl om, hvilken revolution, som er bedst!
PS. Mon ikke Facebook-gruppen Liberal Revolution har et par medlemmer fra LA?
Af en filosofistuderende at være, synes jeg klummeskribenten udviser en bemærkelsesværdigt ringe evne til at undgå logiske fejlslutninger - just saying :)
Jeg kan nu godt genkende et ad hominem når jeg ser det - og også se at du hverken giver eksempler eller argumenter for din påstand ;)
Hæ, hæ, hæ! Det værste, man kan gøre imod folk som dem fra LA, er at tage, hvad de siger, alvorligt.
Hvis nu skribenten bare havde brugt hoved en lille smule ville han nå frem til at en liberal revolution i et demokratisk samfund ikke giver mening
Grunden til dette er at kernetanken i liberalisme er frihed så hvis flertallet af de frie mennesker efter en revolution mener de vil tilbage til en socialdemokratisk fallitstat så er det det der kommer til at ske.
Kernetanken i en socialistisk revolution er lighed og kan sagtens håndhæves af et mindretal og undertrykke et flertal (som man har set utallige gange). Udover det kræver det vold at tvinge folk til at være lige, da der aldrig vil være 100% af en befolkning som vil være 100% enige. Dette er også socialismens store fallit da det altid vil ende med en diktatur stat og højst sandsynligt også i en stat hvor nogen er mere lige end andre
Gid det var så vel - altså at din forståelse af liberalismen holdt vand. Men det er jo netop liberalismens fallit, at lønarbejdere er ufrie under kapitalistiske forhold, der er grundlaget for udviklingen af socialismen. En liberalistisk økonomi lader det døde arbejde, alle værdierne som borgerskabet har raget til sig, herske over det levende arbejde - og det uligheds- og ufrihedsforhold kan liberalister ikke gøre op med uden at blive socialister. Det er altså dig, der ideologisk har et problem med friheden, for liberalismen er per definition ufri, i al fald for lønarbejderne.
Sjovt, alle de steder hvor socialismen udvikler sig har den udviklet sig til en form for feudalvælde med en rød adel hvor folk ikke har mulighed for at udtrykke deres holdninger eller gøre som de har lyst med deres eget liv, er det frihed?
Under liberalisme har man muligheden til at udtrykke sig frit og være sin egen lykkes smed og det gælder for alle mennesker. Jeg sætter ikke folk i bås som lønarbejdere. En dag er man lønarbejder en anden har man startet sit eget baseret på frit initiativ hvis det er det man har lyst til. Jeg har valgt selv at være lønarbejder og har fundet et job jeg kan lide, jeg er ikke tvunget i marken af en kultur-revolution eller andre ideer som den røde adel har fundet på og jeg kan frit vælge at forlade mit arbejde og finde på noget nyt.
Det mest paradoksale ved socialisme er når man vil nationalisere alle de store virksomheder og lægge dem under staten, som i bund og grund kommer til at fungere som en stor virksomhed styret af de parti-kammerater som har de skarpeste albuer. Hvor er logikken i det? Det er jo udbytning af arbejderne i højeste potens :)
Liberalisme er frihed også til arbejde, socialisme har altid endt op med at gøre deres arbejdere ufri
Det er sjovt, som du kan væve en snor, som du selv synes er interessant. Men forholde dig til kritiske indsigelser, herunder mod din frihedsforståelse, kniber det mere med.
Jeg diskurerer gerne socialisme, også gerne den såkaldt realiserede, men kun med udgangspunkt i andet end postulerende floskler. Det er helt i orden, hvis du ikke mener at utopiske drømme om lighed og frihed, kan forenes, men det ville hjælpe på diskussionsniveauet, hvis du tog ikke-liberalistiske ideologiske positioner alvorligt. Ornani er et behov vi alle kan have et behov for, men jeg foretrækker at gøre det alene - og vil råde dig til det samme.
Nu må du meget undskylde at jeg giver igen med samme mønt, som du betaler: Hvis du havde "brugt hoved en smule", så ville du jo have læst i teksten, du kommenterer på, at jeg ikke har gjort andet end at citere folk, der selv kalder sig "liberale", og som selv taler om revolution (og diktatur). Hvis det ikke giver mening, så må du tage det op med dem og fortælle Anders Samuelsen, Ole Birk Olesen og de andre såkaldt "liberale", at de ikke forstår de ord, de bruger. De taler altså om en "liberal revolution i et demokratisk samfund" (nogle af dem er dog i tvivl om hvorvidt Danmark overhovedet er et demokratisk samfund).
Pointen er: Der er "liberale", som taler om revolution. Socialister bruger også ordet "revolution". Hvis man skal dømme et parti alene fordi det bruger ordet "revolution", så må Liberal Alliance altså blive dømt lige så meget som Enhedslisten. Hvis man kun dømmer det ene parti for at gøre noget som andre partier også gør, så er man jo ikke hæderlig - uanset om man er politiker eller journalist.
Når man sågar kalder et andet parti for "syg og farligt" fordi det gør noget man selv personligt også har gjort, så er man værre end uhæderlig og hyklerisk - så er man Anders Samuelsen.
Men som sagt mener jeg slet ikke at man skal dømmes alene for at have brugt det ord - det relevante er jo hvad man mener med det, og altså hvad man vil med den "revolution" (altså hvilke grundlæggende forandringer man ønsker).
PS. I øvrigt kan man også sige, at det slet ikke giver mening at tale om revolution som parlamentarisk parti - hverken for LA eller Enhl - da parlamentarismen sætter nogle grænser for hvor grundlæggende forandringer man egentlig kan lave. Men det er en anden debat. I deres selvforståelse er både Enhl og LA jo åbenbart "revolutionære": de taler om revolutioner, siger de ønsker revolutioner, og definerer begge ordet som "grundlæggende/omfattende forandringer".
Som jeg skrev i teksten, så mener jeg dog, at Ole Birk Olesens begreb "liberalt diktatur" er noget ahistorisk nonsens, for den politiske ideologi, liberalismen, handler netop primært om den politiske "overbygning" - demokratiet og de politiske rettigheder - og kun sekundært om økonomi. Et diktur med privat ejendomsret er ikke "liberalt" uanset hvor meget man vil gøre vold på sproget og idéhistorien. At han ikke har forstået hvad liberalisme er - eller har opfundet en ny betydning til ordet - vil jeg dog ikke tage ansvar for. Det må han selv rode rundt i.
For en god ordens skyld vil jeg også lige gentage, at jeg er helt uenig med de marxister, som (ligesom Ole Birk Olesen og de andre "betonliberalister") mener, at det økonomiske er primært og det politiske følger af sig selv eller er irrelevant. Det er også en anden debat, men jeg synes det er bemærkelsesværdigt, hvor mange retoriske og idémæssige ligheder, der egentlig er mellem f.eks. forsvarere af Pinochet eller nutidige "højreorienterede" diktaturer og forsvarere af Stalin og andre "venstreorienterede" diktaturer. Enten er argumentet at diktaturet er beklageligt men "nødvendigt" for at beskytte sig mod en eller anden ideologisk "trussel", eller også at den politiske styreform er mindre relevant, fordi diktaturet trods alt har forbedret folkets "velstand" og sikret det rigtige økonomiske system. Seriøst: Nutidige "liberale" gentager argumenter fra fortidens (og nogle få i nutiden) kommunister. Det er tragi-komisk.
... Men nu kom jeg vist til at skrive en hel del mere end du havde spurgt om :)
Synes nu mest din forrige post indeholdt postulater og ikke argumenter, så sjovt du beskylder mig for det samme? Ved heller ikke hvorfor du tog sådan en personlig drejning, er du allerede tør for argumenter? Jeg tager skam andres argumenter alvorligt ellers så gad jeg jo ikke spilde min tid herinde. Pas nu på de sten i glashuset ;)
Det eneste jeg kunne trække ud af din forrige post var at når borgerskabet sidder på pengene så mister man sin mulighed for initiativ. Hvis det var rigtigt ville der ikke være nogen der kom til penge medmindre de var gift i en rig familie, men det er jo rigeligt modbevist. Ud over det bliver du selv fanget i penge-fælden i og med du sætter lighedstegn mellem frihed og penge, og penge er jo ikke alt. Frihed er også friheden til at vælge, tale og handle frit.
Måske hvis du forklarede hvorfor du mener at lønarbejdere er ufri under kapitalistiske forhold at jeg kan svarere dybere? Det er jo ikke gulags vi snakker om? Hvis jeg ikke havde lyst til at arbejde et sted kunne jeg jo starte min egen forretning eller finde et andet sted at arbejde, under et liberalt system er det jo en mulighed
Godt - og tak - for at du kommer tilbage på sporet (selv om du stadig ikke kan nære dig for at trække Gulag ind - jeg vil dog godt love dig ikke at taksere din kapitalismeforherligelse med Holocaust, selv om det retorisk er på linje med dine beskyldninger og har et lige så stort virkelighedsbelæg i kapitalismen).
To helt elementære spørgsmål om frihed og ufrihed under liberalistiske forhold er: Hvem bestemmer over ens tid, når man arbejder, og hvem bestemmer over ens arbejdsprodukt?
Til det første spørgsmål er svaret umiddelbart - som lønarbejder: ens arbejdsgiver, på et mere abstrakt plan (der også inkluderer selvstændige, kapitalfonde, arbejdsgiver - og lønarbejdere) er det: markedsmekanismerne. Arbejde er under liberalistiske forhold derfor ikke fri - men bestemt af ydre tvang, hvad enten det nu er ens umiddelbare arbejdsgiver eller det tvangsmekanismerne på markedet.
Svaret på det andet spørgsmål er - som lønarbejder: Ens arbejdsgiver. Selv om eksempelvis arbejderne og de øvrige ansatte på Lindøværftet gennem næsten hundrede år producerede masser af skibe, kom de aldrig i nærheden af at bestemme over, hvad eller hvordan den værdi, de havde skabt, skulle bruges. Magten over værdien af produkterne forblev i Mærsk-McKinney Møller-koncernens top - og de ansatte havde ingen adgang eller magt til at bestemme over den værdiophobelse, som deres arbejde havde skabt gennem mange år. De fik et pænt spark i røven og en sølle tak for 100 års slid, da Mærsk besluttede at lukke værftet - og beholde hele den værditilvækst, som Lindøværftet havde bidraget med til akkumulationen af Mærk-koncernens rigdom.
Privat ejendomsret er - helt grundlæggende - en monopolisering af jordens ressourcer på enkeltpersoners hænder - hvad enten det er som privatejendomsret over en genstand (omformningen af natur til produkter) eller kapitalens magt over arbejdet (både til at bestemme hvad, der skal produceres, hvordan det skal ske og med fortsat kontrol over produktet).
Privat ejendomsret ekskluderer derfor de ikke-besiddende. Det er kapitalismens grundlæggende ufrihed, den ufrihed som liberalister og borgerlige ikke anerkender, men forsøger at bortforklare som "frie markedsforhold", selv om det er markedet, der etablerer tvangsmekanismerne.
Det er for så vidt i orden - altså ikke at være enige i den diagnosticering/forståelse af kapitalisme og markedsmekanismen. Men lad vær med kritisere den for at være autoritær eller udemokratisk - det er en kritik, der er født ud af liberalismen manglende indløsning af de frihedsidealer, som den satte i udsigt, da den stadig var en revolutionær kraft før midten af 1800-tallet. Og som vil dukke op igen og igen inden for kapitalitiske samfundsforhold på grund af de indbyggede modsætninger, ulighedsforhold og ufrie forhold mellem mennesker.
Holocaust hører nu national socialisterne til og er den totale modpol til liberalisme, men til gengæld meget tæt op af den kommunisme som fandtes i Sovjet på den tid
Produkter bestemmes af behov hvilket det også gør i et socialistisk samfund. I og med du har et frit valg til at skifte arbejde og eventuelt starte dit eget uden kollektivets accept er du mere fri til at vælge hvad du arbejder med i et liberalt samfund. Om du har success eller ej afgøres så af behovet for det produkt du leverer. Så hvis man kan vælge ens egen arbejdsgiver eller udnævne en selv til at være det er det så ikke en frihed til at vælge hvad man arbejder med? Korriger mig her hvis jeg er forkert på den men i et socialistisk samfund vil ledelsen og beslutningerne om hvad der skal produceres af en form for komite eller anden styregruppe i og med at det er upraktisk at have 1. million mennesker der kan skifte holdning til hvad de har lyst til at lave hvis de overhoved har lyst til at lave noget?
A.P. Møller lagde risikoen og kapital ved at bygge et værft i 1919, mens arbejderne frit valgte at arbejde på værftet og tjene penge til deres familier. De kunne jo eventuelt have startet en egen virksomhed og derved skabt muligheden for at høste gevinsten eller tage det tab der kan forekomme ved at tage risikoen ved en investering. Hvis værftet gav overskud ville det nok eksistere endnu
Privat ejendomsret er ikke statisk så alle har potentielt muligheden og for at købe sig ind og derfor ekskludere den ikke nogen. Hvis den var så statisk ville vi nok ikke se så mange som bor i eget hus nutildags. Hvis alt var frit så ville der hurtigt komme slagsmål om hvem der skulle bo hvor, så jeg mangler her et alternativ til hvad der skulle erstatte den private ejendomsret?
Kunne du komme med din holdning til alternativ så vi har noget balance i diskussionen?
Revolution og revolution helt errligt altso.
I 2001 kom liberalisterne i regering i Danmark, hånd i hånd
med konservatisterne og på ryggen af folkeflok-isterne men
på nakken af muhammedisterne, hvilket i de næste ti år gik
ud over enhver, der i det danske samfund lignede danskere
men ikke efterlevede de finansmonetaristisk definerede nye
floksociale normer i det revolutionsromantiske systemskifte.
Mange ting fik nye betegnelser, og visse samfundsstrukturer
blev besat eller bestykket med parti-soldater af anden farve.
Endvidere hed det sig at danskerne var holdt op med at ville
socialdemokratisere sig videre ud i fremtiden. Der skete blot
ikke andet end at proformavolution blev sagt med et nyt ord
nemlig, systemsskifte.
I virkeligheden handler den grundlæggende forskel om revolutionen skal være voldelig eller ej.
En liberalistisk "revolution" vil give frihed til at gøre som man vil (ved at afskaffe en masse forbud, som eksisterer i dag) . Derimod vil en socialistisk revolution med vold (eller trussel om vold, fængsel, bøder) tage penge og andre værdier fra én samfundsklasse og fordele værdierne til andre.
Spørgsmålet er så om man tror på at en ny, særlig klasse af planlæggere (et socialistisk aristokrati?) kan skabe et mere perfekt samfund og et mere retfærdigt samfund. Eller om folk, hvis de får lov til at gøre som de vil (langt hen ad vejen), vil opføre sig ordentligt og næstekærligt (jeg er ikke religiøs) og hjælpe andre, som er født med handicap eller som har være uheldige på anden vis. Jeg tror på det gode i mennesker. Jeg tror på at man ikke skal finde den nemme løsning i en "isme", men lade livet udvikle sig uden at for mange bestemmer hvad der er "det gode" eller "det bedste". Det må folk selv om.
Revolution står blot i modsætning til ordet evolution. Men når vi bruger ordene politisk for (ønske om) forandring af samfundets indretning og styreform, bliver der (naturligvis) tillagt så meget andet:
F.ex. drømme om magt på ens egen samfundsfilosofis præmisser.
Muslimernes kærneideologi og vådeste drømme er tilbageførelse af alle samfund til oldtidens stamme- og feudalsamfund. I muslimsk tankegang er overtro og samfund endnu ikke adskilt (sekulariseret), som det er sket her i Vesten siden 1500-tallet - og stadig sker. Muslimer indoktrineres til at opfatte sig selv som en bedre RACE end andre "stammer" og være i krig med alle andre "stammer", der skal dræbes eller være slaver for muslimerne. Og det bliver "når Allah vil"! "Han" bestemmer alt. Allahs verdensrevolution kommer med sikkerhed.
Muslimers "religion" er ingen (åndelig) religion, men en brutal racistisk magt-ideologi. Alle, der ikke tænker som muslimer har en FALSK BEVIDSTHED. Drømmen er et internationalt Overtros-diktatur. Muslimerne stjal/kuppede sig til magten i den ellers pro-vestlige Revolition i Iran (ligesom kommunisterne stjal/kuppede sig til magten i Rusland 1917).
Kommunisme er også en magt-ideologi. Overtro er erstattet af Marx samfundsanalyse fra 1848, der demagogisk kaldes "videnskab". Det har lige så lidt med videnskab at gøre som muslimsk "religion" har med religion i vesten at gøre.
Oldtidens samfund var hierakiske. Men kristendommen gav endog slaver en sjæl og ethvert menneske værdi. Kommunismen bygger videre på denne vestlige filosofi og gør alle mennesker lige meget værd. Men for at undgå anarki, må man jo have en "rød adel" (godt udtryk) eller et præsteskab for den marxistiske ideologi, der kan lede samfundet ..... ikke på egne vegne, men på slavernes/proletariatets vegne. Og dem, der ikke kan indse Marx' samfundsanalyse er en uomgængelig videnskab, der automatisk fører til en kommunistisk revolution har en FALSK BEVIDSTHED. (I 60'erne diskuterede vi i VS om revolutionen ville komme af sig selv, eller vi skulle hjælpe lidt til!)
Enhedslistens kommunisme er en magt-ideologi for tros-eliten. Johanne og de andre kæmper på "proletariatets" vegne. Den muslimske tros-elite terroriserer verden på Allahs vegne (krigsgud fra oldtiden) - også med et internationalt overtros-diktatur for øje - parallelt med den internationale marxistiske tankegang.
Både muslimer og kommunister har fundet "sandheden" i deres hhv. stok-konservative overtroiske magt-ideologi (anno 750) og i en "videnskabelig" samfunds-analyse (anno 1848).
Er der brug for REVOLUTION nogen steder, så er det inden for sådanne lukkede tankesystemer, som muslimsk "religion" og marxistisk "videnskab" er udtryk for. Her er der tale om det virkelig utopiske politiske og samfundsmæssige "højre" og det kristne-kommunistiske "Paradis" og drømmeland helt til venstre.
PS. Leder du efter sandheden er du viis. Har du fundet den, er du en nar.