I sidste uge have jeg en længere udveksling med nogle Enhedslisten-folk på Facebook. Jeg havde – i måske lidt for skarpe vendinger – kritiseret dagpenge-udspillet. Som mange nok ved har Enhedslisten spillet ud med en jobgaranti i forhandlingerne til finansloven.
I grunden var vi enige om at det var ganske smart at komme regeringens snak om jobskabelse i forkøbet, ved at kræve en garanti for at arbejdsfri kan få et arbejde. Regeringen holder på at løsningen på at tusinder til januar falder helt ud af dagpengesystemet, er at skabe flere arbejdspladser. Enhedslisten vil have en garanti for at dette sker, ellers skal folk fortsat have retten til dagpenge. Man må formode at regeringen ikke kan garantere arbejde til alle, der ikke har. En arbejdsløshedsprocent på 0 er vist ikke set før. Dette vil i realiteten forlænge dagpengeperioden for folk uden arbejde.
Udemærket tænkt. Ikke mindst fordi der intuitivt er noget dejligt fremadrettet i at stille krav, der ikke kan opfyldes.
Retten til arbejde er gammeldags arbejderisme
Når jeg alligevel var kritisk overfor Enhedslistens krav, er det nok en mere grundlæggende politisk uenighed. Jeg mener grundlæggende ikke at retten til arbejde er progressiv politik. Det må aldrig være et krav fra arbejderne at få lov til at blive udbyttet. Derimod må tiden udenfor arbejdslivet styrkes. Vi skal have mere fri tid.
Fremadrettet arbejdsmarkedspolitik handler om at sænke arbejdstiden så meget som muligt. En urban legend siger at John Maynard Keynes i 40’erne mente, at hans børnebørn kunne leve i et samfund hvor man kun skulle arbejde et par dage om ugen. Hans børnebørn er os. Og vi arbejder alt for meget.
Sammenlignet med andre lande arbejder dem der er på arbejde ikke lige så meget som andre steder. Til gengæld arbejder alle i Danmark. Høj som lav, tyk som tynd. Undersøgelser viser samtidig, at den største fortrydelse for folk på dødslejet er at de har arbejdet for meget. Vi får stress og depressioner af arbejde. Danske forældres børn vil hellere have læst godnathistorie af deres pædagoger end af deres forældre. Det er der i grunden ikke noget galt med, men de er der bare ikke, når børnene skal lægges i seng. De er hos deres egne børn, som hellere vil have læst højt af deres pædagoger… You get the point.
Med andre ord: Ned med arbejdstiden.
Tvangsarbejde
Nu ved jeg godt, at Enhedslisten kun har 12 mandater. Men et krav som jeg synes bør stå højt på jeres liste er en reform af loven om aktiv beskæftigelsespolitik eller hvad den nu hedder. Den gør Enhedslisten slet ikke op med, med det aktuelle forslag.
Skrækscenariet er jo, at regeringen siger ’ja tak’ til Enhedslistens forslag, og begynder at opfinde skodarbejde så de slipper for at udbetale dagpenge. I dette tilfælde kunne vi ende i en situation hvor mennesker bliver ansat til tomt arbejde. Arbejde der mere eller mindre er absolut tåbeligt. Arbejde, der i realiteten ville være tvangsarbejde som vi ser det allerede i dag ved aktivering og andet hurlumhej.
Al den snak om flere arbejdspladser er den forkerte vej at gå. Alle 12 af Enhedslistens politikere skriver skiftevis på Facebook, at der skal skabes flere arbejdspladser. Det skal der ikke. Vi skal arbejde noget mindre og fordele det arbejde, der er imellem os. Det er der både politiske, sociale og økonomiske gode grunde til.
Rotationsordning
Rotationsordningen er et skridt i den rigtige retning, som man siger. Jobrotationsordningen vil – som jeg forstår det – gøre det muligt, at bytte sit arbejde ud med ferie eller uddannelse hvis en anden kan tage arbejdet for én i en periode. Her ligger en åbning for, at samfundet på længere sigt får arbejdstiden ned, i stedet for at skabe flere jobs. Samtidig skaber ordningen en fortælling om, at vi kan dele arbejdet. Det er en fælles byrde, som skal løftes.
Holger K er gud
Velfærd handler om frihed. Ikke arbejde. Kogt ned, var det det Holger K Nielsen sagde i et fremragende interview i Dagbladet Information i sidste uge. Og heri har han så inderligt ret. At man skulle høre det fra en SF’er var overraskende, men hans pointe bliver ikke dårligere af den grund.
Hvad nu hvis et langsigtet venstrefløjsprojekt handlede om et samfund hvor vi skulle arbejde et par dage om ugen. Resten af tiden kunne vi hænge ud med vennerne, familien eller noget 5.
Rotationsordningssamfundet here we come!
Kommentarer
"Til gengæld arbejder alle i Danmark."
Det passer jo ikke. Problemet er jo netop, at det kun er halvdelen af arbejdsstyrken, der arbejder. Og når halvdelen skal forsørge alle, så er det da klart, at de bliver stressede.
Jeg er enig i, at mange arbejder alt for meget. Skal det problem løses, kommer alle til at arbejde.
Jeg synes snakken om en to-dages arbejdsuge er en fin provokation, at bruge som afsæt til en mere seriøs diskussion. Jeg er bare ked af den der mere seriøse diskussion aldrig rigtigt kommer.
Hvor er de praktiske løsninger? Hvorfor snakker man regnbuer og nisser, når der er folk derude, der hele tiden går og får det dårligere og dårligere?
Lukkeloven bliver ophævet 1. oktober i år. Det vil sige, at flere og flere børn helt må undvære godnathistorien - forældrene er på arbejde og pædagogerne har jo fri i weekenden og om aftenen. Hvornår har Enhedslisten tænkt sig at gøre noget for dem? Hvornår har modkraft.dk tænkt sig at fokusere på arbejdsforholdene for andre end offentlige ansatte og håndværkere?
Hvor er kritikken af Enhedslistens støtte til lovforslaget om "ændring af lov om detailsalg fra butikker m.v."? Det virker lidt mærkeligt, at når Enhedslisten er i opposition, så er den stor modstander af ophævelse af lukkeloven. Når Enhedslisten er støtteparti går man så pludseligt ind for at udvande lukketidsbestemmelserne yderligere - meget mystisk.
Det åbenlyse spørgsmål er vel: Hvem skal betale for alle dem, som nlot vil ligge på divaneseren det meste af tiden ?
Jeg forstår oprigtigt talt ikke, hvordan det regnestykke kan gå op, med mindre dem, som knoklede røven ud af bukserne, skal plukkes skattemæssigt endnu mere.....
Jeg er helt med på at arbejdstiden skal ned OG deles med dem udenfor arbejdsmarkedet, som ønsker et arbejde. men Eskild, jeg synes, at du fejllæser en masse ind i forslaget fra os. Vi vil ikke bare have tomme job, som tvang - vi vil have servicejobs, så vores ungers skoletoiletter rent faktisk rengøres og kan bruges, så de ældre kan passes og ungerne ikke skal dele en voksen med 15 andre unger og til overenskomstmæssig løn fremfor dagpenge, vi vil give genoptjeningsretten et ordentligt nøk ned OG genoptjening i de jobs, som man stilles i udsigt.
Dette vil for alvor sænke prekariateten / udsatheden for arbejdsløse, gøre det nemmere at opnå social sikring, få noget meningsfuldt at lave og dermed også mindske løndumping ved at fjerne desperate mennesker fra arbejdsløshedskøen. Og det vil give flere hænder på arbejdspladserne med mindre stess og nedslidning for dem, som allerede er der.
At arbejdstidsnedsættelse så ikke er nævnt i denne omgang, må der rettes op på hen ad vejen, men det gør ikke det andet dårligere.
"At arbejdstidsnedsættelse så ikke er nævnt i denne omgang, må der rettes op på hen ad vejen"
Hvordan harmonerer den udtalelse med Enhedslistens støtte til Sohns lovforslag, omhandlende yderligere udvanding af lukketidsbestemmelserne?
Med andre ord virker det utroværdigt, at du påstår arbejdstidsnedsættelse er en del af Enhedslistens politiske projekt, når de aktivt deltager i et modstridende politisk projekt, hvis direkte konsekvens er, at de godt 200.000 ansatte i detailhandelen får forringet deres muligheder for at tilrettelægge deres fritid i forhold til både sociale og praktiske gøremål.
Kort sagt må arbejdstidnedsættelse være synonymt med "mere fritid" - her må man notere sig, at det er dokumenteret, sort på hvidt, at Enhedslisten ikke går ind for mere fritid. Enhedslisten går ind for at hive de hundredetusindevis butiksansatte ind på endnu skævere arbejdstider.
Hvorfor er retten til arbejde og retten til fritid modsætninger? Det har de aldrig været i arbejderbevægelsens historie. Retten til arbejde har ikke noget at gøre med at skulle arbejde mere, hårdere eller hurtigere. Det er, simplet sagt, alles ret til et arbejde. Derfor er det også et "progressivt" eller systemoverskridende krav, idet kapitalismen ikke kan tildele alle sådan en ret (eller i hvert fald ikke opfylde/håndhæve den). Retten til (mere) fritid er ligeledes systemoverskridende, idet kapitalismen konstant vil presse arbejdstiden/hastigheden/produktiviteten mod et stadigt højere niveau. På den måde er retten til arbejde og retten til fritid to sider af samme sag.
Ps. "Gammeldags arbejderisme" opererer vel netop med "nægtelsen af arbejde".
Bloggen skriver:
"Velfærd handler om frihed. Ikke arbejde."
Jeg er enig i at det er et tåbeligt krav at stille om RET TIL at blive
udbyttet.
Me-en, li-ige en lille ting:
Det ER vel også "frihed", at arbejde med noget man er glad for at
arbejde med eller selv finder interessant på en eller anden måde
at bruge sin tid på.
Og så er det en okay fornemmelse når ens egen løn står på konto
hver måned.
Dét kan faktisk ikke erstattes af at kunne se TV hele dagen - og så
aldrig have råd til at rejse, gå i teateret, drikke sig ordentligt fuld
eller gå til tandlægen.
Jeg tror at "frihed" netop opstår i og med at rammerne er tålelige.
Og de skal selvfølgelig ikke kun være tålelige for dem der lever af
at sælge noget af sin tid til en arbejdskøber.
Der er også andre måder at sælge af tiden på, uden at være direkte
impliceret i produktion, kundekontakt, servicering og driftsservice
eller uddannelse.
Når man IKKE er på arbejdsmarkedet, så står man fx i det mindste
ikke i vejen for dem, der står og er på vej der ud...
Jeg er meget enig med Eskil ad abstraktum. Arbejdslivets kolonisering af privatsfæren og den måde hvorpå arbejdet tømmer familien for ressourcer som fx tid og emotionel energi er et KÆMPE problem for menneskehedens reproduktion. Der er jo ikke noget at sige til, at flere og flere unge mennesker har psykiske problemer. En ting er karakterræs og forbrugerisme, jeg tror personligt, at den manglende tid med forældre er der, hvor skoen for alvor trykker, og en fremtid med endnu mere arbejde er brolagt med en vækst i psykopatologier for kommende generationer.
Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at arbejdstid er en side af problemet. Arbejdstiden er faktuelt faldet en smule over de sidste ti år (se evt. Danmarks statistik eller rockwool fondens nyligt udgivne rapport om arbejdstiden) noget andet er kvaliteten af vores arbejdsliv. Hvis man presser folk til det yderste, og får dem til at præstere mere på 6 timer end man tidligere fik ud af dem på 8 timer er der ikke vundet noget. Ligeså kan man jo bare sende "lektier" med hjem. Så der er desværre mange faldgruber ved at se isoleret på det objektive arbejdstidsmål.
Den anden tråd, den om konkret Enhedsliste politik, er jeg mindre enig i. Enhedslisten opererer pt. som den eneste garant for en bare nogenlunde velfærdssocialistisk politik. Det som Auken mente i 90erne er nu nærmest venstreekstremt. Det er de politiske realiteter som listen må forholde sig til. Så kan vi andre hurtigt blive enige om, at det ville være skønt med en politik, der var endnu mere ambitiøs, men det er ikke der vores frontlinje er placeret politisk pt. Den er næremere "kæmp for alt hvad du har kært".
Mvh Jonas
der er jo intet som helst nyt i det eskil her skriver- en vis k marx talte om kampen mod nødvendighedens rige.
Eller endnu bedre - hele begrebet fremmedgørelse - når mennesket blir gjort fremmed ifht sig selv, idet menneskets skabende evner - uanset hvilke - gøres til et redskab i andres tjeneste/kapitaliseres.
eller dette skønne citat :
“Så snart arbejdet begynder at blive fordelt, har enhver en bestemt afgrænset virkekreds, som bliver påtvunget ham, og som han ikke kan komme ud af, han er jæger, fisker, hyrde eller kritisk kritiker og må vedblive at være det, hvis han ikke vil miste det nødvendige til livets ophold - mens samfundet i det kommunistiske samfund, hvor ingen har en afgrænset virkekreds, men alle kan uddanne sig i enhver ønskelig retning, regulerer den almindelige produktion og netop derved gør det muligt for mig i dag at gøre dette, i morgen hint, at gå på jagt om morgenen, at fiske om eftermiddagen, at drive kvægavl om aftenen og også efter maden at kritisere af hjertens lyst uden nogensinde at blive jæger, fisker, hyrde eller kritiker.” Lyder Marx’ utopi.
Eller Marx´svigersøn : http://www.leksikon.org/art.php?n=1527