Queer vrede # 1: Vreden er al forandrings begyndelse

Queer vrede er altid retfærdig, men vrede alene løser ingen problemer. Man bliver nødt til at lægge planer.

I den kommende tid vil du kunne læse en række indlæg om queer vrede her på bloggen. I dag forklarer jeg, hvorfor det er vigtigt at give plads til vreden. Og giver en opskrift på, hvordan man skaber forandring. Det hele starter med, at du bliver vred.

1. Du oplever undertrykkelse

Du bliver slået på, gloet på, spyttet på. Nappet, klappet bagi eller valgt sidst til fodbold. "Glemt," tysset på, aldrig nogensinde kysset på. Får smidt sten ind ad dine ruder, piftet din cykel, og en dreng kalder en pige luder.

Får fjernet dine hormoner, må ikke være en pige, hvis du ikke vil være en klon af Helle, Helle og Joan. HIV-stigma, dårlig seksualundervisning, tilpasningsorienteret LTBGT tilpisning.

De siger, din seksualitet er påtrængende, mens der altid kun er heteroer på TV, på scenen, i radioen og til fredagsbar. Dem, der har fået deres på det tørre, de hvide, straight-acting, unge, smukke bøsser, gider ikke høre på dem, der har problemer, der er større end kirkebryllup.

2. Du forstår, at det er uretfærdigt

Du forstår, at du fortjener at blive behandlet ordentligt.

Så du holder op med at sige til dig selv, at "sådan er det at være en minoritet." Og "det var nok ikke så slemt ment" eller "det siger mest om dem selv" eller "homofober er i virkeligheden bare homoseksuelle, der ikke tør stå ved det - ha!"

Du holder op med at tro på, at gode queers skal være søde, sjove, forstående og festlige, og at "det er en del af legen at være diskret." Du gider ikke høre mere på ”journalister, der repræsenterer befolkningens spørgsmål," når de sviner dig til. Du gider aldrig mere høre sætninger som, "det må man jo tage med" eller "så beder du jo også selv om det."

Du er færdig med øgenavne, du ikke selv har valgt, uønskede blikke, berøringer og kommentarer. Og du bestemmer dig for ikke at give en beep for folk, der råber "offermentalitet" og "tudefjæs," for du ved, det bliver dem, der tuder sidst.

Og så er du allerede ved trin 3.

3. Du bliver vred

”Vi fortjener ikke latterliggørelsen, blikkene, knytnæverne i maven. Vores vrede er en retfærdig reaktion på undertrykkelsen: vores vrede er en besked til os selv om, at vi bliver nødt til at blive aktive og ændre ting, hvis vi vil overleve. Så vi går imod undertrykkelsen, volden – vi går imod kulturens tendens til at se os som en joke.”

- Kate Bornstein, Gender Outlaw, 1994

Du giver dig selv lov til at blive vred, for du forstår, at det, du oplever, er uretfærdigt. Og du er færdig med at undertrykke din vrede (eller lade andre undertrykke den for dig), for du ved, at så længe du undertrykker din vrede, vil andre undertrykke dig. Det er sådan, det fungerer.

Vreden er katalysatoren. Hvis du ikke synes, det, du oplever, er uretfærdigt, bliver du ikke vred, og så har du ingen motivation til at skabe forandring.

Vreden er forandringens udgangspunkt. Det er her, forandringen starter – ikke slutter.

Og den kan være sydende, vanvittigt frådende og ustyrlig. Eller den kan sige "nu er det simpelthen nok" eller bare "det synes jeg faktisk ikke er helt okay." Den kan være sten gennem ruder i dit hjerte eller en tvær trækning i din mundvig.

Men det er vreden, der er drivkraften, som et tændrør i en bil, som en tændstik til benzin, der brænder heterosexisme væk.

4. Analyser det, der skete

Du ved, at vrede er nødvendigt og al forandrings begyndelse, men du ved også, at det er anstrengende at være hidsigprop hele tiden, og at man bedst skaber forandring med hovedet koldt.

Så du starter med at analysere situationen og formulere realistiske mål for forandring.

Hvem gjorde hvad mod hvem? Hvorhenne, hvor mange gange, hvor hårdt, hvor højt, hvor voldsomt? Hvorfor, hvordan, og hvem kiggede på?

Hvad endte det med, og hvad kunne det have endt med? Hvad kunne have forandret situationen? Hvad kunne have været bedre, og hvad kunne have været meget værre? Trods alt.

Hvorfor gjorde de, som de gjorde? Hvad kunne du godt tænke dig at have sagt, hvis du havde tænkt hurtigt nok? Hvad ville du gerne have gjort, hvis du var stærk og modig nok? Hvem skulle have hjulpet dig, og hvem skulle bare have blandet sig udenom?

5. Læg en plan

Nogle gange kan man snakke om tingene, men hvis folk ikke vil lægge øre til, kan man skrue bissen på som Mike Tyson. Nogle gange kan man være forstående og imødekommende som Xavier og Sookie, andre gange må man være et uhyre som Mystique eller HULK.

Du er færdig med at undskylde for dig selv og færdig med at undskylde andres dårlige opførsel, men du ved, at hvis du vil ændre tingene, er det godt at kunne forklare dem. Så med analysen fra trin 4, vreden fra trin 3 og beslutningen om ikke at ville opleve uretfærdighed i trin 2, lægger du en plan, der skal forhindre, at du lander i trin 1 igen.

Hvem kan du alliere dig med? Hvilke færdigheder har du brug for at lære? Hvordan forbliver du tro mod dig selv? Hvordan holder du dig indenfor loven eller sikrer dig, at lovens lange arm bliver for kort? Hvem er din fjende? Er din fjende kun din fjende eller er det mere kompliceret?

Hvor kan du lade op som mobiltelefoner, og hvem kan være ekstra batteri, når du løber tør? Hvad ville være det bedste, hvad er realistisk, og hvor går dine grænser for, hvad du er parat til at gøre?

Du skal ikke være flov over at være bange.

Der er ingen, der kan tage hele verden ud alene, og der er altid fjender, der er sejere og modigere og stærkere og mere velargumenterede og belæste end dig.

Nogle gange er det mest realistiske at stikke af eller trække sig tilbage. Nogle gange er det eneste rigtige at kaste sig ind i en krig og håbe på det bedste.

Når du laver din plan så:

- vær konkret

- hav realistiske forventninger til hvad du vil opnå

- hav realistiske forventninger til dig selv

- lav en plan b

- forbered noget rart, der skal ske bagefter

Det sidste kan være at mødes med nogen og snakke om, hvad der skete, gå en tur med en god ven, tage i svømmeren, til koncert eller i biffen, eller hvad du nu godt kan lide at slappe af med.

Det er altid hårdt at være i kamp. Uanset om kampen er grimme bemærkninger i skolegården, slåskampe til dine venners fester, storslåede kampagner mod religiøse fundamentalister eller den lange, seje kamp med Sexologisk Klinik om det forbandede u/lige tal i personnummeret.

Alle har ting, de har brug for at tage pauser fra, og for queer mennesker kan det kræve en ekstra indsats at finde et sted, nogle mennesker og en film, man kan slappe af med, fordi alt, hvad der omgiver os, er potentielt fjendtligt eller bare ikke inkluderer os. Så gør den ekstra indsats.

Du fortjener det.

6. Udfør din plan

...