Overraskende stor FN-kritik af menneskerettighedernes tilstand i Danmark

Danmark var til eksamen i menneskerettigheder. Det skete, da Danmark i maj for første gang blev bedømt i FN’s Menneskerettighedsråd. Selv om Danmark ligger i den absolut pæne ende, når det handler om demokrati og menneskerettigheder, blev det klart meldt ud, at der også i Danmark er plads til forbedring.

Danmark fik overraskende mange anmærkninger, i alt 133 anbefalinger fordelt inden for 11 forskellige emner, herunder bl.a. børns og kvinders rettigheder, Danmarks forhold til internationale konventioner, diskrimination af etniske minoriteter samt forholdene for flygtninge og asylansøgere.

VKO-regeringen afleverede sit svar på anbefalingerne i juli. Konklusionen blev, at man afviste hver tredje, ialt 49 anbefalinger, herunder bl.a. at man ikke vil indføre et generelt forbud mod diskrimination eller individuel klageadgang i forbindelse med handikapkonventionen eller oprette en børneombudsmand. Endvidere afviste man – og det var måske det værste - en national handlingsplan for menneskerettigheder.

Danmark bør opgradere sit arbejde på menneskerettighedsområdet ved at vedtage en samlet plan for, hvordan vi herhjemme kan sikre og styrke menneskerettigheder.

I Wien Deklarationen fra 1993 anbefaler FN, at alle 193 FN-medlemslande overvejer at indføre en national handlingsplan til at fremme og beskytte menneskerettigheder. Det støtter både Institut for Menneskerettigheder (IMR) og en række civilsamfundsorganisationer, herunder den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder og FN-forbundet.

29 lande har allerede indført, 3 lande – heriblandt Danmark - har for nylig direkte afvist at indføre en handlingsplan:

Ministerierne har ikke noget samlet overblik over de forskellige menneskeretlige udfordringer i Danmark. Man kan derfor kun vanskeligt koordinere de initiativer, man søsætter på forskellige samfundsområder. Der er heller ikke indsigt i, hvad man politisk vil opnå. Dermed bliver det vanskeligt at lave ordentlige politiske prioriteringer på menneskerettighedsområdet.

Et eksempel på konsekvensen af den usystematiske tilgang er, at den danske regering burde have gjort FN opmærksom på, at benlås-metoden bliver brugt i Danmark. I Danmarks rapport til FNs Menneskeretsråd står der intet står om brugen af benlås, og om at en person døde i Kolding Arrest som følge af benlås.

Metoden ‘fikseret benlås’ blev i 1994 ulovlig i Danmark, efter at Benjamin Christian Schou blev hjerneskadet og senere døde som følge af metoden, som er i strid med FN’s retningslinjer og strider mod FN’s principper om, at man ikke bruger umenneskelig og nedværdigende behandling.

Derfor burde FN’s Menneskerettighedsråd have været informeret, da Danmark var under eksamination.

Nok har der har været en nedgang i brugen af isolation i forbindelse med varetægtsfængsling, men brugen af isolationsfængsling som straf i Danmark er fortsat meget udbredt. Isolationsfængsling bliver ikke kun brugt i forbindelse med politiets opklaringsarbejde.

Fængslerne benytter sig af en lidt mildere form for isolation, når Kriminalforsorgen har besluttet, at en fange skal straffes med udelukkelse fra fællesskab i en periode. Udelukkelse fra fællesskab sker på en særlig afdeling i fængslet eller i egen celle. Især brug af ubetinget strafcelle er steget kraftigt siden 2000. Desuden forekommer bæltefiksering, og sager, hvor personer dør i politiets varetægt, fortsat alt for ofte.

I mange tilfælde står det også uklart, hvad regeringen vil gøre for at gennemføre anbefalingerne. Den ny regerings grundlag havde flere positive træk, men f.eks. arbejdet mod tortur og fremme at dansk ratifikation af konventioner må man lede forgæves efter.

Lovede kommissionsundersøgelser af CIAs tortur-flyvninger af påståede terrorister blev syltet og regeringen har endnu ikke taget initiativer, der har udfordret Danmarks nære venner som USA og Israel med krav om overholdelse af menneskerettigheder.

IMR og Rådet for Menneskerettigheder, der består af en række civilsamfundsorganisationer er enige om, at en national handlingsplan for menneskerettigheder kan bidrage til at løse mange af disse problemer. En national handlingsplan vil klargøre, hvilken kurs man ønsker at sætte på menneskerettighedsområdet.

Man må håbe, at den nye regering vil benytte konferencen i dag, 12. december til at få igangsat arbejdet med at udarbejde en handlingsplan, der kan styrke menneskerettighederne i Danmark og ikke glemme Danmarks internationale forpligtelser i en national dansk handlingsplan for menneskerettigheder.

Det drejer sig f.eks. at få undersøgt CIA-flys brug af dansk luftrum til tortur-flyvningerne, få stoppet brug af såkaldte "terrorlister" i EU og USA-regi og i stedet fremme folkeretten ved at Danmark efter års nølen får ratificeret FNs konvention mod tvungne forsvindinger og fremmet de eksisterende konventioner ved f.eks. at bidrage til at få retsforfulgt tortur: at give torturofre oprejsning ved at stille torturbødler fra Zimbabwe, Guantamo og Ruslands fængsler til ansvar.

Og senest - når det gælder Bahrain - de ansvarlige for den omfattende dokumenterede tortur af den 49-årige dansk-bahrainske menneskerettighedsforkæmper.

Og - når det gælder de danske myndigheder - har udvist afviste syrisk-kurdiske asylansøgere til tortur til Syriens efterretningstjeneste, det danske PETs lokale samarbejdspartner i Syrien, indtil for få måneder siden.