Annonce

30. august 2009 - 23:28

Og svaret på Ulriks spørgsmål er…

… det kommer sgu helt an på.

Ulrik spørger: Har Enhedslisten en eksistensberettigelse? Præmissen for spørgsmålet er helt afgørende.

Hvis præmissen er, at eksistensberettigelsen er identisk med en implicit målsætning om at skulle overtage Socialdemokraternes og SF’s rolle som samlende folkepartier for over 40 pct. af befolkningen, så er svaret nej. Entydigt og indiskutabelt.

For det første er pladsen jo ligesom taget af førnævnte tvillinge-socialdemokratier. For det andet så går vejen til tilslutning af det omfang over det knap så pyntelige udsalg som begge partier har gennemført.

For det tredje står Enhedslistens perlerække af frivillige og ufrivillige særheder i vejen for at kunne tiltrække og fastholde særligt mange i længere tid af gangen. Enhedslisten er ikke, og bliver aldrig et mainstream socialdemokrati – det er de andre meget bedre til.

Er præmissen for spørgsmålet derimod, om der er et potentielt match mellem 3 – 10 pct. af stemmerne og et parti på den yderste venstrefløj, så er svaret ja.

Sidst jeg kiggede, så havde Enhedslistens vælgere det næsthøjeste uddannelsesniveau (efter de Radikale). Skal Enhedslisten have en berettigelse, så skal man gå efter at vippe de Radikale af tronen, og få det højeste uddannelsesniveau blandt sine vælgere.

Enhedslisten skal kort sagt opgive det gode gamle selvhad og lære at acceptere sig selv for at være dét intellektuelle parti, man alle dage har været. Enhedslisten skal bortkaste alle de bånd man ud af selvhad og selvforagt lægger på sig selv.

Enhedslisten kan enkelt ikke frigøre en skid ude i verden, før Enhedslisten har frigjort sig selv fra egne fortrængninger og egne tvangsforestillinger, og har lært at elske sig selv.

Enhedslistens målgruppe er intellektuel med og uden akademisk baggrund: akademikere, videns- og omsorgsarbejdere (lærere, pædagoger etc.). Kort sagt et udsnit af den på venstrefløjens så forhadte kreative klasse, som ifølge denne undersøgelse udgør 43 pct. af arbejdsstyrken.

Men andre må selvfølgelig gerne være med.

Reality- og agendahacking

Det er et udsnit for hvem det afgørende fællestræk er, at de ikke først og fremmest stemmer efter egne kortsigtede interesser, men stemmer ud fra mere komplekse analyser, værdier – og noget så old-fashioned som solidaritet.

Det er den målgruppe der gerne vil have at Enhedslistens skal være en dynamisk tænketank, et kreativt eventbureau og en kompromisløs social samvittighed. Lille og robust. På mærkerne. Og iskolde i forhold til kvantitet, formel indflydelse og borgmester-poster – men helt pjattede med kvalitet, alternative dagsordner, spektakulær agenda – og reality-hacking, svedige principper og god humor.

Og til den gruppe nuværende Enhedsliste-medlemmer der fortsat måtte dyrke masseparti-fetich, skurvogns-arbejderisme osv.: Hej hej, vi ses, det var hyggeligt! Der findes mindst to mere oplagte alternativer med betydeligt lavere medlemskontingentsatser.

Kort sagt: lad socialdemokrater være socialdemokrater, og lad radikal social og humanistisk avantgarde være radikal social og humanistisk avantgarde.

Iphonificering

Der findes en telefon derude, som der snakkes meget om. Den er blevet ikonet på smartphones, har sat en helt ny standard for usability, design og mødet mellem (håndholdt) computer og telefon.

Det sjove er, at trods den omfattende hype, så sidder iPhone kun på under fem procent af mobilmarkedet. Alligevel taler man om en iphonificering af selvsamme marked.

Hvis Enhedslisten formår at blive dansk politiks svar på iPhone ved at fokusere på kvalitet, lækkerhed, at sætte nye standarder (Enhedslisteficering af dansk politik?) og til gengæld affinde sig med en begrænset markedsandel, så er svaret på Ulriks spørgsmål ja.

Og her er det på sin plads med to nyheder: en lykkelig og en trist. Den lykkelige nyhed er at det er helt op til Enhedslisten selv hvorvidt ovenstående transformation skal lykkes.

Den triste nyhed er, at ain’t næppe gonna happen. Jeg drømmer dog om at blive overrasket.

Hvis ikke Enhedslisten formår denne omstilling, så lad os til gengæld hurtigst muligt nedlægge lortet og evt. give Villy og Helle kamp til stregen i deres egne partier i stedet.

Helst i god tid inden dødskampen bliver alt for ynkelig.

Annonce