Offentligheden sejrer over ACTA

Idag den 4. juni blev ACTA-aftalen omsider begravet af EU-parlamentet. Det er en vigtig sejr, fordi EU-parlamentet skulle ratificere ACTA på vegne af hele EU. Det er kun takket være offentlighedens massive protester, at aftalen falder til jorden, mener Søren Søndergaard og Kenneth Haar

(Det her blog indlæg er blevet til en nyhedsartikel og ikke et debatindlæg. Jeg ville egentlig have sendt den til Modkrafts nyhedsredaktion, men de har allerede selv bragt en artikel, så nu ryger den altså på som blog indlæg)

Ifølge Olivier Winants, juridsk rådgiver for den Forenede Europæiske Venstrefløj-Nordiske Grønne Venstre i EU-parlamentet, betyder afvisningen ikke kun, at ACTA falder til jorden i EU, men det vil også kunne få betydning for ratificeringsprocessen i de øvrige lande, som er en del aftalen.

- Det er uklart, hvad der helt præcis vil ske, men juridisk set kan de øvrige lande godt fortsætte ratificeringen. Politisk virker det dog usandsynligt, idet EU ikke er en helt lille part i aftalen. Det vil reelt afhænge af hvor vigtig USA vurderer EU's deltagelse i ACTA til at være, men foreløbigt bør alle borgere både i og udenfor EU betragte det her som en sejr.

Borgernes sejr

At EU-parlamentets afvisning af ACTA er en sejr for borgerne er Søren Søndergaard, Medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen, enig i.

- EU-parlamentets afvisning af ACTA er godt nyt for alle, som ønsker at forsvare ytringsfriheden på internettet og muligheden for billig medicin til alvorligt syge i udviklingsverden. Det er en sejr for borgerne og en fiasko for det Danske EU-formandskab. Særligt har handelsminister Pia Olsen Dyhr og europaminister Nikolai Wammen argumenteret passioneret for aftalens vedtagelse - helt i tråd med de multinationale selskabers interesser.

Ifølge Paul Murphy, Medlem af EU-parlamentet for det irske socialistparti, er sejren sket på trods af, at de konservative i EU-parlamentet, i samarbejde med Kommissionen, i sidste øjeblik forsøgte at udskyde afstemningen for at lade EU-domstolen afgøre sagen.

- Kommissionen, særligt Handelskommissær Karel De Gucht, og dens politiske allierede i EU-parlamentet har gjort alt for at sideline de folkevalgte for indflydelse.

Han forklarer desuden, at flertallet i to af de andre store grupper, socialdemokraterne og de liberale, i begyndelsen var positive overfor aftalen.

- Men på grund af de massive protester fra almindelige borgere ændrede grupperne deres holdning, siger Paul Murphy.

Flertal skabes udenfor Parlamentets mur

Den analyse er Kenneth Haar, kampagnemedarbejder og researcher for Corporate Europe Observatory, enig i.

- Det er selvfølgelig positivt at flertallet af EU-parlamentet har lyttet til offentlighedens protester - alt andet ville jo være på grænsen til politisk selvmord. Men det er sigende at store dele af EU-parlamentet i begyndelsen var positive overfor ACTA. Det var først, da der opstod voldsomme protester på tværs af Europa, at de ændrede holdning. Nogle parlamentsmedlemmer har fortalt mig, at de i den seneste uge har modtaget op mod 1000 emails om dagen fra borgere, som var imod ACTA.

Derfor mener Kenneth Haar, at det er helt afgørende at aktivister og civilsamfundsorganisationer forsat følger med i EU-politik.

 - Progressive flertal som sætter mennesker, arbejde, miljø, sundhed og rettigheder over virksomhedernes interesser skal skabes udenfor EU-parlamentets mure. Man kan ikke regne med, at EU-parlamentet i sig selv er en garant for disse ting, siger han og uddyber:

 - Det er min erfaring, at når det kommer til aftaler og lovgivning, som har indflydelse på det europæiske erhvervsliv, så er der ikke de store interesseforskelle mellem EU-parlamentets største grupper, big business og Kommissionen. Det er kun, når de udsættes for massivt pres udefra, at vi får sejre, som den med ACTA.

Kommissionen vil ignorere Parlamentet

Selvom der er grund til at fejre dagens sejr, så mener Søren Søndergaard, at borgerne fortsat bør holde øje med ACTA.

 - Netop fordi de multinationale selskaber har store interesser i ACTA, så vil de helt sikkert forsøge at komme igen efter dette tilbageslag. Derfor er det vigtigt, at offentligheden igen er klar til at gå på barrikaderne, når Kommissionen inden længe vil forsøge sig med et nyt udspil.

 I en debat den 21. juni i EU-parlamentets Handelsudvalg, som er det primære udvalg, der har behandlet ACTA, udtalte Handelskommissær Karel De Gucht, at Kommission vil være kold overfor en mulig afvisning af ACTA i EU-parlamentet.

- If you [EU-parlamentet] decide for a negative vote before the European Court rules, let me tell you that the Commission will nonetheless continue to pursue the current procedure before the Court, as we are entitled to do. A negative vote will not stop the proceedings before the Court of Justice.

Kommissionen vil derfor fortsat afvente EU-domstolens afgørelse. Og skulle EU-domstolens afgørelse vise sig at være negativ, så vil Kommissionen også ignorerer denne.

- If the Court questions the conformity of the agreement with the Treaties we will assess at that stage how this can be addressed, lød det fra Kommissionen.

 Ifølge Olivier Winants vil et nyt ACTA forslag fra Kommissionen ikke være substantielt anderledes.

 - Kommissionen vil gå til USA og forsøge i fællesskab at drysse lidt puddersukker på ACTA bla. ved ganske enkelt at give aftalen et nyt navn. Kommissionens udfordring er at udarbejde et forslag, som kan accepteres af EU-parlamentet på den ene side og USA på den anden. Men det vil være helt utænkeligt, at USA vil gå med til at fjerne de dele i aftalen, som omhandler internettet.