Annonce

30. april 2013 - 9:18

Observation # 3

Jeg sidder ved morgenbordet og hører P1 mens jeg drikker min morgenkaffe. Radioen kører i mit baghoved, så detaljerne filtreres fra af tankestrømmen om dagens kommende opgaver. Hovedpointerne træder dog frem. Jeg hører Karen Hækkerup sige, at frivillig arbejde skal effektiviseres så det bedre kan tjene det danske samfund. Efterfuldt af et hurtigt indslag om at dyrevelfærdsorganisationer forslår supermarkeder at lade være med at sælge buræg. Hertil svares der at man fra supermarkedernes side stoler på forbrugerens sunde fornuft i valg af æg. Hmm, det er jo interessant. Hvis man stoler på at forbrugerer nok skal tage den gode beslutning og vælge buræg fra, hvorfor har man dem så på hylderne. Måske et forunderligt indslag af omvendt pædagogik ved mejeri og ægge køleren i hver eneste supermarked i Danmark? Næppe. 

Herefter fortsætter den nedadgående kurve for dagens radio overskrifter, med et endnu korterer indslag om tøjproduktion i Bangladesh. Der konstateres hurtigt fra tøjproducenternes side, at forholdene er helt fine og produktionen vil fortsætte, mens en afsluttende kort besmærkning orienterer om at arbejderne stadig forsøger at skabe faglige møder. 

Hold nu op hvor tungt tænker jeg og opdager at det næste indslag skal gøre hele smøren endnu mere grotæsk. Det næste indslag er langt, detaljeret med interviews og vender løsningsmuligheder op mod problemstillinger. Jeg fik desværre ikke fat i hvad det reelt handler om, før en stemme konstaterer "vi ser jo alle sammen gerne Brønby i finalen og det skal der arbejdes for, hvis gode reaultater skal opnås." Her opstår så en skelsættende problematik; er der muligheder for Brønby? Ja, der er jo heldigvis en masse money-men der gerne spytter finanser i sådanne projekter. Nå det var da heldigt. Det kan godt være, at man vil vride vellysten ud af frivillig arbejde ved at effektiviserer det lige så meget som det øvrige arbejdsmarkedet, så vi alle, på lige fod, kan dø af stress. Frivillig eller ej, det skal ikke være rart at arbejde. Og det kan godt være, at man vil fralægge sig det humane ansvar for dyres forhold i produktionsmaskineriet ved at lægge sin lid til forbrugerne. Forbrugerne der ikke alene hjernevaskes af reklamebranchen men samtidig også er økonomiske ramt af krisen, så de har en tilbøjelighed til at gå efter det billigeste, som så bare også er det mest inhumane. Det samme kan jo siges om tøjproduktion. Det er vel nok rart at vi har nogle multinationale tøjproducenter, der kan forsikre os om at vi roligt kan købe deres tøj, produceret under "fine" forhold i Bangladesh, uden at give taletid til arbejderne. Men som plaster på såret er det jo dejligt at vide, at virkelig presserende ubehagelige forhold som en usikker fremtid i en fodbold klub bliver tilgodeset og får en gennemarbejdet journalistisk behandling på vores allesammens radio. Så kan vi roligt gå på arbejde og varme os ved en eller andet ting. Tak P1! 

Annonce